Atuagagdliutit - 21.11.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDUUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 135 1990

3aS8SSSgSS8fljgSg8S5S33SaSS&8SaSSSSfi68SSSSSSSSa583gSg8S38SS8Sa3S88SS8&a8SS8888SS88S838SS8SS38888Sg8888g3S8&

Uden mad og drikke
duer helten ikke
Fra personalet på fritidshjemmet i »Aqqaluk«, Nuuk
Fra den 1. januar 1991 skal
madbudgetterne spares væk
fra fritidshjemmene, således
at der ikke længere kan til-
bydes måltider til børnene.
På fritidshjemmet »Aqqa-
luk« ser vi med bange anel-
ser på de forringelser dette
vil betyde for både fritids-
hjemmets pædagogiske ar-
bejde og for de enkelte børn.
På fritidshjemmet Aqqa-
luk har vi 40 børn, hvoraf de
12 børn er anviste, to handi-
cappede og to allergikere. De
12 anvite børn skal være på
institutiunen blandet andet
på grund af sociale årsager,
heri indgår de hjemlige for-
hold, såsom at der meget of-
te ikke er mad, når de kom-
mer hjem fra fritidshjem-
met.
De madpakker, skolerne
uddeler, er ikke ernærings-
rigtige og er tit af en kvali-
tet, så børnene ikke har lyst
til spise dem. Der ud over
rækker maden ikke til at
dække en hel dags behov,
som det er nødvendigt, når
børnene er hjemmefra fra kl
8.00 morgen til 17.00 aften.
Når vi fra den 1. januar
1991 ikke længere kan give
mad frygter vi, at en stor del
af vore børn vil blive udsat
for manglende og måske
endda underernæring og at
mange vil lide af fejlernæ-
ring. Det vil så bl.a. vise sig
i skolen, hvor børnene vil
have sværere ved at koncen-
trere sig og følge med i for-
hold til de såkaldte normale
børn med supergode hjemli-
ge forhold.
Man kunne så forestille
sig, at man kunne tilbyde
mad til de anviste børn. Men
det ville være meget upæda-
gogisk at 12 måtte spise ,
mens de andre sultne kan se
på, og hvem vil være i stand
til at forklare et sultent
barn, at de ikke må få, når et
andet barn må. En sådan
løsning ville give et stort
skel mellen anvist og såkaldt
normal og megen drilleri og
pegen fingre blandt børne-
ne. Så det er alligevel ikke en
løsning som kan bruges.
I hverdagen gør vi meget
ud af at skabe et så hjemligt
mijjø som muligt for børne-
ne. En del af baggrunden for
vore bestræbelser for at ska-
be en atmosfære og involve-
re børnene i dette, falder nu
fra den l.januar 1991 helt
væk sammen med maden,
når børnene ikke kan delta-
ge i den daglige madlav-
ning,opvask, vaske borde af
efter spisning o.lige.
Man skal huske på at bør-
nene også kommer på fri-
tidshjemmet i ferie og ferie-
dage, hvor de også ikke læn-
gere kan få mad hele dagen,
da vi kan frygte at en stor
del af børnene ikke vil have
madpakke med.
På samme måde vil det gå
ud over vores kolonier, for
hvordan kan man tage på
koloni uden at have noget at
spise. Hvis vi ikke længere
vil kunne tage på koloni,
skal børnene tilbringe al de-
res tid her inde i byen og ik-
ke længere komme væk fra
problemerne. Vore kolonier
bygger på at give børnene en
konkret oplevelse af den
grønlandske kultur med
fangst og fiskeri. Når vi ikke
længere kan tage afsted, har
børnene ikke mange mulig-
heder for at lære andet at
kende om Grønland end
hvad storbyen kan tilbyde.
Vi forstår ikke at kommu-
nen laver nedskæringer
gang på gang uden at ind-
drage personale og brugere
(forældre) samt bestyrelse.
Det kan kun give et dårligt
samarbejdsklima.
Vi skal også henlede op-
mæksomheden på daginsti-
tutionsvedtægterne som i
følge paragraf 4. stk. 2 inde-
holder følgene ordlyd:
Bestyrelsen skal have fo-
relagt planer om fysiske el-
ler funktionmæssige æn-
dringer af institutionen til
udtalelse, inden der kan
træffes beslutning herom i
kommunalbestyrelsen.
At fjerne kostbudgettet er
direkte mod standardved-
tægternes ordlyd, da der
helt klart er tale om fysiske
og funktionsmæssige æn-
dringer på institutionen.
Endvidere vil køkkenassi-
stenterne blive afskediget,
og på grund af arbejdsløshe-
den vil disse overgå til soci-
alforvaltningen som klien-
ter. Hvad der bliver sparet
på den ene konto, skal den
anden altså betale inden for
samme forvaltning.
HUSK: Uden mad og
uden drikke duer helten ik-
ke.
Fri mig for
magt*
fordrejning
Otto Mathiassen, Nuuk
Torsdag den 15.11.90 var der
en usædvanlig pressemed-
delelse foranlediget af lands-
styremedlem Kaj Egede
vedr. hans repræsensations-
konto. Det var noget, der
vakte opmærksomhed, det
var nemlig af betydning for
os, det han »afslørede«.
Gud, hvad er det for noget,
han ævler om? Manden
fremkommer med påstande
som er lige til at stikke fin-
geren skråt op ad.
Her er der noget så betyd-
ningsfuldt et job som lands-
styremedlem, der kræver
ansvarsbevidsthed og loyali-
tet overfor sin arbejdsgive-
re: Samfundet.
Kære landsstyremedlem
Kaj Egede.
Et embede som det, du
har erhvervet, er ikke et
hvilken som helst job. Det er
et så betydningsfuldt job, at
kravene til det er enormt
store, der er såvel politiske
som menneskelige faktorer,
der spiller en stor rolle i ud-
vælgelsen. Og ikke nok med
det, visse politiske og an-
svarsrelationer spiller lige
stor rolle mht. udvælgelsen.
Alt dette er krav, som vi stil-
ler, for at vi, vælgere - sam-
fundet, kan være bekendt
med at ville opleve dispisi-
tionsfrihed, tryghed og
mange andre ting som altid
til enhver tid, må gøre sig
gældene, i form af tiltro til
dit arbejde.
De påstande, som du
fremkom med vedr., at du
ikke havde tid til at følge
med på repræsensationkon-
toen, vidner om, at du ikke
føler dit ansvar overfor dis-
positionpenge, man stiller
rådighed til dig.
I grundlovens bestemmel-
ser vedr. finansloven står
der, at man ikke må over-
skride det bevilgede, med-
mindre man har hjemmel til
det. Hvilket er lig med, at
størstedelen af landsstyre-
medlemmerne har begået
lovovertrædelser. Lovover-
trædelser kan kun bedøm-
mes af domstolene, og aldrig
af Landstinget - det eneste, I
kan gøre, er, at regulere lov-
givningen - som det var til-
fældet mht. sidste års over-
skridelser.
Det er ubehageligt at vide,
at tilfældige, valgte perso-
ner nu opfører sig som
domsmænd, det er imod
retsforfatningen, det er lige-
gyldighed overfor samfun-
det. Det med, at du ovenikø-
bet laver pressemeddelelse,
er uansvarsløshed, da dine
påstande er uværdige lovo-
vertrædelser, som du prøver
at beskytte. Jeg ville kalde
det magtfordrejning, og det
er også ulovligt, Kaj.
Ilisimaatsuuneqterlinganeerinerlu
Maj (aaqq. aqqa nalunngilaa)
Kalaallit nunatsinni naqisi-
maneqarata inuuffigisatsin-
ni pissutsit tusartakkkagut
ilaatigut paatsuunganaqi-
sut, quarsaarnaqisut, amii-
laarnartullu saniatigut
kommuunini namminersor-
nerulllutillu oqartussat su-
liffeqarfiini pisortat immik-
kut piumasaqaatitaqanngit-
sumik soraarsinneqartut
tusakulatatta ilagaat. Ta-
makkulu ilagigujaat NU-
NATSINNI SULINERMIK
INUUTISSARSIUTILLIT
KATTUFFIATA siulittaa-
suata soraarsitaanera.
Atuagalliutini allaaseri-
neqaqattaartut, kiisalu
aamma SIK-p atuagassiaani
kingullermik saqqummer-
tumi »Sikkersoq«-mi illua-
tungiliuttumik isummanik
saqqummertoqånngilaq,
AG-mi saqqummiunneqar-
tut eqqarsanngikkaanni.
Kristian Poulsen, Pablo,
kattuffimmi siulersukkami-
ni siulittaasoqamminik naa-
pertuilluanngivissumik pi-
neqarsimavoq, tamannalu
soorunami nunatsinni pi-
sinnaanera uppernanngi-
ngajalluni. Tassami sorar-
sinneqannginnermini aki-
sussaaqataanerminit peer-
sinneqaqqaasimavoq, nas-
suiarsinnaasaraluaminillu
nassuiaasinnaarseriarlugu
soriarsinnaajunnaareermat
terlinganiit siulittaasuuffia-
niit soraarsillugu.
90.000,-kr-nit 102.000,-kr-
nut.
Soraarsitsineq ima pisuu-
saarnertaqartigaaq, allaat
peqquserluutiginerameqar-
tut pallillugit aningaasanik
pisassinneqarluni, immik-
kullu piumasaqaatitaqan-
ngitsumik terlinganiit peer-
sinneqaannarluni. Aningaa-
sanik peqquserluuteqarsi-
maneq ilumoorpat sooq taa-
va immikkut ajunngitsorsi-
assanik tuneriarlugu so-
raarsinneqassava? Taarsis-
suteqarnissamulluunniit pi-
umasaqaatitaqanngitsu-
mik. Taamaasiorneq allaan-
ngilaq SIK-mi siulittaasup
inaanik pisineq.
Isumaqatigiissutit
Kiisalu aamma immikkut
ilis im asar iaqakka t qimer-
loorneqarunarsimanngillat,
soorluuna sulisartut kattuf-
fiat siulittaasuminik tunu-
artitsiniaalerami soraarsit-
sisinnaanermut tunngatil-
lugu isumaqatugiissutigi-
sartik qimerluualaaqqaarsi-
manngikkaat. Isumaqati-
giissutini 1981-mi SIK-
DOA-millu paragraf 20-mi
imm 2. kiisalu aamma isu-
maqatigiissutini allani er-
seqqilluinnartumik allassi-
masoqarluni, soorlu oqaat-
simik ilisimatitsineq, allak-
katigut ilisimatitsineq nag-
gataagullu allakkanik up-
pernarsaatitalinnik soraas-
sutissamik tunniussaqar-
neq. Kisiannili SIK-p inatsi-
saani paragraf 8-mi imm. 6
soraarsitsinermi tunulia-
quttatut atorneqarsinnaan-
ngilaq, pissutigalugu kat-
tuffiup naatsorsuutai siu-
lersuisunit uppemarsaati-
galugit saqqummiunneqar-
simanngimmata.
SIK-p siulittaasuanik tu-
nuartitsineq immini eqqu-
meequteqassanngikkaluar-
poq naatsorsuutit saqqum-
miunneqarsimasuuppata
kukkunersiorneqareersima-
sut bilag-nillu takussutis-
sallit, aatsaallu tamanna pe-
reerpat siulersuisullu ta-
marmiusut nalileereerpata
qanoq ikkaluarnersumik aa-
lajangiisoqarsimassagaluar-
luni. taavalu terlinganeeri-
neqartanngitsumik aalaja-
ngiisoqarsimassagaluarlu-
ni. Kisiannili TAAMAASI-
ORTOQ ARSIMANN GI-
LAQ.
Tupinnanngitsumik Kri-
stian Poulsen, Pablo, piviu-
sut pillugit ilungersuuteqa-
raluarpoq, takussutissalin-
nik qanoq iliuuseqartoqaq-
qullugu. Nalunngikkaluar-
parput ilisimaatsuuneq tap-
piillisitsisartoq tusaangit-
suusaaginnarneqarsinnaan-
ngilarmi. Inuttummi terli-
nganiit malersomeqartutut
pineqarsimavoq. Qanorlu
iliuuseqartoqanngippat eq-
qartuussisutigut tamanna
suliarisassanngortittaria-
qarpoq. Inuimmi pisinnaati-
taaffiinik unioqqutitsineq,
terlinganeerinerlu imminii-
ginnarneqarsinnaanngillat.
Kattuffiup tungaanit up-
pernarsaatissalimmik saq-
qummiisoqanngippat siulit-
taasuusimasorlu nalunaa-
jaasinneqanngippat, taava
kattuffik sukkut tatigissa-
varput ?