Atuagagdliutit - 01.03.1991, Page 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. 25 1991
Henriette Rasmussen (4) Hans Pavia Egede (5)
Kalaallit Nunaata Margaret Thatcheria, ataqqinartoq
patajaatsumillu isummertartoq - amaq
naalakkersuisunut siulittaasussaqqissoq
Inunngorpoq Qasigiann-
guani jixnip arfineq pin-
gtyuani 1950
Ataatsimut ilisarnaatai
Uani pineqarpoq qinigas-
sanngortittut arnartatuaat -
arfmilinnit sammisannit.
Arnatut politikkip silarsu-
aani angutinit aqunneqar-
tumi malunniutissagaanni
angutip piginnaasaqarfiinit
anginerusumik piginnaane-
qartariaqarpoq. Amarlumi
taanna taamaattuuvoq.
Inuk taanna assigiinngit-
sorpassuamik piginnaasa-
qarpoq - imaanngikkaluar-
porli taakku tamaasa saqqu-
misumik atorai. Ataqqinar-
tumik, patajaatsumik angu-
niagaqartumillu pissuseqar-
poq, aammalu imaaliinnar-
luni tunniutiinnartar-
tuunngilaq. Qasujaatsuu-
voq, uteriippasissuunngit-
sumilli aammalu mattusser-
paluttuunani. Nukittoquti-
gai siamasissumik paasisi-
masaqarnini aammalu pisu-
nik paasinnillaqqissutsimi-
gut, paasissutissarppassuil-
lu pissarsiarisinnarlugit ta-
makkiisumik malinnaasar-
tuulluni. Isini siutinilu ator-
luaqai arajutsisaqarpiassa-
nanilu.
Oqariartuutiminnilli
anngussiniarsinnaassutsi-
migut ajornartorsiorsinnaa-
sarpoq. Aalajangersimasu-
mik toqqaannartumillu pe-
riuseqarsinnaasarpoq, nas-
suiaruminaatsumilli eqata-
lassinnaasarpoq aammalu
imminut tatigivallaarsin-
naasarpoq »tuniniarumi-
naatsitaminik«.
Imminut tatiginera sia-
masissumik paasisimasa-
qamerujussuanik ilagaanni
arnatut naalakkersuisuni
siulittaasussaqqilluinnar-
poq. Apeqqutaaginnarporli
inuiaat kalaallit arnamik
suliumatuumik siuttoqar-
nissartik qanoq isumaqarfi-
gineraat. Allaanngilarmi
Kalaallit Nunaata Margaret
Thatcheria.
Qinersinermi
periarfissai:
Ukiuni makkunani nukitto-
raluttuinnarppoq. Ulloriar-
siornikkut sunniuteqarfiisa
ilaasa Margareth Thatche-
rip, Tuluit Nunaanni pis-
saanermik tigusinerata naa-
laanisulli sunniuteqarfii ip-
put. Qinigassanngortittunit
arfiniliusunit taannartaa-
voq ukiuni makkunani nuna
pillugu suliniuteqarnissa-
mut periarfissarissaamer-
paajusoq. Apeqqutaasorli
tassa inuiaat kalaallit qanoq
piumassuseqartiginersut
arnamik aqutsisortaarnis-
saminnut. Apeqqummi ta-
matumani kalaallit kultur-
ikkut tunuliaqutaat apeq-
qut pingaaruteqartoq taan-
na pillugu isummernissan-
nut naammanngillat. Angu-
taasimagaluaruni - inuk
taanna allanit tam anit sun-
niuteqarnerpaasinnaagalu-
arpoq.
Politikeri malunnaateqangaanngitsoq, inutsialak
misigissusertooq horoskopimini eqqumiitsuliortut
sunniuteqarluartoq
Inunngorpoq Nuummi
decemberip pingajuani
1954
Ataatsimut ilisarnaatai:
Qinigassanngortittoq
taanna horoskopimigut po-
litikeriunngilaq malunnaa-
teqarnerpaaq, horoskopiali
pissanganarluinnartuusoq
assigiinngitsorpassuarnut
tunngatillugu atorneqarsin-
naavoq. PoUtikeritut angu-
niagartuujusutut pissuse-
qarpoq, inuit atugarisaan-
nik pingaartitsisoq inuttul-
lu misigissuseqqortooq.
Qularutigineqassanngil-
luinnarporlu inuup taassu-
ma inoqatini ajunnginner-
paamik perisuttartuugai,
massalu sakkortuunik oqa-
riartartuugaluartoq kia-
luunniit qularutigissanngi-
laa tassaasoq inuk misikka-
rissuusoq misigissuseqqor-
tuujusorlu. Pissutsinut pu-
lariallaqqissuuvoq paasinni-
pallallaqqissuullunilu, taak-
kulu qinigassanngortittut
sinnerinit malunnavissu-
mik nukittunerpaaffigalu-
git. Piginnaanermili tama-
tumanerpiaq politikkikkut
akerlerisaminik upperinni-
lersitsisinnaaneq ajornar-
torsiutigaa - soorunalumi
aamma qinersisartut
isummiussani isummanilu
piviusorsiortuunersut ator-
neqarsinnaanersullu eqqar-
saatigalugit. Ilaanneeriarlu-
ni ingasattajaartutut pissu-
seqarsinnaasarpoq, taman-
nalu pissutigalugu qinersi-
sartunit tamakkiisumik ta-
persersorneqanngitsoorsin-
naalluni, tassanngaannar-
tarpallaartartutummi ma-
lugineqarsinnaammat, taa-
maattumillu suliani pineru-
nagit inuttut inuunera aal-
laaviginerullugu naliliivigi-
neqartussaalluni.
Horoskopimini eqqumiit-
suliortutut sunniuteqarto-
rujussuuvoq, kulturimullu
ministerimik eqqumiitsu-
liornikkulluunniit aqutsisu-
mik pisariaqartitsisoqarpat
an gut taanna piukkunnar-
luinnartuuvoq. Patajaatso-
rujussuarmik suleriaase-
qarpoq angusanilu sinnerlu-
gu angusaqarsinnaanini qu-
lakkeertinnagu unittar-
tuunngilaq.
Qinersinermi
periarfissai:
Inuk taannattaaq ukiunik
pissanganartunik atugaqa-
leruttorpoq. Allanngoriar-
tulerfimminiippoq, takuju-
minaatsipparali allanngori-
artornera nunami aqutsisu-
tut inissinnissaanik kingu-
neqarsinnaanersoq. Ilimagi-
neruarali politikkikkut in-
gerlatani qimallugit allamut
saakkumaartoq. Imaalissa-
galuarpalli - ilimaginngisan-
nik - naalakkersuisunut siu-
littaasunngortoq taamatut
atuunnermini »kamaanner-
peissuit« aqqusaaqqaartari-
aqassavai, atorfininnermi-
nilu naatsorsuutigisaanniit
angusaq allaaneru simas-
saaq.
Grønlands Margaret Thatcher, har værdighed og en
selvsikker holdning - et godt bud på en
landsstyreforkvinde
Født den 8. juni 1950 i
Qasigiannguit
Generelle træk:
Her er den eneste kvinde-
lige kandidat af de seks, jeg
har skullet kigge på. Hvis
man som kvinde skal slå sig
igennem i den mandsdomi-
nerede politiske verden, skal
der om muligt endnu stæke-
re egenskaber til, end det
ville være tilfældet hos en
mand. Det har denne kvin-
de.
Denne person har mange
strenge at slå på - det er ikke
ensbetydende med, at hun
bruger dem alle lige synligt.
Hun har værdighed, sikker-
hed og en målrettethed, og
der slod meget til at slå hen-
de ud. Hun er udholdende,
men ikke på en stædig og
blokerende måde. Hendes
force er hendes brede viden
og evne til at sætte sig ind i
en situation med fuld op-
mærksomhed efter at have
samlet en bred vifte af infor-
mationer. Hun har øjne og
øre på stilke og går sjældent
glip af noget.
Hendes måde at få afleve-
ret sine budskaber på kan
imidlertid være lidt proble-
matisk. Hun kan være kon-
tant og direkte, men kan af
uforklarelige grunde virke
akavet og for selvsikker på
en måde, der ikke »sælger«
godt.
Hendes selvsikre hold-
ning i kombination med
hendes brede viden gør hen-
de til et virkeligt godt bud på
en landsstyreforkvinde.
Spørgsmålet er blot, hvorle-
des det grønlandske folk har
det med at se en så handle-
kraftig kvinde på en for-
mandspost. Hun må virke
som en form for Grønlands
Margaret Thatcher.
Muligheder ved valget:
Hun må og skal virke ekstra
stærk i disse år. Hun har
nogle af de samme astrologi-
ske indflydelser inde i bille-
det, som Margareth That-
cher havde, da hun besteg
»tronen« i England. Hun er
reelt den af de seks kandida-
ter, der har de bedste mulig-
heder for virkelig at gøre no-
get for landet i disse år. Men
spørgsmålet er, i hvor høj
grad det grønlandske folk er
villig til at se en kvinde på
lederposten. Her rækker
mit kendskab til den grøn-
landske kulturelle baggrund
ikke til at medtage denne ik-
ke uvæsentlige faktor. Var
hun en mand - ingen tvivl
om, at denne person ville ha-
ve den største gennemslags-
kraft lige nu.
Ikke nogen markant politiker, er varm og følsom med
meget stærke kunstneriske indflydelser i horoskopet
Født den 3. december
1954 i Nuuk
Generelle træk:
Denne kandidat har ikke
det mest markante politi-
ker-horoskop, men til gen-
gæld har han et virkelig
spændende horoskop, som
kunne bruges i mange for-
skellige sammenhænge.
Han må politisk være lidt af
en idealist, med en meget so-
cial indstilling og en stærk
følelsesfuld personlighed.
Man kan have fuld tillid
til, at denne person altid vil
sine medmennesker det bed-
ste, og trods hans meget
skarpe tunge kan ingen væ-
re i tvivl om, at han er et
varmt og meget følsomt
menneske. Han har en ind-
levelsesevne og intuitiv for-
ståelse, som er markant me-
get stærkere end de øvrige
kandidaters. Vanskelighe-
derne ved netop dette talent
er imidlertid at overbevise
sine politiske modstandere -
og naturligvis også vælgerne
- om hans ideer og holdnin-
ger er realistiske og reelt an-
vendelige. Han må til tider
virke som en fantast, hvilket
afskærer ham fra fuld op-
bakning fra vælgerne, da
han kommer til at virke for
spontan, og det bliver mere
sin person end sit reelle ar-
bejde, han bliver dømt på.
Han har meget stærke
kunstneriske indflydelser i
sit horoskop, og var det en
kulturminister eller en
kunstnerisk leder, der skul-
le bruges, må dette simpelt-
hen være manden. Han har
en meget sikker arbejdsryt-
me og slipper ikke taget i no-
get, før han ved, at der ikke
er mere at hente.
Muligheder ved valget:
Også denne person står
midt i nogle meget
spændende år. Han er i en
form for brydningsfase, men
jeg har vanskeligt ved at tro
på, at brydningen skulle ske
i retning af posten som
landets ledende figur.
Snarere kunne jeg forestille
mig, at han brød med sin
politiske løbebane for at
kaste sig over noget andet.
Skulle det imidlertid gå
sådan, at han - mod min
formodning - skulle blive ny
landsstyreformand, vil han
skulle gennem uhyre mange
»slagsmål« i sin
embedsperiode og det vil
ikke blive nær det resultat
han forestillede sig, da han
gik ind til embedet.