Atuagagdliutit - 20.06.1991, Blaðsíða 4
4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 69 1991
Kalaallit Nunaanni
napparsimassagaanni
peqqissuusariaqarpoq!
NAPPARSIMMAVIMMI UNINNGASUUL-
LUNI Kalaallit Nunaanni napparsimmaveqar-
finni sipaamiamermut tunngasut, atorfinit-
sitseqqusiunnaarnerit ikililerinillu paasiumi-
naatsorujussuusarput. Ataaserli tamatta na-
lunngilarput. Tassalu Peqqinnissamut mini-
steri Ester Larsen Danmarkimiittoq taassu-
malu atorfilittai maani Nuummi Peqqinnissa-
mut Qullersaqarfimmiittut kalaallit peqqin-
nerannut napparsimanerannullu akisussaa-
suusut.
AAMMALI SULI ALLA ATAASEQ NA-
LUNNGILARPUT, tassalu peqqinnissamut
naalakkersuisup Ove Rosing Olsenip peqqin-
nissaqarfimmik L januar 1992-imi tigusinis-
saata tungaanut napparsimasut suusupagi-
saajuarallarumaartut.
Napparsimassut
suusu-
pagisaapput
EQQARSARNARTUUVOQ Namminersor-
nerullutik Oqartussat nunatsinni innuttaasut
peqqissusiannut nappaataannullu akisussaa-
lemissaannut ukiup affaannanngortorlu Peq-
qinnissamut Ministereqarfiup Kalaallit Nu-
naanni peqqinnissaqarfiup aningaasaqamera-
nut tunngasut taama isiginiartigilermagit.
Akissarsiatigut 11 millioner kroninik sipaaq-
qusinerup kingunerisaanik sulisut ilaat 158-it
soraarsinneqartussanngorput. Tamatumalu
kingunerissavaa, napparsimasut toqulivis-
suusimanngikkunik passunneqartarunnaar-
nissaat. Seeqquluttut siffialuttullu, nakkarto-
ortartut taqarluttulluunniit passunnissaan-
nut piffissaarupput. Sipaamiarnerullu aamma
kingunerissvaa, napparsimasut nunatsinni
passunneqarsinnaalluaraluartut aamma Dan-
markiliartinneqartalissammata. Tamatu-
munnga pissutaavoq napparsimasunik Dan-
markiliartitsineq karsi Kalaallit Nunaanni su-
lisut akissarsiaannut atomeqartartumit allaa-
nerulluinnartoq atorlugu akilemeqartarmat.
Qanormitaavaana ililluni peqqinnissaqarfik
akissarsiatigut sipaamiartoq, uffalu napparsi-
masunik Danmarkiliartitsisoqartameratigut
aningaasartuutit suli amerlanerujussuann-
gussasut?
PEQQINNISSAMUNUNA MINISTERIP
Ester Larsenip peqqinnissaqarfiup amigarto-
orfiusartorujussuup namminersomerullutik
oqartussanut tunniunnissaa annilaangassuti-
gineraa? Tamannami ministeriulluni nuan-
niitsorujussuussaaq, tamatumuunakkummi
nassuerutigissagamiuk Kalaallit Nunaanni
peqqinnissaqarfik katsorsaanissaminut, nap-
patsaaliuinissaminut ornigisarlunilu sullissi-
nissaminut aningaasaliiffigineqanngippallaar-
tuarsimasoq.
EQQARSARNARTUUVORTAAQ peqqin-
nissamut ministerip Kalaallit Nunaanni ator-
filittami qullersaat appisaluummagu. Peqqin-
nissaqamermut qullersaagallartoq Jan Niel-
sen nakorsaqarfinnut tamanut marlunnik al-
lagaqarsimavoq, allakkatigut siullertigut
taakku sakkortuumik peqquneqarput sulisut
akissarsiaasa tungaasigut 11 millioner kroni-
nik sipaaqqullugit. Aningaasat taakku pissar-
siarineqassapput sipaamiarnikkut, atorfinit-
sitsisarunnaarnikkut sulisullu ilaasa katillu-
tik 158-iusut soraarsinneqarnerisigut. Allak -
kat arlaasa imaraat naatsorsuutinut missin-
gersuutit, nakorsaqarfiit ataasiakkaat sipaar-
niamissaminni tunngavigisinnaasaat. Ullulli
arfineq pingasut qaangiutiinnartullu ministe-
ri nalunaarpoq naatsorsuutinut missinger-
suutit taakku atomeqassannginnerarlugit.
Akissarsiatigulli sipaaqqusineq suli atuup-
poq.
PEQQINISSAMUT NAALAKKERSUISOQ
Ove Rosing Olsen peqqinnissamut ministe-
rip atorfilittaanit qoqassineqarsimasutut mis-
igisimavoq. Atorfillit taakku nammineq ilisi-
mateqqaarani peqqinnissaqarfimmut, nam-
immmmmimmtmwmmmmmmimmmm
mineq qaammataalunnguit qaangiutiinnarpa-
ta oqartussaaffigiligassaminut, iliuuserisaat
akuersaarsinnaanngilluinnarnerarpai. Appi-
saluussisoqartariaqavissimavorlumi, tassami
peqqinnissaqarfiup tiguneqarnissaanut tunn-
gatillugu erseqqissumik isumaqatigiissutigi-
neqareersimammat, qallunaat naalagaaffiat
pingaarutilinnik iliuuseqassatillugu nammi-
nersornerullutik oqartussat peqataatinneqar-
tassasut. Iliuutsit taamaattut siunissami su-
leqatigiinnissamut iluaqutaavianngilluinnar-
put. Taamaattumillu isumaqamarpoq Ove
Rosing Olsenip peqqinnissamut qullersaqar-
fimmi atorfillit maannamiit sukanganerusu-
mik pissuseqarfigisariaqalertariaqarai.
TAMAKKU TUNNGAV1GALUG1T AAM-
MA APEQQUTIGERUSUNNARSIVOQ
taakku 601 millioner kronit, qaammatit talli-
mSS&mmmmmmmMmmmiSSmmimmmmiimm
mat qaangiuppata peqqinnissaqarfik nammi-
nersornerullutik oqartussanit tiguneqarpat,
aningaasaliissutigineqartussat ikippallaarsi-
mannginnersut. Karsip sulisut akissarsiaan-
nut atomeqartartup maanna sinneqartoorfiu-
tinniameqarneratigut 601 millioner kronit
taakku ikippallaarsimanerat isertomiame-
qannginnerluni? Naalakkersuisuni ilaasortaq
oqareerpoq, ilumut tamanna ilimatsaanne-
qarsinnaasoq. Taamaakkaluartorli neriulluar-
palulluni oqarpoq, 601 millioner kronit taak-
ku nammineq naammatsittarsinnaasagini.
Kisiannili aamma oqarpoq, Kalaallit Nunaan-
ni peqqinnissaqarfimmik aqutseriaasiusima-
soq peqqaannagu allanngortiteriffigisariaqa-
rumaartoq. Atorfillillumi peqqaannagu so-
raarsitsiortomerata sipaamiuteqarneratalu
taamaaliortoqartariaqalivissimanera ilima-
ginngitsuugassaajunnaarsereerpaa.
Sundhedsminister Esther Larsen svinger sparekniven over det grønlandske sundhedsvæ-
sen. (Foto: Knud Josefsen).
Peqqinnissamut ministeri Esther Larsen nunatsinni peqqinnissaqarfik ileqqaarfiginiarpaa.
(Ass.: Knud Josefsen).
Det kræver et godt helbred at være syg i Grønland!
SOM PATIENT ER DET SVÆRT AT GEN-
NEMSKUE, hvad det er, der sker i de spids-
findige diskussioner om kroner og ører, an-
sættelsesstop og nedskæringer i det grøn-
landske sundhedsvæsen. Men ét står klart.
Netop nu er det Sundhedsminister Ester
Larsen i Danmark og hendes embedsmænd i
Sundhedsforvaltningen her i Nuuk, der har
ansvaret for grønlændernes sundhed og syg-
dom.
MEN DET STÅR OGSÅ KLART, at det er
patienterne, som bliver Sorteper, indtil
landsstyremedlem for sundhed, Ove Rosing
Olsen, overtager ansvaret for sundhedsvæs-
net fra den 1. januar 1992.
Patienterne
bliver Sorteper
DET ER TANKEVÆKKENDE, at Sund-
hedsministeriet i den grad får kig på økono-
mien i det grønlandske sundhedsvæsen, kun
et halvt år før, Hjemmestyret selv skal for-
valte borgemes sundhed og sygdomme. Et
krav om, at der skal spares 11 millioner kro-
ner på lønudgifterne betyder, at 158 menne-
sker skal fyres. For patienterne er det ensbe-
tydende med, at de ikke får nogen behandling
med mindre de lider af dødelige sygdomme.
Der bliver ikke tid og personale til behand-
ling af dårlige knæ og hofter, brok eller åre-
knuder. Besparelserne kommer også til at
betyde, at patienter, som udemærket kan
behandles i Grønland, skal sendes til Dan-
mark. Grunden er, at båretransporter og be-
handling i Danmark, betales af en helt anden
kasse end lønningerne til personalet i Grøn-
land. Hvordan kan sundhedsforvaltningen si-
ge, at der skal spares på lønningerne, når det
betyder, at udgifterne i sidste ende bliver
mange gange større ved at sende syge til
Danmark?
SKYLDES HELE KULEGRAVNINGEN,
at sundhedsminister Ester Larsen frygter at
skulle aflevere et sundhedsvæsen til hjem-
mestyret med et kæmpeunderskud? Det vil-
le i alle tilfælde være ubehageligt for ministe-
ren, for det ville være ensbetydende med, at
man dermed indirekte må indrømme, at det
grønlandske sundhedsvæsen altid har fået alt
for få penge til at varetage behandling, fore-
byggende og opsøgende arbejde.
DET GIVER OGSÅ STOF TIL EFTER-
TANKE, når sundhedsministeren giver sin
øverste embedsmand i Grønland en kraftig
næse. Fungerende forvaltningschef Jan Niel-
sen sendte to breve ud til alle distriktslæger,
hvor de i det ene fik en lodret ordre på at
spare 11 millioner kroner på lønninger til per-
sonalet. Pengene skulle findes ved besparel-
ser, ansættelsesstop og fyringer af i alt 158
medarbejdere. Det andet brev indeholdt reg-
neeksempler på, hvordan der kan spares i de
enkelte lægers distrikter. Men otte dage se-
nere tilbagekalder ministeren brevet med
regneeksemplerne. Kravet om besparelser-
ne på lønudgifterne står fast.
LANDSSTYREMEDLEMMET FOR
SUNDHED, Ove Rosing Olsen siger det da
også klart, når han føler, at sundhedsministe-
rens embedsmænd er gået bag ryggen på
ham. Det er med mere end god grund, at han
føler sig stødt over, at embedsmændende
helt uden om ham administrerer et område,
som han i løbet af fem måneder skal være
ansvarlig for. Næsen kan også være ganske
på sin plads, når der i den indgåede aftale om
overtagelse af sundhedsvæsnet klart står, at
hjemmestyret skal være med i sådanne dra-
stiske beslutninger fra den danske stat. Den
slags kan under ingen omstændigheder gav-
ne et fremtidigt samarbejde. Det vil være
forståeligt, hvis Ove Rosing Olsen fremover
holder embedsmændene i sundhedsforvalt-
ningen i en meget kort snor.
ENDELIG REJSER SPØRGSMÅLET SIG
OGSÅ, om det forholder sig sådan, at det skal
skjules, at de 601 millioner kroner, som føl-
ger med, når hjemmestyret selv skal overta-
ge sundhedsvæsnet om fem måneder, er alt
for lidt? Skal et overskud i den kasse, der nu
bruges til personalelønninger, sløre, at de
601 millioner ikke var nok? Landsstyremed-
lemmet indrømmer, at man godt kan få den
tanke. Men meget optimistisk er han overbe-
vist om, at han kan nøjes med de 601 million-
er kroner. Men han siger også, at der skal
ryddes gevaldigt op efter den tidligere admi-
nistration af det grønlandske sundhedsvæ-
sen. Sagen om de emsige embedsmænds be-
regninger på fyringer og besparelser viser, at
der kan være en særdeles god grund til at få
ryddet op.