Atuagagdliutit - 13.03.1992, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 31 1992
mmmsmm
- Ukiut pingasut matuma siorna isumaqarsimanngikkalu-
arpunga Kalaallit Nunaanni najugaqarsinnaallunga. Maa-
nimi kulturikkut neqerooruterpassuaqanngilaq, kiserlior-
nartutullu misigisimanarsinnaalluni. Kisianni uiga peqati-
galugu sumiluunniit najugaqarsinnaavunga - aamma Nord-
polimi, Anna-Maja Alhhohn oqarpoq. (Ass.:KnudJosefsen).
- For tre år siden troede jeg ikke, at jeg kunne bo i Grønland.
Her er ikke mange kulturtilbud og man kan hurtigt føle sig
indelukket. Men sammen med min mand kunne jeg bo h vor
som helst - også på Nordpolen, siger Anna-Maija Ahlholm.
(Foto: Knud Josefsen).

mmmmm
TIL NYE ABONNENTER
Tegn et abonnement - og få
derudover AG fremsendt

i hele april måned, til en person
du vælger
Et abonnement på AG fra 1. april til
30. september 1992 koster kun Kr. 675,-.
Som abonnent på AG kan du for kr. 156,-,
også få Politiken Weekly hver mandag.
»a mwi mm mxmm
□ Ja tak, Jeg vil gerne abonnere på AG.
Q Ja tak, jeg vil også gerne abonnere på Politikken Weekly.
Kr._______________
□ Vedlagt i cbeck.
□ Indsat i Nuna Bank konto 120-00-26973
Q Indsat i Grønlandsbanken konto 150.424-7
□ Indsat på girokonto 9 06 65 70
Navn:__________________________________________________
Adresse:.
ATUAGAGDUDTIT
GRØNLANDSPOSTEN
By:.
Tlf.
----------------------- I
Kuponen tremsendes bl Atuagagdliutit, Box 39,3900 Nuuk. Tit. 210 83. Fax 2 31 47. |
Skik følge eller land fly
Vi vil gerne lære skik og brug i Grønland at kende. Før er det for nemt bare
at fare ud og kritisere, siger Anna og Anna-Maija fra Finland
NUUK(EH) -1 Nuuk bor to
finske kvinder. Den ene, An-
na, er bibliotikar og arbejder
på Handelsskolens biblio-
tek. Den anden, Anna-Mai-
ja, er cand.mag. i engelsk og
svensk. Hun underviser på
GU.
»Ring dog til SANA og
spørg om der er arbejde. Jeg
er nysgerrrig efter at se
Grønland«, sagde finske An-
na Zeuthen-Aagaard til sin
danske mand for tre år si-
den. Hendes mand er psyki-
ater og var træt af sit arbej-
de. Han havde tidligere ar-
bejdet i Grønland og havde
fortalt Anna om sine ople-
velser. Anna’s mand fik job
med det samme, og familien
flyttede til Nuuk.
- Jeg ville gerne opleve no-
get. Min mand havde fortalt
så meget om sin tid i Grøn-
land, og de mennesker han
kendte der. Nu har vi boet
her i tre år, og jeg kan ikke
sige, hvornår vi skal tilbage,
men hvis det stod til mig
skulle vi blive her. Her har
Finland
Finland dækker et areal
på 337.032 kvadratkilo-
meter og er dermed næ-
sten ni gange så stort
som Danmark. Finland
grænser op til Sverige,
Norge og SNG. Der bor
godt fem millioner men-
nesker i Finland, heraf
godt en halv million i ho-
vedstaden Helsinki.
Finland har skær-
gårdskyst, fjelde og klip-
per, og der er masser af
søer og skov i Finland.
Træerne dækker 65 pro-
cent af Finlands areal,
søerne dækker ni pro-
cent. Finland har polar-
klima mod nord og fast-
landsklima i resten af
landet.
Størstedelen af befolk-
ningen taler finsk, i en-
kelte områder på Vest-
kysten og sydkysten tales
der svensk. Den lille be-
folkningsgruppe, samer-
ne, der lever i Nordfin-
land, taler samisk.
Træindustrien er vig-
tig. Transporten af træet
fra savværkerne foregår
ved flådning på floderne
og søerne. Derudover
handler Finland med
maskiner, transportud-
styr og tøj.
I 80’erne var Finland
blandt én af verdens rige-
ste nationer, men økono-
mien er gennem de sene-
re år blevet dårligere og
dårligere. Udlandsgæl-
den er enorm og handlen
med den vigtigste han-
delsparter Sovjetunio-
nen, nu SNG, er gået i
stå. Arbejdsløsheden er
12,5 procent og ejen-
domspriserne er faldet
drastisk. Finland er nu
på vej ind i EF.
Regeringen i Finland,
der er en republik, er
centrumdemokratisk.
Den nuværende præsi-
dent er Mauno Koivisto,
han blev valgt i 1982 og
genvalgt i 1988.
jeg fået mit ønskejob og lært
en masse mennesker at ken-
de. Sverige er mere stift, det
er svært at lære folk at ken-
de. Her har jeg lært to folke-
slag at kende, det danske og
det grønlandske. Vores søn
er også utrolig glad for at
være her. Han føler, at
Grønland er hans hjem.
Anna Zeuthen-Aagaard
boede i Sverige, før hun flyt-
tede til Grønland. Anna hav-
de været arbejdsløs i tre år.
Det er i alt 15 år siden, at
hun rejste fra Finland.
- Dengang ville jeg bare
have kufferten pakket og af-
sted ud i verden. Det var ik-
ke meningen, at jeg skulle
komme så langt væk fra Fin-
land. Det er ikke noget, jeg
har planlagt på nogen måde.
Kunne bo alle steder
Anna-Maija var første gang i
Nuuk for tre år siden. Hun
skulle deltage i et tre ugers
kursus på Ilisimatusarfik.
- Dengang forestillede jeg
mig ikke, at jeg kunne bo i
Grønland. Der er ikke man-
ge kulturtilbud, og man kan
hurtigt få fornemmelsen af
at være indespærret, siger
Anna-Maija.
Under sit første ophold i
Nuuk, mødte Anna-Maija
sin nuværende mand. Hun
tog tilbage til Finland, men
forelskelsen fik hende til at
flytte til Nuuk permanent
for godt halvandet år siden,
på trods af hendes fornem-
melse af at hun ikke kunne
bo i Grønland.
- Nu kan jeg godt lide at bo
her. Men det er ikke så me-
get på grund af Grønland,
som på grund af min mand.
Jeg tror, at jeg kunne bo
sammen med ham på Nord-
polen eller i Zimbabwe - jeg
ville være lykkelig under al-
le omstændigheder.
- Jeg kan også godt lide at
bo her. Jeg kan i det hele
taget ikke lide at kritisere
alt for meget, før jeg rigtigt
kender tU forholdene et
fremmed sted. Alt for mange
har lynhurtigt en mening
om alting, inden de overho-
vedet har set sig omkring.
Jeg synes ikke, at man skal
glemme, at man er en gæst
her. At man skal prøve at
lære landets skik og brug at
kende og acceptere den må-
de, man gør tingene på her,
siger Anna.
Smækker røret på
Både Anna og Anna-Maija
klarer sig med dansk.
- Men der opstår stadig
misforståelser. Jeg opdager
tit, at folk ikke har forstået
et muk af, hvad jeg lige har
sagt til dem. De siger bare ja.
Så nu har jeg fundet ud af,
at jeg skal stille et par
spørgsmål for at være helt
sikker på, at dem jeg taler
til, er med, siger Anna-Mai-
ja.
- Det værste er at ringe til
nogen. Jeg har flere gange
været ude for, at folk bare
smækkede røret på, fordi de
ikke forstod, hvad jeg sagde,
siger Anna.
- Det er især grønlænder-
ne, der har svært ved at for-
stå os. Danskerne er vant til
at høre svensk. Det er klart,
at vores udtale lyder lidt
mærkeligt for grønlænder-
ne, der ellers er gode til
dansk. Det er en af de ting,
der har slået mig, at de fleste
grønlændere her er dobbelt-
sprogede, men danskerne
overhovedet ikke gør sig no-
gen anstrengelser for at læ-
re grønlandsk, siger Anna-
Maija.
- Men selv om grønlæn-
derne er gode til dansk, ople-
ver jeg alligevel tit på GU, at
de får problemer. For een
ting er at tale hverdags-
dansk. Noget andet er plud-
selig at skulle forstå svære
udtryk i biologi eller fysik.
Så kan de ikke klare sig og
falder fra.
Grønlandiseringen har
faktisk betydet, at en stor
gruppe af de unge grønlæn-
dere falder fra og ikke bliver
læge, jurist eller andre vigti-
ge ting. Det viser noget om,
at det er utroligt vigtigt at
lære sig sprog i sådan et lille
samfund.
Alt det grønne
AG: - Savner I Finland?
- Jeg savner min familie,
siger Anna.
- Men jeg har jo selv valgt
at sige farvel til det tætte
forhold til min familie, og ef-
ter femten år har jeg heller
ingen finske venner tilbage.
Det kan man ikke have over
så lang afstand.
- Jeg savner forår, alt det
grønne, træerne, og at kun-
ne samle svampe i skoven
om efteråret. Årstidernes
skiften. Men jeg er ikke ty-
pisk finne. Jeg kan ikke lide
vodka, sauna og ski, siger
Anna-Maija.
AG: Men hvordan er den ty-
piske finne?
- Den typiske finne er me-
get patriotisk. I vores lands-
del tæt ved Kuopio taler
man meget, men ellers er
finnerne et meget tavst fol-
kefærd. For eksempel den
finske mand. Han taler kun
meget lidt, og når han ende-
lig siger noget, er det han
skal sige nærmest i form af
en officiel udtalelse, siger
Anna-Maija.
Viser følelser
- Det finske temperament
er også ret specielt. I Sverige
har vi ry for at slås og drikke
og have let til kniven. Alt det
synes vi selvfølgelig er
stærkt overdrevet. En finne
er glad, når han er glad. Og
ked af det, når han er ked af
det. Man viser sine følelser
og er ærlig. Ved første øje-
kast kan en finne virke tilba-
geholdende, men det er kun
lige indtil de første ord er
faldet.
Finland er et meget luk-
ket samfund. Der er tendens
til racisme, for eksempel er
det meget svært at få en ar-
bejdstilladelse. Før i tiden
tog mange furnere til Sveri-
ge for at finde arbejde. Der-
for bor der stadig godt
200.000 furnere i Sverige.
AG: - Er der nogensinde no-
gen, der spørger: »Hvor
kommer du fra?«
Det er egenligt ret sjæl-
dent. Men selv om folk ikke
spørger til Finland, så har
jeg hele tiden Finland i mit
hjerte. Jeg er stolt over at
være finne, og jeg ved, at det
er noget, jeg har helt for mig
selv. Men jeg er alligevel lyk-
kelig uanset, hvor jeg bor,
siger Anna.
Finland
Finland 337.032 kva-
dratkilometerinik angis-
suseqarpoq, taamaalillu-
nilu Danmarkimit qulin-
giluariaatingajammik
anginerulluni. Finland
killeqarfeqarpoq Sveri-
gemut, Norgemut SNG-
mullu. Finland 5 million-
ingajannik inoqarpoq,
taakkumanngalu mil-
lionip affangajai illoqar-
fiit pingaarnersaanni
Helsinkimi najugaqarlu-
tik.
Finalndip sineriaa qe-
qertarpassuaqarpoq,
qaqqaqarluni qaarsoqar-
lunilu, kiisalu taserpas-
suaqarpoq, orpippassua-
lerujussuullunilu. Orpip-
passuit Finlandip 65 pro-
centia qallersimavaat,
tatsillu 9 procent qaller-
simallugu. Finlandip
avannaa issittumik si-
laannaqarpoq, nunallu
sinnera nunaviup silaan-
naanik silannaqarluni.
Innuttaasut amerla-
nersaat finnisut oqalup-
put, Kitaatali ilaani Ku-
jataanilu aamma sven-
skisut oqaluttoqarluni.
Innuttaasut ikittunn-
guit, tassalu saamit,
samitut oqaluttuupput.
Qisuleriflmnik sulif-
fissuaqarneq pingaar-
tuuvoq. Orpiit timitaat
pilattuisarfissuarnut
kuutsigut tatsitigullu
umiarluullugit assartor-
neqartarput. Taakku sa-
niatigut Finland maskin-
anik, assartornermut
atortunik atisanillu
nioqqutissiorfiuvoq.
80-ikkuni Finland
nnunarsuarmi nunat pi-
suunerpaat ilagigaluar-
paat, ukiulli kingulliit in-
gerlanerini aningaasa-
qarniarnera ajorsigalut-
tuinnarsimalluni. Nuna-
nut allanut akiitsut
amerlasuupilorujus-
suupput, niuernermilu
Sovjetunioni, massakkut
NSG-mik taaneqartaler-
soq niuerfigineqarner-
paajusimavoq, massak-
kulli unittuuissimalluni.
Suliffissaaleqineq 12,5
procentiuvoq, pigisallu
nalillit, soorlu illut akii
appariapiloorsimaqalu-
tik. Finland massakkut
EF-imut ilaasortanngor-
nialerpoq.
Finland kunngiitsuuf-
fiuvoq, naalakkersuisui-
lu centrumdemokrati-
skiullutik. Mauno Koivi-
sto præsidentiuvoq.
1982-imi qinigaaqqaar-
poq, 1988-imUu qini-
gaaqqilluni.