Atuagagdliutit - 19.06.1992, Side 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 69 1992
Hvordan kan vi få flere
vore penge?
Af: Borgmester Ole Dorph, Ilulissat
Ole Dorph, Uulisani borgmesteri.
Borgmesteren i Ilulissat Ole Dorph.
Grønlands Hjemmestyres
Boligdirektorat stillede i ok-
tober 1991 dette spørgsmål
ved udgivelse af Embeds-
mandsudvalgets rapport om
en boligreform.
Desværre viser indholdet
af rapporten, at der siden
Boligkonferencen i 1981 i Si-
simiut, ikke er sket noget
som helst på boligområdet i
den centrale administra-
tion.
Hele resultatet er så teo-
retisk, at vi ude i kommu-
nerne ikke kan genkende ret
meget af det, denne rapport
viser, og hvis den lægges til
grund for fremtidige bolig-
tildelinger til kommunerne,
er vi ikke nået et skridt vide-
re på 10-15 år.
Det vil ikke gavne at gen-
nemgå rapporten her, men
det skal straks påpeges, at vi
i Ilulissat har yderligere et
spørgsmål som ønskes be-
lyst samtidigt.
Hvordan får man bedre
boliger for pengene?
Der kan vel ikke herske
tvivl om, at enfamilieboligen
ubetinget vil blive foretruk-
ket, såfremt befolkningen
selv kunne vælge. Derfor må
den fornemste opgave for
fremtidigt Grønlands bolig-
byggeri være at bringe den-
ne bolig ned på et sådan pris-
niveau, at vi uden at belaste
landets økonomi yderligere
kan lægge større vægt på
denne boligtype.
Etageboligbyggeri er teo-
Taamatut aperivoq Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat Ineqarnermut pisorta-
qarfiat 1991-mi Atorfilittut
ataatsimiititaliap ineqar-
nermut iluarsaaqqinneq pil-
lugu nalunaarusiaata saq-
qummersinneqarneranut
atatillugu.
Ajoraluartumik nalunaa-
rusiap takutippaa 1981-mi
Sisimiuni ineqameq pillugu
ataasimeersuarneqarmalli
ineqarnerup iluani qitiusu-
mik aqutsisoqarfimmiit
sunnguamilluunniit piso-
qarsimanngitsoq.
Inemera tam armi ima eq-
qarsaataannaatigaaq nalu-
naarusiap taassuma takuti-
taanik kommunini il isar ia-
saqangaarsinnaanata, aam-
malu siunissami inissanik
kommuninut agguaassisar-
nermi tunngavigineqassap-
pat ukiuni 10-15-ini nikeri-
arsimassanngilagut.
Nalunaarusaq maani oqa-
luttuarissallugu iluaqutaa-
navianngilaq, kisianni mas-
sakku t tikkuarneqassaaq
Ilulissaniit suli apeqqutissa-
qaratta erseqqissaavigeqqu-
satsinnik:
Qanoq iliorluni aningaa-
sat inissanut pitsaanerusu-
retisk den billigste bolig-
form, men når man gen-
nemgår embedsmandsud-
valgets rapport, især med
hensyn til, hvor stor vægt
der er lagt på det, der fore-
går mellem husene, opdages
at dette område helt er
glemt.
Tillægges der de nødven-
digste arealer til lege- og tør-
repladser, udhuse, p-plad-
ser, bådeoplæg og meget me-
re, samt i hundedistrikter
arealer for disse nødvendige
dyr, opdages det, at der slet
ikke er plads til det hele, når
der i etageboligområdet byg-
ges så tæt som rapportens
beregniger tager udgangs-
punkt i.
Resultatet af tidligere be-
byggelser som vist, kender
vi jo alt for godt, både i
Grønland og de fleste andre
dele af verden. Uanset hvor
godt vi søger at udforme bo-
ligområderne, vil stor tæt-
hed, af mange, især i Grøn-
land, føles som SLUM.
Befolkningen kender de
store udsigter, det frie land
og hav, og vi føle et tæt bo-
ligområde som ubehageligt
og begræsende for deres ud-
foldelsesmuligheder.
Ved en gennemgang af bo-
ligbyggeriet i vor kommune
fra de sidste 10 år vil man
komme til det for mange
overraskende resultat, at de
generelle boligudgifter for
etagebyggeri har været høje-
re end udgifterne ved tæt lav
nut atorneqarsinnaappat?
Nalomissutigineqarsin-
naagunanngilaq innuttaa-
sut nammineerlutik toqqaa-
sinnaagunik qularnanngil-
luinnartumik illut ataasiak-
kaat qinerumassagaat. Taa-
maattumik Kalaallit-Nu-
naanni siunissami illuliorti-
ternermi ataqqinamerpaa-
tut suliassaavoq illut taa-
maattut imatut akeqalertis-
sallugit nunap aningaasa-
qarniamera ajornerulersin-
ngikkaluarlugu taamaattut
pingaarnerutilersillugit.
Quleriissuarnik inissiali-
ortarneq akikinnerpaagalu-
arpormi, kisianni atorfillit
udvalgiata nalunaarusiaa
misissoraanni, pingaartu-
mik illut akornganni soqar-
tarnersoq qanoq pingaartin-
neqartigisimasoq, takune-
qarsinnaavoq, tamanna pui-
orluinnameqarsimasoq.
Pinnguartarfinnut atisa-
nullu panersiivinnut, qui-
nut, biilinut unittarflnnut,
angallatinik qaqitsisimasar-
finnut allarpasuarnullu nu-
natat pisariaqartut, kiisalu
qimmeqarfilinni qimminut
pitutsiviusinnaasut ilan-
ngukkaanni takuneqarsin-
naavoq tamanut inissaqan-
bebyggelse (rækkehuse og
enfamiliehuse).
Hjemmestyret argumen-
terer med, at de overord-
nede byggemodningsudgif-
ter til hovedveje og til hoved-
kloak m.v. udnyttes bedst
ved etagebyggeri. Det må vel
være de samlede byggeud-
gifter, der skal regnes med?
Endvidere har det også vist
sig, at opvarmningsudgif-
terne pr. kvardratmeter er
lavere i enkeltfamiliehuse
og i rækkehuse og dyrest ved
etageboliger, er naboen der
betaler. Det samme gælder
ved vedligeholdelsesudgif-
terne.
Derfor har kommunalbe-
styrelsen i Ilulissat adskilli-
ge gange stillet spørgsmål:
»Hvorfor vil Hjemmestyret
ikke give tilskud til opførel-
se af enfamiliehuse og ræk-
kehuse?« Hjemmestyret be-
taler 60 % og kommunen 40
% af etagebyggeriet, dog be-
taler Hjemmestyret 80 % og
kommunerne 20 % i årene
1992 til 1995.
Selv med den øjeblikkelige
økonomiske situation i
Grønland, vil det være en
meget dårlig investering,
ensidigt at satse på etage-
byggeri, vi har de dårlige ek-
sempler overalt, og bør have
lært rigeligt deraf.
Der skal bygges økono-
misk i dagens Grønland.
Skal der samtidigt bygges
godt også for vores børn, må
kommunerne, og dermed
ngilluinnartoq nalunaarusi-
ami naatsorsuinermi aalla-
riarfiusutut quleriinnik
inissialiortiternermi taa-
mak imminnut akulikitsi-
gissappata.
Takutinneqartutut siu-
sinnerusukkut illuliarine-
qartartut inernerat nalun-
ngippallaarparput, Kalaal-
lit-Nunaanni nunarsuarmi-
lu sumifllnni allani amerla-
nerpaani. Qanorluunniiit
pitsaatigisumik illuliorfigi-
neqartut ilusilerniaralua-
rutsigit, aku likippallaarpata
amerlasoorpassuamit, pi-
ngaartumik Kalaallit-Nu-
naanni, INIPALAAQAR-
FITTUT isigineqassapput.
Innuttaasut sungiusima-
vaat isikkiveqarneq, nuna
ammaannartoq imarlu,
aammalu akulikitsumik il-
luliorfiusimasoq nuannniit-
sutut soriarsinnaanerminil-
lu killiliisutut misigisimas-
sallugu.
Ukiuni kingullerni qulini
kommunitsinni illuliortiter-
simaneq misissoraanni
amerlasuunit tupaallaatigi-
neqartumik malugineqas-
saaq quleriissuarnik inissia-
liortiternermi nalinginnaa-
sumik aningaasartuutit
bygherre og brugere gives så
megen indflydelse, indenfor
rimelige økonomiske ram-
mer, at det er muligt at byg-
ge mere åbent end det gøres
idag. Ved ensidigt at kræve
boligerne stablet ovenpå
hinanden er det ikke muligt
at tilføje nogle forbedringer,
omvendt vil friere mulighe-
der for kommunerne anta-
geligt kunne tilføje nogle
kvaliteter til boligformen
som vi hidtil ikke har kun-
net gennemføre, vel at mær-
ke kvaliteter som særligt ta-
ger hensyn til Grønland og
dets befolkning.
Hvis denne mulighed op-
nås, vil det også være ønske-
ligt om der blev etableret en
central oplysningsvirksom-
hed, således at vellykkede
boligbyggerier kunne være
et eksempel for andre. Der
findes jo allerede idag så me-
get materiale i Boligdirekto-
ratet, at man må undre sig
over, at der ikke allerede nu
gives information om gode
byggerier i Grønland, og at
beregning af økonomi for
fremtidens byggeri skal væ-
re så teoretisk som tilfældet
er.
Skal vi reformere vort
byggeri til det bedre, både
kvantitativt og kvalitativt,
må vi vise hinanden vore re-
sultater, diskutere og inspi-
rere, ikke diktere.
amerlanerusimasut pukkit-
sunik akulikitsunik illulior-
titernermi aningaasartuuti-
niit (uigulukuttut illullu
ataasiakkaat).
Namminersornerullutik
Oqartussat illersuutiginiar-
paat aqqusinernut pingaar-
nernut, imikup aqqutaanut
pingaarnernut il.il. pingaar-
nerusutut sanaffiusinnaa-
sunngorsaanermut ani-
ngaasartuutit quleriinnik
inissialiornermi atorluarne-
qarnerusartut. Matumani
pineqarsimassapput sana-
nermi aningaasartuutit ka-
tinnerat? Aammattaaq paa-
sineqarsimavoq kvadratme-
terimut kiassarnermut ani-
ngaasartuutit illuni ataa-
siinnarni uigulukuttunilu
minnerusut quleriittullu
inissialiani annerullutik.
Taamaapportaaq aserfallat-
taaliinermut aningaasar-
tuutini.
Taamaattumik Ilulissani
kommunalbestyrelsi arlale-
riarluni aperisarsimavoq:
»Sooq-una Namminrsorne-
rullutik Oqartussat ataasi-
akkaanik uigulukuttunillu
illuliortitsinermut tapiissu-
teqarumanngitsoq? Qule-
riinnik inissialiortitsiner-
mut Namminersornerullu-
tik Oqartussat 60 %-mik
kommunillu 40 %-mik aki-
liisarput, kisianni 1991-miit
1995-mut kisitsisit imaas-
sapput 80 % aamma 20 %.
Maannakkorpiaq Kalaal-
lit-Nunaanni aningaasaqar-
niarneq eqqarsaatigalugu
aningaasaliinerliomerujus-
suussaaq quleriinnik inissi-
aliortiterneq kisiat aallunni-
assallugu, suni tamani as-
sersuutissanik ajortunik
takussutissaqarpugut, aam-
malu tam akku ihnniarfigisi-
masariaqaraluarlugit.
Ullumikkut Kalaallit-Nu-
naanni akilers innaasumik
sanaartortoqartariaqarpoq.
Peqatigitillugut meerarta-
gut pitsaasunik sanaartorfi-
gissagutsigit, kommunit,
tassalu sanatitsisut atuisul-
lu aningaasatigut naamma-
ginartumik killiliinerup ilu-
ani periarflssinneqartaria-
qarput sunniuteqarnissa-
minnut, ullumikkornit si-
ammasinnerusumik sanaar-
tortoqarsinnaanissaanut.
Init qaleriiaaginnarnerisi-
gut pitsanngoriartitsinissaq
ajornarpoq, paarlattuanik
ihmanarpoq kommuninut
siammasinnerusumik sa-
naartorsinnaanermik peri-
arfissiinikkutpitsannguute-
qartitsisoqarsinnaavoq, ta-
m annam i maannamut ajor-
narsimavoq, malugalugu
pitsanngoriaatit pingaartu-
mik Kalaalht-Nunarput tas-
sanilu inuusut eqqarsaati-
galugit.
Taamatut periarfissiiso-
qarpat aamma kissaatigi-
nassaaq qitiusumik paasi-
sitsiniaasarfimmmik piler-
sitsisoqamissaa, taamaalil-
luni iluatsittumik illuliortit-
sinerit allanut assersuutaa-
sinnaaqqullugit. Tassami
ullumikkut Ineqarnermut
pisortaqarfimmi ima ator-
tussaateqareertigaat eqqu-
miigisariqarluni Kalallit-
Nunaanni pitsaasumik illu-
liortitsinerit paasisitsissuti-
gineqartannginnerat, aam-
malu siunissami sanaartor-
nissap naatsorsuiffigineqar-
nera taamak eqqarsaataan-
naatigimmat.
Sanaartornerput pitsaa-
nerulersinniarutsigut,
amerlassusiisigut pitsaassu-
siisigullu inernerisagut
paarlaaqatigiissutigisaria-
qarpagut, oqalhsigalugit
isumassarsiorfigalugUlu,
naalakkiinata.
Nuummiilagiinnut
ammasumik
allakkat
All.: Grudrun
Chemnitz,
Nuummi ilagiit
sinniisaanni
siulittaasoq
Soorlu naluneqanngitsoq
Nuup illoqarfiani ajoqissaa-
leqineqartorujussuuvoq or-
ganis tissaaleqineqaleru-
maarlunilu.
Matumuuna ilagiit quller-
saqarflanit paasitinneqar-
pugut ukioq 1993 qjoqissa-
nik kingumut atuartoqassa-
soq, taamaattumik Nuum-
mi ilagiit kajumissaaruma-
vagut ajoqinngorusuttoqas-
saguni organistimuluunniit
ilinniarumasoqassaguni pa-
laseqarfiup allaffianut nalu-
naartaqqullugit, soorunami
aamma ilagiit sinniisaat
saafligineqarsinnaapput.
Inissat amerlanerusut
All.: Ole Dorph, Ilulissani borgmesteri