Atuagagdliutit - 18.03.1991, Blaðsíða 8
imufomuititr *mmu)trsor4ut i—BBi
PRIVAT ERHVERV
HOTELLERNE PA TOPPEN
Regn med at rammen er perfekt
-glæd Dem til et seriøst og pro-
blemfrit forløb af Deres næste
A Kursus
A Serminar
A Møde
A Konference
Hotel Hans Egede tilbyder:
A Kursus og mødelokaler fra 5-
200 personer.
A Omfattende standard AV ud-
styr; VHS, monitor, over-head,
Kodak karussel m.v.
A 130 komfortable værelser, alle
med farvefjernsyn, radio,
videograf, telefon, bad og toi-
let.
A Fitness Club
A Spændende, veltilberedte
måltider.
A ...og top-service fra start
til slut!
Planlægger De eller Deres organi-
sation arrangementer i 1991, er
det ikke for tidligt at sikre sig plads
på Grønlands nye, professionelle
kursus & konferencecenter.
Kontakt os og fortæl om Deres øn-
sker og behov for kursus - og vi
sammensætter gerne et tilbud
specielt tilpasset Dem.
Forlang uforbindende
»ALT INCLUSIVE« tilbud!
OGSÅ MED FLY
'7*
HOTEL HANS EGEDE A|S
Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland
Telefon 2 42 22 . Telefax 2 44 87
... vi strækker Deres mødebudget!
- Periusissara suleriumaneralu paasisimavakka. Tamanna - Jeg har fundet min stil og har fundet ud af, hvad det er jeg
nuannerpoq, isumaqarpungalu niivertariiga Uloqarfimmi vil. Det er jeg glad for, og jeg synes min butik er den sjoveste
nuannernerpaajusoq. Allani pisiarisinnaanngisatit uanga i byen. Det, du ikke kan finde andre steder, det har jeg, siger
pigaakka, Tina Reiding oqarpoq. (Ass.: Knud Josefsen) Tina Reiding. (Foto: Knud Josefsen)
En stor lyserød drøm
Selvstændigheden og stædigheden koster to timers morgenrengøring
NUUK(KR) - En blandet
landhandel med alt fra
moderne udgaver af bed-
stemors damehatte, ge-
digent porcelæn, blom-
stermønstrede papirser-
vietter, stof i romantisk
metermål, spændende
tøj til særlige lejlighe-
der, farvestrålende urte-
potter og overflødigt
nips. Denne Alladins hu-
le finder man i et lille, ly-
serødt hus på H. J. Rinks-
vej i Nuuk. Men lige nu er
prisen for ejeren, Tina
Reiding, at hun må stå
op hver morgen og skure
gulve i to timer.
Efterhånden er det blevet
en triviel sang: Krisen krad-
ser i Grønland, men det er
en sang, som også Butik ll’s
ejer, Tina Reiding, synger
med på. Om små fjorten da-
ge kan hun holde ti-års jubi-
læum som forretningskvin-
de, til trods for hun kun er
31 år gammel.
- Lige nu har butikken ik-
ke råd til at betale mig løn,
så jeg må selv ud og finde
penge at leve for. Derfor står
jeg op hver morgen og sku-
rer gulve i min fars forret-
ning, Magasinet, og får 100
1 kroner i timen. Det er fand-
me hårdt at være selvstæn-
dig i Grønland, siger Tina
Reiding.
Smadderstædig
Tina lægger stor vægt på, at
hun er født i Skyttens tegn.
Hun siger om sig selv:
- Jeg er smadderstædig,
jeg VIL! Selvfølgelig fik jeg
hjælp af min far i starten,
han kautionerede blandt an-
det for et banklån. Men alle
kan fandme gøre det sam-
me, hvis de vil. Sådan er
skytter, de slår store brød op
og er stædige. Jeg ville aldrig
kunne arbejde på et kontor
med andre over mig, jeg vil
være mig selv, siger Tina.
Tinas baggrund for at åb-
ne Butik 11 for ti år siden var
en uddannelse på Køben-
havns Tilskærerakademi og
mange kurser.
- Jeg har altid sagt, at jeg
ville have en forretning,
hvor jeg sad og syede. Det
var min store, lyserøde
drøm. Dengang troede jeg,
at det bare var at åbne for-
retningen, så kom kunderne
myldrende, men jeg har lært
noget andet. Det ville have
været en stor hjælp for mig
at have haft en form for ud-
dannelse i at drive forret-
ning, for mig og papir er som
dag og nat. Men det er vig-
tigt, at den side bare kører.
Egentlig ærgrer det mig lidt,
og så siger nogen selvfølge-
lig, at jeg jo bare kunne tage
et kursus på aftenskole,
men jeg ville kede mig ihjel,
siger Tina Reiding mellem
to ekspeditioner.
Tina har hyret en dame til
at holde styr på alle forret-
ningens papirer for selv at
slippe. Hun har valgt at bru-
ge sin tid og sine kræfter på
det, hun selv synes er sjovt.
- Jeg har fundet min stil
og har fundet ud af, hvad det
er jeg vil. Det er jeg glad for,
og jeg synes, min butik er
den sjoveste i byen. Det, du
ikke kan finde andre steder,
det har jeg, siger Tina.
Butik 11 lever på, at kun-
derne kender butikken og er
stamkunder hos Tina. Tilsy-
neladende kender hun alle
der kommer ind, de får et
stort smil og et »Hej, hvor-
dan går det?«
»Overflødige« ting
I en tid, hvor den ene forret-
ning efter den anden lukker
eller fusionerer med andre,
kan det undre, at der er om-
sætning til, at en butik som
Tinas kan overleve. Det hø-
rer for de færreste til en
nødvendighed at anskaffe
sig lakbakker med påtrykt
Sanderson-mønster, urte-
potter med rosenblomster
eller bodystockings til 600
kroner.
- Ja, det er måske rigtigt
nok, at det er »overflødige«
ting, jeg har. Når jeg har
overlevet, skyldes det nok,
at jeg har både ting og tøj.
Selv om det er krisetid og
folk ingen penge har, så er
der altid råd til et par stea-
rinlys og en pakke flotte ser-
vietter. Hvis jeg kan holde
min omsætning i nedgang-
stider, så skal jeg også nok
overleve, siger skytten Tina.
- Butikken er anderledes
end andre i byen, og hvis jeg
kun havde haft tøj var det et
problem. Hvis jeg er i Dan-
mark, ser jeg den ene lukke-
de tøjforretning efter den
anden. Derfor har jeg også
kun meget specielt tøj. Jeg
får kun en eller to af den
samme ting, for når byen er
så lille kan det ikke nytte no-
get, at alle går rundt i den
samme model.
Kvinder er bedre
Tina har et lidt anstrengt
forhold til sin bank og ban-
kerne i det hele taget.
- Jeg ved godt, at det er
krisetider, men jeg fatter ik-
ke, at bankfolkene aldrig
har set min forretning. Det
er da mærkeligt, at de ikke
går ud og besøger deres kun-
der, måske også for at vur-
dere om det, jeg laver er helt
skævt. Jeg skal hver gang
gennem de helt store for-
handlinger, hvis jeg skal ha-
ve lov til at overtrække med
bare et par tusind kroner,
siger Tina.
Det er et faktum, at der
ikke er mange kvinder i
Grønlands erhvervsliv, og
Tinas forklaring er:
- Mange kvinder mangler
troen på sig selv, selv om de
sidder og gerne vil starte et
eller andet. Men det handler
om vilje til at gøre tingene.
Kvinder har »alt det der-
hjemme«, inklusive børn at
tage vare på, derfor er de
bedre til at organisere og
klare alting. De er vant til at
organisere alt fra sutter og
flasker til store indkøb, og
jeg tror de er meget bedre
ledere. Vi er to forskellige
køn, og derfor er vi også for-
skellige. Jeg tror, at mit liv
er til at have den her butik,
siger Tina.