Atuagagdliutit - 23.09.1992, Side 12

GRØNLANDS FISKERITIDENDE
IMARPUT
Store trawlere toger
kutteres rejepladser
- Folk tvangsflyttes i det stille, hvis små kuttere lukkes ude fra fiskeri, siger
ny forening
- Det er skræmmende, at
Fiskerirådet har foreslået
en afskaffelse af de mindre
kuttere og ’79-eme. Vi kan
ikke acceptere at de store
trawlere er begyndt at søge
de mindre kutteres traditio-
nelle rejefiskepladser, og vi
mener, at varslede fabriks-
lukninger bliver en form for
stille tvangsforflyttelse af
folk
Det er nogle af Jonas Heil-
manns og Vittus Nielsens
bevæggrunde for at starte
en ny forening for mindre
rejekuttereejere. Den ny for-
ening, der satser på dannel-
se af en samlet organisation
for rejekuttere i februar
1993, er en pendant til ’79-
ernes forening i Diskobug-
ten. Foreningen i Diskobug-
ten optager kun medlemm-
ner til og med Kangaatsiaq i
syd, så den ny organisation
skal dække området fra Sisi-
miut til Kap Farvel.
»Støvsuger«
Omkring 20 kutterejere del-
tog i et møde i Nuuk den 7.
september. Syv personer
blev valgt til at gennemføre
stiftelsen af den ny forening,
der som sagt håber på dan-
nelse af en fællesorganisa-
tion til februar næste år.
Kuttere fra 36 fod og opef-
ter, og som har en størrelse
på under 79 bruttoregister-
tons, kan optages som med-
lemmer.
At rejemængderne ved de
store banker nu er blevet
færre, har de små kuttere
også fået at føle:
- Vi er meget utilfredse
med, at de store havgående
trawlere nu er begyndt at
trænge sig ind på vore tradi-
tionelle fiskepladser. Det er
bl.a. Royal Greenlands
trawlere, der på ganske få
træk kan »støvsuge« vore
traditionelle områder for re-
jer. Nu er der kun få rejer
tilbage, og dé der er tilbage
er små og dårlige, siger Jo-
nas Heilmann.
Den ny forening vil bl.a.
på den baggrund arbejde for,
at der indføres de såkaldte
»rejekasser«, hvor kun de
mindre kuttere vil få adgang
til fiskeri.
Udelukket fra
indhandling
Én af grundene for dannel-
sen af en ny forening er den
ensidighed som Fiskerirådet
udtrykker sig på i forskellige
sager:
- For eksempel har Fiske-
rirådet udtrykt, at de min-
dre rejekuttere, inclusive
’79-eme, bør udgå af det
grønlandske rejefiskeri. Det
er skræmmende, og vi er
meget opmærksomme på
denne ensidighed i Fiskeri-
rådet. I KNAPK arbejder vi
på at få ændret rådets sam-
mensætning, så også de
mindre fiskere har noget at
skulle have sagt.
- Det er trods alt os der
løbende forsyner landan-
læggene med rå isede rejer.
Men når de store trawlere
anløber land for at losse de-
res eksportfangst, så tager
de deres landingspligtige 10
procent med, og lukker os
ude fra indhandling i en vis
periode. For eksempel blev
jeg for nylig afholdt fra ind-
handling til GFI i en hel uge,
fordi Royal Greenland-traw-
lere optog lagrene. Jeg måt-
te ligge ved kaj hele ugen,
siger Jonas Heilmann.
- Rejefabrikken i Paamiut
burde aldrig være blevet
lukket. Den må hurtigst
muligt genåbnes, så der bli-
ver en balance i indhandlin-
gen. Så ville situationen
med udelukkelse fra ind-
handling til GFI ikke opstå,
siger Vittus Nielsen.
Tvangsflytnlna
En anden ting, aer bekym-
rer de mindre kutterejere, er
en eventuel lukning af visse
fabrikker på kysten.
- Hvis for eksempel ’79-er-
ne skal udgå af fiskeriet, så
vil det blive nødvendigt at
lukke måske to fabrikker i
Diskobugten. Folk vil flytte
til andre byer, hvor der er
arbejde at få Og det giver
omkostninger, både økono-
misk og menneskeligt. Det
er en form for stille tvangs-
flytning, siger Jonas Heil-
Dimensioner: AWI 33
Total længde......... 10,33 M
Længde vandlinie...........8,83 M
Længde P.P. ............8,59 M
Bredde.....................3,75 M
Dybde......................1,30 M
Max. hastighed .........11 knob
GUMMIBADE -T
SILLINGER
ZEPPELIN
Piniamermut aalisamermullu
angissutsit assigiinngitsut
Til jagt & fiskeri
i forskellige størrelser

★ Nutaanik pisineq
★ Iluarsaaneq
★ Ukiumut misissuincq
★ Ikkussuineq
★ Nutaanngorsaaneq
★ Nyanskaffelse
★ §ervice
★ Årlig eftersyn
★ Ompakning
★ Modifikation
★
★
★
★
Atisat annanniutit
Vest-it annanniutit
Musk-ox sullisit
Ajunaalernermut
kalerrisaarutit
★ Overlevelsesdragter ★
★ Redningsveste ★
til børn og voksne
Musk-ox arbejdstøj
Nødraketter/
Håndblus
Qalut, qassutit, ningittakkat!
- Aalisamermut alort ut tamaasa pigaagut!
Trawl, garn, langliner, bundgarn!
- Alt i redskaber til fiskeriet!

brf
TRAWLBINDERI
Postbox 83 • 3912 Maniitsoq • Grønland
Telefon 1 36 41 • Telefax 1 31 86
mann, der mener, at allere-
de nogle mennesker fra Ilu-
lissat og Paamiut har taget
konsekvensen, og er flyttet
til f.eks. Nuuk.
- Og når de store APK- og
Royal Greenland-trawlere
får tilladelse til endnu større
produktion ombord, hvem
skal så forsyne fabrikkerne i
Grønland. Det bliver udlæn-
dinge, siger Vittus Nielsen.
KNAPK
- Forskellen mellem de store
og os er blevet for stor. Vi
må stå sammen, og nogen
iblandt os må have gode ide-
er til, hvad vi kan gøre. Der-
for arbejder vi dannelsen af
en ny forening, siger Jonas
Heilmann.
- Ja, hvis de mindre fiske-
re ikke skal udgå af den
grønlandske fiskerflåde, så
må vi nu komme med alter-
nativer til »de stores« planer
om at lukke os ude, siger
Vittus Nielsen.
På mødet i Nuuk blev der
dannet en arbejdsgruppe,
der skal lave forarbejdet til
dannelsen af en regulær re-
- Minnerusunik kutteriutillit uagut sinerissamut qaninne-
rusumi rejerniartartugut ataqatigiinnerulertariaqarpugut,
kilisaataatilissuamuthlua tungiliuttutut, Jonas Heilmann,
Nuuk, oqarpoq.
- Vi mindre kutterejere, der lisker rejer i de kystnære områ-
dermå nu stå sammen, som en modvægt til de store trawle-
rejere, siger Jonas Heilmann, Nuuk. (Ass./Foto: KnudJosef-
sen)
jekutterforening. De syv i
gruppen er formand, Jonas
Heilmann, næstformand og
sekretær Vittus Nielsen, fi-
sker Ove Rosing, Saxtorph
Didriksen, Jens Frederik-
sen, Poul Zeeb og Kristian
Vetterlain.
De opfordrer alle kuttere-
jere fra Sisimiut og sydover
til nu at danne en lokalfore-
ning til organisationsdan-
nelsen i ’93.
- Vi har tilknytning til
KNAPK, men vi vil gerne
understrege, at vor forening
ikke vil kollidere med
KNAPK-lokalafdelingernes
arbejde, siger Vittus Niel-
sen.
Rejer i overskud
indenfor 3 sømil
De små rejekuttere kan ikke opfiske rejekvoten indenfor
basislinjen
Ligesom de store havgående
rejetrawlere har deres kvo-
tesystemer har de mindre
rejekuttere, dem på under
75 bruttoregistertons, deres
pointsystem. Dette system
viser, at selvom de mindre
skibe har øget deres reje-
fangst år og for år indenfor
de seneste 5-6 år, så kan de
ikke opfiske den kvote, de er
tildelt i 1991/92.
Pointsystemet for reje-
kutterne blev indført i 1991,
bl.a. på grund af vigende re-
jeressourcer. Rejefangster-
ne for hver enkelt kutter i
årene 1987, ’88 og ’89 blev
lagt sammen og gennem-
snittet for de tre år blev fun-
det. Ét point blev fastsat til
at have en værdi af 50 tons.
En kutter, der på ét år i gen-
nemsnit havde fisket op til
50 tons fik således tildelt ét
point, 2 point fik man, hvis
man havde fisket op til 100
tons, og havde man fisket
mellem 100 og 150 tons rejer
i gennemsnit på ét år, blev
man tildelt 3 point, o.s.v.
Privat ejendom
Pointene er fiskerens priva-
te ejendom, som han kan la-
de gå i arv til én i familien,
eller han kan vælge at sælge
dem, hvis han ønsker at
stoppe sit fiskeri. En fisker,
der ønsker at få sig en større
båd, kan købe sig frem til én,
to eller flere point. Hans
pointbeholdning skal nem-
lig stemme overens med
størrelsen på den kutter han
ønsker sig. Ellers vil han bli-
ve afvist ved financierings-
ansøgningen hos myndighe-
derne.
Kroneværdien for ét point
har fiskerne ret til at fast-
sætte selv, men den ligger i
dag på fast 50.000 kroner.
Den biologisk forsvarlige
rejekvote indenfor 3 sømil,
basislinjen, er på 31.350
tons i 1992. Det giver ialt
627 point, som i dag er for-
delt på kutterejerne. Point-
systemet viser, at kun
23.500 tons bliver fisket af
denne flåde, og således bli-
ver der knap 8000 tons til
rest.
Ikke større både
- Jeg mener ikke, at denne
restkvote bør opfiskes ved at
kutterejerne anskaffer sig
større både. Jeg ser hellere,
at restkvoten fiskes af den
eksisterende flåde, så fiske-
riet kan forsvares, siger
landsstyremedlem for fiske-
ri, fangst og landbrug Hans
Iversen.
Hans Iversen mener, at
rejeressourcen indenfor ba-
sislinjen ikke er i fare.
- Med årene er kutterne
blevet større og større, mo-
toren på kutterne er blevet
kraftigere og lasteevnen er
øget. Jeg mener, at den last
disse kuttere kommer hjem
med i dag, også kan stamme
fra farvande udenfor 3-sø-
milegrænsen. Men fordi det
er kuttere, der lander rejer-
ne, registreres fangsten som
kystnær fangst, siger Hans
Iversen.
- Vil det sige, at den rest,
der er på de tildelte 31.350
tons, ikke er på 8000 tons,
men endnu større.
- Ja, det går jeg ud fra,
siger landsstyremedlemmet.
Udover rejekutterne har
syv ’79-ere fået tilladelse til
at fiske hver 200 tons rejer
indenfor basislinjen i 1992.
Tilladelsen er givet for at af-
hjælpe beskæftigelsessitua-
tionen i Diskobugten i islæg-
sperioden.
Ellers har ingen andre ad-
gang til at tage rejer inden-
for basislinjen.