Atuagagdliutit - 23.09.1992, Síða 2

AALISAAT
NR. 4 1992
Ounoct/rvto.^O'*- Au*aø\
/y% rø OMsn t/ijuute/t£C<Jt
ACXUMIUT
NIT SACLIUTjTS-
SIC1 T

Tunisinermi akinut tapiis-
sutaasartut naammagittaal-
liuutigalugit KNAPK-mut
ilaasortat siorna akerlius-
sutsimik takutitsipput,
ukior’mannamut tapiissutit
taamani akerliuffigalugit.
Aappaagu akinut tapiissu-
tissat pitsaanerusutut taa-
n eqarsinnaanngilla t.
KNAPK-medlemmer de-
monstrerede mod indhand-
lingstilskuddets størrelse
for 1992. Det ser ikke meget
bedre ud i 1993. (Ass./Foto:
Knud Josef sen)
VI ØNSKER EN FORKLARING
DER KRÆVES en yderlige-
re forklaring på landsstyrets
finanslovsforslag for 1993.
FRA KNAPK’S SIDE har vi
følgende kommentarer til fi-
nanslovsforslaget for næste
år:
INDHANDLINGSTIL-
SKUD: DER ER afsat 14,6
millioner kroner færre pen-
ge til indhandlingstilskud i
1993 i forhold til i år. Hvis vi
tager udgangspunkt i rå ise-
de rejer, så vil tilskuddet til
disse beløbe sig til cirka 13-
15 millioner kroner i år -
hvis indhandlingsmæng-
den, mindsteprisen, størrel-
sen og sekunda-rejerne i
gennemsnit fordeler sig så-
dan som de gør nu.
HVIS DER IKKE bliver æn-
dret på de foreslåede 24,3
millioner, der er afsat til
indhandlingstilskud i 1993 -
og hvis fiskemængderne,
specielt de rå isede rejer, ik-
ke ændrer sig i ’93 - så vil
der kun blive 19,4 millioner
kroner tilbage til indhand-
lingstilskud, når vi fratager
de 20 procent - 4,9 millioner
kroner - der ifølge vedtæg-
terne for Konjunkturfon-
den, skal tilfalde denne.
PÅ DENNE MÅDE vil der
kun blive 4 millioner kroner
tilbage i tilskud til hellefisk,
torsk, havkat, uvaq, rødfisk
og frosne rejer. Det vil med-
føre at fiskerne vil få endnu
færre penge ud af en ind-
handling pr. kilo fisk, hvis
ikke eksportpriserne stiger,
eller Royal Greenlands pro-
duktionsomkostninger fal-
der. Og i øjeblikket ser det
ikke ud til, at det vil gå den
rigtige vej i 1993.
DERFOR MÅ MAN SPØR-
GE sig selv, om det er på sin
plads, at fiskernes indtæg-
ter fortsat vil falde, mens fa-
briksarbejdernes løn stiger -
det gør den hvert år - sam-
menholdt med fiskerens
indtægt pr. kilo fisk. Skal fi-
skeren fortsat bare se på, at
den indtægt der fåes fra den
landede fisk, bliver mere og
mere ulige fordelt?
INDTIL NU HAR det altid
været fiskeren, der har måt-
tet ofre, når det gælder dan-
nelse af arbejdspladser ud af
den fisk, der landes til land-
anlæg. Fiskeren kan ikke
fortsat bære dette!
HVAD VILLE FABRIKS-
ARBEJDEREN sige, hvis
vedkommendes løn gik ned
på grund af faldende ver-
densmarkedspriser på fisk.
Hvis der skal ske en retfær-
dig fordeling af goderne, og
hvis priserne fortsat skal
sættes efter verdensmar-
kedspriserne, er det så ikke
på tide, at fabriksarbejde-
rens timeløn reguleres efter
disse verdensmarkedspri-
ser?
HVOR ER ESU-LETTEL-
SERNE PÅ 100 MIO. KRO-
NER? I foråret, den 15. maj,
udsendte KNAPK og lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen en pressemedddelel-
se om, at bestræbelserne for
at lette de kystnære fiskeres
økonomi skal fortsætte.
Formålet var at der skulle
ske en nedsættelse af udgif-
terne og en gældssanering
på opimod 100 millioner kro-
ner. Dette arbejde i ESU er
nu stoppet.
VI FRA KNAPK TVIVLER
nu på, om der virkelig vil ske
en gældssanering for de
kystnære fiskere på 100 mil-
lioner kroner - penge som
ESU skulle afskrive.
I FINANSLOVSFORSLA-
GET FOR 1993 kan man på
konto 29.05 læse, at der er
afsat 100 millioner kroner til
kondemneringsstøtte til
trawlere, der på grund af ek-
strem dårlig ledelse, nu må
fusionere.
GAD VIDE OM IKKE det er
de 100 millioner kroner, der
skulle have været afsat til de
kystnære fiskere til bl.a.
gældssanering af ESU-lån?
HVIS DET IKKE ER sådan,
og hvis der ikke er en anden
forklaring til de manglende
100 millioner kroner, så er
der nogen, der har lovet no-
get, de ikke kan holde. Og
det må der gives en ordentlig
forklaring på.
HJÆLPEFONDEN. DER
ER afsat 2,7 millioner kro-
ner til Hjælpefonden for fi-
skere, fangere og fåreholde-
re. Det er færre penge, end
Je ialt 2,3 millioner kroner,
der var afsat til uddeling i
første runde sidste år. Hvis
der ikke sker noget positivt
indenfor området, er det alt
for lidt, der er afsat. Specielt
når man tænker på, at beho-
vet for hjælp er blevet større
og større i de senere år. Når
vi tænker på året i forvejen,
så er der konstant sket til-
lægsbevillinger, fordi der
var for lidt i fondens kasse.
Skal vi til at gentage det hele
i 1993?
MED OVENSTÅENDE
SPØRGSMÅL vil vi fra
KNAPK’s side få behov for
en forklaring på finanslovs-
forslaget for 1993, specielt i
spørgsmålet om, hvor de 100
millioner kroner, der er ble-
vet lovet i gældssanering til
de kystnære fiskere, er ble-
vet af.
VED SIDEN AF har Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser i
lovforslaget fået tildelt 26
millioner kroner, og det er
meget vigtigt, at disse penge
bliver brugt rigtigt. Pengene
må bruges til formål, der
har med indtjening til lan-
dets økonomi at gøre. Her
tænkes på den tvivl, der er
omkring rejebestandens
størrelse. Det er også vigtigt
at hovedsædet for Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser
flyttes til Grønland. Man må
være dér, hvor tingene sker,
og ikke stoppe ved biologer-
nes uvillighed til at flytte til
Grønland.
KNI. DET ER OGSÅ vigtigt
for fiskerne, at KNI’s om-
strukturering ikke udsæt-
tes. For fiskeren er det vig-
tigt at omlægningen af at-
lantfragten ikke sinkes.
Royal Greenland har forelø-
big regnet på, at selskabet
vil kunne spare mellem 30
og 40 millioner kroner på
fragten. Royal Greenland
har indvilliget i at dele sine
besparelser med fiskerne,
derfor må omlægningen
nødvendigvis medføre, at fi-
skeren får flere penge pr. ki-
lo indhandlet fisk. Det er en
vigtig faktor i denne tid,
hvor fiskemængdeme er fal-
dende. Det vil også være en
midlertidig hjælp til fisker-
ne - til at klare sig, indtil der
igen kommer flere fisk i ha-
vet.
DET ER UFORSTÅELIGT
at nogle landstingspolitike-
re er blevet tilbageholdende
med hensyn til at omlægge
bare skibsfragten. Disse til-
bageholdende politikere
havde allerede sidste år, og
senest i foråret - hvor de gav
landsstyret bemyndigelse til
at gå videre med planerne -
mulighed for at komme med
deres tvivlsspørgsmål.
DISSE TVIVLENDE - eller
bange - politikere, som ikke
er fremkommet med deres
spørgsmål og tvivl mens tid
var, bør ikke give landssty-
ret skylden for, at de ikke
har passet deres arbejde or-
dentligt.
NÅR VI SOM VÆLGERE
afgiver vor stemme, giver vi
politikerne bemyndigelse til
at handle og tage beslutnin-
ger på samfundets vegne,
det være sig beslutninger af
både gode og mindre gode
karakterer.
MEN I ØJEBLIKKET er
der mange folkevalgte, der
fører en politik, der kun har
til formål at indynde sig hos
vælgerne. Det er disse politi-
kere, der i løbet af ét år har
sagt ja og nej, alt efter hvad
vej vinden blæser hos væl-
gerne. Lad os bare nævne
den opførsel visse lands-
tingspolitikere udviste, da
der skulle gives lønforhøjel-
ser til finansudvalgsmed-
lemmerne sidste år.
HVIS MAN IKKE KAN tage
den nødvendige afgørelse,
eller hvis man er bange for
at tage denne nødvendige af-
gørelse - som indebærer at
man udviser dygtighed
mens tid er - så er man kun
et forsinkende led for de, der
arbejder intensivt og ihær-
digt.
I DISSE ÅR HAR VI brug
for et stærkt landsting, der
arbejder for en god fremtid
for vort land. Et landsting
som tør tage et ansvar. Uan-
set hvad vej vinden blæser.
Om det er en stille brise eller
om det er orkan.
Aalisaat
KNAPK'p Tusaataa
BOX 386, 3900 Nuuk.
Oqaras.: 2 24 22 - Telefax 2 5715
Aalisaat KNAPK'p Aalisaat
Qaammarsaanermut KNAPK's avis er produceret af
llinniartitaanermullu Atuagasiivik/Eskimo Press for
Aningaasaateqarfia sinnerlugu KNAPK's Oplysnings- og
saqqummersinneqartarpoq Uddannelsesfond
Atuagassiivik/Eskimo Press-imit Telefon 2 13 00.
Akisus. Aaqq.: Påviåraq Heilmann Ansv. Red.: Påviåraq Heilmann
Naqiterneqarfia: Kujataata Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri,
Naqiterivia, 3900 Nuuk. 3900 Nuuk.