Atuagagdliutit - 27.11.1992, Page 5

NR. 138 1992 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN________________________________ 5
Kulturi siggunniiginnassava?
All: Thue Christiansen, Nuuk
Suna siuUiua, kukkukooq mannillmmniit? Uummaariisu-
mik kultureqaratta kulturikkiit illuutissatsinnik sanassaa-
gut? Imaluunniit kulturikkut illuliorsimanerput pissuti-
giinnarlugu uummaarissumik kultureqalissaagut?
Hvad kom først, hønen eller ægget? Skal vi bygge et kultur-
hus, fordi vi har et livskraftigt kulturliv? Eller skal vi skabe
et livskraftigt kulturliv, fordi vi har bygget os et kulturhus?
Qangalili isiginnaartitsisar-
tut, nipilersortartut erinar-
sortartut eqqumiitsuliortul-
lu kissatigisarsimasaat pi-
viusunngortikkiartuaarne-
qalerpoq. Taakkumi ukiuni
arlaqalersuni maqaasiuar-
tarsimavaat taakkununnga
assigiinngitsutigut anner-
tuumik periafissiisoq.
Inuiaat kalaaliusugut
kulturerput ukiuni makku-
nani aviisitigut, TV-kkut al-
latigullu tatineqaleralut-
tuinnartoq illersorniarluge
pigiinnarniarlutigulu ullut
tamarluinnaasa tamaviaa-
rutigalugu ineriartoqataa-
nissaanut periarfissarsiuut-
tarsimavarput.
Nuannaarluta atorturis-
saarutitigut allatigullumi
periarfissiinerit akort arsi-
mavagut atorfissaanullu
pitsaanerpaamik atorniar-
tarsimallutigik, naak apor-
fissat arlaqaraluaqisut, so-
orlu bingortitsisarnerpas-
suit eqqaalugit.
' Kulturi piorsarneqartu-
artoq pitsaanerusumillu pe-
riarfissinneqartuartoq inui-
Mange sangeres, skuespille-
res samt kunstneres drøm
er ved at blive realiseret. Et
hus - en samlende bygning
har disse kunstnere set frem
til i flere år.
I disse tider, hvor TV,dag-
blade samt aviser har været
medvirkende til at under-
trykke grønlændernes kul-
turgrundlag, har mange
mennesker arbejdet for for-
bedring af grønlandske
kunstneres vilkår.
Med glæde har vi modta-
get forbedringer, der letter
disse kunstneres arbejdsbe-
tingelser, selv om mange an-
dre tiltag bl.a. bingospil har
været medvirkende til for-
ringelse af mulighederne.
En fortløbende forbedring
af vilkårene for kulturel ak-
tivitet er en grundlæggende
årsag til styrkelse af menne-
sketts evne til at overleve.
En livlig kulturel aktivitet
skaber arbejdsglæde for alle
mennesker.
Synd at AG’s chefer ikke
vil være med til dette.
»At bruge skatteborger-
nes penge« til dette formål
er en frækhed for disse men-
nesker. Har vi da fået et
fremskridtsparti heroppe
med Philip som formand?
Endnu et tiltag til forbed-
ring af vilkårene for kultur-
livet her i vort land ligger
åbenbart langt væk for AG’s
redaktør samt for bladets
bestyrelse. Det gør åbenbart
ondt for redaktørerne for
AG at punge ud af sine pri-
vate midler til fordel for det
grønlandske kulturliv.
Men Philip - hvem skal el-
lers bekoste bygningen?
Selvfølgelig dig og mig! Vi
bør oven i købet være glad
for, at dine landsmænd og
andre nordiske folk vil være
med til at forbedre grøn-
landske kunstneres vilkår.
Endda det kongelige tiltager
med glæde i dette arbejde.
aat kikkuugaluartulluun-
niit timikkut tarnikkullu
nukittorsaatigisarpaat ul-
luinnarnilu sulinerminni
qiimmassaatigiuarlugu.
AG-illi ittuisa tamanna
peqataaffigisallugu sapi-
vinnguatsiarpaat.
»Akileraartartut aningaa-
saat atorlugit« sananeqar-
nissaa sapivippaat.
Kalaallit kulturiannut su-
lissussineq aallartinissale-
ruttortoq Philip Lauritze-
nip aaqqissuisoqataatalu
kiisalu AG-mut siulersuisut
peqataaffigiumanngilluin-
narpaat. AG-p aaqqissuisui-
sa akissarsiamik ilaanik
inuiaat kalaallit kulturikkut
siuarsarneqarnissaat qa-
muuna artungajappaat -
namminneq akileraartartu-
tut akileqataaffigisussaaga-
mikku.
Philip-iaa, soorunami aki-
leraartartut akilissavaat.
Kikkummi allat akilissam-
massuk? Nuannaarutigisa-
riaqarparpullu nunat avan-
naamiuqativit allat allaallu
Sådan en tilkendegivelse
styrker og giver tiltro til
fremtiden.
Ligeledes er det glædeligt,
at Nuuk Kommune hele ti-
den har bakket ideen om
kulturhuset op og vil være
med til financeringen af
bygningen.
Netop i disse måneder
kæmper de grønlandske avi-
ser for deres overlevelse. En
eventuel officiel økonomisk
indsprøjtning har været
nævnt i denne forbindelse.
Selvfølgelig skal vore avi-
ser overleve og vi som skat-
teborgere bør være med til
at takle situationen til fordel
for denne side af kulturlivet,
selv om deres engagement i
det grønlandske kan ligge på
et meget, meget lille sted.
Men skal man støtte Sermit-
siaq bør vi selvfølgelig også
kigge på de andre lokalblade
for at tilgodese alsidigheden.
Vil vi udvikle vor kultur,
må vi være med i udgiftsi-
den - det er klart.
Et hjertesuk tU slut - Phi-
lip:
Er alle ved brædtet fulde-
rikker?
Du kan tro nej. De fleste
af disse spændende og hyg-
gelige mennesker passer de-
res arbejde til glæde for os
brugere. De fungere endda
som et stort kosttilskud til
vores kulturlivet - noget
som du måske føler nedvær-
digende for dine fine for-
nemmelser.
Som vi på grønlandsk vis
siger: »Skal kulturen kun
eksistere på dine læber?«
Nej - vi må være med til at
realisere drømmende.
Forresten. Lyttede du til
»Ippiarsuk« i sidste uge? Fik
du fat i musikkernes ønske
om fremtiden?
Svar
For at tage det sidste først:
kungikkormiut tapersersor-
luta illorsuassap sananissaa
kaasarfimmiuminnik pilliu-
teqarlutik piffissamillu
atuillutik suleqataaffigiu-
mammassuk.
Kalaallit kulturiannik
ataqqinninneq taamaattoq
nuannaajallannaqaaq nu-
taanillu avatangiiseqarluni
sulinissamut kajumilersit-
silluni.
Illorsuassap pilersinne-
qarnissaanut aammattaaq
Nuummiut qutsavigeruso-
qaaqqa neriuppungalu pa-
katsisitsinata eqqumiitsu-
liortuusugut atorluarsin-
naajum aarippu t.
Ulluni makkunanerpiaq
nunatsinni aviisit aningaa-
satigut. ajornartorsiorturu-
jussuupput allaallu immaqa
unittuunngersaallutik. Al-
laat naalakkersuisut anin-
gaasaleeqataasinnaanissaat
aviisit aaqqissuisunit eqqar-
saatigillaquneqartalerpoq.
Soorunami aviisigut
ataannartariaqarput uagul-
lu akileraartartuusugut qa-
noq iliuuseqartariaqarpu-
Nej, Philip Lauritzen lytte-
de ikke til »Ippiarsuk« i sid-
ste uge. Philip Lauritzen er
for tiden på en velfortjent fe-
rie, men det forhindrer selv-
følgelig ikke AG i at skrive
en leder.
AG har en stab af engage-
rede og dygtige medarbejde-
re med en sund og konstruk-
tiv holdning til den virkelig-
hed, som omgiver os alle i
Grønland. Og lederen i AG
har aldrig påberåbt sig at in-
deholde den endegyldige
sandhed. Fri os da for den.
Næ, lederen er et syns-
punkt, et debatoplæg, - og
ikke et orakel som er leve-
ringsdygtig i endegyldige
meninger. Med lederen har
vi blot et lønligt håb om at få
vore læsere til at fundere
over en tildragelse i vor for-
underlige verden. Og dette
lønlige håb bærer heldigvis
ofte frugt, - som nu for ek-
sempel din reaktion på vor
leder om det nordiske kul-
turhus i Nuuk.
Selv om du, Thue Christi-
ansen, i modsætning til AGs
leder, påberåber dig at tale
på »mange sangeres, skue-
spilleres og kunstneres veg-
ne«, skylder du os alligevel
et bevis på, at det nordiske
kulturhus er opstået af et
massivt folkeligt krav. Og
ikke blot er en forfængelig
idé, undfanget af en lille
håndfuld kulturpaver ude af
trit med den desværre me-
get barske virkelighed, der
netop i denne tid omgiver re-
sten af Grønland.
Den tanke kunne man el-
lers godt få, når man ser per-
sonkredsen omkring hele ta-
bernaklet. Det er da også
lidt underligt, at alle vore in-
volverede politiker skynder
sig til Danmark for at præ-
sentere vinderprojektet i ar-
kitektkonkurrencen, men vi
i Grønland måtte nøjes med
en vingeskudt embeds-
gut. Aviisimmi kulturitsin-
nut ilaalluinnarput, naak
amerlanertigut avatirujus-
suatsinniittaraluarlutik.
Taamatulli aaqqiiniarnermi
AG Sermitsiarlu kisiisa eq-
qarsaatigisariaqanngillat,
Sermitsiarmi tapiiffigine-
qassappat aammattaaq avii-
seeqqat(lokalavisit) allat
aamma ilannguttariaqar-
put.
Allatut ajornaqaaq kul-
turitta piorsarneqarnera
ilaaffigissagutsigu akile-
raartartuusugut peqataasa-
riaqarpugut.
Philip - naggataagut:
Nuummi kalaaliaqqap eq-
qaaniittut aalakkuttuinnaa-
gamik?
Amerlanerpassuit suliar-
tik nuannersumik isuma-
gaat inussiarnivissukasiul-
lutillu - aammami pissusi-
lersuutigisartagaat kultur-
itta ilagivippaat ilinnulli im-
maqa inornarluni - immaqa-
luunniit takanungarnissaq
perrooraarsi.
mand...
Det er flot af Nordisk Råd
at yde støtte til dette projekt
i Grønland, og arkitektfir-
maet Schmidt, Hammer &
Lassen har tegnet et meget
flot og tidløst udkast til et
kulturhus. Ingen tvivl om
den sag.
Men den økonomisk vir-
kelighed i Grønland har æn-
dret sig radikalt, siden Jo-
nathan Motzfeldt luftede
tanken om et kulturhus på
et møde i Nordisk Råd i slut-
ningen af 1980’erne. Vi er
overbevidst om, at Nordisk
Råd i dag vil have fuld for-
ståelse for, at vi ikke lige for
tiden har råd til at tage imod
den flotte gave, som de 20
millioner kroner repræsen-
terer. Vi er overbevist om, at
de nordiske lande vil have
fuld forståelse for at fastfry-
se gaven og lade den vente
på bedre tider. Vi er overbe-
vidst om, at arkitektfirma-
ets flotte forslag sagtens kan
tåle at modnes i en skrive-
bordsskuffe et par år endnu.
Vi mister altså ikke de 20
millioner, fordi vi lægger det
nordiske kulturhus i mølpo-
sen for en tid.
Det er ingen skam at være
fattig, men det er en skænd-
sel at bruge andre folks pen-
ge i en tid, hvor pengene kan
gøre mere gavn mange an-
dre steder. Derfor var mel-
dingen i AGs leder ikke et
ønske om at skrotte kultur-
huset, men et råd om at tøve
en kende. Vi skulle jo gerne
alle sammen kunne følge
med - og ikke kun dem, der
færdes hjemmevant på de
bonede gange i centraladmi-
nistrationen eller ved recep-
tionerne i Nuuk.
Med venlig hilsen,
Laila Ramlau-Hansen
redaktør.
narani timitalersinnaasari-
aqarparput.
Usimaanna, sapaatip
akunnerani «Ippiarsuk» tu-
sarnaarpiuk? Nipilersortar-
tut kissaataat tusarpiuk?
Akissut
Kingulleq siulliullugu:
Naagga, Philip Lauritzenip
sap. akunnerani kinguller-
mi »Ippiarsuk« tusarnaann-
gilaa. Ulluni makkunani
Philip Lauritzen pisariaqar-
titaminik sulinngiffeqar-
poq, taamaakkaluartorli
AG-mi allaaserisat pingaar-
nersaat allanneqarsinnaaju-
arpoq.
AG soqutiginnittunik pik-
korissunillu sulisoqarpoq
Kalaallit Nunaanni pissusi-
viusunut tamatta avatan-
giissitsinnut isummersorlu-
arsinnaasunik. AG-mili al-
laaserisat pingaarnersaati-
gut eqqortutuaq saqqum-
miunnneqartartoq oqaatigi-
neqarsimnanngissaannar-
poq. Ilami taammaakkalu-
arpat..
Naagga, allaaserisaq pin-
gaarneq tassaavoq isumma-
mik saqqummiussineq,
oqallisissiaq, - tassaanngit-
soq isummanik eqqortutu-
aasorisanik saqqummiusi-
niarneq. AG-mi allaaserisaq
pingaarneq aqqutigalugu
atuartartutta nunarsuat-
sinni pisartunut ilaatigut
eqqumiitsortaqarsinnaasar-
tunut isummersorsinnaa-
lernissaat neriutigiinnar-
tarparput. Taamatullumi
neriuuteqarnerput qujanar-
tumik inerititaqakkajuttar-
poq - soorlu Nuummi nunat
avannarliit kulturikkut il-
luutissaat pillugu allaaseri-
satsinnut illit qisuariarnerit
assersuutigalugu.
Naallu illit, Thue Christi-
ansen, AG-mi allaaserisap
pingaanerup pineranit al-
laannerusumik pisutit oqar-
tutillu »erinarsortartorpas-
suit, isiginnaartitsisartor-
passuit eqqumiitsuliorttor-
passuillu sinnerlugit« oqa-
lunnerarlutit, nunat avan-
narliit kulturikkut illussaa-
ta pilernera inuiaqatigiinni
inooqataasorpassuit piuma-
saqarneratigut pilersimane-
raaninnut uppernarsaam-
mik tunisariaqarpatsigut.
Isumassarsiaq kulturikkut
suliniarnermi nuimanerit
ikittuinnannguit ullutsinni
nunatsinni pissutsit ilun-
gersunaqisut eqqarsaatigi-
nagit pilersimanngitsoq up-
pernarsartariaqarpat.
Naalaffissuaasarsuummi
pilersinniarneqarnerani
inuit saqqummertartut isi-
giniaraanni taamatut isu-
maqalersoortoqarsinnaa-
voq. Eqqumiilaavipporlumi
politikerertagut suliamut
tassunga attuumassuteqar-
tut tamavimmik nukingiin-
narsuaq Danmarkiliakaal-
larmata illussanik titartaa-
sartut unammisinneqarne-
ranni ajugaasoq saqqum-
miukkiartorlugu, maanili
Kalaallit Nunaanni artorfl-
likulunnguaq taliiarsima-
soq uagut naammagiinnar-
tariaqarsimallugu...
Kalaallitt Nunaanni taa-
matut pilersaarusiornermi
Nordisk Rådip tapersersui-
nera kusanartuuvoq, illus-
sanillu titartaasarfiup
Schmidt, Hammer & Lasse-
nip kulturikkut illussatut
pilersaarusiaq kusanavissu-
aq titartasimavaa. Taman-
na qularutissaanngilaq.
Kalaallilli Nunaanni an-
ingaasaqarniarnikkut mas-
sakkut pissusiviusut 1980-
ikkut naalerneranni Nor-
disk Rådip ataatsimiinneri-
sa ilaanni Jonathan Motz-
feldtip kulturikkut illutaar-
nissamik isumammik saq-
qummiussineranit allaru-
jussuanngorsimapput. Isu-
maqarluinnarpugut Nor-
disk Rådip paasilluarsin-
naassagaa ukiuni makkuna-
nerpiaq tunissummik taa-
ma kusanartigisumik 20
millioner koruuninik nali-
limmik tigusinissamut akis-
saqanngikkallaratta. Qula-
rinngilluinnarparput nunat
avannarliit paasilluarsin-
naassagaat tunissut anin-
gaasarissaarnerulernissatta
tungaanut toqqorallaru-
massagutsigu. Qularinngil-
luinnarparput illussanik ti-
tartaasartut siunnersuu-
taat kusanartorsuaq ukiuni
arlalinniluunniit uninnga-
tikkallarneqaraluaruni ku-
sanaannerulernavianngit-
soq.
Nunat avannarliit kultur-
ikkut illuutissaata sanane-
qamissaa kinguartikkalla-
raluarutsiguluunniit 20
millioner koruunit taakku
annaanavianngilagut.
Piitsuuneq kanngunar-
tuunngilaq, kanngunartor-
taali tassaavoq aningaasat
allanut atorneqarlutik ilua-
qutaanerunissaraluannut
taarsiullugu inuit allat anin-
gaasaataannik atuineq.
Taamaattumik AG-mi allaa-
serisami pingaarnermi kul-
turikkut illuliornissaap taa-
maatinneqarnissaa kissaati-
gineqanngilaq, eqqarsariaq-
qilaarnissarli siunertaralu-
gu pinissamut siunnersuu-
taalluni. Tamattami malin-
naaqataasinnaasariaqarpu-
gut, imaaginnanngitsoq
inuit qitiusumik allaffeqar-
fissuup torsuusarsuini qil-
lersarluakkanik natilinni
saqisaarnermik Nuummi-
luunniit ilasseqatigiittar-
nerpassuarni peqataasar-
nernut sungiussisimasut ki-
simik malinnaanissamut pe-
riarflssaqartinneqassasut.
Inussiarnersumik
inuulluarit,
Laila Ramlau-Hansen
aaqqissuisoq.
Kulturi siggutsinniigin-
Løs kultursnak • og et svar
Af: Thue Christiansen, Nuuk