Atuagagdliutit - 11.09.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 104 1991
Sundheds videnskabelig
forskning
Af: Aqqaluk Petersen, læge på Rigshospitalet.
Sundheds- eller lægevi-
denskabelig forskning er op-
pe i tiden. Med baggrund i
den afholdte Nuna Med ’91
konference har der i pressen
været så udførlig omtale af
forskningsresultater, at
man næsten følte sig hensat
til læsning af lægevidenska-
belige fagtidsskrifter. »Pri-
mitiv« kost den ene dag og
forbruget af nervepiller den
anden dag. Samtidig bliver
forskere, der »kun plejer de-
res egen karriere i Dan-
mark« kritiseret. »Forsk-
ningen (med stort F) skal
være relevant og komme
den grønlandske befolkning
til gode« kan man læse i for-
skellige kommentarer. Alle
synes at have en mening om
sundhedsforskning, dets
mål, indhold, praksis og
udøvere. En interesse, der
selvfølgelig er skærpet af
den snarlige overgang af det
grønlandske sundhedsvæ-
sen til Hjemmestyret. På
trods af den massive presse-
dækning manglede der to-
talt en kvalificeret debat om
hvad sundhedsvidenskabe-
lig forskning egentlig er.
Forskning:
International eller
elitært.
Her er det vigtigt at trække
to vigtige karektaristika ved
sundheds videnskabelig
forskning frem. Det er for
det første, at forskning er in-
ternationalt og for det an-
det, at forskning er elitær.
Før nogen for deres kaffe
galt i halsen ved et så ude-
mokratisk udtryk som eli-
tært, må jeg hellere komme
ind på det først. Forskning
er elitært på to måder. For
det første kræver forskning
af en vis kvalitet, at dens
udøvere som oftest, foruden
grunduddannelse, har gen-
nemgået en årelang forske-
ruddannelse ved selv at for-
ske på et specialiseret felt; et
felt der ikke altid kan være
umiddelbart tilgængelig/
forståelig for alle i et sam-
fund, ja heller ikke for for-
skere, der arbejder på andre
felter. Deraf tit den udbred-
te fordom om, at læger i
stedet for at forske i noget
væsentligt, forsker i sjældne
sygdomme. For det andet er
forskning elitær, fordi der
klart nok er et iboende krav
om hele tiden at fremskaffe
ny viden. Nogle er selvfølge-
lig bedre til det end andre,
hvorfor de vil have en større
indflydelse på den fortsatte
forskning.
Det kan næsten ikke un-
derstreges nok, at god forsk-
ning er international, og in-
ternational på flere måder.
Alle vigtige sundhedsproble-
mer, der ses i Grønland, bli-
ver der forsket i andre sted-
er af verden, uanset om vi
taler om alkoholmisbrug,
selvmord, ulykker eller go-
norre. Forskningsmetoder-
ne, redskaberne der anven-
des forskellige steder er også
internationale. Forsknings-
resultaterne trykkes i inter-
nationalt tilgængelige tids-
skrifter. På samme måde
som forskning i Grønland
kan bidrage til ny viden, gør
det grønlandske sundheds-
væsen udstrakt brug af
forskningsresultater fra
mange forskellige lande. Det
gælder lige fra den grundvi-
den, læger og andet sund-
hedspersonale har om syg-
domme, til nye metoder til
at påvise syfilis. Set i det lys,
virker udtalelserne om, at
nogle forskere bare plejer
deres egen karriere i Dan-
mark, meningsløse.
Helsetjeneste eller
forskning.
Hvad er sundheds videnska-
belig forskning så? Sund-
hedsvidenskabelig forsk-
ning kan inddeles i biomedi-
cinsk forskning, klinisk
forskning og samfundsme-
dicinsk forskning. Biomedi-
cinsk forskning involverer
som regel eksperimenter og
Jagtrifler / Qoorortuut
Carl Gustaf 3000 lux (Kai. 6.5x55, 30.06)......................
Carl Gustaf 3000 std (Kai. 222R, 308W, 30.06, 6,5x55).........
Sauer 90 fuldskæftet (Kai. 6,5x55)............................
Carl Gustaf 4000 »Sauer 200«
(Kai. 243W, 6,5x55, 270W, 308W, 30.06, 9,3x62).................
Mauser 225 (Kai. 6,5x55, 308W).................................
Carl Gustaf 96, original med militærskæfte (Kai. 6,5x55)......
Carl Gustaf 96, som ovenfor monteret med kikkert (Kai. 6,5x55)
Carl Gustaf 96, ombygget med nyt skæfte og kikkert.
Fremtræder og skyder som ny riffel (Kai. 6,5x55).........
Riffelkuffert velegnet til flytransport..................
Ekstra magasiner til Sauer 90 - Carl Gustaf 3000
(Kai. 222R, 308W, 30.06, 6,5x55) 3-skuds.................
4-skuds..................................................
6385,
4885,
8195,
4885,
3985,
. 498,
1298,
2298,
. 648,
. 248,
. 298,
Salonrifler / Qoorortuuaqqat
Mauser 105 (Kai. 22 lr)...................................... 1585,-
Mauser 107 Lux (Kai. 22 lr).................................. 1985,-
Jagtgeværer / Timniiarsiutit
Baikal IJ-27 o/u........................................................... 1995,
Baikal IJ-27E o/u med ejector............................................2185,
Marocchi o/u med singletrigger, ejector og 5 udskiftelige chokes........... 3985,
Marocchi o/h letvægt med singletrigger og ejector.......................... 3985,
Marocchi kuffert til jagtgevær.............................................. 238,
Simson 85 EJ o/u........................................................... 3598,
Simson 85 EU o/u med singletrigger......................................... 3985,
Alle priser er excl. moms og forsendelsesomkostninger
BØSSEMAGEN

Telefon 97 35 09 99 • Telefax 97 35 09 93
Østergade 38-42
Postbox 190 • DK-6900 Skjern
forsøg, der laves i laboratori-
er. Ved klinisk forskning an-
vendes altid undersøgelser
af patienter og prøver fra pa-
tienter, mens samfundsme-
dicinsk forskning omfatter
epidemiologi (forekomst og
hyppighed af sygdomme i en
befolkning), social- og miljø-
medicin. Man kunne også
kalde samfundsmedicinsk
forskning helsetjeneste-
forskning. Imidlertidig har
meget af den forskning, som
foregår i Grønland kun ka-
rakter af samfundsmedi-
cinsk forskning. Specielt
kan nævnes optælling af fo-
rekomsten af forskellige
sygdomsbilleder eller brug
af forskellig typer medicin,
sammenlignet med andre
lande. Denne type undersø-
gelser, deres samfundsmæs-
sige nytte eller medieegnet-
hed ufortalte, er bare ikke
særligt interessante og vir-
ker golde, hvis de står isole-
rede. Ydermere ligger de på
grænsen til,hvad nogle vil
kalde administrativ medicin
snarere end forskning. Det
vil sige, at de rettelig hører
hjemme under landslæge-
embedet, som med et effek-
tivt meldesystem og en lom-
meregner kan udregne de
relevante procenter. En op-
gave, som synes i trygge
hænder, hvis man skal vur-
dere det på basis af de årlige
betragtninger fra landslæ-
geembedet.
Uden at ville fornærme
nogen i okstestegen og rød-
vinen, vil jeg specielt frem-
hæve Bang og Dyrebergs
forskning, hvor de viste en
sammenhæng mellem den
traditionelle grønlandske
kost og den lave forekomst
af blodpropper i hjertet. En
forskning, der er verdensbe-
rømt og selvfølgelig giver
anledning til, at man så vidt
muligt forsøger at fastholde
en mere traditionel kost. En
forskning, der i øvrigt har
åbnet et nyt verdensom-
spændende marked i form af
fiskeolier; har hjemmesty-
rets produktionsvirksom-
hed sovet i timer?
Mange af de vigtigste
sundhedsproblemer i Grøn-
land i dag er imidlertidig so-
cialmedicinske.'-Det gælder
akoholrelaterede sundheds-
problemer, selvmord, mord,
ulykker osv. osv. Forsknin-
gen i disse problemer er en
vigtig opgave, men bør nå
udover det beskrivende og
det sundhedspædagogiske.
En forskning, hvor læger i
øvrigt hurtigt kan komme i
mindretal, da problemernes
art inviterer til sociologisk
og psykologisk forskning.
Også ved denne type forsk-
ning er forskningens inter-
nationale og elitære karak-
ter vigtig at holde sig for øje,
hvis det ikke skal ende i en
amatørs paradis.
Sundhedsvidenskabe-
ligt center.
For at fremme forskningen i
Grønland, vil det være tvin-
gende nødvendigt, at der op-
rettes et center for sund-
hedsvidenskabelig forsk-
ning. Et center hvor kvalifi-
cerede forskere fra forskelli-
ge discipliner kan arbejde
sammen om at undersøge
vigtige sundhedsproblemer
og forskningsmæssigt inter-
essante emner i øvrigt i
Grønland. Herved kan den
noget spredte og kaleidesko-
piske forskning i Grønland
også samles under et tag. Et
center, hvor der bør være
tæt kontakt til speciallabo-
ratorier og institutioner pri-
mært i Danmark for at und-
gå, at forskningen bliver
amatøragtig, lukket og selv-
tilstrækkelig. Og dermed
stendød. Det. kunne nemt
oprettes i tilknytning til
DIH og fungere som en ka-
talysator og kontaktsted for
forskning relateret til Grøn-
land, uanset om forskere fra
andre lande eller forskere
nationalt er interesserede i
at starte projekter. Økono-
misk kan 1% af sundheds-
væsenets budget på over
600 mil. kr. årligt suppleret
med extern støtte financiere
centeret.
Grønland som søfartsnation?
Af Lars Mosgaard, Qasigiannguit
Grønland er en fiskerina-
tion med en moderne fiske-
riflåde og med et stigende
antal meget dygtige fiskere,
der kan sammenligne sig
med en hvilken som helst
anden fiskerinations fiskere
på dæk og bro.
Denne udvikling bør på
enhver måde støttes og
fremmes.
Men hvorfor er Grønland
ikke en søfartsnation?
Vi har formentlig verdens
længste kyststrækning i for-
hold til befolkningens stør-
relse.
Vi er en nation med salt-
vand og rejselyst i blodet.
Vi har en offentligt ejet
handelsflåde, som har over-
kapacitet i tonnage, og som
baserer sin virksomhed på
et udskældt og i enhver hen-
seende kontroversielt mono-
pol på varetransport til og
fra landet.
I forbindelse med »oliekri-
gen« til søs, hvor flere uden-
landske selskaber søgte at
bryde KNI’s bunkringmo-
nopol af den søgående traw-
lerflåde, fik vi i radioen af
KNI’s direktør at vide, at
KNI’s rederivirksomhed
med hensyn til management
mv. var på et internationalt
niveau og derfor nok skulle
klare sig i konkurrencen.
Hvorfor har vi da ikke en
internationalt opererende
rederivirksomhed? Det kun-
ne f.eks. være i form af et
nordatlantisk samarbejde
med udlicitering af ledig
tonnage.
KNI’s rederi ville da kon-
kurrere på verdensmarke-
det blandt ligemænd.
KNI’s rederi ville operere
udadtil på grundlag af mar-
kedsøkonomi.
KNI’s rederi ville da ikke
mere være afhængig af sit
monopol.
Der ville være grundlag
for nye arbejdspladser.
Der ville være basis for
nye uddannelsespladser.
Der ville kunne bydes
ungdommen nye mulighe-
der i tilværelsen - også for at
se verden.
Der ville kunne komme
fremmed valuta til landet.
Og endelig ville det være
muligt at billiggøre trans-
portudgifterne til Grønland
for f.eks. dagligvarer og byg-
gematerialer.
Grønland som søfartsna-
tion!