Atuagagdliutit - 23.12.1991, Qupperneq 11

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 148 1991
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Forelskelse er
medfødt
Er det at kunne blive forel-
sket noget vi har i os lige fra
fødslen. Det er da ikke noget
vi skal lære at blive, medens
vi er små babyer - vel?
22-årig
Det grundlæggende i denne
som i andre følelser er sik-
kert medfødt. Men der sker
også meget i udformningen
af vort følelsesliv i de tidlig-
ste barneår.
Modtager man som lille
megen kærlighed fra foræl-
drene, bliver man også bed-
re udstyret til selv at kunne
føle og vise kærlighed for an-
dre.
For at tage et ekstremt
eksempel, så er det meget al-
mindeligt, at mennesker,
som kommer ind på en kri-
minel løbebane, har haft en
ulykkelig barndom uden
kærlighed.
Et andet eksempel er, at
hvis man er blevet slået me-
get af sine forældre under
opvæksten, så udvikler man
sig let til en person, der som
voksen er tilbøjelig til at gri-
be til legemlig afstraffelse.
Jeg er meget tør
Jeg lider af tørhed i hals og
mund. Den forekommer,
hvad enten jeg får medicin
eller ej. Det er så ubehage-
ligt, at jeg ofte vågner af det
om natten og må op og have
noget at drike. Har du et
godt råd for det?
B-T.
Der kan være mange årsa-
ger til den tørhed. Derfor
skal du undersøges af lægen,
så man om muligt kan finde
frem til ondets rod, og så er
det den, der skal kureres.
Jeg kan som eksempler
nævne, at sukkersyge og det
såkaldte Sjogrens syngdrom
med nedsat kirtelfunktion
kan give slem tørhed.
Hvad angår medicin, be-
høver tørhed ikke at komme
lige i relation til indtagelsen.
Visse slags nervetabletter
kan give det, og tørheden
kan godt holde sig i nogle
dage efter, at man har slugt
den sidste tablet.
Louise Métåq Kristiansen: - Inuiaqatigiit tamarmik aamma
kinguaassiuutitigut atornerlugaasimasut atomerluisima-
sullu saqqummertariaqarput tamannalu oqaluuseralugu.
(Ass.: Knud Josefsen)
Louise Métåq Kristiansen: - Hele befolkningen, også de som
har været udsat for seksuelle overgreb, og de, som gør det,
må stå frem og fortælle og tale om det. (Foto: Knud Josef-
sen)
Vi skal
ændre vore
sex-vaner
- Sex med børn er ikke acceptabelt,
siger Louise Måtåq Kristiansen
NUUK(LRH) - Louise Må-
tåq Kristiansen, som er tolk,
er meget fortørnet over ar-
tiklen i AG nummer 142, om
en pige på otte, som har væ-
ret udsat for seksuelt over-
greb fra en voksen.
- Jeg tror, alle bliver for-
tørnede over at høre om
børn, som bliver udsat for
seksuelt overgreb fra voks-
ne, uanset om det er fuld-
byrdet eller ej, siger Louise
Måtåq Kristiansen.
- Jeg ved godt, at man for
eksempel i Aasiaat har en
institution som forsøger at
hjælpe børn, som har været
udsat for seksuellet mis-
brug. Men det er ikke nok.
Vort land er stort, så der må
sættes ind mange flere sted-
er i landet, så vi i det mind-
ste kan hjælpe børn, som
har været udsat for sådanne
grusomme hændelser. Og
jeg mener, at hjælpen må be-
gynde med det samme, og
man må anstrenge sig for at
gøre andet ved det end blot
at tale om det. Hvis vi hjæl-
per hinanden, må det være
muligt at fmde en udvej.
- Hele befolkningen - også
de som har været udsat for
problemerne, for eksempel
forældre, og de, som har
prøvet det på egen krop, må
efter min mening stå frem
og tale om det. På den måde
kan man bedre stå sammen
og sammen stå frem og for-
tælle andre, hvor utilgiveligt
og uacceptabelt en sådan op-
førsel er.
Tavshed hjælper Ikke
vfølgelig ik
- Vi kan selvfølgelig ikke løse
alle problemerne på én gang,
men det er værre, hvis vi
holder mund med de uretfæ- '
Asannilersarneq inunnguusaagunarpoq ineriartomermilu aamma ilinniarneqarsinnaallu-
ni, AG-mi nakorsaq Erik Munster oqarpoq. (Modelfoto: Jørgen Sperling, Polfoto).
Forelskelse er nok medfødt, men den kan også læres hen ad vejen, siger AG’s huslæge Erik
Munster. (Modelfoto: Jørgen Sperling, Polfoto).
Asannilersarneq
inunnguusaavoq
Imaappa asannilersarner-
put inunnguuserigipput.
Imaaganilu meeraanitsinnit
ilinniartaripput - ilaa?
22-nik ukiulik
Tassani tunngaviusoq misi-
gissutsini allanisulli inunn-
guusaagunarpoq. Ukiunili
meeraaffigisatsinni siuller-
paani aammattaaq misigis-
sutsivut ilusilersorneqarta-
qaat.
Mikisunnguullunili anga-
joqqaanit asanninnermik
pissarsisarsimagaanni taa-
va aamma inunnut allanut
misigissutsinik asanninner-
millu pitsaanerusumik tak-
utitsisinnaalersarpugut.
Allakkqjaamik assersuu-
siussagaanni taava nalin-
ginnaasorujussuuvoq inuit
inuunerminni pinerluttu-
liortunngorsimasut pillu-
aatsumik meeraasarsimap-
put asanninnermik tunine-
qarneq ajortut.
Assersuut alla tassaavoq
meeraq alliartornermini an-
gajoqqaaminit isattarneqar-
tarsimasoq ineriartulersar-
poq inersimasutut inuuner-
mini timikkut annersaallu-
ni pillaaqqajaasunngortar-
luni.
Ila sianiutit
Nappaat upperisarsiornik-
kullu sunnerneqarneq pis-
sutigalugu sivisulaaqisumik
sianiutikka qjortunngivin-
nikuupput. Naggataanut ti-
minni assigiinngitsuni eqi-
sarneq/toortarnertut misin-
nartoq takkuttarpoq.
Ukiut marluk qaangiut-
tut taama peqqaarpoq; ma-
lunnaataali suli atorpakka.
Sunaassava taava?
Sa valimmiormiu
Allakkatit kisiisa tunngavi-
galugit oqarnissaq ajorna-
kusoorpoq. Imaasinnaavoq
eqqarsartaatsikkut taman-
na peqquteqartoq. Inuunin-
ni ajornartorsiorfioqisup
piflissami tamatumani
akiuussinnaanerit annikilli-
sissimavaa tamannalu ti-
mikkut malunnaatinik assi-
giinngitsutigut saqqummer-
soqarpoq, soorlu ass. uinik-
kut kapukarnermik. Anni-
laanganeq sivisuumik
atuussinnaavoq.
Ajoqutinut taasannut ti-
mikkut nappaa teqarneq pis-
sutaavissimanersoq erseq-
qissumik tassuuna takune-
qarsinnaanngimmat silatu-
saamerussaaq nakorsannit
misissorneqaruit piffissaqa-
Ieriaruit. Imaassinnaavormi
ammikkut misigissutsikkul-
luunniit nappaateqarsimas-
sasutit.
Nerver i laser
Sygdom og religiøs påvirk-
ning i en længere periode
rev mine nerver helt i laser.
Efterhånden kom der en
prikken mange, skillende
steder på min legemsover-
flade.
Nu er der gået to år siden
overgrebet; men jeg lider
stadig af og til af sympto-
merne. Hvad mon det er?
Færingen
Det er umuligt at sige med
sikkerhed på grundlag af
brevet. Men det kan udmær-
ket være psykisk betinget.
Den meget problemfyldte
livsperiode har nedsat din
modstandskraft, og det kan
give sig udslag i forskellige
legemlige symptomer, f.eks.
prikken og stikken i huden.
Nervøsitet kan godt holde
sig så længe.
Da jeg imidlertid ikke kan
afgøre med sikkerhed, om
der trods det nævnte ligger
en virkelig legemlig sygdom
til grund for generne, Adl det
være klogt ved lejlighed at få
din læge til se på dig. Der
kan f.eks. være en sygdom i
huden eller i følenerverne til
den.