Atuagagdliutit - 30.09.1991, Síða 7

NR. 112 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Groenlandicamiittuutigut
saqquminerusariaqarput
Nunatta atuagaateqarfiani pisortap tullia Elisa Jeremiassen
apersorneqarluni taama oqarpoq

- Atuagaatilerisoq pikkorissuussaguni isumassarsiorluar-
sinnaasariaqarpoq. Tassa pigisatuannguagut atorluarsin-
naasariaqarpai, Elisa Jeremiassenip atuagaatilerisup, tassa
bibliotekarip suliai taama oqaluttuaraai. (Ass.: Knud Josef-
sen).
- En dygtig bibliotekar skal kunne improvisere. Hun skal
kunne udnytte vores få ressourcer, fortæller Elisa Jeremias-
sen om bibliotekarernes arbejde. (Foto: Knud José fsen).
Elisa Jeremiassen aasaq
junip 15-ani Nunatta
Atuagaateqarfiani pisor-
tap tulliatut atorfinip-
poq. Atorfimmini isuma-
gisassarai atuakkat Gro-
enlandicamik taaneqar-
tartut nakkutigissalugit,
sulisunut pisortaaneq
kiisalu sinerissami atu-
akkanik atomiartarfiit
attaveqarfigisussaallu-
git. Aamma Atuagaate-
qarfiup pisortaata pe-
qannginnerani pisortaa-
sassaaq.
- Siunissami sulissutissama
pingaarnerit ilagaat Groen-
landicap avammut amma-
nerulersinnissaa. Katersu-
gaateqaratta atuagarpasu-
arpik nunanut isittunut,
naggueqatitsinnut, Sami-
nut Kalaallit nunaannullu
tunngasunik, ilaat maani
katersugaatini takussajun-
naareersunik, Elisa Jeremi-
assen oqarpoq.
1994-imi Kunst- og kul-
turcenterissaq sananeqalis-
saaq. Taanna Nunat avan-
narhit Ministerrådiata,
Namminersornerullutik
Oqartussat kiisalu Nuup
Kommuneata aningaasalif-
figisussaavaat, tamarmik
koruuninik 20 millioneerlu-
tik.
Elisa Jeremiassen isuma-
qarpoq Nunatta Atuagaate-
qarfla tassani ininik tunine-
qartariaqartoq. Taava tas-
sunga atuagaateqarfiup
Groenlandicaatai inissinne-
qarsinnaapput.
- Taakkua massakkut ma-
toqqasumiikkamik inger-
laannaq takuneqarsin-
naanngitsumi. Taakkua
avammut saqqumilersikku-
suppakka inimut allamut
nuullugit. Taava inunnit ti-
kinneqariaannanngussap-
put, Elisa Jeremiassen oqar-
poq. Elisap ilanngullugu
oqaluttuaraa tassani atua-
gaatit nutaannginnersaat
1600-kkunneersuusoq.
Groenlandieami atuakkat
Kalaallit Nunaannut tunn-
gasut nutaat tamaasa arla-
linngorlugit toqqorneqar-
tussaapput. Toqqortat taak-
kua ilai angerlaallugit ator-
neqarsinnaanngillat, isu-
mannaatsumillu paarine-
qartussaallutik. Atuakkat
saniatigut filmitoqqat nu-
natsinnut tunngasut ilaat
atuagaateqarfiup Groen-
landicaataani pigineqarput.
Aamma båndit, nuutit mas-
sakku llu video-t kalaallit
immiussaat tassani kater-
someqarput, allanik kater-
someqannginneri pissutiga-
lugu.
Sinerissamut
attaveqarneq
- Aamma sinerissami atu-
akkanik atorniartarfinni su-
lisut attaviginerulernissaat
siunertaraara, Elisa Jeremi-
assen oqarpoq nangillunilu:
- Maanngaannit siunner-
suisartumik angalasoqar-
tartussaagaluarpoq. Taas-
suma sulisut tamaasa ikior-
tussaavai siunnersorlugillu.
Kisianni taakkununnga an-
ingaasassaarunnikkugatta,
taamattumik tamannaunit-
siinnarlugu ingerlavugut.
- Uanga aallaqqaammut
telefonikkut attaveqarfigi-
sarusuppakka. Sinerissami
atuakkanik atorniartarfinni
sulisut ilarpassui, ingam-
mik nunaqarfinni, kalaalli-
suinnaq oqaluttuupput,
uangalu kalaaliugama atta-
veqarfiginissaanut periar-
fissagissarneruvunga. Taa-
maalilluta kikkut sunik pi-
sariaqartitsinersut malin-
naaffigisinnalissavagut, Eli-
sa Jeremiassen oqarpoq.
Sinerissami atuakkanik
atomiartarfiit Nunatta Atu-
agaateqarfianiit atuakkanik
pisissunneqartarput, tassa
taanna sinerissami atorni-
artarfmnut atuakkanik pi-
sissutissanik ukiut tamaasa
aningaasaliisarami. Elisa
Jeremiassen oqarpoq, sine-
rissamut atuakkanik kalaal-
lisuunik pilersuineq qangali
ajunngitsumik ingerlasoq.
- Kisianni atomiartarfin-
ni inissaaleqineq ajornartor-
siutaasinnaavoq. Nunaqar-
finni atuarfeerannguaminni
ilaatigut atuagarpassuit pi-
gisarpaat. Atuakkallu ilaat
igitassaasarput, ilaat sissor-
nikuusarput ilaasalu qup-
perneri amigarput. Kisianni
sulisut ilaasa nalusarpaat
tamakkua igitassaanersut.
Tamakkununnga tunngasu-
nik sinerissami sulisut siun-
nersorneqarsinneiapput,
Elisa Jeremiassen oqarpoq.
Isumassarslorsinnaa-
sarlaqarput
- Atuagaatilerisoq pikkoris-
suussaguni isumasarsiorlu-
arsinnaasariaqarpoq. Na-
lunngilarput atuakkat ka-
laallisuut ikittuaraasut. Eq-
qar torniakkamu t aalajan-
gersimasumut tunngasunik
atuakkanik aamma ikittu-
aqqanik peqarpugut. Kisi-
anni isumassarsiorluarsin-
naagaanni ujarlerluarsin-
naagaannilu Atuagagdliuti-
toqqat aamma illoqarfiit
aviiseeraat atorluarneqar-
sinnaapput, sammisamik
aalajangersimasumik sam-
misaqartarsimaneri pillu-
git.
- Naatsumik oqaatigalugu
tassa atuagaatilerisup pik-
korissuuniaruni pigisatu-
annguagut atorluarsinnaa-
sariaqarpai, Elisa Jeremias-
senip atuagaatilerisup, tas-
sa bibliotekarip suliai taama
oqaluttuaraai.
Massakkut sinerissami
ilinniarsimasunik marluin-
narnik atuagaatilerisoqar-
poq. Taakkua Aasianni Qa-
qortumilu sulipput. Sinneri
ilinniartitsisuupput saniati-
gut atuakkanik atorniartit-
sisartutut sulipput.
Nunatta Atuagaateqarfi-
ani atuagaatilerisut aqqani-
liupput. Taakkua saniatigut
Niuernermik ilinniarfimmi
Ilinniarfissuarmilu atua-
gaatilerisoqarpoq. Aamma
Uisimatusarfimmi taamatut
atorfilimmik sulisoqarpoq.
Ilinniarneq
Elisa Jeremiassen kalaal-
lini atuaqatinilu marluullu-
tik siullerpaallutik nunat-
sinni atuagaatilerisutUt ilin-
niagaq siomaak naammasi-
vaat. Ilinniagaq taanna siul-
lermik Uisimatusarfimmmi
ukiuni marlunni ingerlan-
neqartarpoq. Tassani ilinni-
artut allat peqatigalugit
ukiuni marlunni tunngaviu-
sumik atuartarput, kulturi,
oqaluttuarisaaneq, oqaasile-
rineq atuakkialerineq nuna-
nilu allani oqaluttuarisaa-
neq nutaanerusoq sammil-
lugit.
Danmarkimi Biblioteks-
kole-mi ilinniakkap sinnera
ukiuni marlunni ingerlan-
neqartarpoq, nalunaarsue-
riaatsit sammillugit. Aam-
ma atuakkat inissiffissaan-
nut nalunaarsueriaatsit,
immikkoortitaarinerit kii-
salu atuakkat paasissutissa-
nik imallit suliarinissaat
ilinniarneqartarput.
- Naatsumik oqaatigalu-
gu; suna ujarniaraanni sumi
nassaarisariaqarpa? Periar-
fissat assigiinngitsut atorlu-
git aperisunut ujarliussineq,
taavalu aperisup sapinngi-
samik iluamik sullinnissaa
paatsoornagu, sapinngisa-
millu apeqqutaa eqqorlugu
tunniunniartussaavarput,
Elisa Jeremiassen ilinnia-
gartik pillugu oqarpoq.
AtuagaatilerisutUt ilinni-
arneq nutaajuvoq, kalaalli-
sut atuagaatilerisutUt taa-
guteqarluni. Kisianni Dan-
mark-imi bibliotekaritut pi-
sinnaasai pisinnaasariaqar-
lugit. Massakkorpiaq kalaal-
lit ilinniakkamik taassu-
minnga ingerlatsisut mar-
luupput, Elisa Jeremiasse-
nillu neriuutigaa nunatsin-
ni atuagaatilerisut siunissa-
mi amerliartussasut, kisiaa-
ni ilimaginagu atorfissaqar-
titat siunissami qaninnermi
angummassinnaassasut.
»Groenlandicasamlingen skal være synlig«
Det siger vicelandsbibliotekar Elisa Jeremiassen, Nuuk, i dette interview
NUUK(JTH) - Elisa Jere-
emiassen blev ansat som
vicelandsbibliotekar 15.
juni i år. Hun skal være
leder af Groenlandica-
samlingen, være perso-
nalechef og og holde
kontakt til bibliotekerne
på kysten. Hun skal også
være stedfortræder for
landsbibliotekaren, som
er den daglige leder af
Nunatta Atuagaateqar-
fia, Landsbiblioteket.
- En af de første ting, jeg skal
i gang med, er at gøre Gro-
enlandicasamlingen mere
synlig. Vi har en stor sam-
ling bøger om arktiske lan-
de, om vore stammefræn-
der, om samer og om Grøn-
land, hvor nogle af dem ikke
står fremme på hylderne, si-
ger Elisa Jeremiassen.
I 1994 begynder man at
bygge Kunst- og Kulturcen-
teret. Det financieres af
Nordisk Ministerråd, Hjem-
mestyret og Nuuk kommu-
ne, som hver bidrager med
20 millioner kroner.
Elisa Jeremiassen mener,
at Nunatta Atuagaateqar-
fia, Landsbiblioteket, bør
have lokaler der. Det vil væ-
re et naturligt sted at place-
re Landsbibliotekets Goren-
landicasamling.
- Da samlingen er lagt på
et aflåst sted, kan den ikke
ses med det samme. Jeg vil
arbejde for at samlingen bli-
ver mere synlig ved at flytte
den. Så kan folk nemmere
gå til den, siger Elisa Jere-
miasen. Elisa fortæller også,
at den ældste bog i samlin-
gen er fra 1600-tallet.
Alle nye bøger om Grøn-
land gemmes i samlingen i
flere eksemplarer. Disse ek-
semplarer kan ikke lånes
hjem, men skal være på et
sikkert sted. Udover bøger
har Landsbibliotekets Gro-
enlandicasamling også gam-
le film om Grønland. Også
grønlandsk producerede
kassettebånd, grammofon-
plader og nu også videobånd
samles der, fordi de ikke
samles andre steder.
Kontakten med
bibliotekerne
- Jeg har også planer om
at få mere kontakt med bi-
bliotekarerne på kysten, si-
ger Elisa Jeremiassen og
fortsætter:
- Det har været meningen,
at der var en rejsende kon-
sulent her i Landsbibliote-
ket. Konsulenten skulle
hjælpe og rådgive alle med-
arbejderne på kysten. Men
der er ikke penge til den rej-
sende konsulent, og derfor
er der ingen konsulenter,
der rejser rundt til de for-
skellige steder.
- Jeg vil gerne komme i
kontakt med dem, i føste
omgang via telefonen. Man-
ge af bibliotekarerne på kys-
ten, især dem i bygderne, ta-
ler kun grønlandsk, og jeg
har bedre muglighed for at
holde kontakt med dem, for-
di jeg er grønlænder. På den
måde kan vi føre qjéur med,
hvem der mangler hvad, si-
ger Elisa Jeremiassen.
Landsbiblioteket køber
bøger ind for bibiblioterne
på kysten, og landsbibliote-
ket har budgetteret med at
købe bøger ind til bibliote-
kerne. Elisa Jeremiasen si-
ger, at denne ordning kører
godt.
- Men der kan være plads-
problemer i bibliotekerne.
Der kan ofte være mange
bøger i de små skolebiblio-
ker. Og nogle af bøgerne er
modne til udsmidning, nogle
af bøgerne har iturevne si-
der og mangler hele sider.
Men nogle af bibliotekarer-
ne ved ikke, om de skal smi-
des ud. Man kan rådgive bi-
bliotekerne på kysten om
den slags, siger Elisa Jeere-
miassen.
De skal kunne
Improvisere
- En dygtig bibliotekar skal
kunne improvisere. Vi ved,
at der er meget få grøn-
landske bøger. Vi har også
kun få emneorienterede bø-
ger. Men hvis man kan im-
provisere fagligt og er dygtig
til at lede, kan man bruge
det gamle Atuagagdliutit og
lokalaviserne, fordi de har
behandlet forskellige em-
ner.
- Kort sagt skal en dygtig
bibliotekar kunne udnytte
vores få ressourcer, fortæl-
ler Elisa Jeremiassen om bi-
bliotekarernes arbejde.
Der er kun to uddannede
bibliotekarer i dag. De arbej-
der i Aasiaat og Qaqortoq.
Resten af bibliotekarerne er
lærere, der fungerer som bi-
bliotekarer.
Der er elleve bibliotekarer
i Landsbiblioteket. Udover
dem er der bibliotekarer i
Niuernermik Ilinniarfik
(Himdelskolen) og Ilinniar-
fissuaq (Seminariet). Der er
også en i Ilisimatusarfik
(Grønlands Universitet).
Uddannelsen
Elisa Jeremiassen og hendes
studiekammerat blev, som
de første, færdiguddannede
bibliotekarer i 1989. De før-
ste to år af uddannelsen fo-
regår i Ilisimatusarfik. Der
gennemgår eleverne sam-
men med de andre studeren-
de basisuddannelsen, der
omfatter kultur, Grønlands
historie, sprog, litteratur og
nyere verdenshistorie.
Resten af uddannelsen,
der varer fire år, foregår på
Biblioteksskolen i Dan-
mark. Der lærer de stude-
rende registrering, decimal-
klassedeling, der betyder at
sætte numre bag på bøgerne
og katalogisering, hvor man
skriver kartotekskort. De
lærer også at bruge håndbø-
ger.
- Kort sagt: hvor leder
man, når man skal finde et
bestemt emne? Man lærer at
hjælpe spørgeren med at le-
de ved hjælp af forskellige
muligheder. Man lærer også
at betjene låneren på bedste
vis og uden at misforstå
hende eller ham, og vi skal
kunne give hende eller ham
de rigtige materialer, fortæl-
ler Elisa Jeremiassen om
uddannelsen.
Den grønlandske bibliote-
karuddannelse er ny. Den
har benævnelsen »grøn-
landsk bibliotekar«, men
man skal kunne det samme
som de danske biblioteka-
rer. Lige nu er der to, der
uddanner sig som grøn-
landske bibliotekarer, og
Elisa Jeremiassen håber, at
der vil komme flere grøn-
landsk uddannede bibliote-
karer i fremtiden. Men hun
regner ikke med, at behovet
vil blive dækket i den nær-
meste fremtid.