Atuagagdliutit - 19.08.1992, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 95 1992
Enkeltbillet til Grønland
Den 34-årige Arne Hermann kan i dag tale flydende grønlandsk efter at have
boet i en bygd i flere år
NUUK(JJ) - Som dreng gik
Arne Hermann på Gladsaxe
ungdomsskole. 11976 skulle
Gladsaxe holde venskabs-
forbindelsen med Narsaq
ved lige, og Arne’s klasse
skulle på en 12-dages tur til
Grønland. Arne var lige
fyldt 18 år, og denne tur kom
fuldstændig til at ændre
hans liv.
-1 de 12 dage, vi var i Nar-
saq, øsede det ned konstant.
Da vi skulle rejse tilbage til
Danmark fik jeg mulighed
for at blive otte dage længe-
re, siger Arne Hermann til
AG.
- Vi stod i Narsarsuaq og
checkede bagage ind. En
hollænder, hvis firma lige
var krakket, skulle afsted.
Flyet var booket op, så jeg
satte velvillig min plads til
rådighed, da jeg så mulighe-
den for et længere ophold i
Grønland. Jeg rejste tilbage
til Narsaq, og i de otte dage
var vejret perfekt med flot
solskin. Disse otte dage var
jeg så betaget af, at jeg sene-
re ville tilbage til dette
smukke land, fortsætter Ar-
ne.
Lærte grønlandsk
Tilbage i Danmark satte de
grønlandske indtryk sig rig-
tigt hos Arne Hermann.
-1 en dansk avis så jeg en
annonce om at lære grøn-
landsk. Jeg meldte mig på
begynderholdet, som foregik
i Købmagergade på Folkeu-
niversitetet. Min første læ-
rer i grønlandsk blev Estrid
Janussen, siger Arne Her-
mann.
Da sprogkurset var over-
stået, ville Arne videre. Han
søgte ind på et udviddet kur-
sus, som havde Per Rosing
som lærer. Samtidig starte-
de han på universitetet og
fortsatte sit sprogkursus,
hvor Inooraq Olsen fungere-
de som lærer.
I den periode gik Arne
Hermann på tre forskellige
hold samtidig. Efter 7-8 må-
neder havde Arne noget at
bygge videre på. Et godt fun-
dament var blevet opbygget,
men selv efter disse knokle-
rier kunne han ikke nok
grønlandsk endnu.
Blev timelærer
Efterhånden blev Arne Her-
mann rimelig god til det
grønlandske sprog. Han søg-
te en timelærer-stilling i
bygden Eqalugaarsuit ved
Qaqortoq. Han kunne imid-
lertidig ikke få svar på an-
søgningen før i juli 1977.
Men Arne ville afsted, og
hvad gør man så - man rej-
ser!
&
Lægesekretær
til Upemavik sygehus
STILLING:
En stilling som lægesekretær ved Upemavik Syge-
hus er ledig til besættelse pr. 1. oktober 1992 eller
efter nærmere aftale.
KVALIFIKATIONER:
Da funktionen som lægesekretær er udadvendt og
forskelligartet, lægges vægt på gode samarbejdsev-
ner, fleksibel indstilling og godt humør.
AFLØNNING:
Aflønning sker efter den til enhver tid gældende
overenskomst mellem Finansministeriet, Grøn-
lands Hjemmestyre og SI1VHK.
ANSÆTTELSE:
Ansættelsesforhold, herunder ret dl frirejse og bo-
haveflytning, i henhold til den til enhver tid gælden-
de overenskomst mellem De offentlige arbejdsgive-
re og S1WHK.
BOLIG:
Der stilles bolig til rådighed for hvilken der betales
efter gældende regler, herunder et depositum sva-
rende til 3 måneders husleje.
ANSØGNING:
Ansøgning mærket, bilagt kopi af evt. eksamensbe-
vis samt dokumentation for tidligere beskæftigelse,
bedes sendt til:
DIREKTORATET FOR SUNDHED OG MILJØ
Postboks 1160 • 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: 10, september 1992.
(husk luftpostporto)
OPLYSNINGER:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved
henvendelse til afdelingssygeplejerske Kirsten Re-
erslev på tlf. nr. 5 12 11.
- Jeg købte en enkeltbillet
til Qaqortoq. Pakkede min
rygsæk og telt, som jeg reg-
nede med at skulle bo i, da
jeg ikke havde nogen steder
at bo eller kendte nogen i by-
en, siger Arne Hermann.
- Jeg mødte op på skolen i
Qaqortoq, og mødte inspek-
tør Helge Schultz-Lorent-
sen. Han sagde blot, at jeg
skulle gå ned til havnen og
spørge fiskerne, om der var
nogle, der skulle til Eqalu-
gaarsuit. Og det gjorde jeg
så, siger Arne.
Arne gik ned til havnen,
og ganske rigtigt, der ligger
nogle fiskere og skal til at
sejle. Arne spørger dem: -
Sumut? Og ganske rigtigt,
de skulle ud til bygden, og
Arne fik et lift med dem. Da
de nåede frem, fik han fat i
de to lærere i bygden, Per og
Karen Langgaard. Efter tre
dage rejste de, og Arne flyt-
tede ind i deres bolig.
Tilbage til Narsaq
Efter en måned i bygden
trængte Arne til lidt ferie.
Han tog til Narsaq, hvor he-
le eventyret startede. Han
boede hos daværende borg-
mester Agnete Nielsen un-
der sit ophold i Narsaq.
Mens han var i Narsaq, fik
Arne en dag et telegram fra
skoleinspektøren i Qaqor-
toq. Det fortalte, at han hav-
de fået stillingen som time-
lærer i bygden Eqalugaar-
suit. Hans grønlandske
sprog fungerede godt nu, og
han var lykkelig for stillin-
gen - officielt.
Det næste år var Arne i
bygden.
Ville være »rigtig«
lærer
1 1978 søgte Arne om opta-
gelse på Seminariet i Nuuk,
han ville nu studere til »rig-
tig« lærer. I denne periode
var Arne i praktik på skolen
i Qasigiannguit. Det varede
cirka et halvt års tid.
Efter han var blevet fær-
diguddannet som lærer i
1981, fik Arne problemer
med sin værnepligt i Dan-
mark. Han var blevet ind-
kaldt flere gange, og det hele
endte med, at han tog til
»Pooq« i København, det
grønlandske rådgivnings-
kontor. Her arbejdede han i
11 måneder som militær-
nægter.
Inden da, havde han dog
nået at fungere som lærer
på Ukaliussaq skolen i
Nuuk i et år.
Færøsk pige kom på
tværs
11983 søgte Arne Hermann
tilbage til bygden Eqarluar-
suit. Denne gang blev ophol-
det på et halvt års tid. Han
søgte nemlig orlov. Han
skulle besøge den pige, han
havde lært at kende under
sit ophold i København, en
færøsk pige.
Efter denne orlovsperiode
kunne Arne ikke få sit job
tilbage i Eqarluarsuit, ej hel-
ler i Qaqortoq. Til gengæld
fik han tilbudt en stilling i
Paamiut eller i bygden Ta-
siusaq ved Nanortalik. Arne
var ikke i tvivl, han ville ud
til en bygd. Han blev skolele-
der i Tasiusaq, og hans fær-
øske pige tog med. De var i
Tasiusaq i fire år.
Pigen rejste senere tilbage
til Danmark, mens Arne tog
på et kursus på Sulisartut
Højskoliat i Qaqortoq. Her
mødte han sin nuværende
kone, Pia, som senere tog
med tilbage til Tasiusaq, og
fik job som timelærer. Det
var i 1987.
Via Nuuk til Nanortalik
I 1988, hvor Pia var gravid,
tog de begge til Nuuk, hvor
Pia skulle læse til socialpæ-
dagog. Hun er netop nu
(1992) blevet færdig. Både
Arne og Pia har nu fået job i
Nanortalik, tæt på Tasiu-
saq, og de starter efter som-
merferien.
Pia skal være forskolelæ-
rer, mens Arne skal være le-
dende skolebibliotekar. Var
der nogen der sagde »tilbage
til rødderne«?
34-nik ukiulik Arne Hermann ullumikkut kalaallisorluin-
naq oqaluttarpoq.
Den 34-årige Arne Hermann taler i dag flydende grøn-
landsk. (Foto: Knud Josefsen).
1987-imi Tasiusami atualeqqaarflk. Sisamanik atuartoqar-
poq sisamanillu ilinniartitsisoqarluni. Tunorlerpaat saa-
mimmiit Arne Hermann, Pia Hermann, David Mouritsen
aamma Ananias Isaksen.
Første skoledag i Tasiusaq i 1987. Der er fire elever og fire
lærere. Bagest fra venstre ses Arne Hermann, Pia Her-
mann, David Mouritsen og Ananias Isaksen.
Arne Hermann umiatsiartaami saniani, junimi Nuummiit
Nanortalimm ukarami.
Arne Hermann ved sin nye båd, da han sejlede fra Nuuk til
Nanortalik i juni. (Foto: Knud Josefsen).