Atuagagdliutit - 06.11.1991, Blaðsíða 5

NR. 128 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
^msssssssæsssssssssii;
Anersaaruluut
All.: Lars Chemnitz, Nuuk
Kalaallit uagut qaquguuna
oqallinneq ilikkarniaripput?
- Tassa tunngaveqartumik
oqallinneq. Oqaatsit sangu-
tiflugit saassussiinnarlutalu
akioriittarpugut, pineqavis-
sut soqutigivallaamagit.
Eqqarsarluarnata paasini-
aalluarnatalu pisarpugut,
akipallakkumaannarluta.
Taamaalilluta oqallinneq
paatsiveerutsittarparput.
AG-mi nr. 123-mi Bendt
Frederiksen oqarpoq: »Lars
Chemnitzip suna pineqar-
toq paasisimanngilaa«. AG
nangippoq, Inatsisartuni
taasisitsineq »eqqortumik
ingerlanneqarsimannginne-
rarsimagiga.«
Bendt Frederiksenip al-
lakkani nangippaa ilitser-
suilluni qanoq taasisoqarsi-
maneranik. Sooq? Taasisit-
sinerup uparuarneqarnera
taamanikkut qaanngiutere-
erpoq paasereeratsigu taasi-
sitsinermi kukkuluttorto-
qarsimanngitsoq. Aamma
uanga oqatsinik paasinnin-
ninni kukkuneq paatsuun-
ganerlu assigiinngitsorujus-
suuput.
Taamaattumik allakkan-
ni oqaatigisara unaannaa-
voq, paatsuunganeqarsima-
soq. Kisianni Bendt Frede-
riksenip oqaluuserisamik
politikkikkut ingerlatsiner-
mik uparuaanera - Lars
Emilimut - eqqunngitsumik
taasinermut aamma tutsi-
paa, taamaalillunilu pine-
qartut assigiinngitsut im-
minnut aalateruppai oqalli-
saasoq sangutillugu.
Ileqimisaartornerit oqaa-
tigisakka pillugit aamma
Bendt Frederiksen naqqiu-
teqarpoq oqarluni ileqimi-
saartornerat tassaasoq taa-
seqqittariaqarnermik apeq-
qumminut tunngasoq.
Aamma unioqaa! Taasi-
sitsinissaq nassuiarlugu
siulitaasoq aallartiinnartoq
IA-mi nukariit ileqimisaar-
torput. Paatsuunganeq. Jo-
nathan Motzfeldt taasineq
inermat suna pinerlugu ile-
qimisaartorpoq. Taakku
takuneqarsinnaapput video-
båndimi massakkut tigum-
misanni. Tassalu piviusunik
eqqortunillu tunngaveqar-
luni oqallinneq.
Inuiaqatigiit
kalaallit
ammuinnaq
All.: Peter K. Kleist,
Qeqertarsuaq
Kalaallit inuiaqatigiit
piitsunngorsarneqarpu-
gut. NaaJakkersuisut oo-
riuteqarnissarput piu-
manngimmassuk.
Imaappoq:
Namminersortut nun-
gunniarsarineqarput. Pi-
siniarfiit namminersor-
tut KNI-mit pisariortor-
niameqarput, ilaalumi
iluatsereerlugit. Quja-
nartumilli pikkorinnerit
ingerlalluartut suli pisa-
rineqaratik. Namminer-
sortunik illersuisuusu-
gut neriuppugut taakku
ingerlaannassasut.
Tassami imaappoq: Pi-
siniarfiit namminersor-
tut, aalis artut sulisartul-
lu proletariuvugut. Ima
paasillugu, inuit taaku
piitsungortinniagaapput
naalakersuisut akim-
massartuartut. Takuami
ullumi naalakkersuisut
anningaasarsiaat 100
procent-imik alliniarsa-
rineqarput, upernaaq su-
lisartut akissarsiaminin-
guatik procent-iminer-
mik alliniaraluarmatigik
qanoq ajornartorsiutit
amerlatigisut suli eqqaa-
magigut. Tamanna taa-
s£iriaqarpoq socialissius-
susivissuaq. Makkaariu-
sikkut sussat.
Tam akku akuersaa-
ginnagassaanngillat taa-
maattumik neriuppunga
qinersinissami tullermi
tam akku eqqaamaneqa-
rumaartut.
DAGBLAD
HVER ANDEN DAG
AG i AG
ULLORMUT
ULLOQ ALLORTARLUGU
Hjertesuk
Af: Lars Chemnitz, Nuuk
Hvornår lærer vi grønlæn-
dere at diskutere? - Diskute-
re på saglig plan, vel at mær-
ke. Vi fordrejer og angriber i
stedet for argumentere ved
at nævne tingene ved rette
navn. Vi farer til blækhuset
uden at tænke os om og der-
ved forvirrer diskussionen.
Bendt Frederiksen påstår
i AG nr. 125: »Lars Chem-
nitz fattede ikke, hvad af-
stemningen drejede sig om«.
Herefter belærede han om
proceduren, som om jeg
skulle have sagt om proce-
durefejl. Her bliver diskus-
sionen afsporet, fordi mine
bemærkninger om politisk
handling og den praktiske
procedure ved afstemning
blev sammenblandet.
Diskussionen om proce-
dure var passé på det tids-
punkt, fordi vi har konstate-
ret, at der ikke har været
procedurefejl ved afstem-
ningen. Og efter min termi-
nologi er der forskel på fejl
og forvirring.
Og Bendt Frederiksen på-
står endvidere: »Du så altså
også, at de rystede på hove-
det, men du fattede ikke,
hvorfor de gjorde det«. Efter
sammenhængen kan det ik-
ke forstås på en anden må-
de, at hovedrysten drejede
sig om, hvorvidt vi skulle
stemme igen. Jeg var skam
med til at ryste på hovedet
til dette spørgsmål.
Derfor er det ikke det jeg
taler om. Så snart forman-
den begyndte på sin forkla-
ring om afstemningen ryste-
de brødrene Lynge fra LA på
hovedet. Forvirring. Jonat-
han Motzfeldt rystede på
hovedet, da afstemningen
var færdig. Jeg ved ikke
hvorfor. Det er altså det jeg
taler om. Og al det kan ses
på en videooptagelse, jeg er i
besiddelse af. Det er under-
bygget diskussion.
To overnatninger
Af: Mogens Kjær Nielsen,
Paamiut
Mærsk Air har overtager beflyvningen på ruten Kø-
benhavn/Narsarsuaq/København.
Servicemæssigt kan det kun være en fordel, at man
slipper for mellemlandingen i Keflavik. Man skulle så
tro, at tidsplanen kunne lægges således, at man an-
kom til København om aftenen tidsnok til at kunne nå
indenrigsflyforbindelserne samme aften. Så man slap
for det tvungne hotelophold i København, når man
skal videre til provinsen.
Man ak nej, ifølge fartplanen ankommer flyet nu til
København klokken 22.10, samtidig med at sidste in-
denrigsfly letter.
En stor del af passagererne skal videre til provin-
sen, tænker Grønlandsfly (som jo er koncessionsha-
ver) ikke på dem? Det burde kunne lade sig gøre at
tidligerelægge forbindelsen 1 time.
Et eksempel: Rejsende fra Paamiut til Aalborg får
først en overnatning i Narsarsuaq, og derefter endnu
en overnatning i København, og rejsen er jo dyr nok
i forvejen.
Samfundet
synker
Af: Peter K. Kleist, Qeqertarsuaq
Grønlænderne gøres mere
og mere fattige. Grunden er,
at hjemmestyret ikke øn-
sker, vi skal have penge mel-
lem hænderne. Sådan for-
stået:
Selvstændige forretnin-
ger forsøges udryddet. For-
retninger opkøbes af KNI,
og nogle af dem er allerede
faldet. Men gud ske lov, de
dygtige og velgående består
endnu. Vi, som støtter de
selvstændige moralsk, hå-
ber de fortsat vil bestå.
Det er jo sådan, at selv-
stændige initiativer, såvel
forretninger som fiskere og
arbejdere, behandles som
proletarer, mens hjemme-
styret er kapitalister. Sådan
forstået, at disse mennesker
gøres fattigere, mens hjem-
mestyret bliver rigere. Be-
mærk i disse dage, at lands-
tinget hæve nogle af sine eg-
nes løn med 100 procent,
selv om vi udmærket hu-
sker, hvor vanskeligt det var
at hæve arbejdernes løn
ganske få procenter. Det vil
jeg kalde for ærkesocialis-
me. Makarius er luft ved si-
den af.
Man kan ikke blive ved
med at lade det gå sådan.
Derfor håber jeg, at man vil
huske disse forhold til næste
valg.
HUS TIL SALG
B 842 i Sisimiut, højtbeliggende med udsigt mod
havet. Beliggende på et børnevenligt kvarter.
Huset er på 95 m2 - Udhus samt hårde hvidevarer
såsom opvaskemaskine, køle-fryseskab medfølger.
Pris kr. 798.000,00
Nærmere oplysninger kan fås på tlf. 144 88 om
dagen og tlf. 1 56 73 om aftenen eller ved at bese
det. Adressen er UIGULUKUTSUT 12.
Send mig det nye katalog. Efterår - og Vinterens
mode 91-92. GRATIS og nelt uforbindende.
Kataloget omfatter fritidsto] af
en ho] kvalitet • til en lav pris
- da vi har valgt at sælge
direkte til dig.
Glæd dig til at skulle vælge mellem
de mange flotte modeller
I bomuld eller ren uld.
Udfyld og send kuponen I dag!
Navn:
Adresse:
Poatnr: Bv:
SKRIV VENLIGST TYDELIG - GERNE MED BLOKBOGSTAVER
Kuponen sendes til: i BONNIE DESIGN, POSTORDREAFDELINGEN, HOVEDVEJEN 1d6, DK-7790 THYHOLM.

Believe It.
Ring og få tilsendt de nye brochure og priser
Å
og servicen er selvfølgelig helt i top,
så derfor køb din nye snescooter hos:
POLARIS IMP. GREENLAND
Ole Andersen
Box 142 • 3911 Sisimiut
Telefon 1 46 13 • Telefax 1 50 68
STRIK
TIL
VINTER
Flot vinterstrik
i 100% ren
alaskauld fra
Garnstudio.
Koksgrå med
flotte vinrøde
roser
SENDES TIL CITY 2 GARN • PLAN 3 • 2630 TÅSTRUP
(Vi sender over hele landet).
□ JA TAK send mig garn + opskrift på viste model i S+M+L.
(pr. efterkrav + porto)
(_l JA TAK jeg vi gerne have tilsendt katalog -med flot strik til efteråret.
NAVN_____________________________________________________________________
ADRESSE__________________________________________________________________
POSTN R._________________BY______________________________________________