Atuagagdliutit - 13.03.1992, Síða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 31 1992
iiininniiiiininimiiiinnniimnriiinin-nininiiiiimninnniiiin-innn'innniiirinHiniiiriiriiiiinnnrnnniniiTnmminnnniiMinnnnnim
NALIGIIPPAT?
KNR’P SIULERSUISUINI siulittaasup, revi-
sor Jørgen Labansenip, Sisimiut, aallakaatit-
sinerup unitsikkallartarnissaannik naalaar-
tartunut qunusaariuamini qatsulluinnarpaa.
Ima qasutigaaq maanna tamatta qunusaaler-
luta tunuarumalluni.
TAMANNA PILLUGU - paasinnittaaseq naa-
pertorlugu - qanorluunniit isumaqartoqarsin-
naavoq, naak tamatigut soqutiginarnerusara-
luartoq inuit uninngaannarumallutik qunu-
saarigaangata.
Naatsumik oqaatigalugu Jørgen Labansen
isumaqarpoq akissarsiani annikippallaartoq.
Radioaviisikkut nalunaaruteqarpoq siulittaa-
sutut akissarsiaq 42.000 koruunit suliamut
naapertuullugit annikippallaartut. Taamaas-
sinnaavormi. Siulittaasutulli akissarsiassari-
titaasoq taanna siulittaasup pissarisaatut an-
gitigaaq.
NÆH, JØRGEN LABANSENIP mikrofonik-
kut ammasukkut akissarsiatigut pinngitsaa-
liiniamera ugguuna taamaallaat soqutiginaa-
teqarpoq, tassa namminersorlutik inuutissar-
siuteqartunit pisortanilu atorfeqartorpassu-
arnit, pisortatigoortumik siulersuisut, styrel-
set, ataatsimiititaliat nævnillu amerlasoor-
passuit inuttaaffigineqartut akornanni pissut-
sit imminnut assersuummagit. Tassanimi
inuit akornanni assigiinngissuteqarpoq. Pi-
sortani atorfillit siulersuisuni sulinertik suli-
nerup nalaani ingerlassinnaavaat taamalu pe-
qatigitillugu siulersuisunut ilaasortaanermut
imalt. - ilaasortaanernut akissarsiassarititaa-
junnartut pisinnaallugit - tassungalu atatillu-
gu aamma namminersortumik suliffimmi su-
lisut - suliffimminnit qimagusimanerminnut
aningaasatigut pissarsissutigissanagu. Alla-
tut oqaatigalugu erseqqilluinnartumik im-
mikkoortitsisumik iliortoqarpoq.
QUISAAKUJUTTUMIK OQARTOQARSIN-
NAAVOQ ajomartorsiut immaqa taama atsi-
ginngitsoq tassami politikerit atorfillillu siu-
lersuisunut styrelsenullu assigiinngitsunut
imminnut inissikkajuttarmata - pingaartumik
suliassaqarfinnut akissarsiassaqarfiusinnaa-
sunut.
Tamanna eqqarsaatigalugu Jørgen Labansen
ilumoorsimasinnaavoq pisortani atorfillit atu-
garissaarnerulluinnartut. Eqqissivillutik siu-
lersuisut inaanni qiviimmiannguarlutik ingil-
luartitaaginnarsinnaapput, suliatik qimaan-
narlugit, akissarsiaqarlutik ilaasortatullu
akissarsiarisinnaassatik ilanngullugit. Aker-
lianilli namminersortumik suliffimmi sulisup
akissarsiamigut ilanngaaffigineqartamini
naammagiinnarsinnaavaa akissarsiassaralua-
minnik taarsiivigineqaratik, taamatullu nam-
minersortumik suliffiuteqartup suliffiutini qi-
massimasariaqartarlugu nammineq akilerlu-
gu-
SOORUNAMIINOQARPOQ oqarissunik so-
orlu ima oqarsinnaasunik: - Ilami namminer-
sortut namminneq nalunngilaat suut piuma-
saqaataanersut siulersuisut inaanni naqqit
qillersarsimasut iserfiginngikkallaramikkilli.
Aap, erseqqilluinnartumilli assigiinngissut
atuuttoq tamatumuuna peemeqavinngilaq,
tamannalu aamma pissutigalugu namminer-
sortorpassuit siulersuisunut assigiinngitsu-
nut ilaasortanngomiarneq ajorput - politike-
rit atorfillillu akissarsiatigut mangiaajuartut
akornanni naatsorsuutigineqassagaluarunik.
TAMATUMUUNA AAMMA naalakkersui-
sut siulittaasuata Lars Emil Johansenip
»Namminersortut periarfissittariaqaraluar-
pai«. Imaassinnaammammi tamakku silataa-
niit silaannarimmik supoomeqarunik naam-
massisaqarluamerusinnaasassasut, maanna
soorlu imminni imminnullu ataatsimiigiaqati-
giittartut.
Ungasinngitsukkut misigaarput Kalaallit Nu-
naanni takomariaqamerup iluani suliaqartoq
tamatumanilu paasisimasaqarnerpaat ilaat
anisitaasoq takomariaqamikkut ineriartortit-
sinermi selskabiliortoqarmat. Tassanngaan-
naq atorfissaarutinneqarpoq. Taarserluguli
inuutissarsiornikkut pisortaqarfimmi direk-
tøri namminersornerusullu eqqumiitsulior-
nikkut siunnersortaat piginneqatigiiffiup siu-
lersuisuinut isertinneqarpoq.
TASSUNGALU ATATILLUGU soorlu anga-
latitsinermik misilittagaqarluartut ilaat ima
oqamisoq: Toornaarsuk namminersorneru-
sut eqqumiitsuliomikkut siunnersortaat sel-
skabimi tassani susoruna? - Apeqqut tassun-
ga attuumassuteqavissuuvoq.
Ajomartorsiut soqutiginaatilik Jørgen Laban-
senip eqqorpaa, tamatumunngali periaaseq
atomeqartoq iluarinarpallaanngilaq. Tunuar-
niarluni qunusaarisariaqanngikkaluarpoq tu-
nuaannartariaqaraluarlunili.
QUNUSAARUTIT SULINERMUT periaatsi-
tut naammassisaqarnarpallaarneq ajorput,
qunusaaruteqassagunili radiop ingerlanne-
qarneratigut siulersuisunut qunusaarutigiin-
nartariaqaraluarpaa nammineq kukkuner-
siuisutut atorfilittut KNR’p ingerlatsinikkut
naatsorsuutai misissorluarnerujumallugit
aallakaatitsiunnaarallartarnissat pinngitsoor-
niarlugit.
Aamma qupp. 6-imi allaaserisaq atuaruk
LIGE ELLER ULIGE?
FORMANDEN for KNR’s bestyrelse, revi-
sor Jørgen Labansen, Sisimiut, er blevet godt
og grundigt træt af at true lytterne med sen-
depauser i en lang uendelighed. Han er så
træt, at han nu truer os alle sammen med at
gå.
DET KAN MAN så - alt efter temperament
og behag - mene, hvad man vil om, selv om
det altid er mere interessant, når folk truer
med at blive.
I ALT KORTHED mener Jørgen Labansen,
at hans vederlag for at true med tavs radio er
for lille. Han har via Radioavisen meddelt, at
formandshyren på 42.000 kroner er for be-
skeden i forhold til ulejligheden. Og det kan
han måske have ret i. Men formandsvederlag
har nu engang den størrelse, som formands-
vederlag har.
NÆH, JØRGEN LAB ANSENS lønpression
for åben mikrofon er egentlig kun interes-
sant derhen, at han drager en sammenligning
mellem private erhvervsfolk og de mange
offentligt ansatte, der befolker det offentliges
talrige bestyrelser, styrelser, udvalg og
nævn. Her er der nemlig forskel på folk. De
offentligt ansatte kan passe bestyrelsesarbej-
det i arbejdstiden og iøvrigt samtidig score de
eventuelle vederlag, som bestyrelsesposten
eller -posterne måtte kaste af sig. Men de
private erhvervsdrivende - og for den sags
skyld de privatansatte - må forsømme deres
virksomhed eller job uden nogen form for
økonomisk kompensation.
SAGT PÅ EN anden måde, så finder der en
klar forskelsbehandling sted.
LETTERE GALGENHUMORISTISK kan
man så sige, at problemet måske ikke er så
stort, fordi både politikere og embedsmænd
har en udpræget tilbøjelighed til at placere
sig selv i diverse bestyrelser og styrelser -
Og navnlig i de foretagender, hvor der er
mulighed for at gramse lidt vederlag til sig.
OG MED DET in mente kan Jørgen Laban-
sen for så vidt have ret i, at de offentligt
ansatte er klart begunstiget. De kan roligt
sætte sig til rette i bestyrelsesværelseme
rundt omkring, forsømme deres arbejde, hæ-
ve deres løn og indkassere det eventuelle
vederlag. Omvendt må den privatansatte fin-
de sig i lønfradrag uden nogen form for er-
statning for tabt arbejdsfortjeneste, ligesom
den private erhvervsdrivende må acceptere
at forsømme sin virksomhed for egen reg-
ning.
SÅ ER DER selvfølgelig de skarpsindige folk,
der kan finde på at sige: - Jamen, de private
kender jo betingelserne, før de træder ind på
bestyrelsesværelsernes bonede gulve.
JA VIST, MEN det fjerner ikke det helt åben-
bare ulighedsprincip, der eksisterer, og som
ganske givet afholder mange private fra at
indtræde i diverse bestyrelser - når de ellers
kan få lov at komme i betragtning blandt
politikere og bengnavende embedsmænd.
OGSÅ PÅ DET område burde landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen »Gi’ de private en
chance«. Det kunne jo godt være at frisk pust
udefra kunne sætte lidt fut i fejemøjet og lidt
skub i Tordenskjolds soldater, der for øje-
blikket går til møde med hinanden og hos
hinanden.
FOR KORT TID siden oplevede vi, hvordan
én af de folk, der har arbejdet mest med
turisme i Grønland og ved mest om emnet,
blev sat udenfor døren, da der endelig skulle
etableres et turistudviklingsselskab. Pludse-
lig var der ikke længere brug for ham. I sted-
et rykkede direktøren for erhvervsdirektora-
tet og hjemmestyrets kunstkonsulent ind i
selskabets bestyrelse.
SOM EN GARVET mand fra rejsebranchen
tørt spurgte ved den lejlighed: - Hva’ fa’en
laver hjemmestyrets kunstkonsulent i det
selskab? - Faktisk et meget relevant spørgs-
mål.
EGENTLIG HAR JØRGEN Labansen rørt
ved et interessant problem, men måden, han
har rørt ved problemet på, er egentlig ikke
særlig sympatisk. Han burde ikke true med
at gå, men blot nøjes med at gå.
NU ER TRUSLER ikke nogen særlig frugt-
bar arbejdsmetode, men skulle han endelig
true med noget, kunne han nøjes med at true
radioens driftsledelse med at han som revi-
sor af profession ville se lidt nærmere på
KNR’s driftsomkostninger i et forsøg på at
afværge de truende sendepauser.
Se også artiklen side 6