Atuagagdliutit - 01.03.1991, Page 5

NR. 25 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
JWHw.'SwWvKvI

Sulisussaqarniarneq • Beskæftigelse
c
<u
o
4-i
tn
= ™
<S i
ro J=
< S
tu
w
c
RI
■c
o
-9
-1
S LU
E jo
■— ro
tn —t
tu
cn
5*
j*
J3
ro
c
<5-
ro
E
.2-S
■C <u
ro ^
I" g
li
ro o
18 -E
cl <u
5 «
oi o
JW -5
Kalaallit inuiaqatigiit ilunger-
sunngippallaaqaat?
Arbejder den grønlandske be-
folkning for lidt?
Taamatut oqarsinnaanngilanga.
Oqaatsit, paatsoortarnerit akisus-
saassuserlu pissutigalugit ilaasa sulif-
fitsik nuannariunnaartarpaat. Taa-
maattumik kikkut tamarmik ilinniar-
simasuugaluarunik tamana anigor-
neqarsinnaagaluarpoq.
Det vil jeg ikke sige. Sprog, misfor-
ståelser og ansvarsfordeling kan ska-
be misstemning på arbejdspladser.
Det problem må vi uddanne os ud af.
Naagga, taamatut oqartoqarsin-
naanngilaq, sulisussalli nunatsinni
suliassanut naleqqussartariaqarput.
Nej, det kan man ikke sige, men ar-
bejdskraften skal kvalificeres til de
funktioner der er i landet.
Naagga, sanaartornerup illussaqar-
nerullu tungaatigut annertuumik iki-
lileriffigineqarsimavoq.
Nej, den er ramt af store nedskærin-
ger på anlægs- og boligsektoren.
Annerusumik siunnerfeqarluta
maviaamerusariaqarpugut.
Vi skal være mere ambitiøse.
ta-
Aap, inuiaqatigiit kalaallit atorne-
qanngippaallaaqaat. Danmark-
iminngaanniit sulisunik eqqussuineq
annertuvallaaqaaq.
Ja, men det er fordi man ikke vil bru-
ge den grønlandske arbejdskraft. Der
er alt for mange tilkaldte fra Dan-
mark i dag.
Kalaallinik sulisussaqarniar-
neq immikkut illersorneqassa-
va?
Skal den grønlandske arbejds-
kraft beskyttes?
Ilinniagaqarsimanngitsut salliutin-
neqarnissaat illersorparput. Ilinnia-
gaqarsimasunilli pissarsioraanni
piukkunnarneq atorfinitsinneqarta-
riaqarpoq.
Vi støtter at ufaglært arbejdskraft be-
skyttes. Men hvis man søger faglært
arbejskraft, mener vi, at den mest
kvalificerede skal vælges.
Nunatsinni suliffissat nunatsinni in-
nuttaasunit suliffigineqassapput. Se-
nigineqarneq sinnassaataasariaqann-
gilaq - nunaqavissuuneq immini nale-
qarpoq.
Jobbene her i landet må primært væ-
re for dette lands befolkning. Men en
beskyttelse må ikke være en sovepude
- det etniske er ikke en kvalifikation i
sigselv.
Inatsit nr. 1 atatiinnartariaqarpar-
put. Sulisussalli naleqqussartariaqar-
put.
Vi skal beholde lov nummer 1. Men
arbejdskraften skal også kvalificeres.
Kalaallit sulisunut suminngaanneer-
suugaluartunut pikkorissutsikkut
unammillersinnaalertariaqarput.
Nunatsinni kalaallit qallunaallu im-
mikkoortikkumanngilagut. Kalaallit
suliffinnut salliutinneqartarnissaat
pillugu inatsit sinilersaataavoq.
Grønlænderne skal gøre sig lige så
kvalificerede som al anden arbejds-
kraft. Vi skelner ikke mellem grøn-
lændere og danskere, bosiddende i
Grønland. Loven om, at grønlændere
skal have førsteret til et stykke arbej-
de, er en sovepude.
Aap, inatsisit sakkortunerusariaqar-
put. Ullumikkut oqaatsit aporfiusar-
put. Soorlu: Atorfimmut piukkunna-
raluartoq qallunaatut oqalussin-
naannginnera pissutigalugu ilaatigut
atorfinitsitsinissamut taamaatiinnar-
neqartarpoq.
Ja, vi skal have en strammere lov. I
dag kan en kvalificeret grønlands-
ksproget risikere at blive vraget til en
stilling, fordi vedkommende ikke kan
tale dansk. Det må vi væk fra.
Imigassaq • Spiritus
Imigassaq killilersorneqassa- va? Skal vi have en rationering? Imigassaq aldkillissava? Skal prisen på spiritus ned?
Atassut Konrad Steenholdt: Agguaqatigiissillugu imigassaq ako- qanngitsoq 1988-imi 22-literiusima- soq affaannanngortinneqarnissaa siunertaraapput. Taanna anguniarlu- gu killilersuisoqartariaqarpat akue- rissavarput. I 1988 drak vi i gennemsnit 22 liter ren spiritus og vores mål er at halvere det. Hvis det kun kan ske gennem ra- tionering, så går vi ind for det. Oqaannarsinnaavunga imigassamik akitsueqqinnissaq akerlerigatsigu. Mit svar til dette er, at det ihvertfald ikke skal stige.
Siumut Lars Emil Johansen: Naagga. Nej. Naagga. Nej.
IA Aqqaluk Lynge: Naagga, imigassartornerli millisaru- mallugu periarfissanik nutaanik nas- saarniartariaqarpugut. Immaqa isu- maginninnermut, sunngiflimmut piorsarsimassutsimullu tunngasut ataatsimoortumik qanoq iliuuseqarfi- ginerisigut. Nej, men vi skal finde nye løsninger til nedsættelse af drikkeriet. Måske en pakkeløsning, hvor det sociale, fritids- interesser og det kulturelise går hånd i hånd. Naamik, akitsoqqittariaqanngillalli. Nej, men priserne skal heller ikke op.
Centerpartiet Bjarne Kreutzmann: Killilersuineq inuup inuttut pisinnaa- titaaffiinut akulerunneruvoq, inuia- qatigiinnullu nikanarsaataalluni. Atuivallartitsinaveersaarneq, soorlu sammisassaqartitsinikkut timersor- nikkullu, perusunneruarput. Rationering er et indgreb i folks ret- tigheder og er ydmygende for samfun- det. Vi går hellere ind for forebyggel- se, bl.a. ved opprioritering af fritids- området og sporten. Qaffasissumik akeqartitsineq atuival- laarnermut illersuutaasinnaavoq, ul- lumikkulli akiusut qaffattariaqann- gillat, inuiaqatigiit naakkaattoorne- rannik pisunit landskarsimut iserti- tassarsiortariaqanngilagut akitsuu- seeqqinnikkut. De høje priser kan være med til at holde spiritusmisbruget nede, men priserne bør ikke være højere end i dag, for vi behøver ikke at fylde lands- kassen via afgifter, der medfører men- neskehedens fornedrelse.
Issigtup Partia Nikolaj Heinrich: Aap, tamanna siunertaraarput. Inui- aqatigiilli apereqqaartariaqarput. 80-imiit 82-ip tungaanut killilersui- nerup ingerlanneqamera ilinniutiga- lugu kiMersuinerup isikkussaa na- leqqussarneqarumaarpoq. Ja, men vi skal have en folkeafstem- ning om spørgsmålet, og vi må lære af de fejl vi gjorde under rationeringen i 80-82, når vi laver en ny rationerings- ordning. Naagga kisiannili aamma qaffaqqitta- riaqanngilaq. Inuimmi ilaat oriutitik amerlanersaat imigassamut atortar- paat akiligassaminnut aningaasaa- taarullutik. Inuiaqatigiinnut taman- na iluaqutaanngimmat imigassat akii qaffaqqittariaqanngillat. Nej, men det skal heller ikke være dyrere. I dag bruger nogle alle deres penge på spiritus og betaler derfor ik- ke deres regninger. Det hjælper ikke den grønlandske befolkning, derfor skal spiritus ikke være dyrere end i dag.