Atuagagdliutit - 21.12.1992, Blaðsíða 2

AALISAAT
NR. 7 1992
Aalisarnikkut politiki pillugu eqqarsaatit
Peter Davidsen, KNAPK-mi siulittaasoq
Qulequtaq taamaattoq
Imarput-mi kingullermik
saqqummertumi allaatigi-
sap qulequtaa pillugu matu-
muuna annikitsumik oqaa-
seqarfigilaarusullugu allaa-
tigisaqalaarpunga, pissuti-
galugu allaatigisaq ilaatigut
KNAPK-mut pisuutitsiniu-
taaneranik ersertitsisoq,
oqaaseqarfigisariaqarmat.
Nunatta inatsisartuini
nunatsinni tunisassiorneq
kiisalu suliffissuit ingerlat-
seqatigiiffittut, suliffissuillu
ingerlanneqarnerini niuer-
nerpalaartumik-llu inger-
latsinissatnik, aammalu
avammut tuniniaaneq na-
joqqutaralugu akilersuinis-
samik inatsisartut aalajan-
geramik paasisimagunann-
gilaat illuatungaannaa peri-
arfississimagamikku, tassa
Royal Greenland A/S akiler-
sinnaasumik ingerlalernis-
saa. Qulequttaamik allaati-
ginnittoq aamma taamani
inatsisartunut ilaasortaa-
voq, pisussanullu siuliani
taagukkannut isumaqataal-
luni aalajangeeqataanik-
kuuvoq (taani pineqarpoq
Henrik Nielsen, aaqqissui-
soqarfik).
Maannalu qanoq pisoqar-
pa? Politikkikkut aalajangii-
nerit atuutilermata aalajan-
giinerullu nassatarisai piler-
mata akit appasippallaarne-
rinut KNAPK pisuutinniar-
neqalerpoq.
Niuernerpalaartumik
ingerlatsinermut KNAPK
akuersaarsimanngisaan-
narpoq allaat Royal Green-
land-imiit niuernerpalaar-
tumik ingerlatsineq akue-
reqqullugu piumaffigineqa-
raluarpugut, uagullu
KNAPK-mi manna tikillugu
niuernerpalaartumik inger-
latsineq akuerinngisaan-
narsimavarput akuerilerna-
viarnagulu.
Tamatumunnga pissuti-
gaarput niuernerpalaartu-
mik ingerlatsineq KNAPK-
p ilaasortaanut annertooru-
jussuarmik pitsaanngitsu-
mik sunniussimavoq naa-
lakkersuinikkullu aalajan-
gikkap sunniutai aalisartu-
nut ajortut pissutigalugit
oqililerinissamik piumasa-
qarsimavugut, tamanna er-
sersissimallugu 1992-imi
upernaakkut aalisarun-
naarnissamik umiarsulivin-
nillu matusinissamik ilima-
saaruteqarluta, piumasari-
simallugu aalisakkat akit-
sussasut, ilimasaaruteqar-
nittalu taamaatinneqarnis-
saanut atsiugaqarluta Naa-
lakkersuisut Siulittaasuat,
KNAPK, APK aamma Royal
Greenland A/S isumaqati-
giissuteqarsimavugut. Isu-
maqatigiissutillu ilaatigut
kinguneraa saarulliit miki-
sut aningisuullu tamarmik
immikkut 1 kr-imik akitsor-
nerannik, raajat julimi miki-
nerit tulliilu tamarmik 35
øre-mik anginerillu 45 øre-
mik akitsorput, qalerallit
akikillinngitsoorput avam-
mut tuniniaaneq najoqquta-
ralugu akeqartitaasut, or-
sussaq solar-i benzin-alu
ukiortaamiit akikillissap-
put, 100 mio. kr.-init nuna-
mut qanittumi aalisartunut
o qililer u tigineqas sallu tik,
ukioq manna.
Ajoraluartumik isumaqa-
tigiissut Naalakkersuisut
alJanngortippaat 100 mio kr.
affai 50 mio. kr.-nit aalisa-
riutit ikililerneqarnissaan-
nut atugassanngortillugit.
KNAPK-miit aalisariuti-
nik ikililerinissaq akuersis-
sutigiumanngilluinnarpar-
put, isumaqaratta kutterit
raajarniutit aalisagaqassu-
sermut ulorianartorsiortit-
sisuunngitsut.
Naalakkersuisut 1. sep-
tember 1991-imi pinngitsaa-
liillutik aalisakkat akiinit
appartitsipput, tapiinillu
piiaallutik. Mannalu aalisa-
riutinik ikilileriniarlerput
soorunaana aalisarnermi
aningaasarsiorneq ajutooqi-
li, nunamilu suliffeqarfin-
nut assigiinngitsunut aam-
ma tamanna sunniuppoq.
Nuna aalisarnerinnarmik
annertunerpaamik inuutis-
sarsiutilik taamak Naalak-
kersuisuminik iliorfigineqa-
runi qanoq issagami?
Pisut tamakku pisimann-
gikkaluarpata KNAPK-p
aalisakkat maannamut aki-
kinneranut pisuusutut
oqaatigineqarnera assorto-
ruminaassagaluarpoq, kisi-
anni pisut qulitsinniit aala-
jangigaasut pillugit aper-
suuserneqartariaqarpoq,
kikkunuku pisuusut?
Oqartussaasut aalajangi-
gassatik qanoq kinguneqar-
tussaasut paasiniallanngu-
arnagit aalajangiisarnerat
qaangertariaqaleraluarpoq.
Aalisarnermut kattuffiit
suleqatigiinnerunissaat
Qangalili KNAPK-miit
oqaatigiuarparput kattuffiit
aalisarnermit soqutigisaqa-
qatigiit suleqatigiinnerunis-
saat pisariaqarluinnalerni-
kuusoq, soorlu aalisariaatsit
arlaat pingaartinneralugu
aalajangiiniartarnerit qi-
mattariaqaleraluarmat.
Tamanna malunnarluar-
poq nunap qanittuani aali-
sartunut nikaginninnertut
ittumik pissusilersortarne-
rit qaangertariaqalerput.
Ukiorpassuarni nunap
aningaasarsiorneranut sun-
niuteqartumik nunap qanit-
tuani aalisartut ingerlatsisi-
mapput akiluttorfigineqara-
luaqalutik, aalisarfitik
ukiorpassuarni aalisarfigisi-
mavaat aalisagaarunnissaa-
nik ulorianartorsiortitsina-
tik, taamaalillutik nunap
inuiisa inuutissarsiutissaat
tunngavilersimavaat.
Nunap qanittuani raajar-
niartuinnaat ima ajunngit-
sigisumik ukioq kingulleq
angusaqarsimapput, raajat
23.000 tons-it tunisassior-
finnut tulaassimallugit, taa-
maattorli ima nikagineqar-
tigipput Fiskerråd-ip ilaa-
sortaata avataasiortuniit-
tup oqaatigaa nunap qanit-
tuani aalisartut social-imi
ikiortinniartunut inunnut
tulleriissaartunut ilanngu-
tiinnaraanni pitsaaneruga-
luartoq.
Taama kattuffiit arlaanni
ilaasortaanit kattuffiit ar-
laasa ilaasortai isigineqartu-
assappata suleqatigiinnis-
saq inissaqarsorinanngilaq.
Kisianni isumaqarpugut
aalisarnermut soqutigisa-
qarlutik peqatigiiffeqartut
kattuffeqartullu allat peqa-
tigalugit suleqatigiiffimmik
pilersitsisinnaasugut, ta-
manna KNAPK-p 1993-imi
ataatsimeersuarnissaani
oqaluuserisassaassaaq ne-
riuppungalu iluatsittumik
inerneqarumaartoq.
Aningaasartuutinik ikili-
saanissaq Isumaqatigilluin-
narpara Henrik Nielsen al-
lakkamini naggataata tun-
gaani taakkartugai tunisas-
siornermi aningaasartuutit
ikililernissaat, siusinneru-
sukkullu KNAPK-p piuma-
saqaatigereernikuuaa Royal
Greenland A/S-p KNI-tulli
misissuiffigeneqartariaqar-
toq, allaffipiluunersuit, suli-
sorpassuit, direktør-erpas-
suit, tunisassiat ataasiak-
kaarlugit aningaasartuuti-
ginerisa annertuallaarneri,
assartuinermi akit, tunisas-
siorfiillu aningaasartuutai
allat. Isumaqarpugut nunap
inuiisa inuutissarsiutaat
akilersinnaasumillu inger-
lasinnaanera politikkermit
sumiginnaagaavallaartoq.
Akit naammattut akiler-
sinnaasumik ingerlatsinis-
samut toqqavissat pilersit-
tariaqarput, ullumikkummi
tamanna pinerunagu politi-
kkerit aalisakkat tapiissu-
taarunnissaat anguniar-
paat, politikkerillu manna
ilisimasariaqarpaat aalisak-
kat akiinut tapiissutit pee-
runikkit akit ima mikitigaat
aalisartut ingerlatsinerat
sequmissalluni, angallataa-
ruttullu amerlasoorujus-
suussallutik. Tamannalu
nunap nammineq aningaa-
sarsiorneranut annertuu-
mik eqquisussaassalluni.
Naatsorsuutit Ilumoor-
poq aalisartut naatsorsuu-
tai pisariaqarteqaarput, ila-
mi atorfissaqartikkalua-
qaarput, allaat eqqarsaati-
gaarput aalisartut naatsor-
suutai akilerlugit pissarsia-
risarnissaat.
Isumaqarpugut tamatta
ikioqatigulluta nukigut kat-
tuttariaqarigut, taamaalior-
nitsigut anguniakkagut
naammaginartumik angu-
sinnaasalissagatsigit.
Tanker omkring fiskeripolitikken
Af Peter Davidsen, Formand for KNAPK
En sådan overskrift blev
bragt i det sidste nummer af
»Imarput«, hvorfor jeg kort
skal komme med mine kom-
mentarer til det, idet der i
artiklen kommet nogle be-
skyldninger i forhold til
KNAPK.
Da Landstinget traf be-
slutning om, at landets pro-
duktion og virksomhederne
skal drives forretningsmæs-
sigt, og at indhandlingspri-
serne skal følge verdens-
markedspriserne, har de
nok ikke været klar over, at
man kun har tilgodeset den
ene part i sagen, nemlig
Royal Greenland A/S, og at
denne skal drives rentabelt.
Skribenten var da også med-
lem i Landstinget, og har
været med til at tage denne
beslutning (det drejer sig om
Henrik Nielsen, red.).
Hvad sker der så nu? Nu
da disse beslutninger er gæl-
dende og konsekvenserne
træder tydeligere frem, ja så
prøver man at beskylde
KNAPK at være skyld i, at
priserne i dag er for lave.
KNAPK har aldrig nogen-
sinde givet sit accept til den
forrentningsmæssige prin-
cip. Royal Greenland har
endda krævet, at KNAPK
accepterer det, men vi fra
KNAPK's side har aldrig gi-
vet os, og vil ikke give os på
det punkt.
Det skyldes, at det såkald-
te forretningsmæssige drift
har haft store negative kon-
sekvenser for vore medlem-
mer. For at modvirke disse
negative virkninger har vi i
foråret 1992 bebudet fiskeri-
stop samt blokade af havne-
ne, samtidig med at vi kræ-
ver, at fiskepriserne sættes
op. For at ophæve disse til-
tag har KNAPK underskre-
vet en aftale med landssty-
reformanden, APK og Royal
Greenland A/S. Som følge
heraf steg bl.a. torskeprisen
for store og små torsk med 1
krone pr. kg, fra juli steg
mindste og de næstmindste
rejer med 35 øre pr. kg samt
45 øre for de store. Hellefi-
skeprisen forblev uændret,
Aalisaat
KNAPK'p Tusaataa
Box 386, 3900 Nuuk. oqaras.: 2 2a 22 - Telefax 2 5715
Aalisaat KNAPK'p Qaammarsaanermut IlinniartitaanermuIIu Aningaasaateqarfia sinnerlugu saqqummersinneqartarpoq Atuagassiivik/Eskimo Press-imit Aalisaat KNAPK's avis er produceret af Atuagasiivik/Eskimo Press for KNAPK's Oplysnings- og Uddannelsesfond Telefon 2 13 00.
Aaqqissuisut: Påviåraq Heilmann (Akisus.) Hansi Kreutzmann Marie Heinrich Redaktion: Påviåraq Heilmann (Ansv. red.) Hansi Kreutzmann Marie Heinrich
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, 3900 Nuuk. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, 3900 Nuuk.
diesel- og benzinprisen fal-
der i pris fra det nye år, og
der blev i år afsat 100 mio.
kr. til afhjælpning af fisker-
nes økonomiske problemer.
Desværre har landsstyret
ændret bevillingerne såle-
des, at 50 mio. kr. går til
nedbringelse af kutterfål-
den.
KNAPK kan ikke på no-
gen måde acceptere ned-
bringning af antallet af
kutttere, idet vi mener, at
disse fartøjer ikke er til fare
for formindskelse af fiskebe-
standen.
Landsstyret har pr. 1. sep-
tember gennemtrumfet at
sætte fiskepriserne ned og
ophævet bonusordningen.
Nu vil de have nedbragt an-
tallet af kuttere. Undrer det
nogen, at økonomien i fiske-
riet går så skidt. Og så har
det selvfølgelig negativ af-
smitning på landbaserede
anlæg.
Hvordan vil det gå med et
land, hvis hovederhverv er
baseret på fiskeri, når rege-
ringen handler på denne
måde?
Hvis disse ting ikke var
sket, ville det have været
svært at modsige beskyld-
ninger om, at det var
KNAPK, der var skyld i de
lave fiskepriser, men når be-
slutnningerne bliver truffet
hen over hovederne på os,
må vi i denne situation spør-
ge os selv, hvem der virlig er
skyld i det?
Det er på tide, at myndig-
hederne først undersøger
nøje, hvilke konsekvenser,
deres beslutninger evt. vil
have, før de tage den endeli-
ge beslutninng.
KNAPK har gennem ti-
derne understreget vigtihe-
den af samarbejde med fis-
keriorganisationerne, idet vi
må gå bort fra, at man som-
me tider prioriterer en fiske-
metode frem for andre me-
toder.
Man må holde op med at
se ned især på kystnært fis-
keri.
Disse fiskere har gennem
mange år været bærende
kraft i fiskeriet og dermed
indtjeningen, til trods for de
lave priser, de har været
nødt til at acceptere. De har
fisket på farvandene uden at
udgøre en fare for overfisk-
ning af fiskebestandene, og
dermed har dannet grundla-
get for hovedervhervet,
nemlig grønlænders fiskeri.
Alene de fiskere, der har
fisket ved kysten, har landet
23.000 tons rejer til landan-
læggene. Desuagtigt siger
en af medlemmerne i Fiske-
rirådet, selv søgående fisker,
at fiskere, der fisker kyst-
nært lige så godt kan stille
sig op i samme kø som de,
der søger socialhjælp.
Hvis en sådan holdning er
gældende interesseorgani-
sationerne imellem, så sy-
nes der ikke at være plads til
samarbejde.
Vi mener dog, at forskelli-
ge interesseorganisationer
må kunne sætte et samar-
bejde i gang, og det er med
den holdning vi kommer til
vores generalforsamling i
håb om, at det giver et posi-
tivt rersultat.
Jeg er helt enig i Henrik
Nielsens afsluttende be-
mærkninger i sit indlæg om,
at omkostningerne bør sæt-
tes ned. KNAPK har allere-
de tidligere krævet, at Royal
Greenland bør underkastes
samme analyse som KNI
har været under, idet der sy-
nes, at omkostningerne er
for store med hensyn til
kæmpestore kontorer, for
mange medarbejdere, for
mange direktører, for store
omkostninger inden de en-
kelte produktionsområder,
fragtomkostninger samt
virksomhedernes mange an-
dre omkostninger. Vi me-
ner, at politikerne er alt for
ligeglade med det ervherv,
som grønlænderne selv prø-
ver at drive rentabelt.
Der må skabes priser, der
kan bære ervhervet renta-
belt, for i dag er politikerne
kun ude på at afskaffe bonu-
sordningen. Politikerne
burde være klar over, at erv-
hervet vil blive ruineret i det
øjeblik, bonusordnningen
afskaffes, så længe priserne
er så lave, og der vil givetvis
være mange fiskere, der
mister deres fartøjer. Det vil
være katastrofalt for lan-
dets økonomi.
Det er korrekt, at fisker-
nes regnskaber spiller en
altafgørende rolle. Om nød-
vendigt vil vi gerne betale os
frem til at få laves vores
regnskaber.
Det er vores holdning, at
vi gennem samarbejde bør
forene vore kræfter for at
kunne opnå tilfredsstillende
resultater.