Atuagagdliutit - 06.11.1991, Page 11

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 128 1991
Taava atorniartassapput
Ilinniagaqartut Namminersomerullutik Oqartussat qularnaveeqqusigannik
aningaaserivinni atorniarniarsinnaalisapput
Ataasinngormat Inatsisartut Ilinniagaqarnersiutit toqqam-
maviusumik oqallisigimmatigit tusarnaariartut: Kalaallit
ilinniartut 2.500-it missaaniittut atugaat oqaluuserineqar-
mata, ilinniartut tusarnaariarlutik takkuttut amerlagisas-
saanngeqaat. (Ass.: Knud José fsen).
Tilhørerne ved Landstingets principdebat om uddannelses-
støtten: Der var ikke mange uddannelsessøgende på tilhø-
rerrækkerne, da 2.500 menneskers vilkår blev diskuteret.
(Foto: Knud Josefsen).
Så må man
låne
■ ■■
De uddannelsessøgende får mulighed
for at optage
hjemmestyregaranterede banklån
NUUK(JTH) - Landstin-
get har haft en princip-
debat om uddannelses-
støtte. Resultatet blev,
at de uddannelsessøgen-
de med mellem- og læn-
gerevarende uddannel-
ser fremover får mulig-
hed for at optage hjem-
mestyregaranterede
banklån.
De uddannelsessøgende
får i dag 4.000 kroner i ud-
dannelsesstøtte, efter støt-
ten blev reguleret den 1. au-
gust med 150 kroner. De
hjemmeboende STI-elever
og GU-elever får henholds-
vis 2.300 kroner og 2.000
kroner.
Uddannelsesstøtten kan
blive lidt for stram for nogle
uddannelsessøgende. Især
de studerende med mellem-
og længerevarende uddan-
nelser kan have svært ved at
få pengene til at slå til.
Der vil nu blive rådet bod
på disse tørre lommersmer-
ter. Fleretallet i Landstin-
get, IA og Siumut går ind
for, at de studerende med
mellem- og længerevarende
uddannelser skal have mu-
lighed for at optage et min-
dre banklån, der er garante-
ret af hjemmestyret.
Banklånet skal kunne
dække de uddannelsessø-
gendes eventuelle større
økonomiske behov og sup-
plere uddannelsesstøtten.
Landstyremedlemmer for
uddannelserne Marianne
Jensen, sagde ved forelæg-
gelsen, at uddannelsesstøt-
ten stadigvæk skal være af
en størrelse, så de uddannel-
sessøgende kan leve af den.
Uddannelsesstøtterådet
har udarbejdet en række
forslag til, hvordan man kan
forbedre uddannelsesstøt-
ten.
Uddannelsesstøtterådet
har som medlemmer to re-
præsentanter for begge or-
ganisationer for de uddan-
nelsessøgende, kommuner-
nes landsforening KANU-
KOKA, landstyrets repræ-
sentant og endelig en repræ-
sentant for Landstinget.
De to grønlandske uddan-
nelsessøgendes organisatio-
ner har i sommerens løb
protesteret mod Uddannel-
sesstøtterådets forslag om,
at de uddannelsessøgende
med mellem- og længereva-
rende uddannelser skal have
mulighed for at optage
hj emmestyregaranterede
banklån. De har i en mindre-
talsudtalelse til landstyre-
medlemmet for uddannelser
Marianne Jensen, påpeget,
at der er erfaring for, at de
uddannelsessøgende priore-
terer uddannelseslån min-
dre efter endt uddannelse.
NUUK(JTH) - Issaq Inat-
sisartut ilinniagaqar-
nersiuteqarneq pillugu
toqqammaviusumik
oqallipput. Ilinniagaqar-
tut Namminersornerul-
lutik Oqartussat qular-
naveeqqusigannik ani-
ngaaserivinni atomiar-
niarsinnaalisapput. Au-
gustip aallaqqaataaniit
koruuninik 150-inik aaq-
qiisoqareerneratigut, ul-
lumikkut ilinniagaqar-
tut koruuninik 4000-inik
ilinniagaqameriuteqar-
put. STI-mi koruuninik
2300-inik GU-milu atuar-
tut angajoqqaaminni na-
jugaqartut koruuninik
2000-inik ilinniagaqar-
NUUK (JTH) - Onsdag
den 30. oktober stiftede
trawlerofficererne i
Nuuk en forening. Til
den stiftende generalfor-
samling deltog 37 office-
rer. Et af formålene med
den nye forening, der
forkortet kaldes KKAAP,
er at grønlandisere traw-
lerbesætningerne.
Der er allerede en trawle-
rofficerforening, og der var
også en anden tilsvarende
forening, men den er gået i
stå som forening.
- Vi er 737, der er uddan-
net som trawlerofficerer.
Derfor vil der stadigvæk væ-
re nogle arbejdsløse, selv om
alle trawlere bemandes med
grønlandske officerer. Det
siger Ujuunnguaq Heinrich,
der er formand for den nye
trawlerofficerforening.
Ujuunnguaq Heinrich er
26 år og har arbejdet på hav-
gående fiskefartøjer i 11 år.
Han har været på skipper-
skole i 18 måneder i løbet af
de 11 år.
Under den stiftende gene-
ralforsamling deltog der ob-
servanter fra både fisker og
fangerorganisationen,
KNAPK, og trawlerbesæt-
ningsorganisationen KAIK.
Initiativtagerne til den nye
forening mente, at det var
vigtigt, at disse organisatio-
ner deltog, fordi de vil blive
vigtige samarbejdspartnere.
Forventningerne til sam-
arbejdet har Allerede vist sig
at holde stik. KKAAP har
nu kontor på KAIK’s kotor-
lokaler, og den nye fore-
nings medlemmer skal hen-
vende sig der.
- Vi kan give vores med-
lemmer bedre service ved, at
være mere vågne og arbejde
mere målrettet for vores
målsætninger, siger
Ujuunnguaq Heinrich og
Lars Mathiassen samstem-
mende.
Erfaringer
KKAAP blev stiftet, da
landstyremedlem for fiskeri,
nersiutisisarput.
Ilinniagaqartut ilaannut
ilinniagaqarnersiutit ani-
kippallaalertarput. Ingam-
mik akunnattumik sivisu-
nerusumillu ilinniagallit
ilinniagaqarnerwsiutitik
naammattusaamiartaqaat.
T amanna maanna aaqqii-
vigineqarnialerpoq. Inatsi-
sartuni amerlanerussute-
qartut, IA Siumullu ataasin-
ngormat akunnattumik si-
visunerusumillu ilinniaga-
qartut Namminersornerul-
lutik Oqartussat qulama-
veeqqusigaannik aningaase-
rivinni minnerusumik ator-
niarsinnaalernissaat isuma-
qatigaat.
Ilinniagaqartut aningaa-
Kaj Egede, fra Landstingets
talerstol, svarede på lands-
tingsmedlem Nikolaj Hein-
richs spørgsmål om de grøn-
landske trawleres besætnin-
ger.
Kqj Egede svarede:
- Det er uacceptabelt, hvis
så mange mennesker i
Grønland tror, at man kan
blive ansvarlig for vores
trawlere, der er millioner
værd, fordi man vokset op i
kystnært fiskeri og fået en
boglig uddannelse.
Det er på tide, at man for-
står - specielt for unge, der
vil have en bedre uddannel-
se - at det er et krav, at have
større erfaring, hvis man
skal være egnet som chef på
et havgående fiskefartøj, der
vitterligt er en arbejdsplads.
Det sagde landstyremedlem
Kaj Egede.
Kaj Egede nævnte også
andre krav til skipperne på
trawlere:
- Det kræver flere års er-
faringer at finde og fange
fisk eller rejer, forklarede
Kaj Egede.
Fornedret
- Vi grønlændere har flere
erfaringer, og så kender vi
fiskepladserne bedre. Fæ-
ringerne bliver oplært af
grønlændere, siger Lars
Mathiassen, der er sekretær
i den nye forening.
- Reder antager, at færin-
ger er bedre trawlerskippe-
re, fordi der med tiden bliver
skabt et tillidforhold, siger
Ujuunnguaq Heinrich og
fortsætter:
- Den færøske trawler-
skippere ansætter styr-
mænd med samme sprog, og
han uddanner så denne som
kommende skipper.
- Og redere med kontor i
Nuuk og Danmark ansætter
oftest skippere fra andre
lande. Men redere fra andre
byer på kysten ansætter of-
test grønlandske skippere,
og det er godt, at de gør det,
selv om nogle af dem af og til
ansætter skippere fra andre
satigut annertunerusumik
pisar iaqartitaat taarsigas-
sarsiat matuniartussaassa-
vaat, taakkualu ilinnigaqar-
nersiutinut tapertaasallu-
tik. Naalakkersuisunut ilaa-
sortap, Marianne Jensen-ip,
saqqummiussinermini
oqaatigaa, illinniagaqamer-
siutit suli ima annertussu-
seqassasut, ilinniagaqartu-
nut inuussutaasinnaallutik.
Ilinniagaqarnersiutit pil-
lugit siunnersuisoqatigiit,
Uddannelsesstøtteråde, il-
linniagaqarnersiutip qanoq
ililluni pitsaanerulersinne-
qarnissanut assigiinngitsu-
nik siunnersuusiorsimavoq.
Uddannelsesstøtteråde ilin-
niagaqartut kuttuffiinit
lande.
- 1969 kom den første
trawler til Grønland. Den-
gang sagde man, at grøn-
lændere skulle oplæres til at
være besætning på trawlere.
Endnu idag er løftet ikke
indfriet, siger KKAAP’s for-
mand.
- Vi har stiftet vores fore-
ning for at komme forned-
relsen til livs, siger Lars
Mathiassen.
Sprogproblemer
En af KKAAP’s vigtigste
målsætninger er grønlandi-
sering af trawlerbesætnin-
gerne. Og foreningen vil ik-
ke nøjes med at bruge det
gængse begreb, det at være
hjemmehørende, men vil ta-
le om at være grønlænder.
- Enhver der har været i
Grønland i to år, kan kalde
sig selv hjemmehørende.
Men mange af dem bor end
ikke i Grønland udenfor ar-
bejdstiden. På den måde
mister Grønland mange af
sine indtægter, siger
Ujuunnguaq Heinrich.
- Sprogvanskelighederne
er også store. En officer, ek-
sempelvis 2. styrmanden,
som kommer fra Færøerne
og som ikke er særlig god til
dansk, har vanskeligt ved at
kommunikere med et grøn-
landsk besætningsmedlem,
der heller ikke er særlig god
til dansk. Når de to ikke kan
kommunikere med hinan-
den, kan arbejdet med for
eksempel trawlet give pro-
blemer, slutter Jens Ly-
berth, der er formand for
KAIK
I den nye forening kan
skippere, styrmænd, anden
styrmænd, trawlbasser, ma-
skinister, kokke, produk-
tionsformænd på trawlere
og større fiskeskibe og ende-
lig elever på skipperskoler
blive medlemmer.
Den nye forening finder
det vigtigt, eleverne på skip-
perskolerne er medlemer, så
de kan få arbejde når de er
færdig med uddannelsen.
marlunnik, KANUKOKA-
miik, naalakkersuisut sin-
niisaannik kiisalu Inatsisar-
tut sinniisaannik ilaasorta-
qarpoq.
Ilinniagaqartut kattuffii
marluusut aasap ingerlane-
rani Uddannelsesstøtterå-
dep siunnersuutaanut aker-
liunerminnik oqaaserqar-
tarsimapput. Taakkua aam-
ma ilinniartitaanermut naa-
lakkersuisumut, Maranne
Jensen-imut støtterådimi
ikinnerussutilittut allapput,
oqarlutik misilittagaasoq
ilinniagaqartut naammassi-
gaagamik ilinniarnerminni
taarsigassarsiaminnik taar-
sersuisuinissartik kingulli-
uttaraat.
gerniarlugu peqatigiiflilior-
pugut, Lars Mathiassen,
KKAAP-mi allatsi oqarpoq.
(Ass.: Vivi M. Rosing).
- Vi har stiftet vores fore-
ning for at komme forned-
relsen til livs, siger Lars
Mathiassen, der er sekretær
i den nye officerforening,
KKAAP. (Foto: Vivi M. Ro-
sing).
26-nik ukiulik Ujuunnguaq
Heinrich kilisaatini aqu-
miut peqatigiiffittavanni
siulittaasuuvoq. - Kilisaati-
ni naalagassatut kalaallit
ilinniarsimasut 737-uvugut.
Taamaattumik tamatta-
luunniit ikigaluarutta suli
kalaallinik kilisaatini aqu-
miunik suliffisssaaleqiso-
qassaaq, oqaloqatigiinnermi
Uaatigut taama oqarpoq.
(ass.: Vivi Møller Rosing).
Den 26 årige Ujuunnguaq
Heinrich er formand for den
nye trawlerofficerforening. -
Vi er 737, der er uddannet
som trawlerofficerer. Derfor
vil der stadigvæk være nogle
arbejdsløse, selv om alle
trawlere bemandes med
grønlandske oflicerere, siger
han blandt andet i intervie-
wet. (Foto: Vivi Møller Ro-
sing).
Trawlerofficerer
stifter forening
Landstyremedlems ord grundlag for stiftelse af forening