Atuagagdliutit - 27.03.1992, Blaðsíða 11

NR. 37 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Saqisoq nipilersorumatooq
Saqisoq kalaaleq Danmarkimi ilinniaqqammersoq nunanut allanut
angalanissamik pilerigisalik
AALBORG(SG) - Saqisuul-
luartup saqissutani aliikku-
sersortussaavai. Saqissutat
assigiinngitsorujussuarmik
pissusillit sulissunnniarta-
riaqarput, isumaluttut nu-
annaartullu, pisuut piitsul-
lu. Matumanimi isersimasu-
nut nerisassanik sassaaller-
nerinnaq pineqanngilaq,
Carsten Siegstad 22-nik uki-
ulik saqisutut ilinniarner-
minik naammassinneqqam-
mersoq oqarpoq. Pisinnaa-
sami nunani allani misilin-
nissaat assorsuaq pilerigaa.
Carsten Siegstad ilaqutta-
nilu ukiut aqqanillit matu-
ma siorna Aasianniit Aal-
borgimut nuupput. Taama-
nili saaffiginnittarfinni suli-
nissani pilerigilersimavaa,
saqisussatullu ilinnialerami
pilerigisani uniorpallaarna-
gu aallartilluni. Ukiut ki-
ngulliit marluk affarlu
»Lundeborg«-imi Brønders-
levip Blokhusillu akornan-
niittumi praktikkersima-
voq. Novemberillu tungaa-
nut tassani suligassalluni.
Pisinnaassuseqarneq
- Isersimasut sullinneqar-
nissamik piumasaat assi-
giinngittaqaat, tamannalu
sutorniartariimmut isiinna-
vittullu malugisinnaasaria-
qarparput. Taakkununnga
saqisut assigiinngitsut mar-
luinnaapput. Siulleq sanin-
nut pilluni nerisassanik sas-
saalleraluarpalluunniit ma-
ligineqarneq ajorpoq. Appaa
tassaavoq saqisoq oqaluk-
kumatooq, nerisassat viinil-
lu qanoq mamarineqartigi-
nerinik apersuisartoq, saqi-
sunngorlaaq Carsten Sieg-
stad oqaluttuarpoq.
- Qaqutigoortuunngilaq
saqissutat nunarsuarmi pis-
sutsit pillugit saqisumik
oqaloqateqarumasarnerat,
kisianni tassanngaanniit
»malunnaatsumik« sulinis-
samut pisinnaassuseqarneq
ataqatigiittorujussuupput.
- Unnuup ataatsip inger-
lanerinnaani pissuserput
ar lale riar lu gu allanngortis-
sinnaavarput - soorlu isigin-
naartitsartut taamaalior-
sinnaasartut - taamaalior-
tarpugu sulli tagut naamma-
gisimaarinmttuutinniarlu-
git.
- Saqusulli pisinnaasaan-
nut aamma ilaasussaavoq
nerisassanik sorlernik neri-
soqarnissaanik viininillu eq-
qortunik iggiseqartoqarnis-
saanik siunnersuisinnaa-
neq. Nerisassiassat suut
aamma sooq akuutigineqar-
nersut atorneqarsimaner-
sullu oqaluttuussisinnaa-
sussaavoq. Nerisassiat ator-
neqartut suminngaanneer-
suuneri ilisimasariaqarpai,
vinninillu assigiinngitsunik
pingasunik akisussusillit ti-
killugit innersuussutigisin-
naasariaqarlugit.
- Saqisoq nerriviliortuu-
ginnanngilaq. Saqissutani
nuannersumik aliikkuser-
sorsinnaagunigit saqisutsia-
lattut aatsaat isigineqarsin-
naavoq. Aviisimi ussassaari-
neq kisimi naammanngilaq.
Isumaqavippunga sulhssil-
luarneq tusaamalluarneqar-
nermut, taamalu pitsaasu-
mik tamanut ussassaarute-
qarnermut aqqutissaasoq,
saqisoq 22-nik ukiulik Carl-
sen Siegstad oqarpoq.
Tysk aamma snaps
Ilmniarnermi atuagarsor-
nertaa Carsten Siegstadip
Aalborgimi Inuussutissale-
rinermik atuarfunmi inger-
lappaa. Soraarummerutis-
sai amerlasimaqaat. Gastro-
nimimik taaneqartarpoq,
tassanilu appelsinap suune-
raniit nersussuup neqaata
aggornissanut ilisimassat
assigiinngitsorpassuit ilaal-
lutik. Viinnit ilisimasaria-
qarput, pingaartumik fran-
skit, tyskit, spaniamiut, ita-
liamiut portugalimiullu
viinniutaat pingaarnerit eq-
qarsaatigalugit. Imigassat
allat, soorlu, immiaaqqat,
snaps, likør, bitter aamma
whisky ilisimasaqarfisassat
ilagaattaaq. Saqisummi imi-
gassat tamakku assigiin-
ngitsut sunik akoqarlutik
suliarineqartarneri ilisima-
saqarfigisussaavai. Gastro-
nomimi soraarummiissa-
gaanni oqaatsit fransk, tysk,
qallunaatut tuluttullu aam-
ma piginnaaneqarfigineqar-
tussaapput.
Kisitsillaqqinneq aamma
akomutaanngivippoq, nu-
nammi allat aningaasaat
qallunaat akigititaannut
aamma naatsorsorneqartar-
tussaammata, ullorlu naap-
pat naatsorsuutit aamma
oqimaaqatigiinniartussaal-
lutik.
- Uinniartitaanerup ilaa
isersimasunik sullissiner-
mut tunngasuuvoq. Soorlu
ilaatigut isersimasoq akilii-
umajunnaarluniluunniit
puuttuussagaluarpat qanoq
pissusilersomissamik ilin-
niarnerulluni. Arsakoorfiit
qaqugukkut taarserneqas-
sappat, viinisorfiit qaquguk-
kut immeqqinneqassappat,
il.il., Carsten Siegstad oqa-
luttuarpoq, soraarummee-
ramilu ullormut nerisasat
viinnillu suussusissannik
katiterilluni nammineerlu-
ni sanasimavoq, uatsinni
sungiussisimanngitsuni
takuinnarlugu paasissaan-
ngitsutut isikkoqartumik.
Oqaatigineqassaarlu neri-
sassat viinnillu kisiisa Car-
stenip soqutigisarinngim-
magit. Angutip inuusuttup
taassuma ulapaartuartup
nipilersorneq soqutigisaasa
pingaarluinnartut Uagaat.
Marlunnik CD-lioreersima-
voq, saqqummereersimasu-
nik. Siulleq 1989-imeersuu-
voq, taamani Lise Brønlund
peqatigalugu NAN-musik
aqqutigalugu juullerpalut-
tunik immiussigamik. Pi-
ngajussaat massakkut ili-
manarsilerpoq, sulili anger-
larsimaffimmini sanarferu-
joorlugu.
Tamakku saniatigut Aal-
borgimi erinarsoqatigiinnut
»Uunngutigiit«-nut Dan-
markimi kalaallit erinarso-
qatigiivisa annersaasa ilaan-
nut aamma dirigentiuvoq.
En musikalsk tjener
Ung nyuddannet grønlandsk tjener i Danmark drømmer
om udlandet
AALBORG (SG) - En god
tjener giver sine kunder et
godt show. Han skal være
lidt af en psykolog, for han
skal kunne indordne sig un-
der vidt forskellige kunder,
sure eller glade, rige som
fattige. Det drejer sig nemlig
ikke kun om at servere mad
for kunderne, når de entreer
restauranten, fortæller Car-
sten Siegstad, 22, netop ud-
lært som tjener. Hans store
drøm er at rejse udenlands
og prøve sin kunnen dér.
Carsten Siegstad flyttede
med sin familie fra Aasiaat
til Aalborg for 11 år siden.
Allerede da havde han sin
drøm om at blive receptio-
nist, og han ramte ikke langt
fra drømmen, da han be-
gyndte som tjenerelev. De
sidste to og et halvt år i sin
praktiktid var han hos
»Lundeborg«, som ligger
mellem Brønderslev og
Blokhus. Der bliver han fo-
reløbig til november.
Kunst
- Kunderne har deres egne
ønsker om, hvordan de vil
behandles, og det sked vi
kunne se, allerede når de
kommer ind. For dem er der
to forskellige gode tjenere.
Den ene lægger man ikke
mærke til, når han/hun ser-
verer, selv om man står ved
siden af. Den anden er den
snaksalige tjener, som spør-
ger om maden smagte eller
om vinen var god, fortæller
den nybagte tjener, Carsten
Siegstad.
- Det er ikke sjældent, at
kunderne vil drøfte verdens-
situationen med tjeneren,
men derfra er der ikke langt
til kunsten om at være
»usynlig«.
-1 løbet af aftenen kan vi
sagtens skifte roller flere
gange - en slags skuespiller-
job - for at tilfredstille vore
kunder.
- Med i tjenerfaget hører,
at tjeneren kan foreslå me-
nu og anbefale den rigtige
vin. Rekommandere hedder
det i fagsprog. Han skal
kunne fortælle, hvordan,
hvorfor og hvilke råvarer,
der er brugt. Tjeneren skal
vide, hvor råvarerne kom-
mer fra, og han skal også
kunne anbefale vin til tre
prisniveauer.
- Tjeneren er ikke en, der
bare plasker tallerkner på
bordet. Han er en god tjener,
hvis han kan give sine kun-
der et show og en oplevelse.
Ofte er det jo ikke nok at
sætte en annonce i avisen.
Jeg mener nok, at en god
service kan give en bedre
omtale, og dermed reklame,
blandt folk, siger den 22-åri-
ge tjener Carsten Siegstad.
Tysk og snaps
Carsten Siegstad gennem-
gik den teoretiske uddannel-
se på Levnedsmiddelskolen i
Aalborg. Til eksamen var li-
sten lang over de fag han
skal bestå. Gastronomi, som
indeholder viden lige fra ap-
pelsinen til hvordan man
skærer oksekød. Alt om vin,
som indbefatter de vigtigste
og især de franske, tyske,
spanske, italienske og por-
tugisiske vine. Andre drik-
kevarer som øl, snaps, likør,
bitter og whisky. Tjeneren
skal nemlig kunne fortælle
kunden, hvilke råvarer, der
indgår i disse drikke. Til gas-
tronomien hører også
fransk, tysk, dansk og en-
gelsk.
Et godt hoved til tal er
heller ikke nogen dårlig ide,
da udenlandsk valuta helst
skal passe sammen med den
danske pris, og regnskabet
skal passe ved dagens ende.
- En del af undervisnin-
gen er gæstebetjening. Det
er blandt andet om, hvordan
vi skal reagere hvis for ek-
sempel en af kunderne ikke
vil betale eller går amok. Det
er også om, hvornår aske-
bægeren skal tømmes, og
hvornår vinglas skal fyldes
fortæller Carsten Siegstad
der selv udarbejdede sin ek
samensmenu, dagsprog
men for os almindelige døde
lige en by i Rusland. Sådan
virker det ihvertfald.
Det skal dertil siges, at
mad og vin ikke er de eneste
der indgår i Carsten Sieg-
stads liv. Musikken er nem-
lig en vigtig del af den travle
unge mands liv. To CD’er
har allerede set dagens lys.
Den første i 1989, hvor Sieg-
stad sammen med Lise
Brønlund udgav julemusik
igennem NAN-Musik. En
tredje er på vej, men er sta-
dig under bearbejdelse in-
denfor hjemmets fire vægge.
Derudover er han dirigent
for den grønlandske sang-
kor i Aalborg »Ikinnguti-
giit« i øvrigt et af de største
grønlandske kor i Danmark.