Atuagagdliutit - 27.11.1992, Síða 4

AALISARNERMUT NAALAKKERSUISUP,
Hans Iversenip naalakkersuisut sinnerlugit
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni aali-
samikkut inuutissarsiomermut nassuiaat
saqqummiuppaa. Naalakkersuiusut nassuiaa-
timinni annermik siunertarisartik oqaasis-
siorpaat ima nipilimmik: »pisuussutitta anin-
gaasatigut sapinngisamik annerpaamik ataa-
vartumik atorluameqarnissaat qulakkeerni-
arlugu.« Taamaattumik eqqarsaallannarpoq
maanna Naalakkersuisut aalajangermata Ki-
taani rejeniamermi TAC 1993imi allanngor-
tinneqassanngitsoq.
UKIUNI PITSAASUNI aalisarfiulluartuni
Namminersornerusut aalisarnikkut politi-
kkeqarsimanngillat. Ineriartomeq kingumut
qiviaraanni taava Naalakkersuisut aalisamik-
kut inuutissarsiomerup iluani taamaallaat ag-
guataarinikkut politikkeqarsimapput. Inger-
laavartumik aalajangemeqartartussaasima-
voq qinnuteqartoq aalisamerup iluani anner-
tuumik pissarsiaqarnissamut peqataanissaa-
nut periarfissaqassanersoq. Kalaallit Nu-
naanni aalisarnikkut Misissuisoqarfik siama-
sissumik ilisimatusarnissamut periarfissa-
qartinneqarsimavoq, taamaattorli aqunne-
qanngitsumik. Ukiut ingerlaneranni Naalak-
kersuisut TAC aalajangertarsimavaat eqqar-
saatiginagu qanoq atsigisumik killissaqassa-
nersoq rejet amerleriaqqissinnaassappata.
AALISARTUT NAALAKKERSUISUNUT
orniguttuartarput immallu pisuussutaanik
pissarseqataajumasarlutik. Naalakkersuisut
bankillu aningaasanut karsinik ammaapput
inuutissarsiornermi sinneqartoorutinik an-
nertunertunerusumik periarfissiiniarlutik.
Ukiuni pitsaasuni aningaasaliissutit arlaanna-
taluunniit eqqarsarnartoqartissimanngilaat.
Tamarmik periuseqarsimapput iluanaarne-
rup tungaatigut killissaqanngitsutut. Avataa-
siorluni aalisarnikkut sinneqartooruterujus-
suit piginneqatigiiffinnit annissomeqarput
killissaqarsimanngilarlu aalisamerup anin-
gaasalersormagit privatimik atuipilunneq.
MAANNA QAANGERNEQARSINNAANN-
GITSOQ takkuppoq, tassa rejet amerlassu-
siisigut ajutoomeq. Tamanna ajutoomeq
pinngitsoomeqarsimasinnaagaluarpoq aali-
sarneq aqunneqarsimasuugaluarpat rejet
uummaannarsinnaanerat ataqqillugu pisima-
suuppat. Uagut Kalaallit Nunaanni qaqqaqqa-
laarutigisarparput pinngortitamut ataqqin-
ninnerput. Taamaattarlunili puisit, inuiaqati-
giit aningaasarsiomerisa tungaatigut maan-
namut aningaasarsiutigisinnaasimanngisar-
put, pineqartillugit. Rejemiarnikkut aningaa-
satigut iluatsitsilluarneq nuannaarutigitillugu
nakkarfissamut tassungarpiaq, europamiu-
nut assuarliutigisartakkatta asserpiaanut,
tassa aningaasanut piumatussusersuarmut,
nakkarsimavugut.
REJET ANGISUUT TUNINEQARNERISI-
GUT aningaasarsiorluamissamut piumatus-
susersuarmi, akisussaasut qinersimavaat re-
jenik eqqaanerujussuaq isiginngitsuusaaru-
mallugu. Rejemiutit namminersortut uagullu
inuiaqatigiittut piginneqatigiiffitta rejerpas-
suit qaloorpaat anginerinnaallu nioqqutissia-
rinissaannut tigoorarlugit. Tamarmik, aali-
sarnermik ilisimasaqalaartut nalunngilaat -
qinersimallugulu isiginngitsuusaarumallugu
- rejenik eqqaanerujussuaq.
Taamaattumik maannakkut nuannaaruti-
gisariaqarpoq Naalakkersuisut aalajangersi-
mammata rejenut qalorsuit nigartaasa anne-
rulersinneqamissaat piumasariumallugu.
Rejet mikinerusut pisarinissaannut tamatu-
ma killilersinnaavaa, ukiuni aggersuni inuus-
sutigiumasatsitut atorumasavut. Naliliinermi
biologit oqarsimapput rejet pigisavut eqqar-
saatigalugit pisariaqartoq Naalakkersuisut
annertunerusumik qanoq iliuuseqamissaan-
nik ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu rejet
inuuginnarnissaat qulakkiissagaanni.
TAMATTA NALUNNGILARPUT nunatsin-
ni aningaasaqamikkut apeqquterujussuusoq
immatsinni rejet uummaannarnissaat. Inatsi-
sartut ukiakkut ataatsimiinneranni partiit ta-
marmik nassuerutigaat rejemiutit amerlaval-
laartut. Aalisariutit ilaasa aningaasarsiomik-
kut ajornartorsiutaat naak avammut nioqqu-
teqamermi akit annikilliartomerannik peq-
quteqaraluartoq taamaattoq tamanut erseq-
qippoq rejet anginerusut ikiliartuinnartut.
Taamaaliartomera taamaallaat unitsinneqar-
sinnaavoq pigisat ajoquserpallaamaveersaa-
raanni. Taammaattumik Naalakkersuisut Ki-
taani TACi annikillilertariaqaraluarpaat.
INATSISARTUT NASSUERSIMAPPUT aa-
lisariutivut annertuallaartut maannakkut
atukkavut tamarmik qaangemissaannut peri-
arfissaqanngitsoq. Taamaattumik Naalakker-
suisut aalisariutit annertuallaarujussuartut
ikiliartortinneqarnerat aquttariaqaraat. Nu-
nami inuutissarsiorneq tassanilu atukkat pil-
lugit Naalakkersuisut oqaraangamik oqara-
juttarput, namminersortut periarfissillugit -
oqaatsillu taakku tunuanni toqqorsimavoq:
Ineriartomeq killeqanngitsumik unammiller-
nemp aqussavaa. Taamatut isumaqarneq
imaassorinarpoq imaani inuutissarsiorner-
mik ingerlataqartut eqqarsaatigineqarunara-
tik.
NAALAKKERSUISUT SULLISITIK atisari-
aqarpaat imaanilu inuutissarsiortunut qajas-
suussiuamertik unitsillugu. Atagu aningaa-
saqamikkut uumaannarsinnaasut uumaanna-
riarlik allallu annusukaartumik pissuseqar-
neq atillugu soorlu nunami inuutissarsiortut
akiliisinnaajunnaaraangamik atortagaattut
atisillutik. Pisariaqarluinnarpoq aalisariutit
ilarparujussuisa peerneqamissaat. Aningaa-
sarsiornikkut nukiit qilersimanngitsut ikior-
siullugit pileriartomeq sukkatisariarli TACi
annikillilerlugu imaanilu guldiutitta inuugin-
namissaat qulakkeerlugu.
AVATANGIISIT PILLUGIT NAALAKKER-
SUISOQ, Ove Rosing Olsen maannamut
nammineq qinngani qaangerlugu takunnis-
sinnaasariaqalerpoq rejellu pillugit illersuini-
artutut isummerluni soorlu silarsuatta ava-
taani puisit pillugit oqaluttarnermisut.
Red rejen frem for stemmefiskeri
LANDSSTYREMEDLEMMET FOR FIS-
KERI, Hans Iversen fremlagde på Landssty-
rets vegne en redegørelse for fiskerierhver-
vet på Landstingets efterårssamling. Lands-
styret formulerede et hovedmål i sin redegø-
relse med indholdet: »at sikre det størst mu-
lige vedvarende økonomisk udbytte af vore
ressourcer.« Det er derfor betænkeligt, at
Landsstyret nu har truffet en beslutning om,
at TAC’en på rejefiskeriet på Vestkysten
skal være uændret i 1993.
I DE GODE ÅR, hvor fiskeriet gik fremad,
havde Hjemmestyret ikke nogen fiskeripoli-
tik. Når man ser tilbage på udviklingen, så
har Landsstyret alene haft en fordelingspoli-
tik inden for fiskerierhvervet. Man har lø-
bende taget stilling til, om den konkrete an-
søger skal have mulighed for at få del i de
store fortjenester inden for fiskeriet. Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser har fået lov til at
lave en spredt forskning uden en reel styring.
Landsstyret har i årenes løb fastsat en TAC
uden at tænke på, hvorvidt der kan være en
grænse for rejernes evne til at reproducere
sig.
FISKERNE KOM LØBENDE til Landssty-
ret og ville have del i havets rigdomme.
Landsstyre og bankerne åbnede for penge-
kassen, for at gøre det muligt for mange at få
del i overskuddet i erhvervet. I de gode år,
var der ingen, som tænkte på risikoen ved
investeringerne. Alle handlede, som om der
ingen grænser var for succes’en. De store
overskud ved det havgående fiskeri blev
trukket ud af selskaberne og der var ingen
ende på, hvad fiskeriet finansierede af privat
overforbrug.
NU ER DET UUNDGÅELIGE kommet,
nemlig en kollaps i rejebestanden. Denne
kollaps kunne have været undgået, hvis fis-
keriet havde været styret med respekt for
rejernes overlevelsesmulighed. Fra Grøn-
lands side har vi for vane at prale af vor
respekt for naturen. I hvert fald, når det dre-
jer sig om sæler, som vi samfundsøkonomisk
ikke hidtil har kunnet tjene ret meget på. I
den økonomiske begejstring over succes’en
i rejefiskeriet, faldt vi i den samme faldgrube,
som mange af os plejer at skælde europæer-
ne ud for, nemlig pengegriskhed.
I GRISKHEDEN OG FEBEREN over den
gode økonomi ved salget af de store rejer,
valgte de ansvarlige at se stort på det store
rejeudsmid. De private rejetrawlere og vor
eget samfundsejede selskab skovlede rejer
op og tog alene de store rejer til videre pro-
duktion. Alle, der vidste en smule om fiskeri,
kendte til det store udsmid, - og valgte at
lukke øjnene for det.
Det er derfor glædeligt, at Landsstyret nu
har besluttet at kræve større maskevidde på
rejetrawl. Det vil begrænse fangsten af de
små rejer, som vi geme skal leve af i de
kommende år. Biologernes udtalelser i vur-
deringen af vor rejebestand kræver imidler-
tid, at Landsstyret tager større initiativer for
at sikre bestandens overlevelse på længere
sigt.
VI VED ALLE, at vort lands økonomi er
afhængig af rejens overlevelse i vore farvan-
de. I Landstingets efterårsdebat erkendte al-
le partier, at rejeflåden er for stor. Selv om en
del af fiskeflådens økonomiske problemer
skyldes de vigende eksportpriser, så er det
samtidig klart for alle, at mængden af større
rejer er faldende. Denne udvikling kan alene
standses ved en mindre belastning af res-
sourcen. Landsstyret bør derfor nedsætte
TAC’en på Vestkysten.
LANDSTINGET HAR ERKENDT, at vor fis-
keriflåde er alt for stor og at ikke alle har
mulighed for at overleve den situation, vi
befinder os i. Landsstyret bør derfor styre
afviklingen af den for store flåde. Når Lands-
styret udtaler sig om erhvervslivet på land og
dets situation hedder det geme, at de private
skal have en chance - og bag ved de ord er
gemmer sig: Fri konkurrence skal styre ud-
viklingen. Denne holdning gælder åbenbart
ikke, når det drejer sig om erhvervsdrivende
på havet.
LANDSSTYRET BØR TAGE arbejdstøjet på
og holde op med at have den blødsødne hold-
ning til de erhvervsdrivende på havet. Lad de
økonomisk levedygtige overleve og indtag
den samme kolde ro, som der indtages, når
erhvervsvirksomheder på land må gå kon-
kurs. Det er tvingende nødvendigt, at tage en
stor del af flåden ud af fiskeriet. Hjælp de frie
økonomiske kræfter til at få processen til at
gå hurtigere ved at nedsætte TAC’en og sik-
re overlevelsen af vores guld i havet.
LANDSSTYREMEDLEMMET FOR MILJØ,
Ove Rosing Olsen bør efterhånden kunne se
ud over sin egen næse og indtage samme
beskyttende holdning over for rejerne, som
han plejer at ytre i sine taler ude i den store
verden, når det drejer sig om sælerne.