Atuagagdliutit - 23.09.1992, Side 8

Januar-miit august-mut
1991 aamma 1992-imi
Royal Greenland-imut tunisat nalingi kg. aamma
kr.-ngorlugit
Indhandlingerne til Royal
Greenland
I kilo & kroner for 1991 og 1992
(januar - august)
Saarulliit
Kinguariarneq saarullinni
annertunerpaavoq. 1992-
imi tunisat 1991-imi tunisa-
nut - qaammatit siulliit arfi-
neq-pingasut eqqarsaatiga-
lugit - kilo-tigut aammalu
aningaasanngomerini kin-
guariarnerooq annertooq,
aningaasanngorlugu kr.
46.736.000-uvoq.
Rejet
Rejet tunineqartut anner-
tussutsimikkut misinnartu-
mik nikissimanngikkaluar-
tut taamaattoq nalimikkut
kr.-ninngorlugit 6,2 mio.-
nik qaffariarsimapput.
Qaffariarnerat pissute-
qarpoq anginerit tulliilu pi-
saanerulersim anerat aam-
malu siornatigornit sekun-
dat annikinnerulersim ane-
rat. Aammattaaq ukioq kin-
gulleq ukiup affaata kingul-
liup aalisarluarfioruttuler-
nerani rejet mikinerit tullii-
sa anginerillu akii apparne-
qarsimapput, taavalu ukioq
manna aalisarluaruttuler-
fimmi anginerit akii qaffari-
aateqalaarsim allu tik, taa-
maattumillu rejet ataatsi-
mut agguaqatigiissillugu
akiat 0,48 kr.-mik qaffaate-
qarsimalluni.
Saarulliit
Saarulliit 1992-imi qaam-
matit siulliit arfmeq-pinga-
sut siornamut naleqqiullu-
gu tulaanneqartut anner-
tuumik kinguariaateqarsi-
mapput.
1991-imi 11.000 tons-imiit
1992-imi 3.000 tons-imut,
bundgarn-ersortunillu tu-
laanneqartut 2.000 tonsip
missaannaaniipput.
Aningaasanngorlugu kin-
guariaat 38 mio. kr.-nik na-
leqarluni, 1991-imi tulaassat
54 mio. kr.-niit naleqarsi-
masut 1992-imi 16 mio. kr.-
nik taamaallaat nalillit tu-
laanneqarsimallutik.
Agguaqatigiisillugu kilo-
mut aki aamma appariarsi-
mavoq 1991-imi kr. 4,89-
miit 1992-imi kr. 4,74-imut.
Agguaqatigiisillugu appari-
aat amerikamiut dollariata
nalikilliartorsimaneranik
annertunerusumik tunnga-
veqarpoq.
Qaleralllt
Qaammatit siulliit arfineq-
pingasut 1991-imi qalerallit
6.519 tons-it tulaanneqarsi-
mapput 1992-imilu 7.710
tons-it. Siuariaat 1.191
tons-iuvoq.
Aningaasanngorlugu li
nalingat kinguariarsimavoq
kr. 40.673.000-tiniit kr.
37.879.000-tinut, aappari-
aat kr. 2.794.000-tinik nale-
qarluni. Agguaqatigiisillugu
kilo-mut kr. 6,23-miit kr.
4,91-imut kinguariarnerul-
luni.
Nal in gisa kinguariarne-
ranut nassuiaatissat mar-
luupput. Siullermik sioma-
tigornit qalerallit mikinerit
pisaalersimapput, mikinerit
kilomut tuninerani akiat
anginerniit appasinneruUu-
armat.
Aappassaanillu avammut
tunineqartarnerannut akiu-
soq dollarimik nikittarnis-
saannut tunngavilerneqar-
simasoq pisuuvoq. Dollari
ukioq aflaq kingulleq nali-
killiartorsimaqimmat. Ta-
matuma malitsigisaanik
aamma kilomut aki apparsi-
malluni.
Kaplsillit
Kapisillit 1991-imi augusti-
mi tunisat 175 tons-iusi-
mapput ukioq-mannalu taa-
maallaat 86 tons-iupput.
Aningaasanngorlugu 1991-
imi tunisat kr. 2.079.000-
tiusimapput 1992-imilu kr.
934.000-siullutik. Kinguari-
aat kr. 1.145.000-tiulluni.
Agguaqatigiissillugulu ki-
lomut kr. 11,88-miit kr.
10,86-imut appariarnerullu-
ni. Appariaat pissuteqarpoq
siullermik pisaasartut anni-
killeriarsimanerannik aap-
passaanillu isumaqatigiis-
summi akinut naleqqersuu-
tissatut toqqarneqarsima-
sut nunarsuarmi tunitsivin-
ni akiusut julip tungaanut
apparaluttuinnarsimane-
rannik.
Qeeqqat
1991- imi qaammatit siullit
arfineq-pingasut qeeqqat
tunineqarsimapput 123 tons
1992- imilu appariarlutik 81
tons-inut.
Aningaasanngorlugu na-
lingat aamma appariarsima-
voq kr. 758.000-niit kr.
555.000-nut, naak agguaqa-
tigiisillugu kilo-mut aki qaf-
fariarsimagaluartoq kr.
6,16-miit kr. 6,85-imut.
Suluppaakkat
Suluppaakkat annertussut-
simikkut aningaasatigullu
siuariartutuat ilagaat.
1991-imi tulaanneqarsima-
gamik 125 tonsit 1992-imilu
177 tonsit.
Aningaasatigut nalingat
1991- imi kr. 550.000-imasoq
1992- imi kr. 777.000-iuvoq.
Taamaattorli agguaqatigiis-
sillugu kilomut akiat kr.
0,02-mik kinguariaateqa-
laarsimalluni.
Uukkat
Uukkat 1991-imi tunineqar-
simapput 545 tons 1992-imi-
lu 954 tons.
Aningaasatigut nalingat
aamma siuariaariarsimavoq
1991- imi kr. 2.089.000-ima-
riarluni 1992-imi kr.
3.077.000-imalluni. Aggua-
qatigiissilluguli kilomut aki-
mikkut appariarsimapput
kr. 0,50-imik, kr. 3,83 -imiit
kr. 3,23-imut.
Nataarnat
Nataamat tunisat anner-
tussutsimikkut aningaa-
sanngorlugu aammalu ag-
guaqatigiisillugu akimikkut
tamatigut milleriarfiusi-
mapput.
Al I at
Tunisat allat aammattaaq
qaammatit siulliit arfineq-
pingasut kinguariaateqarsi-
mapput nalimikkut 1991-
imi kr. 91.890.000-niit
1992- imi kr. 79.926.000-
mut kinguariarsimallutik.
Appariaat kr.- ngorlugu
11.965.000-ulluni.
Tunisat allat tassaapput
aalisakkat annikinnerusu-
mik pisarineqarlutUlu tuni-
neqartartut soorlu eqaluit,
ammassaat, imminnguit -
tupissutit - arnarluit suaat
aammalu timmissat, puisit,
arferillu neqaat mattaallu.
Allanut annertungaatsi-
artumik ilaapputtaaq
79’erit kilisaatillu anginerit
rejet qerisunngorlugit - ilaa-
tigut tulaassisussaanertik
tunngavigalugu - tunisaat.
Kinguariarneq
Ataatsimut isigalugu
KNAPK-mut ilaasortat tu-
nisaat 1992-imi qaammatini
siullerni arfineq-pingasuni
1991-imut naleqqiullugu na-
likilleriarsimapput, pin-
gaartumik rejer-niaanngit-
sut eqqarsaatigalugit.
Aalisartunilu sumiissu-
seq eqqarsaatigalugu siku-
neq ajortuni reje-ngitsunik
aalisartut, annertuumik
ukiuni kingullerni arlaqa-
lersuni kinguariarfiujuaan-
narsimasut, aammaarlutik
siornarnit aningaasarsior-
nikkut assorsuaq kinguari-
arput.
Tamanna saarulliisaqqin-
neruneranik patsiseqarner-
paalluni.
Sikusartumiittulli ukiuni
arlalialunni qaleralinniar-
nerup ingerlalluariartorne-
rata kingunerisaanik siuari-
artorsimasut aningaasati-
gut isertitaat ukioq manna
siornarnit millerialaaralu-
arlutik aalaakkaanerulersi-
mapput.
Torsk
Nedgangen er størst hos tor-
sken. Sammenligner man de
første 8 måneders indhand-
ling i 1992 med samme pe-
riode i 1991 - kilomæssigt og
man se en betydelig ned-
gang, omregnet til kroner er
det en nedgang på
46.736.000 kroner.
Rejer
Selv om mængden af ind-
handlede rejer ikke har æn-
dret sig nævneværdigt, er
der prismæssigt alligevel en
forbedring på 6,2 mio. kro-
ner.
Det skyldes, at kvaliteten
af største, og næststørste re-
jer er forbedret, og færre se-
kundarejer. Endvidere faldt
priserne for næstmindste og
næststørste rejer sidste
halvdel af sidste år, hvor sæ-
sonen var på sit højeste,
hvorimod priserne for de
største rejer steg lidt, mens
sæsonen var på sit højeste.
Således er gennemsnits-
prisen for alle størrelser ste-
get med 0,48 kroner.
Torsk
Der er sket en betydelig ned-
gang af landede torsk i de
første 8 måneder i 1992 i for-
hold til samme periode sid-
ste år. Fra 11.000 tons i 1991
ned til 3.000 tons i 1992.
Landede bundgarnsfangster
udgør 2.000 tons.
Omregnet til kroner er
nedgangen på 38 mio. kro-
ner. Indhandlingen i 1991
var på 54 mio. kroner, hvori-
mod indhandlingen i 1992
kun er på 16 mio. kroner.
Gennemsnitsprisen er og-
så faldet, fra 4,89 kroner i
1991 til 4,74 kroner i 1992.
Gennemsnitsprisens fald
skyldes, at den amerikanske
dollarkurs også er faldet ret
meget.
Hellefisk
De 8 første måneder i 1991
er der landet 6.519 tons hel-
lefisk, og i samme periode i
1992 er landingerne på 7.710
tons. Fremgangen er på
1.191 tons.
Omregnet til kroner er
der en nedgang fra
40.673.000 kroner ned til
37.879.000 kroner, en ned-
gang på 2.794.000 kroner.
Den gennemsnitlige kilopris
er faldet fra 6,23 kroner ned
til 4,91 kroner.
Der er to grunde til ned-
gangen. For det første er de
fangede hellefisk blevet
mindre, og kiloprisen for de
mindre hellefisk er betydelig
mindre end prisen for de
store hellefisk.
For det andet har man
fastsat dollarkursen til at
være den faktor, der skal ha-
ve indflydelse på prisen af
exporterede varer.
Dollarkursen er faldet
drastisk inden for det sidste
halve års tid. Det har påvir-
ket kiloprisen for hellefisk.
Laks
Der er indhandlet 175 tons
laks i august i 1991, og i år er
der kun indhandlet 86 tons.
Omregnet til kroner er
der for 1991 indhandlet for
2.079.000 kroner, og i 1992
934.000 kroner. Nedgangen
er på 1.145.000 kroner. Den
gennemsnitlige kilopris er
faldet fra 11,88 kroner ned
til 10,86 kroner.
Nedgangen skyldes først
og fremmest faldende
mængder af laks, og for det
andet er verdensmarkeds-
prisen, der er den afgørende
faktor for prisfastsættelsen,
frem til juli faldet vedvaren-
de.
Havkat
De 8 første måneder i 1991
er der indhandlet 123 tons
havkat, og i samme periode i
1992 er det faldet ned til 81
tons.
Økonomisk set er det en
nedgang fra 758.000 kroner
ned til 555.000 kroner, selv
om den gennemsnitlige kilo-
pris er steget fra 6,16 kroner
op til 6,85 kroner.
Rødfisk
Rødfisk er en af de få fiske-
arter, der både indhand-
lingsmæssigt og økonomisk
er sket fremgang med. 11991
blev der indhandlet 125
tons, og i 1992 177 tons.
Økonomisk fremgang fra
550.000 kroner op til
777.000 kroner. Trods den-
ne fremgang faldt den gen-
nemsnitlige kilopris med
0,02 kroner.
Fjordtorsk/uvaq
Der er i 1991 indhandlet 545
tons, og 954 tons i 1992.
Økonomisk er der også
fremgang fra 2.089.000 kro-
ner i 1991 op til 3.077.000
kroner i 1992.
Den gennemsnitlige kilo-
pris er faldet med 0,50 kro-
ner, nemlig fra 3,83 kroner
ned til 3,23 kroner.
Helleflynder
Både indhandlingsmæssigt
og økonomisk, og hvad gen-
nemsnitsprisen pr. kilo an-
går, er der sket nedgang
med hensyn til helleflynde-
ren.
Andre produkter
Hos andre produkter er der
i de 8 første måneder sket
nedgang. Der er i 1991 ind-
handlet for 91.890.000 kro-
ner i 1991 og i 1992 i samme
periode for 79.926.000 kro-
ner. Nedgang på 11.965.000
kroner.
Med andre produkter me-
nes andre fisk, der fanges og
indhandles i mindre om-
fang, f.eks. ørred, lodde, sko-
læst, stenbiderrogn, plus
andre ting, som f. eks. fugle,
sæl- og hvalkød og mattak.
I »andre produkter« ind-
går også de frosne rejer, der
landes af 79’erne samt stør-
re trawlere, i henhold til de-
res landingspligt til landan-
læggene.
Tilbagegang
Set under ét er den værdi,
KNAPK-medlemmerne har
indhandlet for i de 8 første
måneder i 1992, faldet i for-
hold til samme periode i
1991. Især for de, der ikke
fisker rejer.
Geografisk set er fiskerne
i ikke-islægsområderne hår-
dest ramt, fordi torskens
svigten igen har spillet en
stor rolle økonomisk.
Men fiskerne i islægsom-
råderne har flet gevinst ved
udvidelse af hellefiskefiske-
riet. Selv om de også har
haft en mindre nedgang
prismæssigt, så har de dog
alligevel haft en mere stabil
indtjening.
Allaffeqarfik
Administration
Tlf. 2 24 22
Telefax 2 57 15
Aqqusinersuaq 31,
Box 386,
3900 Nuuk.
Peter Davidsen
Siulittaasoq
Formand
Påviåraq Heilmann,
AllafTimmi pisortaq
Sekretariatschef
Marie Heinrich
Allaffimmioq
Kontorassistent
Orla Sandborg
Naatsorsuuserisoq
Regnskabschef
KNAPK-p
Qaammarsaanermut
llinniartitaanermullu
Aningaasaateqarfia
KNAPK’s Oplysnings-
og Uddannelsesfond
Tlf. 2 13 00
Telefax 2 57 15
Aqqusinersuaq 31,
Box 386,
3900 Nuuk.
Hansi Kreutzmann
Siunnersorti
Konsulent