Atuagagdliutit - 25.01.1991, Page 3

Læge
ønsker
lov om
AIDS
Endnu et barn er født af HIV-positive
forældre
NUUK - Læge og borgme-
ster i Sisimiut, Ove Ro-
sing Olsen, mener, at
mulighederne for en
voldsom smittespred-
ning af AIDS er større på
grund af den høje fore-
komst af kønssygdomme
i Grønland og efterlyser
derfor en lovgivning om
undersøgelse for AIDS.
- Der er i dag ingen lovgiv-
ning, der forpligter borgere
til undersøgelse for AIDS,
når der er mistanke om, at
vedkommende er smittebæ-
rer. Man anvender samme
fremgangsmåde som i Dan-
mark.
Når et nyt HIV-positivt
tilfælde bliver opdaget, fore-
går der en smitteopsporing,
hvor de seksuelle kontakter
bliver undersøgt ved en
blodprøve. Der er tale om en
frivillig undersøgelse, idet
både den smittede og kon-
takterne kan nægte at oply-
se om seksuelkontakter og
lade sig blodprøvekontrolle-
re.
Som i Danmark har man
ikke en lov om AIDS i Grøn-
land, der tvinger folk til at
sige noget om deres seksual-
kontakter, som kan være år-
sagen til spredningen af
HIV-positive. Læge og borg-
mester, Ove Rosing Olsen er
ikke i tvivl om, at forudsæt-
ningen for en voldsom smit-
tespredning af HIV-virus i
Grønland er til stede på bag-
grund af den høje forekomst
af kønssygdomme, som el-
lers har været faldende de
sidste fire-fem år på grund
af det øgede kondomsalg.
- Det er ikke vanskeligt at
forestille sig, at en voldsom
smittespredning vil afsted-
komme store økonomiske og
menneskelige omkostninger
for vort samfund. Det er
derfor nødvendigt at have
en mere håndfast og klar
fremgangsmåde. Man må
beskytte dem, der endnu ik-
ke er smittet. Derfor mener
jeg, at HIV-positive bør have
en pligt til at oplyse om kon-
takter, og at kontakter skal
have pligt til at lade sig blod-
prøveundersøge, siger Ove
Rosing Olsen og tilføjer, at
personalet på sygehusene,
der arbejder med disse un-
dersøgelser savner klarere
retningslinier og beskyttelse
i arbejdet.
- Jeg vil præcisere, at lov-
givningen ikke kan sikre
samfundet imod en spred-
ning af AIDS, men at det fo-
rebyggende til stadighed må
fortsætte med uformindsket
kraft, slutter Ove Rosing Ol-
sen.
Landslæge tvivler
Landslæge Jens Misfeldt er
helt enig med Ove Rosing
Olsen om oplysningspligt,
og tror, at de sagtens kan
finde ud af at få formuleret
en lov, der kan bruges.
- Men jeg tror bare ikke,
det vil ændre sig på virkelig-
heden. Behovet for en lov-
givning på AIDS-området i
Grønland er ikke så stort, da
systemet for opsporing af
HIV-positive er udmærket.
Vi har styr på det, for vi er så
heldige, at vi har et system i
Grønland, som er bedre end
det danske. For det første er
folk altid villige til at lade sig
undersøge for AIDS, og for
det andet fortæller den
smittede os altid, hvem ved-
kommende har været i seng
med, siger landslæge Jens
Misfeldt.
Forekomsten af AIDS og
HIV-positive efter Grøn-
lands indbyggertal på om-
kring 55.000 svarer nogen-
lunde til tallene i de danske
amter. I københavnsområ-
det er angrebene hyppigere.
Alene i 1990 blev der regi-
streret syv nye HIV-positive
tilfælde, hvilket bringer det
totale antal op på 22. 36 pro-
cent af alle tilfældene er op-
stået gennem en heterosek-
suel kontakt. AIDS er fore-
løbig brudt ud hos tre perso-
ner, heraf i et tilfælde hos et
barn. To AIDS-patienter er
døde. Endnu et barn er født
af HIV-positive forældre,
men barnets HIV status er
ikke fastlagt.
En af de HIV-positive har
oplyst af have haft seksuel
kontakt med mindst 52 per-
soner, efter at smitten var
erkendt.
Nakorsaaneq Jens Misfeldt.
(Ass.: Knud Josefsen).
Landslæge Jens Misfeldt.
(Foto: Knud Josefsen).
Meeqqat AIDS-mik eqqorneqaraangamik marloriaammik sakkortunerusarpoq. Ima sakkortutigaluni, allaat Rumaaniami
meeraq AIDS-rtoq Tusagassiorfitsigut Assilisatut torrallataanerpaatut toqqarneqarluni. (Ass.: Miklos Szabo).
Når AIDS rammer børn, virker det dobbelt stærkt. Så stærkt, at billedet af det AIDS-ramte barn i Rumænien blev kåret
som Årets Pressefoto i Danmark. (Foto: Miklos Szabo).
Nakorsap AIDS
inatsisiliuunneqaqquaa
Meeraq HIV-p uumasuaraanik tunillatsissimasunik angajoqqaalik
aappaqalerpoq
NUUK - Sisimiuni nakor-
saq borgmesteriusoq,
Ove Rosing Olsen isuma-
qarpoq, AIDS-p siaaru-
aatipiloornissaa ikane-
ral aarsuarmiittoq,
AIDS-illu uumasuaraata
HIV-virusip siuruartin-
naveersaarnissaa suli
killilersimaarneruniar-
lugu misissuisarneq er-
seqqinnerusumik inatsi-
siliuuttariaqartoq nu-
natsinni kinguaassiuuti-
gigut nappaatit suli taa-
ma amerlatigitillugit.
Ullumikkut Kalaallit-Nu-
naanni inatsiseqanngilagut,
innuttaasut AIDS-mut pi-
sussaaffigisaannik misissor-
tissallugit, pasillertoqarpat
inoqartoq nappaammik tu-
nillaassuisumik. Danmarki-
misulli nunatsinni misissui-
soqartarpoq.
HIV-p uumasuaraanik
tunillatsissimasumik nu-
taamik paasinnittoqarpat,
tunillatsissimasup atoqati-
gisarsimasai attaveqarfigi-
neqartarput aaversinnikkut
misissorlugit. Misissortin-
neq taanna pinngitsaaliissu-
taanngilaq, tunillaassuisi-
masup atoqatigisarsimasaa-
salu atoqatigisarsimasamik
aqqi nalunaarutigiuman-
ngissinnaammatigik aaver-
sikkumasinnaanngimmata-
lu.
Danmarkimisulli nunat-
sinni AIDS pillugu inatsise-
qanngilaq, pinngitsaaliisu-
mik inuit atoqatigisimasa-
mik aqqinik oqaatiginneq-
qusisinnaasumik, AIDS-ip
siaruaanneranut pisooqa-
taasinnaasumik. Nakorsaq
borgmesteriutigisoq, Ove
Rosing Olsen-ip qularuti-
ginngilluinnarpaa, AIDS
nunatsinni annertuumik si-
arualerumaartoq, kinguaas-
siuutitigut nappaatit suli
annertuumik atugaalluar-
mata. Ukiuni sisamani-talli-
mani kingullerni kinguaas-
siuutitigut nappaatit ikiliar-
tupiloorsimapput usuup
puuinik tunisat amerleriar-
nerisigut.
- Nalunanngilaq AIDS
annertuumik siaruaraluar-
pat inuiaqatigiit aningaasa-
tigut inooqatigiinnikkullu
annertuumik artornartorsi-
ussammata. Taamaattumik
AIDS-ip uumasuaraata
HIV-virusip siuaruartinna-
veersaarnissaa suli killiler-
simaarneruniarlugu misis-
suisarneq erseqqinnerusu-
mik inatsisiliuuttariaqar-
poq inuit tunillatsissimanis-
samut pasinaateqartut aa-
versinnissamut pisussaafli-
lerlugit. HIV-mik tunillat-
sissimasut pisussaaffigisari-
aqarpaat oqaatigissallugu
kikkut atoqatigisimanerlu-
git, atoqatigineqarsimasullu
aaversinnissamut pisus-
saaffeqartariaqarput, Ove
Rosing Olsen oqarpoq, ilan-
ngullugulu oqaatigalugu ul-
lumikkut napparsimmavin-
ni sulisut erseqqissunik ma-
litassaqanngitsut, AIDS-llu
siaruarsinnaaneranut tun-
ngatillugu misissuisarner-
minni ilaatigut aqqutissaa-
leqisartut.
- Erseqqissassavara inat-
sisiliornerup kisimi siaruar-
naveersaartitsinissaq isu-
magisinnaanngimmagu pi-
naveersaartitsillunili suliat
suli ingerlattuartariaqar-
mata, Ove Rosing Olsen
naggasiivoq.
Paasisat
malittarilluarpaat
Nakorsaanerup Jens Mis-
feldtip Ove Rosing Olsenip
oqaatiginnissinnaatitaaner-
mik piumasaqarnera isuma-
qatigilluinnarpaa, isuma-
qarlunilu inatsisiliortoqas-
sappat oqaaseqatigiinneri
iluarsisinnaallugit.
- Kisianni pissusiviusut
allanngornavianngillat. Ka-
laallit-Nunaanni AIDS pil-
lugu inatsisiliornissaq pisa-
riaqanngilaq, HIV-mik tu-
nillatsissimasinnaasunik
nassaarniartarneq pitsaal-
luinnarmat. Paasisavut ma-
littarilluinnarpagut. Tunil-
latsissimasunik pappialati-
gut aaqqissuussisimanerput
Danmarkiminngaanniit pit-
saaneruvoq, maani inuit
AIDS-mut misissortinniar-
lutik nangaaneq ajormata,
aappassaanillu tunillatsissi-
masup tamatigut oqalut-
tuuttarmatigut kikkut ato-
qatigisimanerlugit, nakor-
saaneq Jens Misfeldt oqar-
poq.
Kalaallit Nunaanni in-
nuttaasut 55.000-t missaan-
niittut naapertussagaanni
AIDS-rtut HIV-llu uumasu-
araanik tunillatsissimasut
Danmarkimi amtit ilaannut
naleqqiunneqarsinnaapput
amerlassutsimikkut Køben-
havnip eqqaaninngarnit.
1990-miinnaq HIV-p uu-
masuaraanik tunillatsissi-
masut arfineq-marlunnik
ilapput 22-nngorlutik. Tu-
nillatsissimasut 36 procentii
angutit arnallu atoqatigiit-
tarnerannit pisimapput.
Inuit pingasut AIDS-p nap-
paataanik nappaateqalersi-
mapput, taakkunannga
meeraq ataaseq. AIDS-mik
toqquteqartut marluupput.
Meeraq HIV-ip uumasua-
raanik tunillatsissimasunik
angajoqqaalik aapperneqar-
poq, meerarli HIV-qartutut
isigineqassanersoq suli aala-
jangerneqanngilaq.
Ikinnerpaamik inuit 52-t
HIV-rtunik ilisimaneqartu-
nik atoqateqartarsimapput,
HIV-rtup paasisimareeralu-
arlugu taassuminngauuma-
suaranereersimagaluarlu ni.