Atuagagdliutit - 06.11.1991, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 128 1991

Allanit aqunneqarneq
HH C - ULLUTSINNI kommunit namminer-
somerusinnaanerat allanit aqunneqarnermut
(Namminersomerullutik Oqartussanit) sanil-
liullugu oqaluuserineqaqaaq. Oqallinneq so-
qutiginaraluarpormi, kisianni...
AKILERAARTARTUT tungaannit isigalugu
kina aqutsisuunersoq apeqqutaavallaanngi-
laq, kommuni Namminersornerullutilluun-
niit Oqartussat. Kikkut tamarmik aalajange-
qaataasinnaatitaanerat atorunnaareersima-
voq. Inuinnaat kissaataat isumaallu aatsaat
tusaaniameqalersarput kommunimi politike-
riuniartut pisussaaffiligaannginnermi qineq-
qusaaleruutoraangata.
TAMATUMA KINGORNA suna tamarmi
matusarpoq. Matoqqasumik ataatsimiinnerit
pilerinaminngortarput. Allaat kommunalbe-
NUUK KOMMUNE
akonotu i-sk Sekretariat
Dor tOOS
styrelsip ataatsimiinneri ammasunik taane-
qartartut sapinngisaq tamaat isertukuluussi-
viusarput, imalu paasiuminaallisameqartarti-
galutik allat akileraarutitigut aningaasaler-
suinit malinnaafigineqarsinnaajunnaartarlu-
tik.
KØBENHA VNIMI kommunip qaammammo-
ortumik ataatsimiineri unnukkut nal akunne-
ri arlalialunnguaannaat atorlugit naammassi-
neqarsinnaasaraluartut, maani nunatsinni
kommuni sunaluunniit ataatsimiileriassaaq
kisianniuna sivikinnerpaamik sap. akunnera
sinnernagu. Malugalugu ataatsimmiinerit in-
gerlanneqartarmata ulluunerani, tassa akile-
raartartut aningaasarsiomiarlutik sulilerut-
tomerisa malinnaasinnaanngiffiatalu nalaani.
Ataasiakkaannguillu tusarnaariarlutik na-
juukkunik naatsorsuutigisinnaavaat ataatsi-
HDVEDQUERSIGT 1991 - 1995 <1000 KR)
BUDSET 1992 VEDTAGET 30--0KT-91
miinerit ataatsimiititat ataatsimiinnerinit,
gruppit ataatsimiinnerinit matoqqasumillu
ataatsimiinnerpassuamit kipiteqattaameqar-
tassasut.
TAAMAATTUMIK TUPINNANNGILAQ
kommunit nammineersinnaassuseqameran-
nik avataanniilluunniit aqunneqamerannik
oqartameq susassaqanngitsunit paasiumi-
naatsinneqassagaluarpat. Kiami ajomartor-
siutit kommunimut tunngasut soqutigissam-
magit ukiumoortumik missingersuusiomer-
mi ajomartorsiutaannaat novemberimilu aat-
saat saqqummertartut qinersisartunut
apuunneqartapata?
ALLANIT AQUNNEQARN1SSAMIK eqqar-
saat piviusorpalaanngingaarami. Allaninngo-
oq aqunneqarpugut!
31-0KT-91
3900 Nuuk Regnskab 1990 Opr i ndel i g Budget 1991 Budget Ialt 1991 Budget 1992 Budget 1993 Budget 1994 Budget 1995
X Ailmi nistrat ion 76.790 74.305 73.254 69.120 66.877 66.882 66.882
* Teknisk område 33.723 29.341 27.694 28.996 32,246 31.446 31.446
* Bol igoinrådet -1.104 -2.697 -4.765 •-6.113 -5.113 -5.343 -5.763
* Det sociale område 121.704 124.574 168.136 174.912 178.777 180.437 183.471
* Undervisn. og kultur 37.746 30.630 81.843 81.639 81.648 81.648 84.940
* Andre formål 16.746 12.937 14.843 19.659 14.693 14.493 14.293
XX Driftsudgifter 335.604 319.090 361.005 368.213 369.128 369.563 375.269
* Aniagsudgifter 111.546 67.951 68.914 50.422 48.161 44.690 30.265
X** Udgifter 447.150 387.041 429.919 418.635 417.289 414.153 405.534
XX Einansforskydnin ger -U0.299 f 19.989 -33.121 14.456 12.956 14.565 23.717
XX XX Fi nansieringsbeliov 336.851 407.030 396.798 433.090 430.245 428.718 429.251
XX Finansiering -336.851 -407.030 -396.798 -433.090 -430.245 -428.718 -429.251
BALANCE 0 0 0 0 0 0 0
XXX Udgifter 447.150 387.041 429.919 418.635 417.289 414.153 406.534
XX Indtigter (“Finansiering) -336.851 -407.030 -396.798 -433.090 -430*24? -428.718 -429.251
Resultat (positiv “ underskud) 110.299 -19.989 33.121 -14.455 -12.956' -14.565 -23.717
ffndrinqer i kassebeholdning -134.974 8.181 -26.887 11.815 10.316 12.341 21.909
Bvrige finansforskydninger 24.675 11.808 -6.234 2.640 2.640 2.224 .. 1.808
XX F i nansforskydningar -110.299 19.989 -33.121 14.455 12.956 14.565 23.717
Aana EDB-ekspert Jensenip Nuup kommuniata aningaasaqarnera-
nut takussutissiaa. Matumanilu kommunip naatsorsuutaipineqar-
mata minuseriallit iluanaarutaasussatut isigineqassapput. Sooru-
nalimi paatsiveeruttoqartaraluaqili.
Her er EDB-ekspert Jensen’s oversigt over Nuuk Kommunes fi-
nanser. Og da der er tale om komm unale regnskaber, så skal de tal,
der har minus foran læses som positive tal. Er der noget at sige til,
at nogen løber sur i systemet.
Namminersomerullutimmi Oqartussanit
aquunneqamissaq ajoriinnagassaasinnaann-
gilaq. Landskarsimmi matuersaaserisuata
Emil Abelsenip kalaallit aningaasaqamerat
aqussinnaallugu takutereersimavaa, kommu-
nit paatsiveeruteruttomerisa nalaanni.
ALLATUT OQAATIGALU, kalaallit kom-
muniini allaffissortoqarpallaarlunilu aqutsiso-
qanngippallaarpoq.
KALAALLIT NUNAANNI kommunit anner-
saat - qanga pisuujunersarisimassat - Nuuk -
allaffissorpallaarluni aqutsisoqanngippallar-
neranut assersuutissat amiilaamamerit ila-
gaat. Ukiut pingajuata affaata ingerlanerin-
naani kommunalbestyrilsip millinionit hund-
redit arlalikasiit maangaannartissimavaat.
1989-imi komunalbestyrelsi nutaaq qini-
gaammat aningaasat karsimiittut ima imalu
amerlatigaat. Ullumikkut taakku naak?
Ukioq manna 33 millioner koruuninik ami-
gartooruteqamissaqnaatsorsuutigineqarpoq.
ASSERSUUT AMIILAARNARTUUVOQ,
naluarpummi aningaasat taakku sumut pisi-
manersut. Piffissap ingerlanerani kommunip
karsianiit nungukkiartorusaarsimapput. Im-
maqa ingerlatsinermut atorneqamermikkut.
Ukiumoortumik ilassutitut akuersissutaasu-
tut aniatinneqarsimapput, ilassutitut akuer-
sissutit kommunimi politikerinut sulerusuk-
kaluarlutik eqqummarippallaanngitsunut eq-
qissisaatitut atomeqarsimapput, kommunimi
politikerinut allaffisomerujussuarmik aqun-
neqarnermigut ilusiliivigineqarsimanngitsu-
mut sorsukkaluartunut.
BORGMESTERINNGORLAAP ippassakku-
ni 33 mio. koruunit missaanni amigartoorute-
qarnissaq nalunaarutiginialeramiuk EDB-
ekspert Jensen, Danmarkimeersoq ajaappia-
liullugu saqqummerpoq. Toqqissisimanann-
geqaaq ukioq manna Nuup kommuniata 73
millioner koruunit imminut aqunnissaannar-
minut atorniarmagit. Aqutsinermi aningaa-
sartuutit aningaasartuutinut allanut naleq-
qiullugit annerpaanit pingajuusut - Isumagin-
ninnermi aningaasartunit kiisalu kultureqar-
nermut atuartitaanermullu aningaasartuuti-
nit taamaallaat qaangersimaneqartut.
AQUTSINEQ pillugu kommunillu nammine-
ersinnaasusiannik kinaana oqaluttoq?
Under administration
HHC - DET TALES MEGET i denne tid om
kommunalt selvstyre contra det begreb at
være under administration - i parantes under
hjemmestyret. I og for sig er debatten inter-
essant, og så alligevel...
SET FRA ET skatteborgersynspunkt kan
det faktisk være lige meget, om man er admi-
nistreret af kommunen eller hjemmestyret.
Tankerne om det nære demokrati, de nære
beslutninger er gået fløjten. Menigmands øn-
sker og tanker tages kun for gode varer, når
de kommunale politikere trækker det fuld-
stændigt frie og uforpligtende plastickort un-
der de sporadiske og alt for sjældne valg-
kampe.
HEREFTER ER DET slut med hangen til
åbenhed i forvaltningen. Trangen til lukkede
møder tiltager. Selv de såkaldte åbne, offent-
lige kommunalbestyrelsesmøder afvikles i
videst muligt omfang i dølgsmål, eller gøres
i alt fald så umulige at følge, at de fleste
borgere, der skal tjene til skatten, er afskåret
fra at følge med.
HVOR SELV Københavns Borgerrepræsen-
tation kan afvikle et månedligt møde i løbet
af nogle få aftentimer, kan ingen grønlandsk
kommune med respekt for sig selv gennem-
føre et møde på under en uges tid. Og vel at
mærke er møderne henlagt til dagtimerne,
hvor de hårdtplagede skatteborgere er nødt
til at tjene penge for at holde kommunen
igang. Og skulle en enkelt tilhører snige sig
ind i mødesalen, kan den stakkels vælger
regne med, at mødet bliver afbrudt af ud-
valgsmøder, gruppemøder og den kedelige
demokratiske tradition med lukkede møder.
DERFOR ER DET ganske forståeligt, hvis
debatten om kommunalt selvstyre contra be-
grebet »kommunen under administration«
forekommer abstrakt eller i bedste fald uved-
kommende. Hvordan skulle dog nogen kun-
ne engagere sig i kommunale problemer,
som kun når ud til vælgerne, når den årlige
ballade om budgetterne ruller hvert år om-
kring første november.
TANKEN OM AT være under administra-
tion forekommer ganske absurd. Vi er under
administration!
Og egentlig ville det være ganske betryg-
gende at komme under hjemmestyrets admi-
nistration. Landskassens nidkære vogter,
Emil Abeisen har dog vist, at han kan holde
sammen på hele det grønlandske hushold-
ningsredskab, mens der er kuk i kommune-
kasserne.
SAGT PÅ EN anden måde, så administreres
der for meget og styres for lidt i de grøn-
landske kommuner.
OG GRØNLANDS STØRSTE og engang su-
verænt rigeste kommune - Nuuk - er et
gruopvækkende eksempel på, hvor galt det
kan gå med for mange administratorer og for
lidt styring. På omkring to-et-halvt-år er det
lykkedes den siddende kommunalbestyrelse
at klatte omkring et par hundrede millioner
kroner væk. Så stor var kassebeholdning, da
den nye kommunalbestyrelse tog over i forå-
ret 1989.1 dag er den godt og vel væk. Der
kan ventes et underskud på 33 millioner kro-
ner i år.
EKSEMPLET ER gruopvækkende, fordi in-
gen rigtig ved, hvad der er blevet af pengene.
De er stille og roligt sivet ud af det kommu-
nale system. Formentlig brugt på driftssiden.
Men i alt fald røget ud over de årlige tillægs-
bevillinger, der er en god sovepude for villi-
ge, men ikke opmærksomme kommunalpoli-
tikere, der til overflod slås med en kæmpead-
ministration uden styringsstruktur. - En
struktur, som iøvrigt ikke findes endnu.
DA DEN NYSLÅEDE borgmester forleden
nødtvungent måtte meddele sig til offentlig-
heden om underskuddet i år på godt 33 mil-
lioner kroner skete det med EDB-ekspert
Jensen, Danmark, ved sin side. Det virker
meget lidt betryggende, når Nuuk Kommune
i år venter at bruge noget over 73 millioner
kroner bare på at administrere sig selv. Ad-
ministrationsudgifterne er tredjestørste ud-
giftspost - Den overgås kun af de sociale
udgifter og udgifter til undervisnings- og kul-
turområdet.
VAR DET NOGEN, der talte om administra-
tion contra kommunalt selvstyre?