Atuagagdliutit - 13.03.1992, Side 5

NR. 31 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
li:

x:x:x:x>:x:x:::x:x:x:x:::x;::x:x:x:x
- Syfilis, gonorré AIDS-ilu eqqarsaatigisarpakka, Kalaallit
Nunaanni nuleerneq nakorsamut allappoq.
- Jeg spekulerer meget på syfilis, gonorré og AIDS, skriver
den nervøse enkemand i Grønland. (Modelfoto: Jørgen Sper-
ling)
Kalaallit
Nunaanni
nuleerneq
Utoqqaavunga nuleerneq
Kai. Nunaanni najugalik.
Ukiut arlallinngorput paasi-
gakkuli usuga allanngortoq.
Soorlumi akuttunngitsumik
ikeqartartoq nuuani amer-
taa kingumut pisikkaangak-
ku aatsaat takuneqarsin-
naasarluni.
Arlaleriarlunga nakorsi-
artarpunga. Annilaangatigi-
sariaqanngitsoq oqarpoq
tarnummUlu tunillunga.
Taava illoqarflmmut alla-
mut nuuppunga allamillu
nakorsaqalerlunga. Aamma
taamatut oqarflgaanga kin-
guaassiuutikkullu nappaa-
taannginnerarlugu.
SulUi takkuttarpoq na-
korsallu ikiu ussinnaannge-
riarmata nammineerlunga
Kalaallit Nunaanni naasar-
tunik nakorsaasiortarpunga
iluaqutaasorisannik.
Soorunami syfilis, gonor-
ré AIDS-ilu eqqarsaatigisar-
pakka.
Annilaangasoq
Nappaatit taakku pingasut
taasatit pillugit annilaanga-
teqartaruit puiuinnarsin-
naavatit. Arlaannaalluun-
niit ukiut arlallit ingerlane-
ranni utertuartumik usum-
mi allanngortitsineq ajor-
put.
Taama sivisussuseqarne-
ranut aamma takussutis-
saavoq annertunerusumik
nappaateqanngitsutit, taa-
maassimaguimmi napparsi-
masorujussuanngoriisaga-
luarputit toqoreerlutilluun-
niit. Nakorsat m arluk eqqis-
sisareersimappatit paasisin-
naasariaqarpat annilaanga-
tissaqanngitsoq.
Sunaanersoq erseqqissu-
mik oqaatigisinnaanngilara
usuut takusimatinnagu.
Eqqoriaassaguma herpesiu-
soraara, tassa anillattoor-
neq virusimik pissuteqartoq
»ikeqarfiani« sianiutiniittu-
nik. Nappaat taanna ajorun-
naarsinneqarsinnaanngi-
laq, ilaannikkulli isumami-
nik peeruttarluni.
Naasunit nakorsaasiat
»sunniuttarnerat« peqqute-
qarpoq herpesit takku si-
maann geriarlutik sap. ak
1-2 qaangiukkaangata tak-
ku teqqittar am ik. Taamatut
ingerlaannartussaassaaq
naak nammineq sanaatit
atortarukkit atortanngikka-
luarukkiUuunniit.
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Miinster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik 'Miinster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Enkemand i
Grønland
Jeg er en ældre enkemand,
der bor i Grønland. For flere
år siden opdagede jeg en æn-
dring ved min penis. Det var
ligesom et sår, der kommer
med jævne mellemrum, og
som kun kan ses, når jeg
trækker forhuden tilbage.
Jeg gik til læge nogle gan-
ge. Han sagde, at det ikke
var noget at være nervøs for
og gav mig en salve.
Så flyttede jeg til en anden
by og fik en ny læge. Han
gav mig samme besked og
afviste, at det kunne være
en kønssygdom.
Men det kommer stadig
regelmæssigt, og da lægerne
ikke har kunnet hjælpe, har
jeg nu fremstillet noget me-
dicin selv af grønlandske
planter, som jeg synes gav-
ner.
Men jeg spekulerer selv-
følgelig på syfilis, gonorré og
AIDS.
Den nervøse
Hvis den nervøsitet skyldes,
at du flygter, at det kan væ-
re en af de tre nævnte syg-
domme, kan du roligt slå
den tanke ud af hovedet. In-
gen af dem giver en gennem
flere år jævnligt tilbageven-
dende forandring på penis.
Den lange varighed viser
også, at det ikke kan være
noget alvorligt, du fejler, for
så ville du for længst have
være meget syg eller måske
død. Når to læger har beroli-
get dig, må du kunne forstå,
at der ikke er noget at være
bange for.
Hvad det er, kan jeg ikke
sige med sikkerhed, når jeg
ikke har set på penis. Men
skal jeg gætte, er det nok
herpes, altså et udslæt, der
skyldes et virus, som sidder
i nerver til det sted, hvor
»såret« optræder. Den syg-
dom kan ikke helbredes,
men forsvinder undertiden
af sig selv eftehånden.
Plantemedicines »virk-
ning« kan skyldes, at herpe-
sudbruddet som regel kun
varer 1-2 uger, og så er sted-
et normalt indtil næste ud-
brud. Det ville altså måske
gå sådan, hvad enten du
bruger hjemmebrygget eller
ej.
- Uagut Aaqami sulisuusugut misilittakkagut ilisimasagullu ingerlateqqikkusuppagut, Fie
Hansen allappoq.
- Vi der arbejder på Aaqa, vil gerne give vores viden og erfaring videre, skriver Fie Hansen.
(Foto: Knud Josefsen)
Perorsaasut amerlanerusut
All.: Fie Hansen, Nuummi NPIP-p siulittaasua
Nakorsaanerup Jonna Ja-
kobsenip AG-mi oqarnera
assut PIP-mi nuannaaruti-
galugu atuarparput, oqar-
mammi tarnikkut nappaa-
tillit sullinneqarini isuma-
ginninnikkut perorsaasut
amigaataasut. Uagut aam-
ma isumaqarpugut peror-
saasut inunnut taakku-
nunnga neqeroorutissaqar-
tut, pingaartumik nakor-
saatitornerat napparsima-
nermikkullu katsorsarne-
qarnerat isumannaarneqar-
simagaangat.
Ajorunnaarsissinnaann-
gilagut, nappaateqaraluar-
lutilli napparu ttornermik
nalaani pisinnaasamikkut
annaasimasaat aallaaviga-
lugit sungiusaqqinnerisigut
inooqataalerseqqissinnava-
gut. Uagut perorsaasutut
suliassarput tassaavoq inuit
taakku allatulli naleqarluar-
tumik inuuneqarnissaat aq-
qutissiuutissallugu, allam-
mi inooqataasut puigortar-
massuk inuit taakklu aam-
malissaaq inuttut naleqar-
luarlumik inooqataanissa-
minnut pisinnaatitaaffeqar-
mata.
Isumaga malillugu ajor-
nartorsiutit marluupput.
Siullermik: nunatsinni
perorsaasutut ilinniarsima-
sut amigaataapput. Ukiut
tamaasa nutaat ilinniartin-
neqartaraluarput, suliar-
pulli sutut pingaaruteqann-
gitsutut isigineqarpoq, akis-
sarsiakititaaqalutalu. Taa-
maammat perorsaasutut
ilinniarsimasorpassuit alla-
mik akissarsiarissaafiune-
rusunik suliffeqalersarput.
Aapassaanik: Tarnimik-
kut nappaatillit/niaqulaar-
tut inuiaqatigiinni ilisima-
saqarfigineqanngippallaa-
qaat, allaallu ilaasa ersigi-
sarlugit. Allaammi imaap-
poq Ilinniarfissuarmi atuar-
tut ilaasa inunnik taakku-
ninnga naapitsinissartik an-
nilaangagisarlugu.
Perorsaasut suhamut ta-
matumunnga soqutiginni-
lersinniassagaanni Ilinniar-
fissuaq tassanilu iliinartitsi-
sut suliassaqarfimmik ta-
matuminnga paasinnitsin-
niartariaqarput. Uagut ul-
luoq unnuarlu paaqqinn-
fiinni suhsuusugut ilinniar-
titaanikkut amigartumik
soqutigisaqarneq malugi-
sarparput. Sulianik tamak-
kuninnga sapinngisaqareer-
sut sulisorineqanngippal-
laaqaat.
Aaqami sulininni misigi-
sarapara taamatut suliniar-
neq »nutaangaarami« ilin-
niarluarsimasutut siunner-
suisinnaasunik nutaanillu
isummersuisinnaasunik
pissarsiniarneq ajornakuso-
oqisoq. Pikkorissartitsinis-
sarli ilisimasanillu tamatta
pigisatsinnik allanut inger-
latseqqittarneq pingaarto-
rujussuartut isigaarput.
Najugaqatigiiflmni tama-
ni perorsaasoqalernissaanik
Jonna Jakobsenip takorluu-
gaatut pisoqassappat sulif-
finni taamaattumi sulineq
pilerinaminngortittariaqar-
poq. Uagut tamakkuninnin-
ga suliaqareersugut Ilinni-
arfissuullu tamanna isuma-
gisassaraarput. Soorunalu-
mi nuannissagaluaqaaq
inuiaqatigiit isumaqalersis-
sinnaagaanni suliaq taanna
allatigullu perorsaasutut
sulineq suliamut naleqqut-
tumik akilersomeqartaria-
qartoq.
KOMMENTAR
Af Egon Sørensen
Kunsten at
kritisere
Vi søger altid mod at opnå balance i tingene. Det
paradoksale er imidlertid, at den udvikling, vi også
gerne tager del i, skabes af ubalance. På den måde
vandrer vi fra grøft til grøft, fra ubalance mod balan-
ce. Når balancen er nået, begynder vi at kede os,
hvorefter vi ødelægger den og befinder os i en ny
ubalance, som så skal bringes til at balancere.
Drivkraften bag hedder kritik. Selvkritik, kritik af
andre, kritik af utalte sandheder o.s.v. Nu er ord ikke
altid dækkende, og så må vi hæfte nogle flere på for
at udtrykke, hvad vi tænker. For kritik er ikke bare
kritik. Der er positiv kritik og negativ kritik. Og er
man træt af at være positiv, kan man jo i stedet være
konstruktiv og udøve konstruktiv kritik.
Hvad sker der, hvis kritiken er negativ? Så sker det
modsatte af det, vi ønsker. Negativ kritik af ubalance
fører ikke til balance, men til mere ubalance. Det
svarer til at optø dybfrostvarer ved at putte dem i
fyseren, eller at slukke en ildebrand med benzin.
Hvad er så positiv kritik? Jo, den fører til begge
parters vækst og ingens undertrykkelse. Ikke noget
ringe spørgsmål at stille sig selv, inden pisken svinges.
Kritik er en magtfuld metode på godt og ondt. Den
virker altid, selvom den oprindelige hensigt ikke altdi
opnås. En kritik, der sprutter af negative udladninger
kan egentlig betragtes som et uddrag af en sygejour-
nal om den, der fremsætter den.
Den positive kritik sætter noget i gang, skaber ny
viden og en større erkendelse. Det er netop det, der
gør den positiv.
Her vil nogen selvfølgelig hævde, at positiv kritik
ofte bliver opfattet negativt af modtageren, og det er
jo rigtigt. I nogle situationer virker kritik ikke, og da
er det meningsløst at fremsætte den. Så må den på-
gældende leve med konsekvensen af sine handlinger.