Atuagagdliutit - 25.01.1991, Page 10

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 10 1991
msm&mmtmsi

Peter Petersen: - Tuttut Nuungajussuarmilttut kapisilimmiut tuttuutiginerpaat? (Ass.:
Knud Josef sen)
Peter Petersen: - Det er et spørgsmål om rensdyrene på Nuungajussuaq ejes af renavler fore-
ningen i Kapisillit. (Foto: Knud Josefsen)
Royal Greenland International
udvider sin salgs- og
marketingafdeling, og til
nyoprettede stillinger søges:
Produktchef
til international markedsføring
inden for cateringmarkedet.
Med reference til marketing-
chefen søger vi en yngre pro-
duktchef, der tør tage medan-
svaret for, at Royal Greenland
inden for de næste 2 år er en
velindarbejdet mærkevare i
cateringhandelen i Europa.
Jobbet
• projektleder/koordinator for
alle nye produktudviklings-
opgaver såvel som for op-
gaver af justerende karakter
• medvirke til udarbejdelse af
planer og strategier for såvel
nye som eksisterende pro-
dukter
• løbende overvågning og op-
følgning af udviklingen i aen
europæiske cateringnandel
• løsning af ad hoc opgaver
Personen
• har minimum 3-4 års praktisk
erfaring inden for fødevare-
branchen
• har cand.merc. baggrund
eller lignende
• har en serviceorienteret
indstilling
• er fleksibel og samarbejds-
orienteret
• har gode sprogkundskaber
(minimum engelsk samt
kendskab til ae øvrige
hovedsprog)
2 sælgere
til cateringmarkedet i Danmark,
hhv. Jylland/Fyn og Sjælland.
Sælgerne skal være parate til et
aktivt og krævende, men også
spændende job.
Jobbet
• aktivt opsøgende salg
• udbygge kontakten til
eksisterende kunder
• rapportering og opfølgning
• deltage i udbygning af
cateringsortimentet
• kundepleje
Personerne
• har erfaring inden for føde-
varebranchen
• har godt kendskab til de vig-
tigste beslutningstagere hos
kantiner, restauranter osv.
• er yngre, ærlig, professionel
og serviceminded
• er i besiddelse af godt
købmandskab
• arbejder selvstændigt og
målrettet
• har bopæl i det pågældende
område
• får fri bil og telefon
3 salgsdisponenter
til eksportmarkedet i Europa
inden for hvert af forretnings-
områderne detail, catering og
industri.
Salgsdisponenterne skal
medvirke til at udbygge ekspor-
ten til det europæiske marked.
Jobbet
• aktivt opsøgende salg
• vedligeholde og udbygge
kontakten til eksisterende
kunder
• rapportering og opfølgning
• koordinering og kontakt til
planlægnings- og produk-
tionsafdelingerne
• indgå i afdelingens daglige
opgaver
• back-up for eksportchefen i
dennes fravær
Personerne
• har 2-3 års praktisk erfaring
fra fødevareeksporterende
virksomhed til pågældende
marked
• er i besiddelse af godt køb-
mandskab
• er selvstændigt arbejdende
• har masser af ;nergi
• er samarbejdsorienteret med
en fleksibel indstilling
• har gode sprogkundskaber
(minimum engelsk samt et
andet hovedsprog tysk/fransk/
spansk)
For alle stillinger gælder, at vi tilbyder selvstændige og udviklende job i en spændende og dyna-
misk virksomhed, ligesom vi tilbyder løn efter kvalifikationer.
Skriftlig ansøgning mærket det pågældende iob sendes til Royal Greenland International, personale-
afdelingen, Langerak 15, postboks 8220,9220 Aalborg Øst. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
BY APPOINTMENT TO
THE ROYAL DANISH COURT
Royal Greenland
Royal Greenland International har domicil i Aalborg. Omsætningen er på 4 år øget fra ca. 500 mio. kr. til 1.800 mio. kr.
Produkterne afsættes til catering, detail og industri i Skandinavien, EF, Japan og Nordamerika. På hovedmarkederne er der
oprettet salgsselskaber. Royal Greenland International er en del af Royal Greenland A/S. Koncernen beskæftiger ca. 3.500
personer inden for fiskeri, produktion og salg af de grønlandske kvalitetsprodukter til verdensmarkedet. Koncernen råder over
12 trawlere og 17 moderne fabrikker, men driver også international handel med produkter, der ikke er produceret på egne
anlæg, samt deltager i drift af andre selskaber inden for fiskeri og produktion.

Tuttut nujuitsut
paarineqanngillat
Tuttut nujuitsut Kapisilinneersut Nuup eqqaa
naggorlussarpaat
NUUK(SS) - Apeqqutaa-
voq tuttut Nuup illoqar-
fiata eqqaralaanngua-
niittut Kapisilinni tut-
tuuteqarfimmit pigine-
qarnersut, imaluunniit
tuttutut nujuartutut
oqaatigisariaq arnersut.
Ukiut qulit sinnillit qaa-
ngiuttut tuttut arlalin-
nik hundredelinnik
amerlassusillit illoqarfi-
up qanittunnguanut pi-
simapput. Toqoraane-
rup nalaani ataatsimut
katersomeqarneq ajor-
put, aammalu nalunaa-
qutserneqarsimanatik.
Taamatut oqarpoq ilinni-
artitsisuuneq Peter Peter-
sen, Nuuk, aammattaaq Si-
umumiit kommunalbesty-
relsimut ilaasortaasimasoq.
Kommunalbestyrelsimiik-
kallarami Peter Petersenip
arlaleriarluni suliniutigisar-
simavaa, tuttut, Nuup ka-
ngerluata qinnguani Kapisi-
linni tuttuuteqarfunmeer-
suugunartut soorlu asser-
suutigalugu Nuummi aali-
sartunit piniartunillu ilua-
qutigineqarsinnaasariaqar-
tut.
- Minnerunngitsumik pif-
flssani makkunani saarulle-
qarfiunngitsuni tuttut aali-
sartut piniartullu aningaa-
saqarniamerannut ilapit-
tuutaalluassagaluarput.
Asimi aneerajuttuusugut
takusarparput tuttut qanoq
inoqar fimmut qanillitigisar-
tut. Ilaat Noorliit naqqan-
nut pisarput, aammalu Qu-
assussuarmiittarlutik kiisa-
lu Uppiup Kangerluarsun-
nguullu eqqaanni. Nalun-
ngilara tuttut pisarinissaan-
nik aalisartut piniartullu pi-
lerisuttartut, taamaattumik
sooq ilaannik pisaqarsin-
naatitaassanngillat, Peter
Petersen oqarpoq.
- Aammattaaq Kangerlus-
suarmisuut aarlerinartoraa
tuttut Nuup eqqaaniittut
nerisassaaleqillutik toqo-
rarsinnaanerat. Tuttut »nu-
juartut« amerlavallaat nu-
nami nerisassat nungussi-
mavaat, nunalu aserorne-
qarluni. Aammami pitsaa-
suunngilaq tuttut taama
amerlatigisut ataatsimoor-
nerat. Puallarluarsinnaan-
ngillat, taamaalillutillu
soorlu assersuutigalugu
nappaateqaleqqajaanerullu-
tik. Taamaalilluni nuna
atornerlunneqarpoq. Maan-
nakkorpiarlu takujualer-
parput tuttut sissap killerpi-
aanukartarnerat. Nalunngi-
larput taratsumik pisaria-
qartitaminnik pissarsiniar-
lutik imarmik imertartut,
imaannginnerlunili nerini-
aatigisaraat, soorlu asser-
suutigalugu qeqqussanik,
Peter Petersen aperivoq.
Peter Petersen isumaqar-
poq tuttut nujuitsuuppata
Kapis ilinninngaanneersut
nalunaaqutsersomeqartari-
aqartut, aammalu toqoraa-
nerup nalaani ataatsimut
katersorneqartartariaqar-
tut.
- Tuttut ullumikkut nalu-
naaqutsersugaanngillat,
tuttuutillillu tuttut nam-
minneq najukkaminnut qa-
nittumiittut kisiisa toqorar-
tarpaat. Amerlassusiinut
naleqqiullugit ikippalaat to-
qorarneqartarput. Taa-
maattumik aalisartut pini-
artullu tuttunik iluaqute-
qartittariaqarput, Peter Pe-
tersen oqarpoq.
Tamrenerne bliver
ikke passet
Tamrenerne fra Kapisillit ødelægger vegetationen i
Nuuk-området
NUUK(SS) - Det er et
spørgsmål om rensdyre-
ne, der går tæt ved Nuuk
by ejes af renavlerfore-
ningen i Kapisillit, eller
om de ikke nu kan kaldes
vilde. Det er over ti år si-
den, at flere hundrede
rensdyr begyndte at tage
fast ophold i landområ-
derne tæt ved byen. I
slagtesæsonen bliver de
end ikke drevet sammen,
og så er de heller ikke
mærkede.
Det siger overlærer Peter
Petersen, Nuuk, som også er
forhenværende kommunal-
bestyrelsesmedlem for Siu-
mut. I sin tid i kommunalbe-
styrelsen har Peter Peter-
sen flere gange slået til lyd
for, at de rensdyr, som angi-
veligt skulle tilhøre renav-
lerforeningen i Kapisillit i
bunden af Godthåbfjorden,
bør komme f.eks. fiskere og
fangere i Nuuk til nytte.
- Specielt i denne tid, hvor
der ingen torsk er at fiske,
ville rensdyrene være et
godt supplement til fisker-
nes og fangernes økonomi.
Vi, der ofte går ude i natu-
ren, ser hvor tæt dyrene går
på beboet område. Nogle går
rundt helt nede på bunden
af Noorliit, og de går bag ved
Lille Malene og ved Uppik og
Kangerluarsunnguaq. Jeg
ved, at rensdyrene frister fi-
skerne og fangerne, så hvor-
for ikke give dem lov til at
skyde nogle af dem, siger Pe-
ter Petersen.
- Og lige som i Kangerlus-
suaq er der fare for, at rens-
dyrene ved Nuuk vil dø af
mangel på mad. De alt for
mange »vilde« rensdyr har
ædt vegetationen op, ogjor-
den er ødelagt. Det er heller
ikke sundt for renerne at gå
så mange rundt. De kan ikke
blive fede nok, og bliver der-
med mere modtagelige for
f.eks. sygdomme. Jorden bli-
ver misbrugt på denne må-
de. Og i denne tid ser vi tit,
at rensdyrene går helt ned
til vandet. Vi ved, at de slik-
ker havvand for at få saltba-
lancen i orden, men mon de
ikke også søger føde dernede
ved vandet, som f.eks. tang-
planter, spørger Peter Pe-
tersen.
Peter Petersen mener, at
hvis rensdyrene i området
skal gå for at være tamrener
fra Kapisillit, så bør de mær-
kes, og de bør drives sam-
men, når slagtesæsonen
nærmer sig.
-1 dag er rensdyrene ikke
mærkede, og renavlerne
slagter kun de dyr, der går
tæt ved, hvor de (renavler-
ne) bor. Der bliver slagtet alt
for få dyr i forhold til mæng-
den. Så lad fiskere og fange-
re få glæde af en del af be-
standen, siger Peter Peter-
sen.
Aaqqissuisussar-
sioqqinniarput
NUUK(SS) - Kalaallit Nu-
naata Radioata siulersuisor-
taavi aalajangersimapput
Radioaviisimi aaqqissuisu-
tut atorfik inuttassarsioq-
qinneqassasoq. Siulersuisut
siulittaasuat Jørgen Laban-
sen malillugu siulersuisut
Tusagassiortut Peqatigiiffi-
at atassuteqarfiginiarpaat,
peqatigiiffiup taassuma
ilaasortaminik, aaqqissui-
sup akisussaaffissai pillugit
aalajangiisoqarsimatinna-
gu, qinnuteqaqqusinani in-
atsinera pillugu.
Genopslag - igen
NUUK(SS) - Den ny besty-
relse for Kalaallit Nunaata
Radioa, KNR, har besluttet
at opslå stillingen som re-
daktør for Radioavisen -
igen. Ifølge bestyrelsesfor-
mand Jørgen Labansen vil
bestyrelsen tage kontakt til
Tusagassiortut Peqatigiiffi-
at, journalisternes forening
i Grønland, for om muligt at
omstøde foreningens ind-
stilling til sine medlemmer
om ikke at søge stillingen,
før der redaktørens ansvars-
område er fastlagt.