Atuagagdliutit - 01.03.1991, Side 3

NR. 25 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

m

Nunatta aningaasaqarniarne- ra EF-ip annaassinnaavaa? Kan EF redde Grønlands øko- nomi? naasortanngornissatsinnut taaseqqissaagut? Skal vi have en ny afstemning om EF-medlemsskab?
Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaa- tigalugu aap EF-ip Nunatta aningaa- saqarniarnera annaassinnaavaa. Aap, aniniaratta inuiaat isumasiorne- qareermata aamma iseqqinniamit- sinnut isumasioqqaartariaqarput.
2 o £ C 0> Q> På længere sigt, ja. Ja, vi havde en folkeafstemning, da man ønskede udmeldelse, så skal vi også have een, når vi vil ind.
Atassut Konrad SI
c fl> ut c re £ Naagga, tamanna ilaasortaagaluar- nitsinni takoreersimavarput. Anin- gaasaqarniarnerput aalisarnermut attuumassuteqartorujussuuvoq, ilaa- sortanngoraluaruttalu aalisarneq oqartussaaffigiunnaassavarput. Naagga, marluk naammaqaat. Nej. To er tilstrækkeligt.
Siumut Lars Emil Jo Nej, vores tidligere medlemsskab har vist at den ikke kan. Landets økonomi er også fiskeri og det mister vi ved et medlemsskab.
<D cn c Naamik, naamerluinnaq. Maannak- kut EF-imut ilaasortanngorniuttor- suupput, Kalaallit Nunaalli OLT-mit aaqqissuussivigineqarsimatillugu aa- lisarnerlu pillugu isumaqatigiissute- qarsimatillugu ilaasortaanissaq ua- gutsinnut akilersinnaassanngilaq. Naagga marloriarluni naaggaarner- mik taasineq naammaqaaq. Nej. To afstemninger med nej er nok.
5 £ 3 re Nej, overhovedet ikke. Alle banker på døren til EF for at blive medlem, det kan ikke betale sig for Grønland, så længe vi har en OLT-ordning og fiske- riaftalen.
c c re E o* Taamaassinnaavoq, kisianni inassu- tigiumavarput qinersineqareerpat partiit qinigaasut tamarmik sinnii- suinik EF-mut angalatitsisoqassasoq, EF-p nunatsinnut iluaqutigisinnaa- sai ajoqutigisinnaasaalu paasiniarlu- git. Aap, paasissutissanik siorngatigut saqqummiunneqarsimasuniit allaa- nernik pissarsiassaqassappat. Ja, hvis der skulle dukke andre oplys- ninger frem end dem vi kender fra tidligere.
t Q> re ^ w m <D c •M g Is* Det kan godt være, men vi opfordrer til, at alle indvalgte partiers repræ- sentanter efter valget tager på rejse til EF, så de kan vurdere goder og ulem- per ved EF.
£ Apeqqut taanna pingaartitaraarput. Imaasiallaannarli EF-imut iseqqin- nissarput tapersersunngilarput. Ilua- qutaassanersoq qulakkerlugu misis- soqqaartariaqarpoq. Aap, inuiaqatigiit tamanna aalajan- gertariaqarpaat. Ja.
Issigtup Partia Nikolaj Heinric Det er for os et vigtigt spørgsmål, men det må undersøges nøjere om et med- lemsskab giver os en bedre økonomi.
Nunaqarfiit • Bygder
Nunaqarfiit aningaasat tun-
gaatigut imminnut akilersin-
naasumik ingerlassappat?
Skal bygderne kunne klare sig
selv økonomisk?
Nunaqarfimmi najugaqarusup-
pit?
Vil du bo i en bygd?
a>
QJ
tn
ut ™
ut ^
“ I
Akissaqartilluta allatut ajornartumik
tapiilTigineqartariaqartut tapiiffigi-
sassavagut.
Så længe vi har råd må vi give penge
til bygder, som ikke kan klare sig selv
økonomisk.
Massakkuunngitsoq. Oqaannarsin-
naavunga Atassummi siuhttaasuutil-
lunga nunaqarfimmi najugaqarnissa-
ra imminut akilersinnaanngimmat.
Immaqa utoqqaliguma.
Ikke nu. Som formand for Atassut
kan det ikke betale sig at bo i en bygd.
Måske når jeg bliver gammel.
c
CO
ut
c
n
£
O
“3
3 1U
E ut
—*
.— re
tn —■
Nunaqarfiiit suli ukiorpaalunni ta-
piifiigineqaruarallassapput. Nuna-
qarfimmiulli tapiissutit periarfissa-
minnik pitsanngorsaanermut atorta-
riaqarpaat.
I en lang årrække er det nødvendigt
med tilskud til bygderne. Men de skal
bruge tilskudet tU at forbedre deres
egne muligheder.
Aap. Ilinniarsimasattut ilinniartitsi-
suullunga. Ullumikkulli suliaqarpun-
ga nunaqarfimmiit isumagisinnaann-
gisannik.
Ja. Jeg ville være lærer, som jeg er
uddannet til. Men i dag er jeg optaget
af andre sager, som ildie kan vareta-
ges fra en bygd.
o
cn

Nunaqarfiit siulersuisoqalertariaqar-
put, aningaasaqarnertik namminerlu
missingersuusiatik tunngavigalugit
tulleriiaarillutik aqutsinissartik nam-
mineq isumagilerniassagamikkit.
Bygderådene skal laves om til bygde-
bestyrelser, som selv har styr på øko-
nomien og som selv prioriterer inden-
for egne budgetter.
Perusussinnaagaluarpunga, ullumik-
kulli saperpunga, suhffiga pissutiga-
lugu maani Nuummiittariaqarama,
maaniinnissarali nammineq qinersi-
manngilara.
Det kunne jeg godt tænke mig, men
det kan jeg ikke i dag, fordi mit arbej-
de som partiformand kræver mig her
i Nuuk, som jeg iøvrigt heller ikke selv
har valgt at bo i.
re
E
*• N
0> *2
‘■E C>
g£
2 £
S.2.
om
Nunaqarfimmiut namminneq aala-
jangissavaat qanoq ilillutik aningaa-
sarsiornissamut periarfissatik atorlu-
arnerussinnaanerlugit, aalajangissa-
vaallu periarfissakippallaarunik nu-
naqarfitsik qimassanerlugu qimas-
sannginnerluguluunniit.
Bygdebefolkningen må selv finde ud
af, hvordan den bedst vil udnytte sine
muligheder for at tjene penge, og de
må selv bestemme om de vil blive eller
forlade deres bygd, hvis mulighederne
er for små.
Nuussagaluaruma atortorissaarutit
illoqarfissuarmi sungiussimasakka
maqaasissavakka. Suliffinnut aala-
jangersimasunut inunnik naleqqut-
tussarsiuussisartutut, ujaqqanillu
nioqquteqartartutut tikikkuminaan-
nerulersussaassaanga.
Jeg vil savne de faciliteter, jeg har
vænnet mig til ved at bo i en storby,
hvis jeg skulle flytte til en bygd. Og jeg
vil få svært ved at udøve mit erhverv
som headhunter og stensælger.
re o
re .s
cl at
2«
O) o
Eqitertitsineq politikkerinngikkalu-
arlugu isumaqarpugut nunaqarfiit
tunngavissaat paasiniarneqartaria-
qartut. Nunaqarfiit nioqqutissiornik-
kut periarfissarissaannginnerusut
takornariaqarnikkut aaqqissuussiffi-
gineqarsinnaapput.
Vi går ikke ind for centralisering. Men
vi må undersøge bygdernes økonomi-
ske grundlag. Vi må sætte ind overfor
de, som mangler erhvervsgirundlag,
f.eks. med turisme.
Ilaana, aalisartunngussagaluarpun-
ga. Inunngorfigisannut Kangiller-
miunut, Qeqertarsuatsiaat eqqaaniit-
tumut, angerlarsertarpunga. Meeq-
qattali ilinniaqqinnissaannut periar-
fissaat eqqarsaatiginerullugit illoqar-
fimmiippugut.
Det kan du tro, så vil jeg være fisker.
Jeg længes tit til min fødebygd, Kan-
gillermiut ved Fiskenæsset. Kun fordi
jeg mener, at min børn har bedre ud-
dannelsesmuligheder bor vi i en by.