Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.09.1991, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 11.09.1991, Blaðsíða 6
6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 104 1991 Sundheds videnskabelig forskning Af: Aqqaluk Petersen, læge på Rigshospitalet. Sundheds- eller lægevi- denskabelig forskning er op- pe i tiden. Med baggrund i den afholdte Nuna Med ’91 konference har der i pressen været så udførlig omtale af forskningsresultater, at man næsten følte sig hensat til læsning af lægevidenska- belige fagtidsskrifter. »Pri- mitiv« kost den ene dag og forbruget af nervepiller den anden dag. Samtidig bliver forskere, der »kun plejer de- res egen karriere i Dan- mark« kritiseret. »Forsk- ningen (med stort F) skal være relevant og komme den grønlandske befolkning til gode« kan man læse i for- skellige kommentarer. Alle synes at have en mening om sundhedsforskning, dets mål, indhold, praksis og udøvere. En interesse, der selvfølgelig er skærpet af den snarlige overgang af det grønlandske sundhedsvæ- sen til Hjemmestyret. På trods af den massive presse- dækning manglede der to- talt en kvalificeret debat om hvad sundhedsvidenskabe- lig forskning egentlig er. Forskning: International eller elitært. Her er det vigtigt at trække to vigtige karektaristika ved sundheds videnskabelig forskning frem. Det er for det første, at forskning er in- ternationalt og for det an- det, at forskning er elitær. Før nogen for deres kaffe galt i halsen ved et så ude- mokratisk udtryk som eli- tært, må jeg hellere komme ind på det først. Forskning er elitært på to måder. For det første kræver forskning af en vis kvalitet, at dens udøvere som oftest, foruden grunduddannelse, har gen- nemgået en årelang forske- ruddannelse ved selv at for- ske på et specialiseret felt; et felt der ikke altid kan være umiddelbart tilgængelig/ forståelig for alle i et sam- fund, ja heller ikke for for- skere, der arbejder på andre felter. Deraf tit den udbred- te fordom om, at læger i stedet for at forske i noget væsentligt, forsker i sjældne sygdomme. For det andet er forskning elitær, fordi der klart nok er et iboende krav om hele tiden at fremskaffe ny viden. Nogle er selvfølge- lig bedre til det end andre, hvorfor de vil have en større indflydelse på den fortsatte forskning. Det kan næsten ikke un- derstreges nok, at god forsk- ning er international, og in- ternational på flere måder. Alle vigtige sundhedsproble- mer, der ses i Grønland, bli- ver der forsket i andre sted- er af verden, uanset om vi taler om alkoholmisbrug, selvmord, ulykker eller go- norre. Forskningsmetoder- ne, redskaberne der anven- des forskellige steder er også internationale. Forsknings- resultaterne trykkes i inter- nationalt tilgængelige tids- skrifter. På samme måde som forskning i Grønland kan bidrage til ny viden, gør det grønlandske sundheds- væsen udstrakt brug af forskningsresultater fra mange forskellige lande. Det gælder lige fra den grundvi- den, læger og andet sund- hedspersonale har om syg- domme, til nye metoder til at påvise syfilis. Set i det lys, virker udtalelserne om, at nogle forskere bare plejer deres egen karriere i Dan- mark, meningsløse. Helsetjeneste eller forskning. Hvad er sundheds videnska- belig forskning så? Sund- hedsvidenskabelig forsk- ning kan inddeles i biomedi- cinsk forskning, klinisk forskning og samfundsme- dicinsk forskning. Biomedi- cinsk forskning involverer som regel eksperimenter og Jagtrifler / Qoorortuut Carl Gustaf 3000 lux (Kai. 6.5x55, 30.06)...................... Carl Gustaf 3000 std (Kai. 222R, 308W, 30.06, 6,5x55)......... Sauer 90 fuldskæftet (Kai. 6,5x55)............................ Carl Gustaf 4000 »Sauer 200« (Kai. 243W, 6,5x55, 270W, 308W, 30.06, 9,3x62)................. Mauser 225 (Kai. 6,5x55, 308W)................................. Carl Gustaf 96, original med militærskæfte (Kai. 6,5x55)...... Carl Gustaf 96, som ovenfor monteret med kikkert (Kai. 6,5x55) Carl Gustaf 96, ombygget med nyt skæfte og kikkert. Fremtræder og skyder som ny riffel (Kai. 6,5x55)......... Riffelkuffert velegnet til flytransport.................. Ekstra magasiner til Sauer 90 - Carl Gustaf 3000 (Kai. 222R, 308W, 30.06, 6,5x55) 3-skuds................. 4-skuds.................................................. 6385, 4885, 8195, 4885, 3985, . 498, 1298, 2298, . 648, . 248, . 298, Salonrifler / Qoorortuuaqqat Mauser 105 (Kai. 22 lr)...................................... 1585,- Mauser 107 Lux (Kai. 22 lr).................................. 1985,- Jagtgeværer / Timniiarsiutit Baikal IJ-27 o/u........................................................... 1995, Baikal IJ-27E o/u med ejector............................................2185, Marocchi o/u med singletrigger, ejector og 5 udskiftelige chokes........... 3985, Marocchi o/h letvægt med singletrigger og ejector.......................... 3985, Marocchi kuffert til jagtgevær.............................................. 238, Simson 85 EJ o/u........................................................... 3598, Simson 85 EU o/u med singletrigger......................................... 3985, Alle priser er excl. moms og forsendelsesomkostninger BØSSEMAGEN Telefon 97 35 09 99 • Telefax 97 35 09 93 Østergade 38-42 Postbox 190 • DK-6900 Skjern forsøg, der laves i laboratori- er. Ved klinisk forskning an- vendes altid undersøgelser af patienter og prøver fra pa- tienter, mens samfundsme- dicinsk forskning omfatter epidemiologi (forekomst og hyppighed af sygdomme i en befolkning), social- og miljø- medicin. Man kunne også kalde samfundsmedicinsk forskning helsetjeneste- forskning. Imidlertidig har meget af den forskning, som foregår i Grønland kun ka- rakter af samfundsmedi- cinsk forskning. Specielt kan nævnes optælling af fo- rekomsten af forskellige sygdomsbilleder eller brug af forskellig typer medicin, sammenlignet med andre lande. Denne type undersø- gelser, deres samfundsmæs- sige nytte eller medieegnet- hed ufortalte, er bare ikke særligt interessante og vir- ker golde, hvis de står isole- rede. Ydermere ligger de på grænsen til,hvad nogle vil kalde administrativ medicin snarere end forskning. Det vil sige, at de rettelig hører hjemme under landslæge- embedet, som med et effek- tivt meldesystem og en lom- meregner kan udregne de relevante procenter. En op- gave, som synes i trygge hænder, hvis man skal vur- dere det på basis af de årlige betragtninger fra landslæ- geembedet. Uden at ville fornærme nogen i okstestegen og rød- vinen, vil jeg specielt frem- hæve Bang og Dyrebergs forskning, hvor de viste en sammenhæng mellem den traditionelle grønlandske kost og den lave forekomst af blodpropper i hjertet. En forskning, der er verdensbe- rømt og selvfølgelig giver anledning til, at man så vidt muligt forsøger at fastholde en mere traditionel kost. En forskning, der i øvrigt har åbnet et nyt verdensom- spændende marked i form af fiskeolier; har hjemmesty- rets produktionsvirksom- hed sovet i timer? Mange af de vigtigste sundhedsproblemer i Grøn- land i dag er imidlertidig so- cialmedicinske.'-Det gælder akoholrelaterede sundheds- problemer, selvmord, mord, ulykker osv. osv. Forsknin- gen i disse problemer er en vigtig opgave, men bør nå udover det beskrivende og det sundhedspædagogiske. En forskning, hvor læger i øvrigt hurtigt kan komme i mindretal, da problemernes art inviterer til sociologisk og psykologisk forskning. Også ved denne type forsk- ning er forskningens inter- nationale og elitære karak- ter vigtig at holde sig for øje, hvis det ikke skal ende i en amatørs paradis. Sundhedsvidenskabe- ligt center. For at fremme forskningen i Grønland, vil det være tvin- gende nødvendigt, at der op- rettes et center for sund- hedsvidenskabelig forsk- ning. Et center hvor kvalifi- cerede forskere fra forskelli- ge discipliner kan arbejde sammen om at undersøge vigtige sundhedsproblemer og forskningsmæssigt inter- essante emner i øvrigt i Grønland. Herved kan den noget spredte og kaleidesko- piske forskning i Grønland også samles under et tag. Et center, hvor der bør være tæt kontakt til speciallabo- ratorier og institutioner pri- mært i Danmark for at und- gå, at forskningen bliver amatøragtig, lukket og selv- tilstrækkelig. Og dermed stendød. Det. kunne nemt oprettes i tilknytning til DIH og fungere som en ka- talysator og kontaktsted for forskning relateret til Grøn- land, uanset om forskere fra andre lande eller forskere nationalt er interesserede i at starte projekter. Økono- misk kan 1% af sundheds- væsenets budget på over 600 mil. kr. årligt suppleret med extern støtte financiere centeret. Grønland som søfartsnation? Af Lars Mosgaard, Qasigiannguit Grønland er en fiskerina- tion med en moderne fiske- riflåde og med et stigende antal meget dygtige fiskere, der kan sammenligne sig med en hvilken som helst anden fiskerinations fiskere på dæk og bro. Denne udvikling bør på enhver måde støttes og fremmes. Men hvorfor er Grønland ikke en søfartsnation? Vi har formentlig verdens længste kyststrækning i for- hold til befolkningens stør- relse. Vi er en nation med salt- vand og rejselyst i blodet. Vi har en offentligt ejet handelsflåde, som har over- kapacitet i tonnage, og som baserer sin virksomhed på et udskældt og i enhver hen- seende kontroversielt mono- pol på varetransport til og fra landet. I forbindelse med »oliekri- gen« til søs, hvor flere uden- landske selskaber søgte at bryde KNI’s bunkringmo- nopol af den søgående traw- lerflåde, fik vi i radioen af KNI’s direktør at vide, at KNI’s rederivirksomhed med hensyn til management mv. var på et internationalt niveau og derfor nok skulle klare sig i konkurrencen. Hvorfor har vi da ikke en internationalt opererende rederivirksomhed? Det kun- ne f.eks. være i form af et nordatlantisk samarbejde med udlicitering af ledig tonnage. KNI’s rederi ville da kon- kurrere på verdensmarke- det blandt ligemænd. KNI’s rederi ville operere udadtil på grundlag af mar- kedsøkonomi. KNI’s rederi ville da ikke mere være afhængig af sit monopol. Der ville være grundlag for nye arbejdspladser. Der ville være basis for nye uddannelsespladser. Der ville kunne bydes ungdommen nye mulighe- der i tilværelsen - også for at se verden. Der ville kunne komme fremmed valuta til landet. Og endelig ville det være muligt at billiggøre trans- portudgifterne til Grønland for f.eks. dagligvarer og byg- gematerialer. Grønland som søfartsna- tion!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.