Atuagagdliutit - 17.07.1991, Qupperneq 1

:wr r
TOQQORUK
TAG UD -OG GEM
Angutit marluk, qimmit 11-it qamutillu
KNR pingasunngorneq 24. juli nal. 20.45
Nuna nanoqarfissaavoq.
Inoqarfissaanngilaq.
Taamaattumik Tunup
avannaani qimusseqatigiin-
ni Sirius-ikkunni ilaasortat
12-it sakkutuujupput sungi-
usarluarsimasut, qimusse-
qatigiinnut ilaasortanngun-
nginnerminni timikkut eq-
qarsartaatsikkullu peqqis-
saartumik misissorneqa-
reersimasut. Taakkumi
qaammatini 24-ini nakkuti-
gisassarisarpaat nunarujus-
suaq sermiinnangajaasoq,
aputeqaqalunilu isseqisoq
tukimut 5000 kilometerinik
sanimullu 1300 kilometeri-
nik isorartussuseqartoq.
Ukiuunerani kaperlaffiu-
sartoq minus 45 gradillu ti-
killugit issittartoq.
Sulineq
aniguiniarnerlu
Siriusikkut qallunaat Ka-
laallit Nunaannik piginnit-
tuunerat nakkutigisassari-
gamikku nunap ilaata tama-
tumap sukutsinngui tamaa-
sa tikittartussaavaat.
Ulorianartoqaqaarli: ser-
mit quppaat, nannut, sila
takuassaaleqinerlu. Suliler-
laat kisimiillutik aallartar-
tussasannginnamik tamati-
gut sungiussisimasumik
ingiaqateqartarput. Sungi-
ussisimanerullu pingaassu-
sia erserluartarpoq, sakku-
tuutut qanoq qaffatsigisi-
maneq sikuinnaasumi apeq-
qutaanerluunniit ajormat.
Siriusikkunni sakkutooq
sungiussisimanerpaasoq ta-
matigut pinngitsooranilu
naalagaasarpoq.
Ukiumut malittaralugit
DR-Derudep aaqqissuiso-
qarfiani tusagassiortup
Steen Yssingip tv-mi tusa-
gassiortunit siullerpaajullu-
ni angutit taakku ukioq kaa-
jallallugu malinnaaffigisi-
mavai, oqitsuunngeqisunil-
lu atugassaqarlutik inuu-
nerminni naammattoorta-
gaat sapinngisamik tamaasa
ersersinniarsimallugit.
Aallakaatitassiarineqarsi-
masoq aqqutigalugu qimus-
seqatigiit illuinnarni inuu-
nerat pissanganarsaarne-
qarnaniluunniit pilerinar-
saarniarneqarsimanngilaq.
Pissanganarnerami naam-
mareerpoq. Tassami Siriu-
sikkut »ulluinnarni« atu-
gaat kisimik takusassiarine-
qarsimapput. Qimussertar-
nerat - nakkutihiinerminni-
luunniit ukiup kaajallakki-
artornerani suliarisartagaat
allat tamarmik ersersinni-
arneqarsimapput.
Aasaanerani piareersaq-
qissartarput - asuli sulinngi-
saannarput. Aasaanerani
puiugaq annikitsunnguuga-
luartoq ukiuunerani ajutoo-
rujussuarnermik kingune-
qarsinnaasarpoq. Sikuin-
naasumi angerlarsimaffim-
miit 3000 kilometerinik
ungasissusilimmiitilluni il-
luaqqamut anngussinnaa-
nissaq - sisoraatillu singis-
saannik atorfissaqartitanik
pissaqarsinnaanissaq - pi-
ngaaruteqartorujussuusar-
poq.
Assiliivimmut
qerruppoq
TV-kkut aallakaatitassior-
niaraanni Siriusikkormiu-
tulli imminut piumaffigisin-
naatiginissaq pisariaqarlu-
innartuuvoq. Taamaattu-
millu svenskeq issittuni as-
siliisartoq Lars Aaby ukiuu-
nerani assiliisuusimavoq,
1990-imi februar-martsimi
assilioortorsimalluni. Taan-
na innaallagissap kabebi qe-
rinermik igalaaminertulli
napitigileraluaraangata-
luunniit assiliiuartarpoq.
Taassumammi nalunngilaa
minus 40 gradinik ississusi-
limmi kviksølvi qerereeralu-
araangalluunniit qanoq ili-
orluni batteriit innaallagia-
lersuiuartinneqarsinnaa-
sarnersut.
Taamaakkaluartorb arla-
leriarluni assiliivimminik
ulussaminut qerruttoortar-
simavoq.
Ulluni »ulorianartuni«
taamatut pisoqartarsima-
voq, tassa sila tupermit »ki-
alaartumiit« qiviarlugu as-
siliiffissaqqissorujussuartut
isikkoqartillugu - anillunili
sila annilaarnaannartumik
issittorujussuutillugu.
Akisussaassuseq
kiffaanngissuserlu
Angut qimusseqatigiit Siri-
usikkut allanit tamanit ili-
sarnaasiisiginerusimasaat
tassaavoq sakkutuut naala-
gaat orlogskaptajn M. N.
Guldbrandsen (Gulli-mik
taaneqartartoq. Taannalu
tassaavoq sakkutooqatigiin-
nik immikkut illuinnartu-
nik taakkuninnga pilersitsi-
suusimasoq. Maannali taan-
na Siriusikkut qullersaattut
atorfimmini allamit taarser-
neqarsimalerpoq.
Taanna siorna ukiukkut
kingullerpaameerluni
atorfini tunngavigalugu -
Daneborgimi angerlartar-
fimmiippoq - qimusseqati-
giissussat aallartikkiartor-
lugit.
Siriusikkunni qimusser-
tartuuneq pillugu taanna
imatut oqarpoq:
- Nammineq inuuneq pil-
lugu akisussaaffik tamarmi
tigummisariaqarpoq. Taa-
maaborsinnaagaannilu kif-
faanngissuseq taassaanngi-
usartoq, misilissimatinnagu
takorloornerluunniit ajor-
nartoq, misigisariaqartar-
poq.
Aningaasaiiif-
figineqarneq
Qimusseqatigiit Siriusikkut
pillugit aallakaatitassiaq
Danmarks Radiop aningaa-
saliisunit aningaasaliiffigi-
neqarluni aallakaatitassiaa-
sa siullersaraat.
Aningaasaliisuuvorlu
Royal Greenland A/S.
Qimmit qimusseqatigiinnut Siriusikkunnut pingaaruteqartorujussuupput.
Hundene spiller en altafgørende rolle for Sirius-patruljen. (Foto: AG’s arkiv).

To mænd, 11 hunde og en slæde
KNR onsdag den 24. juli klokken 20.45
Landet er skabt for is-
bjørne. Ikke for menne-
sker.
Og de 12 medlemmer af
Sirius-patruljen i Nordøst-
grønland er derfor alle hårdt
trænede professionelle sol-
dater, som omhyggeligt tes-
tes og udvælges efter deres
fysiske og psykiske styrke.
Deres opgave lyder på 24
måneders udstationering
midt i en kolossal isørken,
hvor sne og frost breder sig
med 5000 kilometer til den
ene og 1300 kilometer til den
anden side. En ørken, hvor
solen forsvinder i vinter-
halvåret, og hvor frostgra-
derne bevæger sig ned til
knagende minus 45 grader
celsius.
Arbejde oa overlevelse
Sirius-patruqens jop er at
sikre dansk tilstedeværelse
på Grønland og at komme
ud i hver afkrog af området.
Men farerne er mange:
gletscherspalter, isbjørne,
vejret og forsyningsmangel.
I starten må de nyankomne
aldrig gå ud alene, men får
altid følgeskab af en erfaren
mand. Og at erfaring går
fremfor alt ses også af, at
traditionel militær rang ik-
ke tæller her på isens dom-
ænde. I Sirius-patruljen lig-
ger kommandoen altid og
uden diskussion hos den
mest erfarne soldat.
Fulgt dem året rundt
Journalist Steen Yssing fra
DR-Derude redaktionen har
som den første tv-journalist
haft mulighed for at følge
disse mænd året rundt og
skildre alle aspekter af deres
liv under nogle af de mest
barske forhold, man kan
tænke sig.
Det program, der er kom-
met ud af det forsøger på in-
gen måde at dramatisere -
eller romantisere - det, der
for slædefolkene er daglig-
dag. Det er dramatisk nok i
sig selv. Det er således
»hverdagen« hos Sirius-pa-
truljen, der skildres i pro-
grammet. Hvad enten det
drejer sig om slædeturene -
eller de aktiviteter gennem
året, der er forudsætningen
for, at de overhovedet kan
lade sig gøre.
Det minutioøse forarbejde
i sommermånederne er stort
- og intet overlades til tilfæl-
dighederne. En lille ting
glemt om sommeren - kan
føre til en katastrofe om vin-
teren. I en isørken med 3000
kilometer hjem er det for ek-
sempel afgørende, at en slæ-
depatrulje - når den når
frem til en hytte - kan finde
netop den reservedel til en
skibinding, den skal bruge.
Frøs fast til kameraet
Den samme disciplin, som
Siriusfolkene har, må man
også have, hvis man skal la-
ve tv-optagelser af dem.
Derfor er det den svenske
polarfotograg Lars Aaby,
der har stået for vinteropta-
gelserne, der blev lave i fe-
bruar-marts 1990. Han er
manden, der bliver ved at fil-
me, når kulden ellers ville
have fået el-kablerne til at
springe som glas. Og han
kender de tricks, der skal til
for at holde strøm på batte-
rierne, når kviksølvet går
under de 40 minusgrader.
Alligevel oplevede han, at
hans ene kind frøs fast i ka-
meraet.
Det skete på en af de »far-
lige« dage, hvor alt ser så
smukt og tillokkende ud in-
de fra det »lune« telt - men
hvor kulden rammer en som
et chock, når man kommer
udenfor.
Ansvar og frihed
Manden, der mere en nogen
anden har været synonym
med Slædepatruljen Sirius,
er orlogskaptajn M. N.
Guldbrandsen (kaldet Gul-
li). Det er ham, der har stået
for opbygningen af denne
helt specielle militære en-
hed. Han er nu afløst på po-
sten som chef for Sirius-pa-
truljen.
Men forrige vinter var
han for sidste gang - i em-
beds medfør - i hovedkvar-
teret i Daneborg - for at sen-
de slædeholdene afsted.
Han siger i programmet
om det at være Sirius-mand:
- Det handler først og
sidst om at tage det fulde an-
svar for sig eget liv. Og når
man gør det, er belønningen
en så stor oplevelse af fri-
hed, at man ikke kan fore-
stille sig det, hvis man ikke
har prøvet det.
Første
sponsorprogram
Programmet om slædepa-
truljen Sirius er det første
sponsorerede program i
Danmarks Radio.
Sponsor er Royal Green-
land A/S.