Atuagagdliutit - 27.11.1992, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 138 1992
mm&Msmimsmm

k I
|| I
i % t \ ...
Jonas Heilmann: - Isumaqarpungapointinik tunisinikkut kutterip atorunnaarsinneqarne-
ratigut aalisartut ataasiakkaat qanoqpinissaat misissoqqissaassallugupingaartuusoq. Poli-
tikerit oqaasii tusarneraluaqisut kutterimikpiginnittuusutut qanoqiliuuseqarnissaaqmia-
nersuuteqqissaartariaqartoq isumaqarpunga. (Ass.: Knud Heilmann)
Jonas Heilmann: - Jeg synes det er vigtigt, at det meget nøje bliver undersøgt, h vad der sker
økonomisk for hver enkelt, hvis han sælger sine points og kommer af med sin kutter. Det
lyder så flot, når påolitikerne taler om det, men ejg tror man skal passe meget på, hvad man
som kutterejer gør. (Foto: Knud Josefsen)
Fra trawlerejer til kutterejer
Kutterejer Jonas Heilmann føler sig trængt af de store trawlere
NUUK(LRH) - Efter at have
været medejer af en reje-
trawler, besluttede Jonas
Heilmann, uddannet elek-
triker, sig for at blive kutte-
rejer. Ved juletid 1986 købte
han derfor en 52 fods reje-
kutter, som han opkaldte ef-
ter sin mosters kaldenavn
»Angorak«.
»Angorak« kostede Jonas
Heilmann 3,8 millioner kro-
ner, som han endnu afdra-
ger på.
Jonas Heilmann har siden
sin barndom været med sin
far, Kristian, ude at fiske
blandt andet efter rejer, så
det var ikke et helt ukendt
område han kom ind i, da
han selv blev kutterejer.
- Det går op og ned med
fiskeriet, specielt ned de sid-
ste par år, siger Jonas Heil-
mann, som er træt af at de
store trawlere har lov til at
ødelægge de områder de små
kuttere plejer at fiske i.
- De sidste par år sejler vi
meget ofte forgæves efter
rejer. Bare for et par år si-
den var det nok for os at væ-
ret ude et døgn til halvan-
den, før vores last var fyldt
op. Sådan er det slet ikke
mere.
Rejekasser
-1 dag kan vi være ude fire
til fem døgn og så alligevel
komme ind med en last, der
ikke er fyldt op. Jeg tror
simpelthen det skyldes, at
de store trawlere kommer
tættere og tættere på kys-
ten, hvor vi fisker, siger Jo-
nas Heilmann.
Jonas Heilmann har tidli-
gere været nødt til at tage
nordpå for at fiske efter re-
jer, og det overvejer han igen
at gøre.
- Det er ikke så slemt om
foråret, men lige i øjeblikket
mærker vi meget, hvor få re-
jer der er.
- Jeg mener ikke man helt
skal af med alle trawlerne,
men vi forsøger at få en ord-
ning, så der bliver lavet reje-
kasser nær kysten til kutte-
rejerene op til og med 79-er-
ne.
- Det vil betyde, at disse
områder ikke vil blive øde-
lagt af de store trawl, som
for eksempel trawlerne fra
Royal Greenland har. På
den måde vil vi lå bedre mu-
ligheder for at bevare områ-
derne, så vi kan bruge dem
igen og igen. Bestanden vil
dermed ikke blive ødelagt i
disse områder.
- Det er rigtigt nok, at der
er blevet færre trawlere,
men når de så får nye til er-
statning for de solgte, så er
det nogle endnu større traw-
lere de anskaffer sig. Og det
er dem, der ødelægger bun-
den, så der bliver færre og
mindre rejer, mener Jonas
Heilmann, som mener, at
der burde være endnu færre
trawlere, end der er i dag.
Ikke vores skyld
- Det er ikke vores skyld, at
der ikke er flere rejer. Det er
de store trawleres skyld.
Derfor vil vi kæmpe med
næb og klør for, at vi kan la
vores andel, og det mener vi
kun vi kan ved at få oprettet
rejekasse. Og så nytter det
ikke noget at landsstyre-
medlemmet for fiskeri fore-
slå rejekasser ved Kook-øer-
ne, hvor det aldrig kan beta-
le sig for os at fiske efter re-
jer, siger Jonas Heilmann.
- De store trawlere kom-
mer, efter vores mening, alt
for tæt på kysten, fordi de
ikke længere kan fiske de
store rejer længere ude.
Men det betyder kun, at hele
bestanden tæt på kysten og-
så bliver ødelagt. Derfor er
vi nødt til at kræve, at der
kommer rejekasser til os
mindre kuttere, så vores ek-
sistens ikke også skal øde-
lægges, siger Jonas Heil-
mann.
- Hvis det fortsætter på
den måde, så betyder det, at
Erhvervsstøtten på et eller
andet tidspunkt vil sige til
mig, at jeg må stoppe, fordi
jeg ikke har råd til at tilbage-
betale mit lån, siger Jonas
Heilmann.
Points
Jonas Heilmann har seks
points i sin kutter. Det sva-
rer til 50 tons rejer eller
50.000 kroner pr point. Han
kan vælge at sælge sine
points, men ifølge ham selv,
vil det ikke på nogen måde
dække det tab, han vil stå
med, og intentionerne fra
hjemmestyret om, at salget
af points også skal dække
starten på nyt erhverv afvi-
ser Jonas Heilmann på det
kraftigste.
- Det lyder så flot, når vi
får forklaringer fra hjemme-
styret om, at vores gæld til
erhvervsstøtten bliver efter-
givet og at salget af points så
skulle gøre os i stand til at
begynde på et nyt erhverv.
Men man tager ikke i be-
tragtning, at nogle af os har
gæld til værftet og skylder
måske i skat, så står man
dér uden job, men med en
gæld til det offentlige, hvis
ikke pointssalget dækker
det.
- Jeg synes det er vigtigt,
at det bliver meget nøje un-
dersøgt, hvad der sker for
hver enkelt, hvis man sæl-
ger sine points og kommer
af med sin kutter. Det lyder
så flot, når politikerne taler
om det, men jeg tror man
skal passe meget på, hvad
man som kutterejer gør, si-
ger Jonas Heilmann.
Vejret
Jonas Heilmann er noget
fortørnet over den påstand
han ind imellem hører -
nemlig, at kutterejerne selv
er skyld i, at de ikke får rejer
i lasten, fordi de altid ligger
ved kaj.
- Det er kun vejret, som
får os til at blive liggende
ved kaj. Når vejret er til det,
tager vi altid ud på rejefiske-
ri, slår Jonas Heilmann fast.
- Man må også tænke på,
at det ind imellem er sådan,
at det er godt vejr her i
Nuuk, men vi ved, at det er
dårligt, der hvor vi skal hen.
Så er vi nødt til at blive lig-
gende til vejret bedre sig.
- Det hænder da også, at
vi, på grund af vejret, fisker
steder, hvor vi normalt ikke
ville have fisket.
- Vi ligger ihvertfald al-
drig stille bare for at ligge
stille, siger Jonas Heilmann,
som normalt selv er med ude
at sejle sammen med tre an-
dre besætningsmedlemmer.