Atuagagdliutit - 01.03.1991, Side 2

Partia
2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 25
1991
Eqqartuussiveqarneq • Retsvæsen
Parnaarusivivinnik sanatitsis-
saagut?
Skal vi have lukkede fængsler i
Grønland?
Pinerluuteqartartut sukanner-
nerusumik pillagaassappat?
Skal vi have strengere straffe?
a>
O)
**
O)
Aap, Danmarkiliartinneqartartut an-
nertuvallaamik pineqaatissinneqar-
tarput.
Ja, man straffer de, som bliver sendt
til Danmark for hårdt.
Pinerlunnerit suunersut apeqqutaa-
voq. Isumaqarpugulli pinerluffigine-
qarsimasut siunissami annertuneru-
sumik eqqarsaatigilertariaqarigut.
Det kommer an på forbrydelsen. Men
vi mener, at vi i fremtiden bør gøre
noget mere for ofrene.
8 |
n S
Cl>
CO
c
ra
- E
3 111
E co
.2 ro
tn —i
Aap, taamaalioqqusinnginneq marlo-
qiusamik pissusilersorneruvoq. Ma-
toqqasniittussammi Danmarkimiitip-
pagut.
Ja. Det er dobbeltmoral at sige, at vi
ikke skal. Vi har dem jo, de er bare
placeret i Danmark.
Annerusutigut taamatut isumaqann-
gilanga, pinerluttulerinermulli inat-
sisip periarfissarititai atorluarneqar-
nerusariaqarput. Inuiaqatigiinnut
naleqqussaaqqinneq ullumikkut
oqaasiinnaasoq atuutilersinneqarta-
riaqarpoq.
Det mener jeg ikke generelt, men kri-
minallovens rammer skal være bedre.
Resocialiceringen, som i dag kun er
ord, skal gøres reelt muligt.
Matoqqasumik parnaarussiveqalerta-
riaqarpugut, eqqarsartaatsimikkut
innarluutilinnik katsorsaaviusussa-
nik.
Naagga, pinerlunnaveersaartitsineq
sulissutiginerulertariaqarparput. Po-
litiit isumaginnittoqarfiillu taperser-
sorneqamerusiaqarput.
_3
ra
Vi skal have lukkede anstalter, der
kan foretage psykisk behandling.
Nej, vi skal have større præventivt
arbejde. Politiet og socialvæsenet skal
støttes noget mere.
Aap, inuiaqatigiit toqqissisimaneru-
nissaat eqqarsaatigalugu.
c
ra
E
ra-tj
5 3
ra
S" ®
Ja, så borgerne kan føle sig mere tryg
end de gør i dag.
3:
Aap, pisariaqavippoq. Parnaarussi-
vinninngaanniit qimaasartut tusar-
tarpagut. Pinerluuteqartunik Dan-
markiliartitsisarnerput ajorpoq. Nu-
natsinni katsorsaasinnaanerput pisa-
riaqarpoq. Parnaarussivivinnik piler-
sitsinissaq tamaviaarutiginiarparput.
Pinerluuteqarsimasunut inatsit im-
mini ajunngikkaluarpoq, pineqaatis-
siisarnerilli sukannernerulersinne-
qartariaqarput. Inuup inuttut pigin-
naanerinik innarliisimasut, sukkane-
rusumik eqqartuunneqartariaqar-
put.
Kriminalloven i sig selv er god nok,
men foranstaltningerne må skærpes,
så de tilpasses kriminaliteten i dag. Vi
må arbejde hen imod, at forbryderne
til grov vold, som går ud over offerets
fysiske tilstand, stilles for retten ret
hurtigt.___________________________
Aap, sakkortunerusariaqarput.
Inummik ataatsimik toqutsisima-
gaanni ukiuni pingasuni sisamani-
luunniit parnaarunneqartarpoq taa-
maattumik arfineq marlunnik toqut-
sisimagaanni arfineq marloriaataa-
nik pillagaasariaqarpoq.
Q>
3 SS
O) o
ra-*
<o ?
Ja, det er helt nødvendigt. Vi hører at
indsatte undviger fra anstalterne, og
vi mener ikke at det er hensigtsmæs-
sigt at sende forbrydere til Danmrk.
Hvis vi kommer i landstinget vil vi
arbejde hårdt for at vi får lukkede
fængsler i Grønland.
Ja. Straffene må sættes i forhold til
forbrydelsen. I dag gives der 3-4 år for
drab. Hvis man dræber 7 må man
straffes 7 gange så meget.
Kultur
Oqaatsit kisiisa pissutigalugit kalaaliuvugut? Er sproget det eneste, der gør os til grønlændere? Kalaallit kulturiat ullumikkut suuva? Hvad er den grønlandske kul- tur idag?
Atassut Konrad Steenholdt: Oqaatsivut kalaaliusutsitsinnut ili- sarnaataapput, kisiannili issittumi inuunerput allat nalusaannik aamma kalaaliussutsigaarput. Sproget kendetegner grønlændere, men at vi bor i arktis, ukendt af andre, gør os også til grønlændere. Inngerneq, nuannaarsaaqatigiittar- nerput aammalu nerisagut tassa ka- laallit kulturerput. Trommedans, vores humor og mad - det er den grønlandske kultur.
c CD CO Naagga. Nej. Tassaapput oqaatsigut, eqqumiitsu- liortarnerput, quiasaartarnerput, ataatsimoorqatigiittarnerput inoori- aaserpullu.
Siumut Lars Emil Johan Det er vores sprog, kunst, humor, vo- res måde at være sammen på og vores levevis.
0) o> Naamik, naamik, naamik. Nej, nej, nej. Pinngortitamut attuumassuteqar- neq, piorsarsimassutsikkut tunule- qutarisat, atuakkiorneq, assilialior- neq, taalliorneq, sanalunneq, nipiler- sorneq, videoliorneq, radio, tv, isigin- naartitsineq ilageeqamerlu.
c "ra tr Det er forholdet til naturen, den kul- turelle baggrund, en livlig litteratur og grafik, en interessant lyrik, ben- kunst, musik, videoproduktion, radio, tv, teatervirksomhed og den grøn- landske kirke.
c c ro E ** .2 s Naamik, oqaatsivut kisimik kalaa- liussutsitsinnik ersersitsisuunngillat. Nej, det er ikke kun sproget, der gør os til grønlændere. Qanga kulturitta tammangajalluin- narsimasup uummarteqqinnissaa su- lissutigiuarsimavarput, taamaattu- mik ullumikkut kulturi, ullutsinnut naleqquttoq, avammut saqqummius- sassaq suli inaarlugu naammassinn- gilarput.
n »Js 0) g åå Vi arbejder for at genoplive den gamle grønlandske kultur, derfor er vi i dag ikke nået frem til, hvilken kultur, der er tidssvarende til i dag.
Naagga. Asimi piliniartarneq - soorlu puisinik, aalisakkanillu sunilluunniit - aammalu amernik mersortarnerput kalaaliussutigaarput. Qallunaat kalaallillu kattussimane- rat pissutigalugu oqaatigiuminaatso- rujussuuvoq ullumikkut suna kultur- erineripput.
Issigtup Partia Nikolaj Heinrich: Nej. Vi tager på sommerbopladser og samler forråd af f.eks sæler og alle slags skind. Vi syr i skind. Det er grøn- landsk. På grund af at danskere og grønlæn- dere i dag er så sammenblandet er det svært at ko nkritisere, hvad der er den grønlandske kultur.