Atuagagdliutit - 21.10.1992, Side 6

Somalia sukkaqisumik ilive-
qarfissuanngoriart uaarpoq.
Nunap inuinit 7 millioniu-
sunit 4 millioner kaanner-
suarmit, panernersuarmit
sorsunnermillu qimaati-
taapput.
Somalia er hastigt vedat bli-
ve forvandlet til en gigantisk
kirkegård. Fire millioner af
landets syv millioner ind-
byggere er jaget på flugt af
sult tørke og krig.
Det glemte Afrika
TV-udsendelse, som sætter focus på katastroferne i Afrika, bliver vist i
KNR-TV imorgen, torsdag den 22. oktober klokken 22.20
Af: TV-joumalist Jørgen Poulsen,
kampagneleder for Fællesindsamlingen for Afrika
KØBENHAVN -1 midten af
juli ringer de fra Dansk Rø-
de Kors. Sammen med Fol-
kekirkens Nødhjælp og Red
Barnet vil de forsøge at gen-
nemføre en landsindsamling
for Afrika.
- Har jeg mulighed for at
være med?
Det hele lyder lidt depri-
merende. Somalia er hastigt
ved at blive forvandlet til en
gigantisk kirkegård. Fire at
landets syv millioner ind-
byggere er jaget på flugt af
sult, tørke og krig. Tre af fi-
re børn risikerer at dø i løbet
af få måneder. En hel gene-
ration trues af udslettelse.
Man står over for verdens
største katastrofe, men det
har stort set været umuligt
at råbe verden op.
Nu eller aldrig
Jeg er ikke helt ubekendt
med situationen. Som Dan-
marks Radios korrespon-
dent i Washington har jeg
kunnet følge de stadig mere
desperate indberetninger
fra hjælpeorganisationernes
folk inde i Somalia. De har i
halvandet år under nær-
mest ubeskrivelige forhold
forsøgt at dæmme op for nø-
den. De har sendt indberet-
ninger til det amerikanske
udenrigsministerium i et
sprogbrug der ligner rene
nødråb: »Det er nu eller al-
drig«.
Som en nødhjælpsarbej-
der i Somalia siger: ...»I over
tredive år har jeg været vid-
ne til krig, vold og blodsud-
gydelser. Jeg så Ungarn blø-
de, Vietnam skydes sønder
og Beirut såres. Men intet
steds - aldrig! - har jeg set så
rædselsvækkende brutalitet
og en så umenneskelig situ-
ation som iMogadiscio - som
verdens synes at have glemt
totalt...«
Men nødråbene når ikke
frem til avisernes forsider.
Muren er faldet. Europa er
optaget af egne problemer.
Den gamle kappestrid mel-
lem øst og vest er ophørt.
Afrika er uendeligt langt
borte i forhold til de befolk-
ningsgrupper østpå, der nu
er begyndt at kriges indbyr-
des og de strømme af flygt-
ninge, der bevæger sig over
Europas grænser og bogsta-
veligt talt står og banker på
vores dør.
Indsamlingstræthed
Desuden må manden fra Rø-
de Kors vedgå, at der er ble-
vet trykket hårdt på dan-
skernes offervilje. Man må
befrygte en vis givertræthed
i befolkningen. Og måske
også en træthed over for Af-
rikas »evindelige proble-
mer«. Samtidig er en større
landsindsamling til fordel
for ofrene i det tidligere Ju-
goslavien i gang.
Det er omtrent under dis-
se omstændigheder, vi star-
ter kampagnen »Afrika med
dit bidrag« i begyndelsen af
august.
Her seks uger senere kan
det være svært at forstå den
pessimisme, der rådede, da
vi startede. Det er ikke bare
lykkedes at gøre Afrika syn-
lig. Vi har møde en deltagel-
se, et engagement og en gen-
erøsitet fra den danske be-
folkning, som er eneståen-
de. Det er blevet en kampag-
ne, som alle befolknings-
grupper har kunnet sympa-
tisere med. Regerings- og
oppositionspartier er for en
gangs skyld enige. Fra ar-
bejdspladser, ungdoms- og
ældre-klubber, fra teatre,
kaos-piloter, til landbrug og
industri til hjemmeværnet g
sygeplejerskerne bakker de
op om kampagnen. På dan-
ske virksomheder arbejdes
der over til fordel for Afrika.
Der er daglig telefonstorm
fra skoler, gymnasier,
sportsklubber, arbejdsplad-
ser, ældreklubber og fore-
ninger, der alle vil være med
på et hjørne.
Med få timers varsel gen-
oplives Operation Dagsværk
- det sker med både industri-
ens og undervisningsmini-
ster Bertel Haarders fulde
velsignelse og støtte. Hvad
der måtte ligge af gammelt
nag mellem undervisnings-
ministeren og dagsværker-
ne ryddes af bordet i den go-
de sags tjeneste.
Politisk enighed
Kun få timer efter at Svend
Auken på socialdemokrati-
ets sommermøde er blevet
valgt til partiets udenrigspo-
litiske ide-udvikler sidder
han på toppen af en melsæk
på vej ind i Somalia med det
nødhjælpsfly, der er det før-
ste konkrete resultat af fæl-
lesindsamlingen.
Nogle løfter et øjenbryn:
Er vi ved at politisere hjæl-
pen? Nej, vi af politiser er
den. Få dage senere står en
dybt bevæget udenrigsmini-
ster Uffe Ellemann Jensen i
Somalias helvede. For en
gangs skyld mangler han
ord.
Selv rejser jeg med Mimi
Jakobsen, CD, og Hans Skov
Christensen fra Dansk In-
dustri til Zimbabwe. Det
sker i erkendelse af, at vi
kom alt for sent i gang i So-
malia. Noget lignende må
ikke gentage sig i de andre
lande, hvor tørken truer
millioner. Er det virkelig
nødvendigt, som Mimi Ja-
kobsen siger, at der skal lig
på bordet, før vi reagerer?
Zimbabwe var indtil for ny-
lig et velfungerende land.
Men nu har de ikke fået regn
i flere år. Vi kører tusind ki-
lometer gennem et land-
skab, hvor der ikke er et
græsstrå tilbage. Alt er vis-
net bort. Kreaturerne er dø-
de og de sidste sække m^js-
mel er ved at blive spist.
Tørken
Der er ingen vand i floderne.
Om kort tid vil landets indu-
stri gå i stå. De sidste van-
dreserver er brugt, og om få
måneder vil der blive lukket
for hanerne i storbyer som
Harare og Bulawayo. Hvad
sker der, når en hel storby-
befolkning begynder at van-
dre? Og hvor skal de vandre
hen? Det må forhindres.
Vi bliver slået af den ener-
gi, de lokale stadig formår at
mobilisere. De har forberedt
markerne, og de har trods
mangelsituationen endnu
formået at gemme såsæd,
som de er parate til at lægge
i jorden, når regnen kom-
mer. De siger hele tiden
»når regnen kommer«. Ikke
hvis. Håbet lever.
Billeder åbner verden
Danske journalister, som
rejser i området, beklager,
at billederne ikke kan »kon-
kurrere« med dem fra So-
malia. Ikke endnu... Men de
forstår perspektivet.
I takt med at Afrika nu for
alvor har nået medierne,
vrimler det med opfindsom-
me forslag til kampagnen.
En reservelæge i Glostrup,
hvis søn netop er blevet
guldvinder ved de olympiske
lege, vil samle sine afrikan-
ske venner og udfordre Fol-
ketinget i en fodboldkamp.
Teleworld Danmark tilby-
der vederlagsfrit at stille et
900-nummer til rådighed.
Ringer man 90 23 33 77 går
en 50’er ubeskåret til nød-
hjælpsarbejdet. Der udgives
postkort, der spilles teater
og arrangeres koncerter, alt
sammen til fordel for ind-
samlingen, og kapagnens gi-
ro-nummer løber over lysa-
viserne. Unge mennesker
fra Reklameskolen har ka-
stet sig ind i kampagnen
med et væld af ideer og ny-
tænkning.
Men samtidig med dan-
skernes engagement kom-
mer også den sunde skepsis:
Nytter det noget? Når hjæl-
pen overhovedet frem?
Svaret er, at det nytter.
For mindre en tre kroner
kan vi holde et barn i live i et
døgn og for 100 kroner kan
vi redde et voksent menne-
ske i en måned. En måned,
som kan være forskellen
mellem liv og død.
Det nytter noget
Og hjælpen når frem. Det er
rigtigt, at det sker under
vanskelige forhold. Konvo-
jer er blevet angrebet og
nødhjælpsarbejdere er ble-
vet dræbt. Men faktisk er vi
nu istand til dagligt at bespi-
se en lille million mennesker
inde i Somalia. Og for hver
dag bliver der færre døde at
bære bort. Der forsvinder
mindre undervejs til de nød-
lidende, end der forsvinder
under losning af skibe i hav-
ne under en nødhjælpe-
transport, end der dagligt
forsvinder i danske super-
markeder.
Det har hjulpet og det har
nyttet. Landsindsamlingen
har allerede passeret 20 mil-
lioner kroner. Det er den
stærkeste start på en kamp-
agne siden de store hunger-
katastrofer i 80’eme. Godt
80.000 danskere har indtil
nu givet deres bidrag. Det
svarer til 6-7 procent af be-
folkningen. Men vi ved, at
mange flere vil være med.
Derfor har vi sendt giro-kort
ud til samtlige 2,3 millioner
husstande i Danmark - og til
de fleste husstande i Grøn-
land. Vi håber, at De vil tage
godt imod kortet og håber,
at De vil have det i erin-
dring, når De imorgen, tors-
dag aften klokken 22.20 luk-
ker op for udsendelsen »Det
glemte Afrika« på KNR-TV.
Som journalist står man
altid på sidelinjen og iagtta-
ger begivenhederne. Man
rapporterer, man forholder
sig - mens andre handler.
For mig er det en oplevelse -
og et privilegium - for en
gangs skyld at få lov at være
med til at handle. Og en me-
get positiv oplevelse at så
mange danskere vil være
med! Tak til alle, der har
hjulpet hidtil. Tak til dem,
der tænker på at gøre det.