Atuagagdliutit - 23.12.1991, Síða 12

NR. 148 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
rige ting, der sker os. Vi må
gøre alt, hvad vi kan for at
komme problemerne til livs.
Hvis vi ikke taler om proble-
merne og forsøger at gøre
noget ved dem, så kommer
vi jo ingen vejne.
- Jeg er i øvrigt helt over-
bevist om, at vi grønlændere
må ændre på vore sex-vaner.
Det kan ikke være rigtigt, at
det skal gå ud over vore
børn, som er de svage speci-
elt i denne sammenhæng.
- Men hvem ved, hvorfor
sådanne overgreb sker. Må-
ske mangler de personer,
der forgriber sig på børn,
kærlighed, eller måske er
det opdragelsen, der er no-
get i vejen med, men det kan
måske også have noget at
gøre med at være under-
trykt, hvis for eksempel et
menneske aldrig har fået lov
til at åbne sig helt.
- Men det er ikke kun på
det område, man i dag kan
se, at vi må ændre vore sex-
vaner. I dag kan man i
AIDS-debatten tydeligt se,
at vi må til at være mere på-
passelige. Og det er også vig-
tigt, at det kommer ind i
denne debat.
Forbryderne
AG: - Beskyttes forbryderne
for meget?
■ -Forbryderene er en del af
befolkningen og vil altid væ-
re det.
- Jeg siger det ikke, fordi
jeg accepterer det, de har
gjort. Selvfølgelig synes jeg,
det er tragisk, hver gang jeg
hører om en forbyrdelse og
tager stærkt afstand fra
den. Og vi reagerer alle for-
skelligt - også overfor for-
brydere. Hvis det lyder som
om, at forbrydere beskyttes,
så tror jeg det måske skyl-
des, at vi er begyndt at se på
forbrydere på en anden må-
de end tidligere. Vi ville nok
ikke få det bedre med os selv
eller leve roligere, hvis vi
straffede forbryderne med
»øje for øje og tand for
tand«.
- Men jeg synes også godt,
at man kan komme ind på,
hvordan vores retsvæsen
ser ud. Mange gange ser
man jo forbrydere, og det
kan også være seksuelt mis-
brugere, som bliver dømt til
en bøde, fordi man mangler
plads på anstalterne. Det
mener jeg, er alt for uan-
svarligt både for forbryde-
ren, som kan ende med at
blive vaneforbryder, og især
for barnet, som har været
udsat for en grusom oplevel-
se.
Hjælp dem
- Hvis vi skal kunne leve
med forbryderne igen, så må
de under behandling. Jeg
mener egentlig også at de,
som har cikaneret børn sek-
suelt, bør stå frem og fortæl-
le om deres følelser. Hvad er
det der går galt? Det er vi
selvfølgelig ikke vant til,
men måske har de noget at
fortælle, som vi kan bruge
til den videre hjælp. Det må
de personer, det drejer sig
om, vide bedst selv. Jeg me-
ner ikke, der er noget at væ-
re genert over. Jeg vil gerne
vide, hvad de tænker, og
hvad der har fået dem til at
reagere, som de gør.
- Man kan håbe, at det
hjælper, så forældre ikke be-
høver blive ved med at være
angste for, at børnene går
alene nogen steder. Jeg me-
ner, man bør råbe højt for at
få et samarbejde igang. Det
nytter ikke, at vi går rundt
og er nervøse hele tiden, si-
ger Louise Måtåq Kristian-
sen.
Ikkatilliineritnarrujuumminarput
- Qularutissaanngilaq uagut kalaallit atoqatigiinnikkut pissuserput allangortittariaqavikkipput,
Louise Måtåq Kristiansen isumaqarpoq
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
Kalaallit uuliamik
piginneqatigiiffiat
leverer olieprodukter fra importlageret »POLAROIL« i Fæ-
ringehavn med tankskib til grønlandske byer, der har havne
tankanlæg for modtagelse af skibsforsyning.
Uuliamit nioqqutissiat peqqumaasiveqarfimmit »POLAR-
OIL«-imit Kangerluarsorutsimiittumiit urniarsuartigut assar*!
torneqartarput Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut, umiarsuit
atorlugit pajunneqarnissaminnut umiarsualivinni tankeqar-
feqartunut.
Louise Måtåq Kristiansen: - Isumaqarpunga uagut kalaallit atoqatigiinnikkut ileqquvut
allanngortariaqartut. Uuarsinnaanngilaq meeqqatsinnut - sanngiitsunut tutsinneqassap-
pat - pingaartumik uanipineqartumi. (Ass.: Knud Josefsen)
Louise Måtåq Kristiansen: - Jeg mener, at vi grønlændere må ændre vore sex-vaner. Det kan
ikke være rigtigt, at det skal gå ud over vore børn, som er de svage - specielt i dette forhold.
(Foto: Knud Josefsen)
NUUK(LRH) - Louise Må-
tåq Kristiansen, nutserisoq,
Atuagagdliutini normu
142-mi niviarsiaqqap arfi-
neq pingasunik ukiullip
pinngitsaalineqangaj annera
pillugu narrujuummisima-
soq oqaloqatigaarput.
Kikkuusugulluunniit
narrujuummisaqaagut mer-
artavut ikkatiginiarneqarsi-
masut ikkatigineqarsima-
sullu tusaraangatsigit,
Louise Måtåq Kristiansen
Atuagagdliutinut oqarpoq.
- Nalunngilara soorlu
Aasianni meeqqat taamatut
atornerlunneqartarnerat
pillugu suliniartoqartoq.
Tamannali naammanngilaq
sineriassuatsinni taama
inuit avissaangatigaluta,
aammalu sineriammi sumi-
luunniit tusarsaajualersi-
mammat tamanna ileqqu-
palaaq. Piaartumik qanoq
iliuuseqartariaqarnerput
ilungersuunnerusariaqaler-
parput oqaluusererusaagin-
narnagit, ikioqatigiilluni
aallartikkaanni sunissaq
nalunarunnaartarpoq qa-
norlu aallarteriarnissaq.
- Uagut inuiaqatigiit su-
miluunniit inooqataasugut,
minnerunngitsumillu taa-
matut meeqqanik atorner-
luinermik inuit eqqorneqar-
simasut, soorlu angajoqqaat
inuillu taamatut misigisa-
qarsimasut pisariaqalersoq
imminnut tapersersoqati-
giinnissamik kissateqaru-
nik ammanerusumik sas-
sartariaqalersut, pissutsi-
nik taamaattunik qanoq
akuersaarinngitsiginermin-
nik paasissutissillugit inuia-
qatitik.
Nipangiinnartarata
- Ajornartorsiuterpassuagut
ataatsikkorsuaq aaqqissin-
naanngilagut, ajorneruvorli
oqallisigiinnariarlugit ni-
pangiuttarlugit allalu ajor-
nartorsiut taamatuttaaq pi-
lerlugu, takusinnaasatsin-
nik pissusipalaat tamakku
akiorniameqartariaqarput
timitaliiffigalugit. Mianer-
somerulernitsigut pinave-
ersimatinniarsinnaavagut,
tassami qanoq iliuuseqann-
gilluinnarnerup kingunera-
nik suliniarneq artornarne-
roqimmat.
- Qularutissaanngilaq ua-
gut kalaallit atoqatigiinnik-
kut pissuserput allanngor-
tittariaqavikkipput taama-
tut innarlutsigisoqartillu-
gut, meerartavummi pilliu-
tigineqaannarsinnaanngil-
lat inuttut atukkatigut pisa-
riaqartitat suulluunniit ma-
tussuserniarneqartassappa-
ta inuiaqatigiinni sanngiis-
suteqarnerusut atornerlun-
nerisigut.
- Kiammi sianigaa sunar-
piaq peqqutaanersoq taa-
maaliortarnermut. Immaqa
taamaaliortartorpassuit
asanninnermik pisariaqarti-
taminnik amigaateqartut,
immaqalu tamanna peror-
sagaanermiilli aallartissi-
masoq, aamma naqisimane-
qarsimanerujussuaq arlaa-
tigut peqqutaaqataasinnaa-
voq tassa inuk ammarnissa-
minut periarfissinneqann-
gitsoorsimasoq.
- Atoqatigiinnerup tun-
gaatigut pissuserput allann-
gortariaqartikkipputtaaq
allat aqqutigalugit nalunn-
gilarput, soorlu ullutsinni
AIDS pillugu oqallittarnerni
aamma erseqqissarneqartu-
artoq, tamakkua imminnut
attuumassuteqarput eqqar-
tussallugillu pingaaruteqar-
luinnarlutik.
Pinerluuteqartut
AG: - Pinerluuteqarsimasut
illersorneqarpallaarpat?
Pinerluuteqarsimasut
aammattaaq minnerunngit-
sumik inuiaqatigiinni
akuupput akuujuassallutil-
lu.
Pinerluuteqarsimasut
qujagalugit taama oqanngi-
langa, soorunami pinerlun-
neq sunaluunniit tusarlugu
avaanngunartaqaaq assi-
giinnginnattalu assigiinn-
gitsumittaaq qisuariaase-
qartarpugut oqaasipiloru-
jussuarluta allatulluunniit.
Pinerlussimasunillu illersu-
erpasippallaarutta imaan-
nerunnginnerluni inuiaqa-
tigiit akunnitsinni pinerluu-
teqarsimasunut isiginnit-
taaserput aUanngortilersi-
magipput, qanormi iliorsi-
manerisa ajoqataannik pis-
sagaluarutsigit toqqissilluta
inooqatigilernavianngila-
gut.
- Isumaqarpunga aamma
inissiisarfiit qanoq ittuuneri
tikkuameqartariaqartut.
Pinerluuteqarsimasummi
soorlu meeqqanik kinguaas-
siuutitigut atornerluisima-
sut ilaat allaat akiliisiinnar-
lugit pineqaatissinneqartar-
simapput tassa inissaqartin-
neqanngimmata. Tamanna
akisussaannginneruvallaa-
qaaq pinerluummillu ueri-
saatipalaavallaarluni assul-
lu toqqissinanngeqaluni
meerartavut eqqarsaatiga-
lugit.
Ikiorneqarllt
- Pinerlussimasut ilorraap
tungaanut saatinniarneqas-
sappata ikiorniarneqartari-
Grønlands Idrætsforbunds lotteri
TRÆKNINGSLISTE
1.-3. præmie:
1. præmie: 1035
2. præmie: 1882
3. præmie: 2323
4. -13. præmie -10 stk. lam:
4743 3858 4752 3394 4524
4473 4745 2713 4259 1883
15 - 500,- kr.:
1181 4129 613 2746 3368
852 1604 3140 1405 328
2131 2171 591 208 800
20 - 300,- kr.:
3887 1784 3701 3354 429
3070 2487 646 2451 808
327 413 3424 1632 78
1711 4360 4847 2057 1684
20 - 200,- kr.:
737 2676 1190 1534 37
1555 3081 2197 147 4020
986 2786 2362 3259 1896
3530 220 2639 4258 3447
32 - 2 kg. kaffe:
3638 4827 1553 428 2872
2270 1719 176 3525 4427
2598 2787 3123 35 275
4607 61 3203 2614 2661
1880 1308 3065 443 374
2893 3761 1347 3702 1547
4719 1174
aqarput.
- Uanga isumaga naaper-
torlugu pinerluuteqarsima-
sut soorlu meeqqat kingu-
aassiuutitigut atornerlufiu-
git, pinngitsaaliillutik alla-
tullu nipaapallaartut. Na-
lunngilarput sungiusimana-
tigu taamaaliorsim asunik
saqqummertoqartarnera,
immaqa uummammioqara-
luarput suliniarnissami ilu-
atinnaateqarsinnaasunik
namminermi iliortuulluni
iliorfigisaallunilu allat oqa-
lorusaaginnartut sianiginn-
gisaat nalunannginnerus-
sapput. Qanimut pissutsi-
nik nalunngisallit isummat
tusarusukkaluarpakka. It-
toornartoqanngilaq.
- Attuumassuteqartummi
ammanerulernissaat pisari-
aqarnerpaajuvoq. Siumut
isumakuluuteqarluni nuan-
niinneruvoq meerartavum-
mi toqqissisimallutik su-
munnarsinnaasariaqarput,
angajoqqaammi sulipput
nammineertariaqartartullu
amerlaqalutik, taamaattu-
mik ikioqatigiinnerulernis-
samik suaassalluni piuma-
saqarpallaamerunngilaq,
Louise Måtåq Kristiansen
oqarpoq.