Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.09.1990, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 07.09.1990, Blaðsíða 5
NR. 103 1990 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 . Qaartiterilerput Naalakkersuisut siulittaasuata qaartitserilernissap aallartinnginnerani nunaqavissut suleqataanissaannik piumasat erseqqissaatigeqqaarpai NUUK(PL) - Emgup nu- kinga iluaqutigalugu nu- kissiorfiliorfissami Utoqqarmiut Kangerlu- arsunnguata qinngua- niittumi qaartiteriniseat aallartillugit naalakker- suisut siulittaasuat Jo- nathan Motzfeldt pinga- sunngormat siullersaal- luni qaartitsimmat qaaqqusat sulisuniil- luunniit amerlanerup- put. Umiatsiaat sukkasuuliat, helikopterit timmisartullu imaanut mittartut atorlugit qaaqqusat 80-it missaan- niittut sanaartorfissamut alianaaqisumiittumut tike- rarsimapput, sanaartorfis- sarlumi taanna qaammatit marlussuit ingerlanerin- naanni illoqarfeeravissuar- tut isikkoqalersimavoq. Ta- littarfissaq suliarineqalere- ersimavoq, aqqusinerujus- suaq nunap qooroq atuarlu- gu nunap timaanut aan- ngaamavoq, illullu qallia- qanngitsut arlalissuit iser- terfigeriaannaapput, all allu - Maarmorilimmeersut - ar- lalinnik quleriillit sanaar- tomeqalereersimapput. Sanaartugassat tamak- kua tamarm ik sulifTeqarfut Nuummeersuinnaviit s uli- so ralugit naammassineqar- simapput, sapaatilli akun- nerani kingullermi qaartite- risartunik norgemiuusunik tikittoqarsimavoq. - Katillugit 12 kilometeri- nik takissusilinnik sullorsu- aliomissami qaartiterisar- tut immikkut ilinniarluarsi- masut atorfissaqartinne- qarput, Nuuk Kraftip sa- naartornermut pisortaa norgemiuusoq, Per Anton Brandtzæg oqarpoq, qaaq- qusarpassuillu, ilaatigut su- lisoqarnermut naalakker- suisoq Jens Lyberth, ila- gaattaaq namminersorne- rullutik oqartussani atorfik- kaat arlallit qaaqqusisuu- sullu Grønlands Energifor- syningimeersut, sanaartor- nermik nakkutilliisuusus- sat (Aatsitassanulli Oqar- tussaasoqarfimmeersorta- qanngillat), Ministeriune- qarfimmi Kalaallit Nunaata aningaasaqarniameranik ilisimasaqarluartoq Arne Arnesen, tusagassiortorpas- suit kalaallillu videokkut aaUakaatitassiorfii tamar- miusut. Perruuallannartoq Qaartitsissutissap toorta- gartaata tuunnginnerani naalakkersuisut siulittaasu- at Jonathan Motzfeldt oqaq- qaarpoq, qaartitsinikkut Kalaallit Nunaata oqaluttu- arisaanerani immikkoortoq nutaaq aallartinnerarlugu, tassami Kalaallit Nunaan- nni emgup nukinga iluaqu- tigalugu nukissiorfiit siul- lersaat kingullersarinngi- saalli aallartinneqartus- sanngormat, taannalu er- siutaanerarpaa nutaamik ineriartortitsiumassuseqar- nermut, ersiutaanerarlugu- lu naalakkersuisut, inatsi- sartut innuttaasullumi ta- marmik iluaqutaasussaaso- risaminnut aningaasaliiu- massuseqamerannu t. Naalakkersuisut siulit- taasuata norgemiut ambas- sadøriat qinnuigaa Norgemi naalakkersuisut inuulluaq- quteqqullugit, eqqaamaq- quaalu suliat aallartinne- qarnissaannut tunngaviusi- m ammat naalakkersuisut inatsisartullu tamarmiullu- tik Nuuk Kraftip emgup nukinga iluaqutigalugu nu- kissiorfiliomissaanut aku- ersisimanerat, pingaartillu- gulu nunaqavissut sulisori- neqarnissaat eqqaavaa. - Utoqqarmiut Kangerlu- arsunnguannut pigaangatta perruualaarluta eqqaasas- savarput Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani sa- naartukkat annersaannut peqataasimagatta, Jonat- han Motzfeldt oqarpoq. Illusisarfik Qaartitsineq siulleq tut- siummat naalakkersuisut siulittaasuat qaaqqusallu allat ungasillilaarsimallutik ujaraaluit tunuannut toq- qorsimapput, taamaalereer- mallu Utoqqarmiut Kanger- luarsunnguanni qaartitsi- vik siulleq qimerluualaame- qarpoq. Utoqqarmiut Kan- gerluarsunnguanni katillu- git 12 km-inik takissusilim- mik sullorsualiortoqartus- saavoq. Qatsinnerusumi tatsinut atasussamik nunal- lu iluani nukissiorfiliorfitta- qartussamik, maannakkul- lu pilersaarutigineqalereer- simavoq illuliat sananeqare- ersimasut tamaaniitiinnar- lugit kingusinnerusukkut asiartarfittut illusisarfiliari- neqarsinnaassasut. Sulisut 50-it missaanniit- tut Utoqqarmiut Kangerlu- arsunnguanni najugaqale- reersimapput, kingusinne- rusukkulli suli amerlaneru- sunik atorfinitsitsisoqartus- saavoq, Kalaallit Nunnaan- niillu tamarmiit, pingaartu- millu Maarmorilimmiit, qinnuteqartut arlalissuan- ngoreersimapput. Utoqqar- miut Kangerluarsunnguan- ni sulisut aappaagu 100-it missaanniilersimassapput. Sanaartorfiusullu ilaani al- lanissaaq mikinerusunik ta- maarsi maarfiliortoqartas- saaq. Qaartitsisoqareermat ne- risarfimmi tamusseqatigiit- toqarpoq, taamalu sulisut eqqissisimaarsinnaalerput. Kalaallit Nunaanni sanaar- tukkat annersaata pisortati- goortumik aallartinneqar- nera naammassivoq. Ukiut pingasut qaangiuppata in- naallagissiomeq aallartis- saaq. Nunaqavissut Sulineq aallartinneqareer- mat AGip naalakkersuisut siulittaasuat aperaa nuna- qavissut sulisorineqamis- saannik oqarnini qanorpiaq isumaqartinneraa. AG: - Qallunaat kalaallil- lu tamarmik nunaqavissu- nik taaneqarsinnaappat - imaluunniit illit kalaaliin- naviit eqqarsaatigivigit? - Eqqarsaatigaakka nuna- qavissut suliffiutaat nuna- qavissunik sulisullit. Kik- korpiaaneri immikkoortin- ngilakka, piumasarpulli er- seqqissaatigaara Nuuk Kraftip maannakkut suli- sussarsiortussanngomera pissutigalugu. Naalakkersuisut siulittasuat Jonathan Motzfeldt islandi- miorlu Kristina Utoqqarmiut Kangerluarsunnguannut ti- killuaqquneqarput. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og islandske Kri- stina modtages ved ankomsten til Buksefjorden. Knaldet i fjeldet Landsstyreformanden understegede kravet om lokal beskæftigelse, før han trykkede på knappen og dynamitten eksploderede NUUK(PL) - Der var fle- re gæster end arbejdere i Buksefjorden, da lands- styreformand Jonathan Motzfeldt onsdag tryk- kede p& knappen til en i bogstaveligste forstand eksplosiv udvikling i vandkraftprojektet. Med speedbåde, helikop- ter og vandflyver ankom små 80 inviterede gæster til den meget smukt beliggende byggeplads, som allerede ef- ter kun to måneder er ved at ligne en hel lille by. En kaj er under opførelse, vejen slanger sig langt ind gen- nem dalen, og en stribe en- etages indkvarteringer står allerede klar, mens andre - huse fra Marmorilik - er ved at blive opført i flere etager. Hele anlægsarbejdet ind- til nu er udelukkende udført af lokale firmaer fra Nuuk, men i sidste uge ankom en række norske sprængnings- folk. - Der er brug for særlige eksperter i forbindelse med sprængningen af de i alt 12 kilometer tunnel, forklarede Nuuk Krafts norske anlægs- chef, Per Anton Brandtzæg, de mange gæster, og de var blandt andre hele landssty- ret med undtagelse af lands- styremedlemmet for ar- bejdsmarked, Jens Lyberth, en række højtstående em- bedsmænd fra hjemmesty- ret inklusive værterne fra Grønlands Energiforsyning, der er tilsynsmyndighed med projektet (men ingen fra Råstofforvaltningen), Statsministeriets grøn- landskyndige økonomer, Norges ambassadør i Dan- mark, Arne Am es en, en tal- stærk presse og samtlige grønlandske videoselskaber. Føle stolthed Inden han drejede knappen og dynamitten sprængte de første fem meter fjeld i luf- ten, forklarede landsstyre- formand Jonathan Motz- feldt, at sprængningen mar- kerede en ny periode i Grøn- lands historie, at det var starten på det første, men ikke det sidste vandkraft- værk i Grønland, at det var udtryk for en vilje til en ny udvikling, og at det var et eksempel på, hvordan lands- styre, landsting og hele be- folkningen er indstillet på at tage omkostningerne for no- get, man tror på. Landsstyreformanden bad specielt den norske am- bassadør takke den norske regering, og så erindrede han med en usynlig peger- finger om, at en af forudsæt- ningerne for, at landsstyret og et enigt landssting havde sagt ja til, at Nuuk Kraft skal bygge vandkraftvær- ket, er, at der satses så me- get som muligt på lokal be- skæftigelse. - Når vi kommer forbi Buksefjorden, så skal vi alle kunne føle stolthed over, at vi har været med til at bygge dette største anlægsprojekt i Grønlands historie, sagde Jonathan Motzfeldt. Hotel Landsstyreformanden og gæsterne stod i behørig af- stand bag en jordvold, da knaldet lød, men bagefter blev det første hul i Bukse- fjordens fjeld nøje inspice- ret. I alt skal der sprænges 12 kilometer tunnel i Bukse- fjorden. Dels til vandet fra de højereliggende søer, dels til en underjordisk kraftsta- tion. Når projektet er fær- digt i 1993 vil hele vand- kraftværket være skjult, og der pudsles allerede med ideer om, at de nuværende bygninger vil kunne blive et spændende højfjeldshotel. I dag bor der omkring 50 medarbejdere i Buksefjor- den, men der skal i de kom- mende måneder ansættes endnu flere folk, og der er allerede mange ansøgere fra hele Grønland og specielt fra Marmorilik. Til næste år vil lejren ved Buksefjorden rumme omkring 100 ansat- te. Desuden skal der bygges mindre lejre flere andre steder i området. Efter knaldet i fjeldet var der frokost i kantinen, og medarbejderne kunne lettet trække vejret. Den officielle start på Grønlands største anlægsprojekt var over- stået. Om tre år skal der åb- nes for strømmen. Lokale Efter indvidelse spurgte AG landsstyreformanden om, hvad han egentlig mener med lokal arbejdskraft. AG: - Er det lokal arbejds- kraft uanset om den er dansk eller grønlandsk - el- ler mener du i virkeligheden grønlandsk arbejdskraft? - Jeg mener lokale virk- somheder og lokal arbejds- kraft. Jeg går ikke ind for raceskel, men jeg understre- ger kravet, fordi det er nu, Nuuk Kraft er i gang med at hverve folk.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.