Atuagagdliutit - 27.02.1991, Qupperneq 4

EF ersinartoq
EFimi ilaasortaaneq Kalaallit Nunaafa
aningaasaqameranut, aalisamikkut periarfissat
piorsamiagaanerannut aalisarnikkullu
oqartussaanerpaanifsinnut
ajoqutaarujussuarsinnaavoq
EF siullermik 1972 ersisaa-
rutaajunnaarsipparput.
Ukiullu quilt qaanglumma-
ta aamma 1982-lml taa-
maalloqqippugut. Erslsaa-
rulll taanna Atassutip saq-
qummerseqqittuarpaa, ka-
laallit naliliislnnaanngitsu-
tuf isigigamikkit. Siumut er-
slsaarutip taassumap ukiut
qulit qaangiunneri tamaa-
sa taaslssutiglneqartarnis-
saanut akeriiuvoq.
Taasissulissaqanngilagut.
EFip Kalaallit Nunaat iluaqu-
sersinnaanngilaa, akerlianilli
EFip Kalaallit Nunaata anin-
gaasaqarniarnera, aalisar-
nerup ineriartortinneqarnis-
saa inuiaqatigiillu imminnut
oqartussaaffigileriartornerat
aserussavai.
Marloriarluni demokrati-
skiusumik taasinikkut angu-
saasarsimasut Siumup tati-
gai. Kalaallit Nunaatali EFimi
ilaasortanngoqqinnissaa
Atassutip qineqqusaaruti-
gimmagu, Kalaallit Nunaata
EFimi ilaasortaanissaata suti-
gut ulorianaateqarnera er-
seqqissaatigeqqissavarput.
Tunitsilsutut
Kalaallit Nunaat Europamiut
Suleqatigiiffianniit anigami
aatsaat taama pitsaatigisu-
mik EFimut atassuteqalersi-
mavoq. Suleqatigiinneq arv
ingaasatigut naalakkersui-
nikkullu naammaginarluin-
nartuusimavoq. Akileraaru-
siiffigineqartanngilluinnarpu-
gut. Aningaasanik pissarsi-
sarpugut, uagullu nammi-
neq imartatsinnut kiserluin-
natta oqartussaatitaavugut.
Aningaasat - 275 millioner
kronit - EFip aalisarsinnaati-
taaneratigut pissarsiarisar-
takkagut uagut namminer-
luinnaq oqartussaaffigaa-
gut. Qanoq atorneqarnis-
saannut piumasaqaateqar-
toqarneq ajorpoq.
Kalaallit Nunaat EFimi ilaa-
sortaagaluarpat pissutsit al-
latorluinnaq issimassagalu-
arput. Taava EF aalajangii-
suusassagaluarpoq, uagullu
tunitsiisuinnaassagaluarpu-
gut. Taava aningaasaate-
qarfiit assigiinngitsut qinnute-
qarfigiusaartassagaluarpa-
gut, aningaasallu taaku-
nanngaanneersut siunerta-
nut aalajangersimalluinnar-
tunut - suuneri EFip nammi-
neq aalajangigassaanut -
aatsaat aforneqartussaa-
sassagaluarput.
Kalaallit Nunaata nammi-
neersinnaassutsini annaas-
sagaluarpaa. Tamanna Siu-
mup akerlerilluinnarpaa.
Ulorianartoq
EFimi ilaasortaaneq sutigul-
luunniit pitsaaqutissarta-
qanngilaq. Aalisarnermut,
aningaasaqarnermut, sa-
naartornermut aatsitassar-
siornermulluunniit tunngasut
tungaasigut.
EFermiut ukiuni makkunani
imminnut akulerussuukkalut-
tuinnarput, qitisumiit aqutsi-
neq annertusigaluttuinnar-
poq, aalisarsinnaatitsinermil-
lu isumaqatiginnissuterput
1994-imi naappat sumut kil-
lissimajumaarnersut kialluun-
niit oqaatigisinnaanngilaa.
Imaassinnaavoq naalakker-
suinikkut suleqatigiiffinngorsi-
massasut, Europalli kangiani
ineriartornerup EFip anin-
gaasaqarnera tamaat al-
lanngorterujussuarsimasin-
naavaa.
EFimi ilaasortaaneq, kial-
luunniit ilisimanngisaanik ulo-
rianaatilik Atassutip inassuti-
gaa.
Atassut oqarpoq, Kalaallit
Nunaat maannakkut atuut-
tut pitsaatigisumik isumaqa-
tigiissuteqaqqissinnaanngit-
soq. Kisiannili Siumut siuller-
mik aappassaannillu EFimik
isumaqatiginninniartarmat
tamatigut Atassut oqartarni-
kuuvoq iluamik angusaqar-
navianngitsoq. Tamatigulli
Siumut pitsaalluinnartunik
angusaqartarsimavoq, taa-
maalioqqissinnaa vorlu.
Killlliineq
Atassut qineqqusaarnermi
akilillerilluni »tuniniaavoq«,
tamannalu ajorluinnartunik
kinguneqarsinnaavoq.
Iliuusaasa ulorianarnersa-
rigunarpaat aalisarsinnaatit-
sinerup aningaasarsiornikkut
naalakersuinikkullu nalingi
kukkulluinnartumik nalilersor-
matigit. Ullumikkut Kalaallit
Nunaata imartatsinni isumal-
luutit iluaqutigineqarnerat
qanimut malinnaaffigaa.
Siumut isumaqarpoq
oqartussaassuseq tamanna
EFimut tunniutiinnassagalua-
rutsigu taamaliorneq silaat-
suliortut iliornerullunilu Ka-
laallit Nunaannik sakaluusa-
rinninnerussasoq.
Ullumikkut uagut ineriartor-
nermik aqutsisuuvugut. EF
EFimi aqutsisuuvoq.
EFimi naalagaaftiit sineria-
qartut aalisarnissamut siulliu-
sussatifaagaluarpataluun-
niit, taamaattoq EFimut ilaa-
sortaanerup kingunerissa-
vaa, soorlu assersuutigalugu
pisassatsinnik tuniniaasin-
naajunnaarlutalu allanik
paarlaafeqateqarsinnaa-
junnaassagatta. Kiffaanngis-
suserput killilerneqassaaq pi-
sassallu pisarinngitsuukkat -
soorlu kinguppaat Tunumi pi-
sassaagaluit - pissutigalugit
EFip ikinnerusunik pisassitta-
lissavaatigut,
Aalisarnerup ineriartorne-
ra EFip kigaallatsissavaa.
EFip Kalaallit Nunaat ki-
gaallatsissavaa.
Naalakkersuisuni ilaasor-
taq Kaj Egede pisassanik
agguaassineq eqqarsaafi-
galugu EFip isumaqatigin-
ninniartartuinut sukalasuunut
sanilliulluni juullip inuianut
tukkortorujussuarmut asser-
suunneqarsinnaavorluunniit.
Erslsaarut peerli
Ersisaarut EF Kalaallit Nu-
naannut suli killiliinerinnarmik
niknarsaarinnarmillu neqero-
orutissaqarpoq. Atassutip er-
sisaarut taanna saqqum-
meqqimmagu imaqanngit-
sunillu neriorsuuteqarluni in-
nuttaasunik paatsiveerus-
saarilermat Siumup taman-
na sakkortunerpaamik aker-
lilerumavaa.
Kalaallit Nunaata naqisi-
maneqarnani ineriartortuar-
nissaa Siumup sulissutigiua-
rumavaa, tamannalu aat-
saat EFip avataaniinnikkut
pisinnaavoq.
Siumut EFimut akikinaaril-
luni tuniniaanianngilaq.
Siumup Kalaallit Nunaata
aalisarnermut oqartussaas-
susia qularnaarniarpaa.
Siumup EFip ersinartua
qangali naaggaareernikuu-
aa.
Naaggaartuaannartigu!

Et PS om
EF-spøgelset
EF-medlemsskab vil frue Grønlands økonomi, fiskemes
udviklingsmuligheder og vores fiskerikompetance
EF-spøgelsef blev begravet
første gang i 1972. Det blev
begravet igen ti år efter i
1982. Alligevel hiver Atas-
sut spøgelset frem igen,
fordi partiet ikke hartillid til
den grønlandske befolk-
nings dømmekraft. Siumut
er imod, at der skal stem-
mes om et spøgelse hvert
tiende år.
Der er ikke noget at stem-
me om. EF kan ikke give
Grønland nye fordele, tvært-
imod vil et EF-medlemsskab
true Grønlands økonomi, fi-
skernes udviklingsmulighe-
der og samfundets voksen-
de selvstændighed.
Siumut har tillid til de to ens
afgørelser, som allerede er
blevet truffet ved demokrati-
ske afstemninger. Men når
Atassut nu i valgkampen hel-
lere vil tale om EF end om
Grønland, så kan vi lige re-
petere, hvorfor et EF-med-
lemsskab vil være meget
farligt for Grønland.
Hatten i hånden
Grønland har aldrig haft så
gode relationer til EF, som ef-
ter vi meldte os ud af De eu-
ropæiske Fællleskaber. Bå-
de økonomisk og politisk er
samarbejdet yderst tilfreds-
stillende. Vi har toldfrihed. Vi
får penge, og vi har sikret os
vor suverænitet over vore
farvande.
De penge - 275 mililioner
kroner - vi får fra fiskeriafta-
len med EF har vi fuld råderet
over. Der er ingen betingel-
ser.
Hvis Grønland er medlem
af EF, så er situationen en
ganske anden. Så er det EF.
der bestemmer, Så skal vi stå
med hatten i hånden. Så
skal vi søge diverse fonde,
og alle penge vil være øre-
mærkede til bestemte for-
mål - formål som EF vil be-
stemme,
Grønland vil miste sin selv-
stændighed. Det er Siumut
absolut imod,
Farligt medlemsskab
På intet område vil et EF-
medlemsskab være en for-
del. Hverken fiskeripolitisk,
økonomisk, i bygge- og an-
lægssektoren eller i råsto-
fudvindingen.
EF udvikler netop i disse år
en stigende indbyrdes inte-
gration, en stigende centra-
lisering, og ingen ved, hvor
langt denne proces er kom-
met i 1994, når vores nuvæ-
rende fiskeriaftale udløber.
Det kan ende med en poli-
tisk union, og udviklingen i
Østeuropa kan forrykke hele
økonomien i EF.
Atassut anbefaler et farligt
medlemsskab af et EF, ingen
kender.
Atassut siger, af Grønland
ikke kan få en lige så god
aftale igen. Men både første
og anden gang, Siumut har
forhandlet fiskeriaftale med
EF, har Atassut sagt, at den
ikke kunne blive så god.
Hver gang er det lykkedes
for Siumut, og det vil lykkes
igen.
Begrænse friheden
Det er ren udsalgspolitik,
som Atassut forsøger at
»sælge« i valgkampen, og
det kan få katastrofale føl-
ger.
Mest farligt er måske, at
Atassut helt undervurderer
den økonomiske og politiske
værdi af fiskerikompetan-
cen. I dag har Grønland
hånd i hanke med udnyttel-
sen af ressourcegrundlaget i
vore farvande.
Siumut finder det på kan-
ten af vanvid og rent hasard-
spil med Grønland, hvis vi fri-
villigt afgiver denne kompe-
tence til EF.
I dag er det os, der styrer
udviklingen. I EF er det EF,
der styrer.
Selvom kyststater i EF har
en fortrinsret til deres eget fis-
keri, så vil et EF-medlemskab
betyde, at vi for eksempel
ikke kan sælge eller bytte fi-
skekvoter med andre. Vores
frihed begrænses og uopfi-
skede kvoter - som for ek-
sempel rejer på Østkysten -
vil få EF til at kræve lavere
kvoter til os.
EF vil bremse al udvikling
inden for fiskeriet.
EF vil bremse Grønland.
Landsstyremedlem Kaj
Egede er den rene Jule-
mand i sammenligning med
EF's benhårde forhandlere,
når der skal fastsættes og
uddeles kvoter.
Spøgelses begravet
EF-spøgelset har fortsat kun
begrænsninger og ydmy-
gelser at tilbyde Grønland.
Siumut tager på det kraf-
tigste afstand fra, at Atassut
tager spøgelset frem igen
og forvirrer befolkningen
med tomme løfter.
Siumut vil kæmpe for
Grønlands fortsatte selv-
stændige udvikling, og det
kan kun ske uden for EF.
Siumut vil ikke sælge ud til
EF.
Siumut vil sikre Grønlands
fiskerikompetance.
Siumut har begravet EF-
spøgelset for længst.
Lad det ligge!