Atuagagdliutit - 01.06.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 62 1992

Den grimme ælling
Rod i studieordningen og eksamensprotokollerne har taget modet fra de
studerende på Institut for Administration. Ilisimatusarfik sætter nu alt ind på
at motivere og styrke de »økonomi-forskrækkede« studerende
rende at bestå eksamenen i
driftsøkonomi. Til gengæld
har de studerende klaret sig
godt i andre fag, som for ek-
sempel forskningsteknik.
Privatundervisning
AG: Har grønlændere svært
ved at forstå økonomiske
fag, eller er det på grund af
samarbejdsproblemerne, at
de studerende ikke har kla-
ret dem?
NUUK(EH) - Hvis der i et-
hvert selskab skal være en
grim ælling, så må den grim-
me ælling i Ilisimatusarfik’s
tilfælde være Institut for
Administration. Instituttet
har haft en del startsvan-
skeligheder.
Hvad vanskelighederne
præcist er gået ud på, er
svært at sige, men de er op-
stået af flere grunde.
- Da de første studerende
begyndte på Instituttet, var
man endnu ikke helt færdig
med at skrive studieordnin-
gen, siger Robert Petersen,
professor og rektor for Ilisi-
matusarfik.
Ansat til at rydde op
AG: Men hvordan kan man
Unde på at lade nogle stude-
rende starte på en uddan-
nelse, som man ikke ved,
hvordan ser ud?
• Hovedtrækkene var i or-
den. Men der manglede en
ajourføring, og da den skulle
laves, opstod der uenighed
mellem lærerne. Den ene
gruppe ville, at det politiske
i uddannelsen skulle væg-
tes. Den anden mente, at det
økonomiske skulle vægtes.
Uenigheden gjorde, at nogle
formelle krav ikke blev op-
fyldt, for eksempel ved eksa-
men, hvor bestemte emner
ikke måtte nævnes, fordi de
ikke var gennemgået. Og det
duer ikke rent juridsk. Men
nu er studieordningen ved
at blive endeligt udarbejdet,
og der foregår konsultatio-
ner med eleverne, så vi kan
fmde ud af, hvilken viden de
mangler, og hvor vi skal sæt-
te ind. Eksamenerne skal
formaliseres ved en ekstern
censor, siger Robert Peter-
sen.
Udover de problemer Ro-
bert Petersen her nævner,
har AG erfaret, at der udo-
ver de faglige uoverensstem-
melser også har været gnid-
ninger mellem lærerne, for-
di lærerne på Institut for
Administration fik betyde-
ligt mere i løn end de øvrige
lærere i kraft af, at deres
stillinger var professorater.
Forvirring
Den ene af de to professorer,
Jens Genefke, er ikke læn-
gere ansat på Ilisimatusar-
fik, han rejste i utide. Den
anden hedder Bent Martin-
sen. Han mener, at studie-
ordningen var på plads, da
han begyndte på Ilisimatu-
sarfik.
- Inden Jens Genefke og
jeg rejste herop i september
1989, troede vi, at studieord-
ningen var som i dag. Det
var aftalt, og vi havde ingen
grund til at tro andet. De
økonomiske fag havde fået
mere vægt, og det undervi-
ste vi efter. Først i oktober
1991 opstod der skændsmål.
Det viste det sig nemlig, at
den studieordning, vi havde
undervist efter, aldrig var
vedtaget. Der var ikke lavet
nogen overgangsordning,
det vil sige, at alt efter hvil-
ken studieordning eleverne
var på, havde nogle af dem
haft meget nationaløkono-
mi, andre ikke. Nogle havde
haft meget budget og regn-
skab, andre ikke. De stude-
rende blev selvfølgelig for-
virrede, de vidste ikke, hvor
langt de var kommet i deres
studie.
AG erfarer også, at der
har været rod i eksamens-
protokollerne på universite-
tet. Det vil sige, at de stude-
rende ved en eksamen for
eksempel har fået at vide, at
de fik 7, mens der i protokol-
len er skrevet et 6-tal.
Mogens Dam er netop an-
sat som lærer på Instituttet.
Nogle vil måske mene, at
han er ansat til »at rydde
op«. Mere diplomatisk siger
han selv, at han er blevet an-
sat til »at give de studerende
på Institut for Administra-
tion livsmodet og motivatio-
nen igen«.
En anden diskusion om-
kring Institut for Admini-
stration har nemlig gået på,
at de studerende har haft
svært ved at klare de økono-
miske fag, som de skal lære
på uddannelsen. Det er end-
nu kun lykkedes to stude-
/ ~ S
Nilsen Agentur Europami kisiartaalluni ilisimaneqarpoq nakorsaatit pinngortitame-
ersut tunngavigalugit nakorsaasiortarnermut tassa miluumasut iloqutaaniit. Nioq-
qutissiatta qanoq atsigisumik piumaneqarneri ilisimannginnatsigik Nilsen Agentur
soqutiginnippoq puisinniartartunik suleqateqalernissamut nioqqusiassatsinnik tu-
nioraasinnaasunik.
- Aqutsinermut tunngasunut Institutimi ajornartorsiutit
pissutigalugit oqaluuserisassat aalqjangersimasut soraa-
rummeernermi ilanngunneqarsinnaanngillat, ilinniartitsi-
nermi sammineqarsimanngimmata, Ilisimatusarfimmirek-
tor aamma professor Robert Petersen oqarpoq. (Ass.: Knud
Josefsen).
- Problemerne på Institut for Administration medførte, at
der var bestemte emner, der ikke måtte berøres til eksamen,
fordi de ikke var gennemgået i undervisningen, fortæller
rektor og professor ved Ilisimatusarfik, Robert Petersen.
(Foto: Knud Josefsen).
Tassunga atatillugu Nilsen Agentur soqutiginnippoq attaveqarfigissallugit
KALAALLIT NUNAANNI
PUISINNIARTARTUT
Nilsen Agenturip soqutigaa puisit angutivissat kinguaassiuutaat tamakkerlugit pisi-
arinissaat amerlanaangaatsiaqalugit, nioqquteqarfimmi akisunerpaamik akilerlu-
git, tamakkiisumillu akilerlugit.
Taamatut suleqatigiinnermi piniartunut annertuumik immikkut isertitaqartarnissa-
mut periarfissaqarluarpoq, Norgemilu taamatut isertitaqartarneq puisinniartartunut
ineriartorlualersimalluni.
Ikinngutinnersumik attaveqarfiguuk Qallunaatut Tuluttulluunniit:
Nilsen Agentur har det eneste kendte produktionsanlæg i Europa for produktion af
naturmedicin baseret på organer fra pattedyr. På grund af ukendt efterspørsel efter
vore produkter er Nilsen Agentur interesset i at indlede samarbejde med sælfange-
re som kan være vore råvareleverandører.
I denne sammenhæng er Nilsen Agentur interesseret i at oprette kontakt med
SÆLFANGERE PÅ GRØNLAND
Nilsen Agentur er interesseret i at købe komplette kønsorganer fra hansæler i
betydelige kvantum til markedete højeste pris, og mod kontant afregning.
I dette samarbejde er muligheden for en betydelig ekstraindtægt for sælfangerne
absolut tilstede, og i Norge har dette udviklet sig til at blive en betydelig indtægtskil-
de for sælfangerne.
Venligst tag kontakt på Dansk eller Engelsk med:
Nilsen Agentur
Postboks 3397 Grønnåsen,
N-9003 Tromsø, Norge
Tel: 47 83 76400
Fax: 47 83 70070
Tlx: 65102 nilag n.
S_____________________________________________________________________r
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
1 konkursboet
Vilma Boat ApS
reg. nr. 44.464
afholdes skiftesamling
onsdag, den 10. juni 1992 ld. 15.00
til prøvelse af udsatte og efteranmeldte fordringer
og andre krav, samt til stadfæstelse af udkast til
regnskab samt til udlodning med en dividende
på 61.04 % til priviligerede krav, jvf. konkursloven
§ 95.
Kurators indstillinger og regnskabsudkastet ligger
til eftersyn i skifteretten.
Fordringer og andre krav, der først anmeldes ef-
ter stadfæstelse af regnskabet, kan ikke tages i
betragtning.
Udkast til udlodning ligger ligeledes til eftersyn i
skifteretten. Udbetaling foretages 4 uger efter
stadfæstelsen, medmindre anke forinden er
sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
Den 27. maj 1992.
- Ja, det er jo spørgsmålet.
Men hvis der er splid og dis-
kussioner, fremmer det
hverken motivationen eller
selvtilliden. Jeg tror, at vi
står med nogle studerende,
hvis selvtillid er grundigt
nedbrudt. Den må vi se at få
bygget op igen, for hvorfor
skulle de studerende ikke
kunne klare sig i økonomi?
Mogens Dam er udlånt fra
Finansministeriet i Dan-
mark, hvor han er ansat
som embedsmand. Men han
har før undervist universi-
tetsstuderende i Århus. Her
underviste han på speciale-
delen, det vil sige, at han er
vant til at undervise små
grupper af studerende, som
det også er tilfældet på Ilisi-
matusarfik. Men grupperne
af studerende på Ilisimatu-
sarfik er meget små.
- Og det er klart, at det så
er en helt anden form for
pædagogik, man skal anven-
de i en lille gruppe for at ska-
be debat og motivation. Det
er jo faktisk ret fornemt, at
de studerende på den måde
får privatundervisning.
Kvalifikationer
På overbygningen på den
administrative linie går der
kun en elev. Men for at den
ene studerende ikke skal
sidde helt alene og kigge på
sin lærer - har man ordnet
det sådan, at man dels har
taget nogle eksterne stude-
rende fra blandt andet
Nuuk Kommune og Grøn-
landsbanken ind, dels har
ladet studerende fra grund-
uddannelsen følge undervis-
ningen på 2. delen. De kan
dog ikke gå til eksamen i de
fag, de følger.
- Det er meningen, at de
studerende herfra skal kun-
ne konkurrere med de til-
kaldte danskere, der sidder
som embedsmænd i Hjem-
mestyre og kommuner. Det
vil sige, at de skal have et
meget højt fagligt niveau.
Det skal ligge fuldt ud på
højde med udenlandske uni-
versiteter, siger Mogens
Dam.
AG: - Men er niveauet på
højde med for eksempel et
dansk universitet her?
• Det er svært at sige end-
nu. Vi har ikke så meget at
måle med. Men jeg tror det
faktisk. Vores studerende
har jo også den fordel, at de
kender Grønland, og at de
kan grønlandsk.
- Men er der så ikke en
fare for, at de i virkelighe-
den bliver ansat, fordi de er
grønlændere og ikke på
grund af deres faglige kvali-
fikationer?
- Det er også en vigtig kva-
lifikation at kende landet og
vide, hvad der foregår her.
Undervisningen tager jo he-
le tiden udgangspunkt i
grønlandske forhold, og så
har de studerende deres kil-
der lige udenfor døren. De
kender systemet. Men for at
være helt sikker på at ni-
veauet er tilstrækkeligt
højt, kunne det eventuelt
være en løsning at lægge
overbygningen i Danmark
og på den måde give dem
mulighed for en specialise-
ring. Det har vi jo ikke mu-
lighed for her, fordi vi har så
få studerende.
Næste artikel om Ilisima-
tusarfik er et interview med
Bent Martinsen. Her giver
han sit bud på uoverens-
stemmelserne på Institut
for Administration. Vi brin-
ger også senere et interview
med to af de studerende på
Instituttet.