Atuagagdliutit - 30.09.1991, Side 8

Skiinstruktører
langrend
I samarbejde med Grønlands Skiforbund indby-
der NSP trænere og instruktører til at deltage i
et trænerseminar under ledelse af den nye
landstræner, Per Alsgaard.
Selv om du ikke har trænerlicens, men iøvrigt er
interesseret i trænerarbejde kan du deltage.
Arrangementet er på følgende dage: 4/10 kl. 15-
18 og 5/10, 6/10 kl. 13-17.
Sted: GIF kontor.
Tilmelding til NSP vi Morten eller Kristia-
ne på tlf 2 52 53 senest den 2/10-1991.
M.v.h.
NSP
PENGeI/PAPIR
27.SEPTEMBER 1991
AKTIER, TOP 5
Nr Setskab Oms. Børs Off. kurs %-ændr.
1 Anglo Scan 1998 1 8.5 13.3
2 Jyske Btyg. B 10 1 1220.0 9.9
3 SCS Holding - 1 480.0 9.1
4 Tellus Ejd. Warrant 46 1 6.0 9.1
5 Jyske Bryg A - 1 1250.0 4.2
Bemærk I Topisten er ikke nødvendigvis vor recommendadon.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 207.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E37%
1 9.00 Nobel Indust 93 92.20 10.89
2 9.00 Realkredit 91 99.75 7.62
3 7.50 DK Skibskredit L 91 99.55 7.57
4 12.00 Nykredit 2020 103.10 7.42
5 12.00 KD 23s 2020 103.35 7.41
UDVALGTE VALUTAKURSER OG TERMINSPRISER
Valuta Notering Kob-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 650.60 656.75 657.30 5.75
GBP 1124.80 1122.84 1124.58 10.18
DEM 385.92 386.06 386.42 9.37
SEK 105.73 105.45 105.62 10.37
NOK 98.63 98.34 98.39 10.87
CHF 443.10 444.22 445.02 8.25
JPY 4.8620 4.8924 4.9023 6.34
FORVENTNINGER:
Valuta: Kommende uge torventes ligeså stille og begivenhedsløs som
den forgangne har været Der kommer ti stadighed en mindre strøm
af nyheder omkring udviklingen i amerikansk økonomi Disse tal er,
efter vor vurdering, med ti at underbygge vor tro på en meget meget
stille udvikling i den amerikanske økonomi Ofte ses negative
korrektioner ved revision af tallene, og vi tror ikke på nævneværdige
ændringer for første halvdel af 1992. Stilheden benytter
valutahandlerne så til at kikke lidt på de mere sideordnede valutaer, og
her har i<ke mindst den spanske pesetas (ESB) påkaldt sig interesse.
Gennem det seneste år har ESB ligget hel i top af EMS'en med et
meget højt rente- og inflationsniveau. Den spanske finansminister har
udtal at renten i nærmeste fremtid skal ned, og markederne har
allerede reageret så ESB nu ligger "kun" 4,37% over EMS'ens
svageste part - FRF.
Obligationer: Kun den toneangivende 9% 2000 st har grundet
massive udenlandske opkøb - primært fra USA - kunnet udvise
aktivitet Generel har markedet været ualmindeligt kedeligt og
beg'rvenhedsløst, og kun "rigtige" nyheder kan gøre noget ved dét i
kommende uge. Ugen slutter således: 9% 2006 96,80 og 9% st
2000 99.35.
Aktier: Markedet har generel set været stille og sivende gennem de
seneste 3 uger. Også kommende uge forventes uinteressant - bortset
fra de selskaber der kommer med års- og kvartalsregnskaber. KFX'en
slutter ugen på 103,97.
For de spillelystne (high risk), er Smith Food and Drnge Co.
Califomia et bud med udløb ul oktober, med estimat 33% I
Aktier: Afvent
Obligationer 1996 Svenske oblg. med eff. rente på 11,30%.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
Umiarsualivimmeeraanni tikeqqaartagaq tassaavoq naju-
gaqarfitoqqatut immikkoortortaqarfik, taannalu Mittarfe-
qarfiit matuniaxpaat.
Når man kommer fra havnen, er det første man ser den
gamle lejr, som Lufthavnsvæsnet vil lukke.
Eqitissavaat
Kangerlussuaq massakkut
sakkutooqarfeqarfimmut
eqitertinneqassaaq.
NUUK(KR) - Mittarfe- ortortaqarfik qatserisarto-
qarfiup Kangerlussuar- qarfittalik mittarfiullu nak-
mi najugallit ullumikkut kutilliinikkut napasuliaqar-
amerikkamiut sakkuto- fla nunaminertami tassane-
orfigisaanut eqitertinni- ereerput. Biilinik eqqussi-
arpai. Tassani Polarcen- sarferujussuaq værkstedit
ter pilersinneqassaaq, siammarsimasut tamarmik
ilisimatuut piffissami si- katersuuffigissavaat.
vikinnerusvuni sivisune- Ulluni makkunani nunat-
rusumiluunniit attartor- sinni Mittarfeqarfiit Statoi-
lutik najugarisinnaa- lilu isumaqatigiinniarput
saattut. Blokkit sun- Kangerlussuarmi timmisar-
gaartut Kangerlussuar- tunik orsersuisarneq pillu-
mi sulisunut inissiatut gu. Isumaqatigiissuteqarto-
aaqqissuunneqassapput. qarsinnaanngippat tanke-
Kangerlussuup taamatut qarflit allilerneqassapput.
eqitertinneqarnerani ilua- Mittarfik takisoorsuaq ni-
qutaasussaq tassaavoq kias- kisinneqassanngilaq, Mit-
saateqarfik innaallagissior- tarfeqarfiilli malinnaaffi-
flllu tassaniimmata. Taa- geqqissarniarpaat aserfal-
maalilluni illunut allanullu latsaalineqarnera qanoq
avinngarusimanerusuniit- akeqassanersoq. Akisuallaa-
tuunut aningaasartuutit si- lerpat mittarfiup pingajo-
paarneqarsinnaalissapput. rarterutaata isuatungaani
Nunaminertami tassani ungallermiittup peerneqar-
illut siamasinnerusumiittut nissaa pilersaarutigineqar-
piiarneqassapput. Toqqorsi- poq. Timmisartorsuaq Dan-
vitoqaq værks teditoqar lu markiliartartartoq 1800 me-
atorsinnaajunnaarsimasut terit takitigisumik miffeqar-
peerneqassapput. Toqqorsi- luni missinnaavoq, taamaa-
viilli ataasiakkaat napatiin- lilluni meterit 1000 ajoqu-
narneqassapput, ilaatigullu taanngitsumik peerneqar-
puiaasaaraasivittut atorne- sinnaallutik. Kisianni ta-
qalerumaarlutik Kangerlus- manna aningaasanik aam-
suaq ukioq ataaseq qaan- ma naleqarpoq, mittarfium-
giuppat amerikkamiut im- mi qullii tamarmik aamma
miaaraataanniit qillertuu- taamatut illuartitertaria-
sarmiunit puiaasaaqqanut qassammata, sorliullu im-
utertinneqartunut nuup- minut akilersinnaanerune-
pat. Tassa sinnerissami alla- ra Mittarfeqarfiit paasiniaq-
nisulli. qissaarniarpaat.
Teknikkikkut immikko-
Immikkoortortaqarfi-
toqaq
matuneqassaaq
NUUK(KR) - Najugaqar-
fitoqaq q is ui nnar nik ba-
rakkitalik Kangerlussu-
armi sulisut najugaqarfi-
gissallugu nuannare-
qaat. Mittarfiup sanaq-
qaarneranilli taakku sa-
naneqarsimapput.
Inissisimaffia immikkuulla-
rilluinnarpoq, tikittarfim-
miillu pisuinnarluni nal.
akunnerata affaa ornittaria-
qarluni. Sulisunut sivisuu-
mik atorfeqarsimasunut
ineqarfigitinneqarajunne-
rupput.
Nusuinnartakkanik anar-
tarfeqaratilluunniit kuugin-
nartumik imeqanngillat.
Ungasinnera patsisaalluni
aqqusinernik aputaajaaneq
akisoqaaq, imertaassuillu
atorlugit imilersorneqarlu-
tik, imerlu anartarfinneer-
soq igitassaq biilit atorlugit
assartorneqartariaqarluni.
Taamaattumik najugaqar-
fittut matuneqamissaa Mit-
tarfeqarfiup pilersaaruti-
gaa.
Illut ilaat napatiinnarne-
qartussaapput, ilaatigullu
spejderinut aasaaneranilu
atuartunut aallaarsimaar-
tarfittut atomeqarsinnaas-
sallutik.
Kangerlussuarmi mittarfiup tikittariia.
Lufthavnsbygningen i Kangerlussuaq.
Amerikkamiut najugaqarlianni sulliveerannguaq.
Et lille værksted midt i det amerikanske område.
Grønlandsflyp timmisartunik eqqussivigisartagaata tunua
amerikkamiut najugaqarfiata tungaaniit isigalugu.
Bagsiden af Grønlandsfly hangar set fra den amerikanske
side.
Kangerlussuaq skal samles
Byen skal rykke sammen i det nuværende baseområde
land.
NUUK(KR) - Lufthavns-
væsenet vil samle Kan-
gerlussuaq inden for tre-
kantområdet, hvor den
amrikanske hase ligger i
dag. Her skal indrettes et
Polarcenter, hvor viden-
skabelige medarbejdere
kan leje hybler for korte-
re eller længere tid. De
gule blokke skal også
indrettes til beboelse for
Kangerlussuaqs medar-
bejdere.
Fordelen ved at samle be-
byggelsen i Kangerlussuaq
omkring trekantområdet er,
at såvel varme- som elværk
ligger her. Dermed kan der
spares udgifter til de mindre
decentrale og meget uøko-
nomiske værker.
En del af de spredte byg-
ninger i trekantområdet
skal fjernes. Det er gamle la-
ger- og værkstedsbygninger,
som ikke kan bruges længe-
re. Enkelte lagerbygninger
får lov at blive stående, og
skal for eksempel anvendes
til opbevaring af tomme fla-
sker, når Kangerlussuaq om
et år går fra amerikanske
dåseøl og -vand til returfla-
skesystemet, som det er
kendt fra resten af Grøn-
Den tekniske afdeling
med brandstationen og tår-
net ligger også inden for tre-
kantområdet. Den meget
store garagebygning skal
bruges til at samle alle de
spredte værksteder.
I øjeblikket er der for-
handlinger i gang mellem
Grønlands Lufthavnsvæsen
og Statoil om, at de skal fort-
sætte med at tanke flyene i
Kangerlussuaq. Skulle man
ikke komme tU en forståel-
se, så skal tankafdelingen
udvides.
Den lange landingsbane
bliver bibeholdt, men Grøn-
lands Lufthavnsvæsen vil
nøje følge, hvor meget det
koster at vedligeholde den.
Bliver det for dyrt, har man
planer om at kappe den fjer-
neste tredjedel af. Dan-
marksmaskinen kan lande
på en 1800 meters bane, så
de sidste 1000 meter kan
fjernes. Men det koster også
penge, for alle landingslyse-
ne skal flyttes tilsvarende
ind, så Lufthanvsvæsnet vil
i de kommende år kigge nøje
på, hvad der bedst kan beta-
le sig.