Atuagagdliutit - 09.10.1991, Síða 1

uzr r
TOQQORUK
TAG UD -OG GEM
»Fars Fede Ferie«
Filmiliaritittartoq Chevy Chase filmimi arfininngorpat
takutinneqartussami pingaarnertut inuttaavoq
me« (kisimiilluni angerlarsi-
Eaqutariit Griswoldikk-
kut feriamissaat piare-
ersarluarneqarsimavoq.
Tassami ataatap Gris-
woldip Chicagomiit Cali-
forniamut biilernissar-
tik qarasaasiaatini ator-
lugu naatsorsorsimavaa.
Pisussalli siumut aala-
j angi gaar eer tamer an-
nik upperinninnginneq
pillarneqartarpoq. Feri-
arnissaarsuaq pilersaa-
rutit malinngilluinnar-
lugit ingerlavoq, pisima-
soqarfioqalunili.
»Fars fede ferie« (ataatap
feriarnissaarsua) amerikka-
miut 1983-imi qiuasaarusia-
raat. Chevy Chase ilaquta-
riit ittuusaarpoq Clark W.
Griswold, taassumalu nulii
méeqqatillu marluk USA
napiflugu ingerlaarnermi
takujuminarsinnaasunik ta-
manik takutikkusoqai.
Anguniagarpiaasoq tas-
saavoq Californiami aliikku-
sersortarfissuaq Walley
World. Qanorli iliortaria-
qarpa atsa Edna qimmipa-
laavalu paatsiveqanngi Din-
ky aqqutaani ikitittariaqale-
raanni? Aqqutaanilu atsa
Edna toqusoorutigalugu?
Ulorianartut ilagaat ar-
naq kusanaifaarik aappilla-
rimmik biililik, akuttunn-
gitsumik ataatamut isinn-
guaartarnermigut paatsive-
erussaaqataasoq. Ataata us-
sernartumut pulateriataas-
savaa? Ilaqutariillu ilunger-
soreeqisut Walley Worldip
nuannersorpassuinut an-
gussinnaassanerlutik?
Ilaqutariit
nalinginnaasut
»Fars fede Ferie« ilaquta-
riinnut alikkutassiaavoq qa-
jassuussinani sanaaq, pin-
gaartumik biilerlutik feriar-
tut tupinnaannartumik
naapissinnaasagaat taku-
tinniarneqartillugit.
Filmimik allattoq John
Hughes sakkortuumik qiua-
saarusiorpoq, tamatumunn-
gali qanoq ilisimasaqartigi-
nini aamma takutillugu:
Amerikkamiut ilaqutariit
nalinginnaasut ajornartor-
siuteerarpassuilu. Hughes
ilisimaneqarpoq ilaqutariit
inuusuttullu pillugit arlalis-
suarnik nuannarineqaqisu-
nik filmiliortarsimasutut,
tamakku ilagalugit »Bare så
sød« aamma »Breakfast
Club«.
John Hughesilli manna ti-
killugu suliarisimasaasa
kingullersaat nuannarine-
qarnersaallu: »Alene hjem-
masoq), USA-ginnarmi 100
millioner koruunit sinnerlu-
git isertitsissutigineqarsi-
masoq, filmiliortarnermilu
iluatsitaanerpaatut naat-
sorsuunneqarsinnaagunar-
toq.
»Fars fede ferie«-mi Che-
vy Chase-p ilaqutariit ittu-
attut ajutuulaartuartutut
takutitsinera malunnarner-
paavoq, aammali peqataa-
sut allat taasinnaasagut tas-
saapput Berverly D’Angelo,
pualasoorsuaq John Candy,
Randy Quaid - aamma Chri-
sitine Brinkley pinnersutut
ussernartorsiortitsiniartoq
biilerissoq.
Harold Hamis ilitsersui-
suusimavoq.
»Fars Fede Ferie«
Den amerikanske filmstjerne Chevy Chase spiller
hovedrollen i filmen, som kommer på lørdag
Familien Griswolds ferie
er nøje planlagt. Faktisk
har far Grivold skitseret
hele køreturen fra Chi-
cago til Californien ved
hjælp af sin computer.
Men en så ringe tro på
forsynet bærer straffen i
sig selv. Den fede ferie
går slet ikke som plan-
lagt, men begivenheds-
rig bliver den.
»Fars fede ferie« er en
amerikansk succeskomedie
fra 1983. Chevy Chase spil-
ler familieoverhovedet
Clark W. Griswold, der ger-
ne vil vise sin kone og sine to
børn alle seværdigheder på
familiens ferietur i station-
car tværs over USA.
Endemålet er et stort for-
lystelsescenter i Californi-
en, Walley World. Men hvad
stiller man op, når man på
vejen får sin tante Edna på
slæb, for ikke at tale om
hendes besværlige hund
Dinky? Og tante Edna til-
med har den frækhed at dø
under turen?
Et yderligere faremoment
er en ung smuk kvinde i en
rød sportsvogn, der med
jævne mellemrum distra-
herrer Clark med sine ind-
bydende blikke. Lykkes det
hende at lede farmand på af-
veje? Og når den hårdt prø-
vede familie overhovedet
frem til Walley Worlds for-
jættende forlystelser?
Middelstandsfamilien
»Fars fede ferie« er en
kontant familiekomedie, der
ikke lægger fingrene imel-
lem, når den vil skildre de
groteske hændelser, der kan
gøre livet broget for det mo-
torkørende feriefolk.
Filmens manuskriptfor-
fatter, John Hughes, skyr
ikke den grove vits, men er
samtidig ikke så lidt af en
kender på området: Den
amerikanske middelstands-
familie og dens utallige
trængsler. Hughes er kendt
som manden bag en lang
række meget populære fa-
milie- og ungdomsfilm, deri-
blandt »Bare så sød« og
»Breakfast Club«.
Men John Hughes’ stør-
ste succes til dato er hans
seneste manuskript: famili-
egyseren »Alene hjemme«,
der bare i USA har indspillet
over 100 millioner dollars og
tegner til at blive en af de
største filmsucceser nogen-
sinde.
»Fars fede ferie« domine-
res af Chevy Chase veloplag-
te præstation som den uhel-
dige familiefar, men desu-
den medvirker Beverly
D’Angelo, tykke John Can-
dy, Randy Quaid - og Chri-
stine Brinkley som den lok-
kende skønhed i sportsvog-
nen.
Harold Ramis har instru-
eret.
»Mig og revolutionen«
Quiasaarisartoq annilaangatooq nipaakuluttorlu Woody
Allen qiuasaarusiami matumani inuutissarsiutigalugu
misiligutaasarnini
Woody Allen Fidel Ca-
stromut eqqaanartoq -
tamanna qjornanngin-
nami? Aap, tamanna Wo-
ody Allen-ip qiuasaarusi-
aani ingasattajaagaalaa-
vissumi »Bananas«-imi
ajornanngilaq. Taanna
70-ikkut aallartilaarne-
ranni pisimasuusaartin-
neqarpoq, Woody Alleni-
lu quisaarilluaveqaaq.
»Mig og revolutionen«-
imi Woody Allen New Yorki-
miuusaarpoq Fielding Wel-
lis, nioqqutissiornermik in-
gerlatseqatigiiffissuarmi
nioqqutissanik misiliisar-
toq, suliaminik nuannarisa-
qarpallaanngitsoq. Nancy-
mut asannilersoorpoq. Nan-
cy tassaavoq ingasaassiniar-
nermik tunngaveqarluni
akerliussutsimik takutsitsi-
sartoq, Amerikkami Kujal-
lermi naalagaaffeeqqamut
San Marcosimut kisermaas-
qatsutivissimavaa
silluni naalakkersorneqar-
tumut immikkut soqutigisa-
lik.
Naalaganngorpoq
Nancyp Fielding avippaa,
» pikkunaaqimmanngooq«,
tassa nassuiaata paasine-
qarsinnaasutuaq, pakatsisi-
manerminilu Fielding San
Marcosimut aallariataar-
poq, pisunnguaqalerporlu.
Fielding naalagaaffeeqami
tassani pikitsitsinianut
ilannguppoq, kisermaassil-
lunilu naalagarsuarmik up-
pititseqataalluni.
Taavalu Fielding qinikka-
tut naalagaaffimmi quller-
sanngoratarpoq, aappalut-
torsuarnillu umiusalerluni
New Yorkimukartariaqar-
poq kunngiitsuuffimmut
aningaasanik tapiiffigine-
qamissamik qinnuteqariar-
torluni.
Nancyp Fielding suli pik-
kunaagissanerlugu pissaa-
neqarlualernerani? Qanorlu
qisuariarpa Fielding eqqar-
tuussaammat aqqaneq mar-
loriarluni killuussisutut sal-
loqittaasarsimasutullu un-
nerluussaammat?
»Mig og revolutionen«
(Bananas)-imi Woody Allen
aqutassaanngiusarluni qiu-
saartuuvoq kunngiitsuuffe-
qarnerup illaruaatissann-
guutissaanik. Pikitsitsisut
»nunaqqatitik« sinnerlugit
pikitsitsinerattut pissaane-
qalerniariarlutik pissaaner-
mik atornerluilersarput.
1971-imi filminik taamaat-
torpassuarnik filmihorflusi-
masumi torrallaasut ilaat.
»Mig og revolutionen« Woo-
dy Allenip ilitsersugaasa
aapparaat, Rickey Rose su-
leqatigalugu allassimasani.
Nancyusaartoq tassaavoq
Louise Lasser, Allenip ukiu-
ni arlalinni nuharisimasaa.
»Mig og revolutionen«
Den nervøse og temmelige forsagte komiker Woody Allen
bliver i denne komedie træt af sit arbejde som professionel
prøvekanin
Woody Allen som noget i
retning af Fidel Castro -
kan det lade sig gørre?
Ja, meget kan lade sig
gøre i Woody Allens løs-
slupne, gag-spækkede
farce »Bananas«, der
stammer fra den tid først
i halvfjerserne, hvor Wo-
ody Allen var fræk og
frejdig og ikke den al-
vorsmand, han nu har
udviklet sig til.
I »Mig og revolutionen«
spiller han den frustrerede
New Yorker Fielding Mel-
lish, der ikke er særlig glad
for sit job som forsøgskanin
for en stor forretningskon-
cern. Han forelsker sig i
Nancy, en venstre-oriente-
ret aktivistspige med særlig
interesse for diktaturet i
den lille sydamerikanske
stat San Marcos.
Bliver statsoverhoved
Nancy bryder med Fielding
(»Der mangler noget«, siger
hun som eneste begribevili-
ge forklaring), og i skuffelse
rejser han impulsivt til San
Marcos, hvor eventyret
straks tager fart. Fielding
slutter sig til den lille stats
oprørsbevægelse, som styr-
ter den regerende diktator.
Men nu bliver Fielding
selv folkevalgt til statsover-
hoved og må, forklædt bag
et stort rødt skæg, rejse til
New York for at bede om
økonomisk støtte til den fat-
tige banan-republik.
Vil Nancy stadig finde Fi-
elding mangelfuld, nu hvor
han er kommet til ære og
magt? Og hvordan reagerer
hun, da han stilles for ret-
ten, anklaget for tolv tilfæl-
de af forræderi og bedrage-
ri?
I »Mig og revolutionen«
(Bananas) er Woody Allen i
ustyrlig form som surreali-
stisk farcemager og overdå-
dig satiriker - af den skepti-
ske art, der forholder sig
drillende til al revolutions-
romantik. Oprørerne, der
handler på »folkets« vegne,
korrumperes lynhurtigt af
den megen magt. En ual-
mindelig filmpointe i 1971,
hvor instruktørerne ellers
kappedes om atvære revolu-
tionære. »Mig og revolutio-
nen« er den anden film Woo-
dy Allen instruerede, og han
skrev den sammen med Ric-
key Rose. - Nancy spilles af
Louise Lasser, som Allen
var gift med i nogle år.