Atuagagdliutit - 14.10.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 119 1992
immmimmmmmfmmmsimmmsmmstiiiimtxtaitimsss
GRØNLANDS HJEMMESTYRE SØGER
FULDMÆGTIGE
til Økonomidirektoratet
Et antal stillinger som fuldmægtige i Økonomidirektora-
tet er ledige til besættelse efter aftale.
Stillingerne er placeret i budget- og planlægningsafdelin-
gen.
Budget- og planlægningsafdelingen er Hjemmestyrets
centrale økonomifunktion og varetager opgaver i til-
knytning til:
- finans- og tillægsbevillingslove
- bevillingskontrol
- likviditetsstyring
- Hjemmestyrets investeringsplanlænging
- fysisk planlægning
- generelle økonomiske vurderinger
- den overordnede behandling af Hjemmestyrets låntag-
ning
- generel forsikringsordning i Hjemmestyret
Stillingerne ønskes besat med kandidater med juridisk,
økonomisk eller anden relevant samfundsvidenskabelig
uddannelse.
Erfaring fra tidligere beskæftigelse inden for offentlig for-
valtning vil være en fordel, men ingen betingelse.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bo-
haveflytning, i henhold til gældende overenskomst mel-
lem De offentlige Arbejdsgivere og pågældende forhand-
lingsberettigede organisation.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gæl-
dende regler.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til
tlf. (009299)23000, kontorchef Stig Bendtsen, lokal
4824, eller fuldmægtig Jøm Skov Nielsen, lokal 4833.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser m.v., frem-
sendes til:
Økonomidirektoratet
Box I037 ■ 3900 Nuuk
Telefax nr. (009299)246 I4
Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være Økonomidi-
rektoratet i hænde den 4. november 1992.
Ansøgninger bør fremsendes med luftpost, for hvilken der
gælder særlige portosatser for Grønland.
DAGBLAD
HVER ANDEN DAG
fMH ESB ULL0RMUT
piSilS ULLOQ ALL0RTARLUGU
wmmmfMmm
Investering i fremtiden
Af: Finn Meinel, studerende i København
Det var med stor interesse,
jeg læste indlægget om vore
forhold som studerende i
Danmark, skrevet af Daniel
Danielsen i AG nr. 89. Jeg
føler dog, det er nødvendigt
at nuancere de fremlagte
synspunkter lidt. Jeg håber
samtidigt dette ikke bliver
opfattet som et surt opstød,
hvad der ikke er meningen.
Som det første vil jeg også
gerne sige tak til vore vejle-
dere og medarbejdere i huse-
ne rundt omkring, som gør
et stort stykke arbejde og
hygger om os, for at vi skal
have det godt. Tit arbejder
de ud over hvad der forven-
tes og kræves af dem. Det er
helt klart, at de er en uvur-
derlig hjælp for de studeren-
de, specielt de nye.
Det er vist almindeligt
kendt, at forholdene for de
grønlandske studerende er
anderledes end de danske
studerende. Men der er nok
grund til at anlægge et mere
nuanceret synspunkt, end
dét der fremgik af indlæg-
get. Det er rigtigt, der er
særordninger for os, men
tænk på at støtten også skal
dække de ekstra omkostnin-
ger, der er forbundet med at
være så langt hjemmefra,
som vi i realiteten er, d.v.s.
ingen mulighed for lige at
smutte hjem og få en bid
mad derhjemme eller vaske.
Listen kan fortsættes efter
behag. At vores rådigheds-
beløb skulle være større end
de danske studerendes er
tvivlsomt: den eneste for-
skel er, at de danske stude-
renede er nødsaget til at op-
tage lån i forbindelse med
deres studiestøtteordning,
hvilket medfører at de har
mulighed for at disponere
over kr. 4.637,- om måne-
den. Hvilket er større end de
4.000 kr. vi har om måne-
den.
Fra dette støtteår bliver
der indført lån for os grøn-
landske studerende. Hertil
synes jeg det er interessant
at notere sig, at de nye lån,
som er garanterede af Hjem-
mestyret, forventes forren-
tet af Grønlandsbanken
med 12 1/4 procent om året,
og af Nuna Bank med 15
procent om året. Disse lån
bliver forrentet med denne
sats fra lånene bliver opta-
get. Til sammenligning kan
det nævnes, at de danske
studie-lån under studieti-
den bliver forrentet med
kun 4 procent! (Kilde: Sta-
tens uddannelsesstyrelses
pjece 1992), og efter studiets
ophør med normalt 11 pro-
cent. Hvorfor skal vi betale
så meget mere for vores lån,
som oven i købet er Hjem-
mestyregaranterede, såle-
des at der ikke er nogen risi-
ko overhovedet, fra banker-
nes side?
Frirejsen, som også bliver
omtalt, er en nødvendighed
af flere årsager. Blandt an-
det må man formode, at det
er et ønske fra de grønlands-
ke myndigheder, at de penge
de bruger på de grønlandske
uddannelsessøgende i Dan-
mark, kommer det grøn-
landske samfund til gode, ef-
ter vi afslutter vores uddan-
nelse. Hvis det skulle være
tilfældet, nytter det ikke no-
get at sende ungdommen til
Danmark, hvis man ikke
samtidig sørger for at den
kan opretholde sin tætte
forbindelse til sit hjemland -
Grønland. En dårligere kon-
takt til sit hjemland medfø-
rer, at man langsomt, men
sikkert, mister kontakten til
venner, familie og samfun-
det som en helhed. Derved
mindskes incitamentet til at
vende hjem efter endt ud-
dannelse, og sandsynlighe-
den for at det grønlandske
samfund har tabt en inve-
stering på gulvet øges.
De 75 procent af bogudgif-
ten, som Daniel mener bli-
ver refunderet af Hjemme-
styret, er netop ændret til at
være 60 procent af bogudgif-
ten, og vedbliver kun at væ-
re tilskud til pensum-bøger,
ikke som bemærket også til
bøger udenfor pensum.
Med hensyn til det skatte-
fradrag vi har i Danmark,
må det siges, at det ikke bør
være et ønske fra Hjemme-
styrets side, at det bruges
som supplement til Hjem-
mestyrets studiestøtte. Hvis
der bliver skåret i støttens
størrelse kan det medføre en
forlængelse af studietiden.
Dette fordi man så skal til at
have erhvervsarbejde ved si-
den af sit studie for at kunne
klare mad- og huslejeudgif-
ter, for nogles vedkommen-
de institutionsudgifter. Der-
ved må man nødvendigyes
bruge mindre tid på studier-
ne.
Afslutningsvis vil jeg sige
at støtteordningen generelt
set er udmærket, og jeg ved,
at den er bedre end så man-
ge andre landes. Men det er
vel også nødvendigt, at
Grønland, selv med sine
knappe ressourcer, ofrer en
tilpas stor del af disse på at
uddanne sin befolkning.
Netop fordi Grønlands tra-
ditioelle erhverv ikke kan
forventes at få det bedre i en
overskuelig fremtid, må det
være nødvendigt at sikre en
bredt uddannet befolkning
til at klare de kommende
hårde år, og finde nye indtje-
ningsmuligheder til at sup-
plere de traditionelle. Et for-
hold som den respekterede
lektor Lise Lyck fra Han-
delsskolen i København og-
så gav udtryk for på et of-
fentligt møde i Grønlænder-
nes Hus i København, i ef-
teråret 1991.
Peqqissaasunik
piaamerpaamik
sulilersinnaasunik
pissarsiorpugut!
Dronning Ingridip Napparsimmavissuani
sulisussaaleqisorujussuugatta atorfissaqartittorujussuuatsigit!!
Vi har omgå-
ende brug for
sundheds-
medhjælpere!
Personalemanglen på Dronning Ingrids Hospital
er alvorlig og vi har brug for DIN hjælp NU!!
Dronning Ingridip Napparsimmavissuani
peqqissaasutut atorfiit arlallit piaamerpaamik
isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit sulilersin-
naasunik inuttassarsiorneqarput.
Illussarsiomermi ikiuussinnaavugut.
Akissarsiat isumaqatigiissutit malillugit.
Piaartumik sianerlutilluunniit allaffigiuk for-
stander Sussi Hansen, Dronning Ingrids Ho-
spital, postbox 1001, 3900 Nuuk, telefon
21101 lokal 2018 imaluunniit Aase Nygaard,
telefon 2 30 00, lokal 4926.
ån
Peqqinnissamut Avatangiisinullu
Pisortaqarfik
Namminersornerullutik Oqartussat
Box 1160-3900 Nuuk
Et antal sundhedsmedhjælperstillinger ved
afdelingerne på Dronning Ingrids Hospital
er ledige til besættelse snarest eller efter
nærmere aftale.
Vi kan være behjælpelig med at finde bolig.
Løn efter gældende overenskomst.
Ring eller skriv omgående til forstander
Sussi Hansen, Dronning Ingrids Hospital,
postbox 1001,3900 Nuuk, telefon 21101 lo-
kal 2018, eller kontakt Aase Nygaard på te-
lefon 2 30 00, lokal 4926.