Atuagagdliutit - 02.10.1992, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 114 1992
SU LUK er Grønlands
største og flotteste
blad.
SU LUK når alle
målgrupper, og derfor
er annoncering
særlig
fordelagtigt.
Kontakt
Svend Åge Svalberg
på telefon 2 50 46
eller fax 2 50 47
for yderligere
information.
GffØ/VIAØØSFÆy
-------------C
KNI-p nutarterneqarnissaata inatsisartuni oqaluuserine-
qarnissaa pikkunalaanngitsoornavianngilaq. Namminer-
sornerusut umiarsuaatileqaUgiiffissami 1/3-delimik pigin-
neqataanissaat ilaasa immaqa apeqquserumaarpaat. Sinne-
ra, 2/3-deli J. Lauritzenimit pigineqassaaq.
KNI’s omstrukturering vil helt sikkert føre til en hed debat
på landstingets efterårssamling. Nogle vil måske stille
spørgsmålstegn ved hjemmestyrets engagement på 1/3 i det
nye Grønlandsrederi, som skal ejes med 2/3 af rederiet J.
Lauritzen.
KNI, rejenut akitsuut 3,6’llu
- kiisalu katissimaneq, tusagassiuutit naqitat ikuallannerillu inatsisartut
ataatsimiinnissaanni oqaluuserisassat ilagaat
NUUK(SS) - Inatsisartunut
ilaasortaasut 27it qaamma-
tip tulliuttup ingerlanerani
ukiakkut ataatsimiinner-
minni oqaluuserisassat im-
mikkoortut 66it aalajangiif-
figisussaavaat. Ilaanneeri-
arlutik minutsimiit minut-
simut eqqarsapallattassap-
put soorlu KNImik oqallin-
nermiit ikuallattoornerit
akiorniarnissaat pillugit
oqallinnermut.
KNI pillugu oqallinneq
saqqummiunneqassaaq,
»KNI pillugu inatsisartut
peqqussutissaanut« siun-
nersuutitut. Tassunga naa-
lakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen Atas-
summiorlu Jakob Sivertsen
isummaminnik saqqum-
miussisussaapput.
Naalakkersuisut siulit-
taasuata KNIp allanngorti-
terneqarnissaanut naalak-
kersuisut siunnersuutaan-
nik saqqummiussitillugu,
Siumup Inuit Ataqatigiillu
siulersuisuunerisa inassu-
taattut 1. januar 1993imi pi-
sussatut, Jakob Sivertsen
qinnuteqarniarpoq nioqqu-
tissanik pigisanillu Ammas-
salimmut Ittoqqortoormiu-
nullu pilersuineq suli Dan-
markimiit ingerlanneqaan-
naqqullugu, aamma KNIp
allanngortereerneratigut.
Nuummit pinnagit
- Tunu Nuummit pilersor-
neqassappat ullumikkornit
nioqqutissanik amigaate-
qartarneq asuli ajorseriaq-
qiinnassaaq. Umiarsuit an-
gisuut kisimik »Nungu It-
tuk«-up angeqatai Tunu-
mukartarsinnaapput.
Ukioq manna »Nikki Ittuk«
ulluni arlalinni kingusi-
naarpoq sikorsuarnut sa-
persissimagami taamaattu-
mik Tunu suli Danmarkimit
pilersorneqartariaqarpoq,
Jakob Sivertsen isumaqar-
poq.
KNIp allanngortiterne-
qarneranut atatillugu, nioq-
qutissat ilaasa kisermaassif-
figineqarnerat atorunnaar-
nerani inatsisartut niqqu-
tissat tamakku avammut
ilummullu akitsuuserne-
qartarnissaannik marlus-
sunnik inatsisiliat akuersis-
sutigisussaavaat.
Rejenut akitsuut 1 pro-
centimut annikillineqas-
saaq, landskarsimut miss.
100 millioner kroninik an-
naasaqaataasussaalluni.
3,6’erit
Agnethe Nielsen, Atassut,
siunnersuuteqarpoq 3,6-nik
nioqquteqarneq imigassa-
nik kimittuunik sassaallii-
sarnermut nioqquteqarner-
mullu inatsisip ataanut pi-
sinneqarnissaanik. Akuer-
sissutigineqarpat immiaaq-
qat 3,6’it imigassanik nioq-
quteqarnerup nalaanni taa-
maallaat tunineqarsinnaa-
lissapput.
Katinnermut avinner-
mullu inatsit, Kalaallit Nu-
naanni ilagiit pillugit inat-
sit, timmisartukkut- umiar-
suakkut- ilaasartaatitigullu
angallanneq, Kalaallit Nu-
naannut immakkut assar-
tuussisarneq pillugu peq-
qussutip allannguutissaa -
aamma KNIp allanngorti-
terneqarnerata kinguneri-
saanik - qatserinermut peq-
qussutip allannguutissaa-
nik siunnersuut, inatsisar-
tunut ilaasortat ataatsi-
miinnerminni suliassaasa
ilaminiinnannguaraat.
Kiisalu aamma »uagut
nammineq silarsuatsinnit«
immikkoortortaq pineqas-
saaq, tassa naqitikkatigut
tusagassiornermik nassui-
aat. Naalakkersuisup Mari-
anne Jensenip nassuiaati-
gissavaa Kalaallit Nunaanni
naqitikkatigut tusagassior-
nermut tunngasunik qanoq
eqqarsaateqarnerluni.
KNI, rejeafgift og 3,6’ere
- samt ægteskab, trykte medier og ildebrande er nogle af emnerne til
landstingssamlingen
NUUK(SS) - De 27 lands-
tingsmedlemmer, der i den
næste måneds tid skal igen-
nem deres efterårssamling,
skal tage stilling til 66 dags-
ordenspunkter. Indimellem
skal de fra minut til minut
omstille hjernecellerne fra
f.eks. en KNI-debat til en de-
bat om bekæmpelse af ilde-
brande.
KNI-debatten er opført
som »forslag til landstings-
forordningom KNI«. Her er
det landsstyreformand Lars
Emil Johansen og Atassuts
Jakob Sivertsen der skal
fremlægge deres synspunk-
ter.
Mens landsstyreforman-
den vil forelægge landssty-
rets indstilling om KNI’s
omstrukturering, som Siu-
muts og Inuit Ataqatigiits
hovedbestyrelser har ind-
stillet skal ske 1. januar
1993, anmoder Jakob Si-
vertsen om, at vare- og gods-
forsyningen af Ammassalik
og Illoqqortoormiut fortsat
skal ske fra Danmark, også
efter KNI’s omstrukture-
ring.
Ikke fra Nuuk
- Hvis forsyningen af Øst-
kysten skal varetages fra
Nuuk, vil varemanglen i de
to byer blive endnu større
end tilfældet er i dag. Kun
store skibe, af »Nungu It-
tuk«-typen, kan besejle Øst-
kysten. I år blev »Nikki It-
tuk« forsinket i flere dage,
fordi den ikke kunne forcere
storisen, derfor må Østkys-
ten fortsat forsynes fra Dan-
mark, mener Jakob Sivert-
sen.
I forbindelse med omlæg-
ningen af KNI, hvor mono-
polet på visse varer vil blive
ophævet, skal landstinget
som en følgevirkning vedta-
ge et par love om ind- og ud-
førsel af varer og afgifterne
på disse.
Rejeafgiften vil blive re-
duceret til én procent, et tab
til landskassen på cirka 100
millioner kroner.
3.6- øl
Agnethe Nielsen, Atassut,
har foreslået at salget af
3.6- øllet lægges under loven
om udhandling og servering
af stærke drikke. Vedtages
det, vil 3,6-øllet kun blive
solgt i samme tidsrum som
al anden spiritus.
En lov om ægteskabets
indgåelse og opløsning, en
lov om kirken i Grønland,
fly- skibs- og passagertrafik,
en ændring af forordningen
om søtransport af gods til
Grønland - igen en følge-
virkning af KNI’s omlæg-
ning - og et forordningsfor-
slag om bekæmpelse af ilde-
brande, er blot nogle af de
emner landstingsmedlem-
merne skal behandle på det-
te møde.
Endelig kommer der også
et punkt »fra vor egen ver-
den«, nemlig en redegørelse
om den trykte kommunika-
tion. Landsstyremedlem
Marianne Jensen skal for-
tælle hvilke tanker, hun har
gjort sig om situationen in-
denfor de trykte medier i
Grønland.