Atuagagdliutit - 03.06.1991, Page 3

NR. 61 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Kalaaleq ilinniarniartoq
i tig årti kkalu ar paat
Kalaaleq niviarsiaq kalaallisut oqalussinnaanginnini pissutigalugu
ilinniamiakkaminuut namminersomerullutik oqartussanit
naaggaameqarsimammat naalakkersuisuni ilaasortaq Marianne Jensen
akuleruppoq
NUUK(LRH) - Kalaalli-
sut oqalussinnaanngit-
soq Mari Louise Poul-
sen, 20-inik ukioqarpoq,
kalaallimik ataataqarlu-
ni qallunaamillu Kalaal-
lit Nunaanni inunngorsi-
masumik anaanaqarlu-
ni. Angajoqqaavi tamar-
mik nunatsinni najuga-
qarput. Mari Louise tak-
orn ariartitsinermut
akademiimi ilinniaru-
malluni qinnuteqarsi-
masoq ilinniartitaaner-
mut pisortaqarfiup ta-
piissutinik pisamissaa-
nut akueriumasimanngi-
laa. Naaggaarnerminnil-
lu kalaallisut/qallunaa-
tut tamakkiisumik oqaa-
siliunnginnera imaluun-
niit ilinniamiagaata Ka-
laallit Nunaannut pi-
ngaaruteqann ginnera
peqqutaatinneqarsima-
voq.
Mari Louisep naaggaar-
neqarsimanini ilinniagaqar-
niartut maalaaruteqartarfi-
annut maalaarutigigamiuk
akissutisiarisisami siulliup
assinganik akikeqaqqippoq.
Taamaannerardli Mari
Louise atuarfimmiit alla-
garsisimavoq, imatut oqaa-
sertalinnik:
»Sungiusarlutit suliflis-
sannik pissarsigit - taava
ilinniarnissat aallareriaan-
nanngussavat.« Taamaattu-
mik Mari Louisep paasisin-
naanngilaa suna pillugu
ilinniarnissaminut tapiiffi-
gineqarsinaannginnerluni.
Assigilnngltsltsineq
- Atuaqatiginikuusakka qal-
lunaatuinnavik oqaasiilit
Danmarkimi ilinniagaqar-
nissaminnut tapiiffigine-
qartarput. Tikisitalluunniit
qitornaat, uangali itigartip-
paannga. Sooq uanga itigar-
tippaannga massa nalun-
ngilluinnarlugu uanga nu-
natsinnut uteqqikkumaar-
tunga. Uangami Kalaallit
Nunaamiuuvunga. Kalaallit
Mari Louise Poulsen Akademiet for Turismemi ilinniarnis-
saminut marloriarluni itigartinneqareeraluarluni ilinniar-
titaanerm ut naalakkersuisup Marianne Jensenip akulerun-
neratigut kiisami akuerineqarsinnaalerpoq, ta am alu Dan-
markimi ilinniagaqarniartu t allat assigalugit ilinniarnermi-
ni tapiiffigin eqarsinnaalerluni.
Mari Louise Pouken lik to afslag på uddannelsesstøtte til
Akademiet for Turisme, før Marianne Jensen, landsstyre-
medlem for Undervisning, fik orientering om sagen og greb
ind, så Mari Louise kan få uddannelsesstøtte på Uge fod med
andre, der søger uddannelser i Danmark. (Foto: Knud Josef-
sen)
Nunaanniittuaannaruma-
vungalu. Itigartitaanera im-
mikkoortitsinertut isigaara,
Mari Louise ajuallassaman-
nguatsiaqaluni oqarpoq.
- Angajoqqaakka nunaqa-
vissuupput, uangalu qallu-
naat oqaasiisa Kalaallit Nu-
naanni pingaartinneqarut-
tulerneriSa nalaani alliar-
torsimavunga. Ataataga
Danmarkimi ilinniareersor-
lu angerlaratta uanga qallu-
naatuinnaq oqalussinnaa-
lersimavunga. Taam anik-
kullu uanga aperineqama-
ngaluunniit qallunaaqqa-
nut atuaqataalerpunga.
Taamaani taamaattarput.
Sorpassuit qallunaat oqaasii
tunngavigalugit ingerlanne-
qarput. Tamanna pillugu
pillarneqassanerama.
- Kiisa angajoqqaakka
misigisimalerput kukkusu-
mik iliorsimallutik. Ajor-
nartorsiortitaavugummi,
Mari Louise sapiissuseerus-
simarpalulluni oqarpoq.
- Siunnersorneqarsima-
vunga STI-mi ilinniartun-
ngoqqullunga, kisiannili ua-
nga ukioq ataaseq nunami
allami atuareersimavunga
maannakkullu GU-mi so-
raarummeerniarlunga atu-
artussaavunga. Ilagut alla-
tut ajornartumik Danmark-
imut ilinniariartussapput.
Tamarsuattami Ilisimatu-
sarfimmi inissaqanngilagut.
Nunatsinni ilinniarfiusin-
naasut naammattumik
amerlassuseqanngillat, Ma-
ri Louise oqarpoq.
Naalakkersuisoq
akuleruppoq
Ilinniarnissamut immikkut
ittumik tapiiffigineqaru-
malluni qinnuteqaat ihnni-
artitaanermut naalakkersu-
isumut, Marianne Jenseni-
mut, toqqaannartumik nas-
siunneqarmat aatsaat alla-
tut ittunik pisoqalerpoq.
- Mari Louise maanna ili-
simatinneqareerpoq Akade-
miet for Turisme-mi ilinni-
arnissaminut tapiiffigine-
qartussanngornerminik,
Marianne Jensen oqarpoq.
Akademiet for Turisme-
mi ilinniarnissap nunatsin-
nut pingaaruteqannginne-
ranik tunngaveqarnerarsi-
maneq uanga isumaqatigin-
ngilara. Takornariartitsine-
rummi nunatsinni aningaa-
sarsiorniarnermut taper-
taalernissaa naalakkersui-
nikkut anguniakkatsinnut
ilaavoq.
Ilinniagaqarniartullu
kalaallisut oqalussinnaasut
kalaallisullu oqalussinnaan-
ngitsut immikkoortinneqar-
tarnerat uanga isumaqati-
ginnginnakku taava aalaja-
ngersimavugut Mari Louise
qinnteqartutut allatuulli
isigineqarluni Danmarkimi
ilinniarnissaminut akueri-
neqassasoq, Marianne Jen-
sen oqarpoq.
- Uanga suleqatimalu ta-
manna isumaqatigiinngis-
sutiginngilluinnarparput.
Uangalu taamaallaat erseq-
qissaatigisimavara, itigar-
titsinerminnut tunngavigi-
simasaat uanga isumaqati-
ginngikkiga.
Marianne Jensen siusin-
nerusukkulli oqareernikuu-
voq, ilinniagaqarniarluni
qinnuteqartarnermut tun-
ngasut siunertaqarnerusu-
mik ingerlanneqalerumaar-
tut, inuillu kalaallit inuiaqa-
tigiit pisariaqartitaannik
ilinniagaqarniartut akueri-
neqartarumaartut:
- Uinniarsimasap Kalaal-
lit Nunaanni atulertorne-
qarsinnaasorinannginnera
pissutigiinnarlugu inuusut-
tut ilinniarusutaminnut iti-
gartinneqartarnissaat ua-
nga pissusissamisoortuuso-
rinngilara.
Marianne Jensen: Takor nariartitsineq KalaalUt Nunaan-
nut pingaaru teqannginngilaq ilinniagaqartitsiniarnermilu
kalaallisut oqalussinnaasut kalaaUisullu oqalussinnaan-
ngitsut immikkoortinneqartariaqanngiUat. Taamaattumil-
lu Mari Louise ilinniarnermini tapiifTigineqartassaaq.
Marianne Jensen: Turisme er ikke urelevant for Grønland
og man kan ikke i uddannelsessystemet skelne mellem,
hvem der kan tale grønlandsk, oghvem der ikke kan. Derfor
får Mari Louise uddannelsesstøtte.
Grønlandsk kvinde
diskrimineret
Landsstyremedlem Marianne Jensen griber ind efter
hjemmestyre-nej til dansksproget grønlandsk kvinde
NUUK(LRH) - Den
dansktalende Mari Loui-
se Poulsen, 20 år, er barn
af en grønlandsk far og
en mor født af danske
forældre i Grønland.
Begge forældrene er
hjemmehørende. Mari
Louise har besluttet sig
for at søge ind p& Akade-
miet for turisme, men f&r
afslag på uddannelses-
støtte fra Direktoratet
for Uddannelser. Afsla-
get begrundes med, at
hun enten hun ikke er
fuldt dobbeltsproget i
grønlandsk/dansk, eller
fordi uddannelsen ikke
er relevant for Grøn-
land.
Mari Louise anker afsla-
get til Ankenævnet for Ud-
dannelsesstøtte, hvor hun
får samme svar.
Fra skolen har Mari Loui-
se i mellemtiden fået et brev,
hvori der står:
»Få en praktikaftale - så
er du klar til at starte på ud-
dannelsen.« Så Mari Louise
kan ikke forstå, hvorfor hun
ikke kan få uddannelses-
støtte.
Diskrimineret
- Jeg ser mine klassekamme-
rater, som også udelukken-
de er dansksprogede, få ud-
dannelsesstøtte til uddan-
nelser i Danmark. Også
børn af tilkaldte, men jeg
kan ikke. Hvorfor tager de
ikke mig, som helt sikkert
vil vende tilbage. Jeg har mi-
ne rødder her. HA, hvad har
det med Grønland at gøre -
mere end det jeg vil. Jeg fø-
ler mig så diskrimineret, si-
ger Mari Louise Poulsen, ty-
deligt ked af det.
- Mine forældre er hjem-
mehørende, jeg er opvokset i
en tid, da dansk i Grønland
var en selvfølge. Da vi kom
hjem fra Danmark, efter at
min far havde været på ud-
dannelse, kunne jeg kun
dansk. Dengang stillede
man ikke spørgsmål ved, om
jeg skulle i en dansk klasse.
Det var helt indlysende. Alt
skulle dengang være dansk.
Skal jeg straffes for det.
- Mine forældre sidder og-
så tilbage med en følelse af,
at de har gjort noget forkert.
Vi er kommet i klemme, si-
ger Mari Louise opgivende.
- Jeg er blevet rådet til at
tage på STI, men det er da
ikke derfor, jeg har været et
år i udlandet og nu snart er
færdig med min GU. Nogle
af os er nødt til at tage til
Danmark for at få en uddan-
nelse. Vi kan ikke alle kom-
me på Ilisimatusarfik. Der
er ikke uddannelser nok
herhjemme, siger Mari
Louise.
Landsstyremedlemmet
griber Ind
Efter en ansøgning om dis-
pensation for uddannelses-
støtte direkte stilet til lands-
styremedlemmet for uddan-
nelser, Marianne Jensen, ta-
ger sagen en ny vending.
- Mari Louise har nu fået
at vide, at hun kan få uddan-
nelsesstøtte til uddannelsen
på Akademiet for Turisme,
siger Marianne Jensen.
- Begrundelsen om, at ud-
dannelsen på Akademiet for
Turisme ikke er relevant for
Grønland, er jeg uenig i. Vi
har ovenikøbet som politisk
mål, at turisterhvervet bli-
ver et erhverv, vi i Grønland
kan tjene penge på.
- Og da jeg heller ikke me-
ner, at vi i uddannelsessy-
stemet skal skelne mellem,
hvem der kan tale grøn-
landsk, og hvem der ikke
kan, besluttede vi, at Mari
Louise skal have sin uddan-
nelsesstøtte på lige fod med
alle andre, der søger på ud-
dannelse i Danmark, fast-
slår Marianne Jensen.
- Og der er ingen uenighed
mellem mig og mine medar-
bejdere om dette. Jeg har
blot pointeret, at der ikke
har været noget grundlag
for deres afslag på uddan-
nelsesstøtte i denne sag.
Marianne Jensen har og-
så tidligere sagt, at det er et
håb og et mål for uddannel-
sespohtikken, at der bliver
uddannet folk, som det
grønlandske samfund har
brug for og:
- Det virker ijernt for mig
at nægte unge en uddannel-
se, som de ønsker sig, selv-
om der måske ikke lige nu er
udsigt til, at uddannelsen
kan skaffe dem job i Grøn-
land.