Atuagagdliutit - 13.03.1992, Page 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 31 1992

888888888888888888888888888888888888898888888888888S8888888S8888$888S88888&88S8&8S8838838838883S88888888888S88888

HOTELLERNE PA TOPPEN
Påske i Nuuk...
med familie &
venner!
Igen i år har din fa-
milie & venner mu-
lighed for at tilbringe
Påsken i Nuuk, på
Hans Egede - til
Eventyr-priser der
giver råd til Påske-
ægget !
7 dejlige dage - og næt-
ter - på byen's hotel, i
komfortable dobbeltvæ-
relser.
Udsigten fra Skytop nydes sammen
med Hans Egede's store morgen-
buffet der er indeholdt i Eventyr-pri-
sen !
Reservér hos dit Rejsebureau nu, der
bliver rift om de få pladser!
HkJ

Rejsedage fra København
Mandag d. 13. april
Onsdag d. 15. april
Returrejse fra Nuuk
Mandag d. 20. april
Onsdag d. 22. april
EVENTYR-PRIS PR. PERSON,
KUN KR. 6.595,00 !
J8|*585

"ni: il "i l MUPVI
HOTEL HANS EGEDE A|S
Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland
Telefon 2 42 22. Telefax 2 44 87
Sannavimmi ilaatigut sananeqartarput assaassuteeqqat I værkstedet fremstilles blandt andet minigravkøer til børn.
meeqqanut. (Ass.: Knud Josefsen.) (Foto: Knud Josefsen).
Gyngebjørne, gravkøer
og fast arbejde
De laver gyngebjørne, slæder, stole, gravkøer i miniformat - og meget mere.
For 70 procent af dem er det indgangen til fast arbejde eller uddannelse.
NUUK(TØM) - Man skal
passe sit arbejde, hvis man
vil beholde det.
Så skånselsløst er er-
hvervslivet indrettet, og det
har man i en årrække prøvet
at lære unge arbejdsløse i
N.I.S Nuup Kommuneas
ungdomsprojekt.
Første hold startede i au-
gust 1983. Idégrundlaget
stammer fra tilsvarende
projekter i København, og
Nuuk adopterede ideen
uden dog at lave en tro kopi.
- Vi prøver at give de unge
en ballast, så de lærer at en-
gagere sig i et arbejde og pas-
se det. Det lyder simpelt, og
er det måske også, hvis man
griber det rigtigt an, siger le-
deren af projektet, Uffe Se-
jersen.
Og det gør man tilsynela-
dende nede på Nuukullak
18, hvor projektet har ho-
vedkontor, og på Industri-
vej, hvor der ligger en afde-
ling. Af de cirka 400 der ef-
terhånden har gennemført
kurset, er 70 procent enten
kommet igang med en ud-
dannelse, eller har fået et ar-
bejde, efter det år som pro-
jektet tager.
Under 10 procent falder
fra, før kurset er færdigt -
uden først at have skaffet
sig fast arbejde.
Behandles som
voksne
- Vi forlanger af de unge, at
de skal være voksne, sådan
som de betragter sig selv. Vi
holder dem ikke i hånden,
men får de problemer, som
vokser dem over hovedet, vil
vi selvfølgelig gerne høre på
dem og hjælpe. Men ellers er
det sådan her på stedet, at
alt har en konsekvens. Hvis
de sløser og kommer for
sent, eller simpelthen bare
udebliver uden at give be-
sked, så får de advarsler, og
bliver trukket i løn. Hvis det
fortsætter, bliver de smidt
ud.
I sidste uge var der to,
som kom et kvarter for sent,
og der var én ulovlig udebli-
velse, blandt de 12 der er til-
knyttet projektet for tiden.
- Det er superfint, siger
Uffe Sejersen.
- Der er ikke mange virk-
somheder, der kan hamle op
med det. De to der kom for
sent, trækker vi en halv ti-
me i løn, og ham der ude-
blev, mister selvfølgelig en
dagsløn, og så får han at vi-
de, at vi ikke gerne ser det
ske igen. Jeg tæller jo sam-
men og holder øje med,
hvordan det går med de for-
skellige, så vi kan gribe ind,
hvis det bliver for slemt.
Men vi tager også hensyn til,
om de er ustabile på grund
af problemer på hjemme-
fronten. Bare at tale om den
slags hjælper jo ofte, men vi
kan også hjælpe med at tage
kontakt til en sagsbehandler
hos kommunen.
Nul pædagoger
Målet med projektet er, at
de unge enten skal gennem-
føre en STI uddannelse, el-
ler få fast arbejde. Mange af
dem har haft problemer med
folkeskolen, fordi de ikke
har været bogligt interesse-
rede.
- Men det gør dem så-
mænd hverken værre eller
bedre end alle mulige andre,
og tilbuddet om en praktisk
uddannelse er et godt alter-
nativ, siger Uffe Sejersen.
Udover ham selv er der
tre andre ansatte på projek-
tet. Ingen har pædagogiske
udannelser, til gengæld be-
står lærerstaben så af folk
med praktisk erfaring og
håndelag: En smed, to tøm-
rere og en sadelmager.
- Jeg tror, de unge har fået
nok af lærere og pædagoger,
siger Uffe Sejersen.
De, der tilknyttes projek-
tet, får SIK’s mindsteløn-
nen. Den er på cirka 55 kro-
ner, og betales af kommu-
nen.
- Jeg fortæller dem om vo-
res regnskaber, og forklarer,
at vi ikke kan klare os uden
dem. De skal simpelthen
møde op og gøre deres arbej-
de, for vi skal helst tjene no-
gen penge for at kunne eksi-
stere. Som offentlig institu-
tion er vi et let offer i pres-
sen. Så vi skal sælge os selv
og gøre det godt. Vi laver en
del til børnehaver og lignen-
de, men private er meget
velkomne til at komme til
os, hvis de har noget, de vil
have lavet. Så ser vi på det,
og kommer med et tilbud.
Det kan være senge, borde
eller noget helt tredie. Vi
skal blot passe på ikke at lig-
ge i direkte konkurrence
med erhvervslivet. Men det
vigtigste er selvfølgelig, at
det giver de unge et engage-
ment og nogle positive ople-
velser at løse de forskellige
opgaver.
- Det går fantastisk godt
lige for tiden, men ellers går
det selvfølgelig i bølger, som
afhænger både af de projek-
ter, vi har i gang, men også
af årstiderne. Forår og som-
mer er det svært, de vil have
frisk luft.
Aktiv fritid
Uffe Sejersen håber på et
tidspunkt at kunne søsætte
et nyt projekt, som skal lære
de unge mennesker at få en
aktiv fritid. Alt for mange
får ikke det udbytte af natu-
ren, som de kunne. Det er
derfor hans plan at få fat i en
båd, og så finde en lokal fan-
ger - ikke noget med fine pa-
pirer, tak - som kan tage de
unge med ud og lære dem at
have en aktiv fritid. - Så
kunne vi tage 4-6 stykker
mere ind i projektet, og lave
en turnus så alle kommer af-
sted. Det kunne måske give
en lille indtægt, hvis vi solg-
te noget af det vi fangede, og
vi kunne bruge resten i vo-
res kantine. Men jeg skal ha-
ve set nærmere på, hvordan
det økonomisk kunne hæn-
ge sammen. Det kræver jo
en bevilling, og kommunen
har ikke så mange penge for
tiden...
Uddannelse for
Grønland
Når Uffe Sejersen ser, at en
elev er klar til at gå i krig
med for eksempel en STI-
uddannelse, prøver han at
skaffe et arbejde. Han kan
tilbyde en virksomhed at be-
tale lønnen i tre måneder.
Til gengæld skal virksomhe-
den forpligte sig til at betale
resten af lønnen indtil ud-
dannelsens start.
- Det gi’r en naturlig til-
knytning til arbejdsmarke-
det, og måske kan de så ven-
de tilbage, når de har afslut-
tet uddannelsen. Det er selv-
følgelig svært i disse ned-
gangstider, men jeg ville øn-
ske, at erhvervslivet i højere
grad ville indse, at det er vig-
tigt at sikre sig en uddannet
arbejdskraft. For på et tids-
punkt vender udviklingen,
og hvis vi ikke til den tid har
nogen, der er kvalificerede
til at påtage sig de jobs, der
opstår, er der kun én udvej,
og det er at tilkalde folk ude-
fra. Men er Grønland inter-
esseret i det?