Atuagagdliutit - 13.01.1993, Blaðsíða 7

NR. 05 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

GRØNLAND

GRONLA/NDSHAVET

> Jan Mayen
200 somil fra Grønland
Grænselinie efter dansk ønske
Midtlinie
Grænselinie efter norsk ønske
NORGE
Osterbye
NORSKE HA VET
Aviisip ullormut saqqummertartup Politikenlp qallunnaat norskillu killeqariilerngusaan-
nerminnipiumasaqaataat titartarsimavai.
Bagbladet Politiken har tegnet de danske og norske territorialkrav.
Jan Mayen sakkortu-
saarutaalereerpoq
Danmarkip Norge »kamassaarisuunerarpaa«
HAAG: Kalaallit Nunaata
Tunuata Jan Mayenillu
akornanni imartap qallu-
naanit norskinillu saqit-
saassutaanerat ataasinn-
gormat nunat tamalaat
akornanni eqqartuussimmi
Haagimiittumi siullermeer-
tumik suliarineqarpoq. Tu-
numiit Jan Mauenip tun-
gaanut Kalaallit Nunaata
200 sømilinik killeqarfeqar-
sinnaatitaanera qallunaat
allartitaasa pisortaanit sak-
kortuumik piumasarineqar-
poq. Eqqartuussinermi qal-
lunaat aallartitaasa pisor-
taata, ambassadør Tyge
Lehmannip imartap tama-
tuma »eqqissiveeruffiunera-
nut« saqitsaannermilu »ka-
massaarisuunermut« Norge
pissutippaa. Imartaq 65.000
kvadratkilometeritut an-
nertussusilik saqitsaassuti-
gineqarpoq. 200 sømilinik
killeqarfeqarnissaq Dan-
markip piumasaraa, Norgel-
li piumasaralugu Tunup
Jan Mayenillu akunnerpiaa-
tigut killeqarfeqassasoq.
Eqqartuussineq sap. akun-
nerini pingasuni tulliutttu-
ni ingerlaqqissaaq, aasartin-
nagulu aalajangiisoqarnis-
saa ilimagineqarluni.
Hård start på
Jan Mayen-sag
Danmark beskylder Norge for at være »aggressor«
HAAG: Den dansk-norske
strid om et havområde mel-
lem Østgrønland og den nor-
ske ø Jan Mayen blev man-
dag for første gang behand-
let ved den internationale
domstol i Haag. Danmark
lagde hårdt ud over for Nor-
ge for at få fastslået, at Øst-
grønland har ret til en 200
sømile-grænse mod Jan
Mayen. Den danske delega-
tionsleder ved retssagen,
ambassadør Tyge Lehmann,
beskyldte Norge for at være
årsag til »instabilitet« i om-
rådet og for at være »aggres-
soren« i striden om havom-
rådet, der er på 65.000 kva-
dratkilometer. Danmark
kræver 200 sømile grænsen,
mens Norge ønsker farvan-
det delt efter det såkaldte
midterlinjeprincip. Retssa-
gen fortsætter i de kommen-
de tre uger og en afgørelse
ventes inden sommer. (RB).

NUNARSUATSINNIT:
GENEVE: Serberit Bosni-
ami najugallit ataasinn-
gormat eqqisseqatigiinnis-
saq pillugu Genevemi isu-
maqatigiinniarnerni Bos-
nien-Herzegovinami eq-
qisseqatigiinnissaq pillugu
pilersaarusiaq akuereq-
qullugu nunanit tamalaa-
nit suli tatineqaqqipput.
Isumaqatiginninniartut
ilaat oqarput Bosniami
serberit pisortaata Rado-
van Karadzicip serberit
Bosniami immikkut naala-
gaaffeeraqalernissamik
piumasaqaataat taamaa-
tinngersaagunaraa. Piu-
masaqaatip taassuma
manna tikillugu isumaqa-
tigiinniarnerit akornuser-
simajuarsimavai. Nunat
killiit sakkutuulersuussi-
nissaannik FN-ip EF-illu
isumaqatiginninniartitaat
Cyros Vance aamma Lord
Owen nutaamik sioorasaa-
ruteqaqqipput. Karadzicip
siunnersortaasalu eqqisse-
qatigiinnissaq pillugu pi-
lersaarutitut siunnersuut
marlunngorpat akissute-
qarfissavaat. (RB-AFP)
ZAGREB: Kroatiap kif-
faanngissuseqarnissaa pil-
lugu sorsuunnermi inup-
passuarnik toqoraasima-
nerarlugit kroatiamiut
oqartussaasa serberit pa-
sillerpaat. Inupassuit to-
qararneqarsimasut ataat-
simoortorsuarmik ilivilia-
nut aqqanilinnut Kroatiap
kitaatungaani iliverneqar-
simasut oqaatigineqarpoq,
serberillugooq taamaalior-
nermi nakkutilliisuusi-
mallutik. Kroatiami peq-
qinnnissamut ministeria-
qarfiup nalunaarusiamini
tamanna oqaatigaa. Mini-
steria oqarpoq illoqarfiup
Vokuvarip eqqaanni ilive-
rujussuit tamakku inuit
1750-it missaannik ima-
qartut. Nalunaarummi
aamma oqaatigineqarpoq
inuit 14.000 suli maqaasi-
neqartut, iliverujussuar-
nullu aalanut ilineqarsi-
masinnaallutik. Peqqin-
nissamut ministeria oqar-
poq nalunnaarusiaq inuit
ataasiakkaat ilisimasaat
uppemarsaatissallu allat
tunngavigalugit suliarine-
qarsimasoq, kroatiamium-
mi oqartussaat sakkutuu-
nit FN-ip nakkutilliisuuti-
taanit nunanut serbiamiut
nakkutigisaannukarnissa-
minnut itigartinneqarsi-
mammata. (RB-AFP)
STOCKHOLM: Svenskit
aningaasatigut suli ajor-
nartorsiorput, ilorraallu
tungaanut saannissamik
tungaanut ukiut marluk
suli naatsorsuutigisaria-
qassallugit. Tamanna
svenskit naalakkersuisui-
sa 1993-94-imut aningaa-
sanut inatsisissatut siun-
nersuutaanni ataasinn-
gormat saqqummiunne-
qartumi takuneqarsinnaa-
voq. Naak sipaarniartoqa-
raluaqisoq naalakkersui-
sut missingersuutitigut
162 milliarder koruuninik
amigartooruteqarnissar-
tik naatsorsuutigaat.
Svenskilh aningaasaqar-
nermut ministeriat Anne
Wibble isumalluarpalun-
neruvoq, oqarlunilu ilor-
raap tungaanut saakkiar-
tulerneq svenskit naalak-
kersuisuisa takusinnaale-
reeraat. 1993-94-imut an-
ingaasanut inatsisissatut
siunnersuut aningaasa-
qarnikkut sakkortuumik
aqutsinissamik isumagin-
ninnikkullu ingerlatsiner-
mi annertoorujussuarnik
sipaaruteqarnissamik suli
imaqartinneqarpoq. Soci-
aldemokratit naalakker-
suisunut illuatungiliuttut
missingersuutissatullu
siunnersuummik isornar-
torsiuisut oqarput mas-
sakkut naalakkersuisuu-
sut aningaasaqarnikkut
aqutsiniarnertik iluat-
sinngitsuuissimagaat.
(RB)
BERLIN: Tyskalndip
kangilliusimasup pisor-
tarisimasaata Erik Ho-
neckerip qanoq pineqar-
nissaa marlunngorpat
immaqa aalajangiiffigi-
neqariissaaq. Honecke-
rip illersuisuisa naala-
gaaffunmi pissutsit pillu-
git eqqartuussivik Berli-
nimiittoq qinnuigisima-
vaa pisortaasimasup
taassuma 80-inik ukiul-
Up eqqartuunneqarnera-
ta unitsiinnarneqarnis-
saanik qinnuteqaat nu-
kingiullugu suliareqqul-
lugu. Honeckerip inger-
laannaq iperagaanissaa
illersuisut aamma kis-
saatigaat. Taamatut qin-
nuteqarnerminni pissu-
tiginiarpaat Honeckerip
kræfteqarluni napparsi-
masup parnaarussaasul-
lu inuttut naleqassutsit
ullut ingerlanerini an-
naagaluttuinnarmagu.
Nalaagaaffimmi pissut-
sit pillugit eqqartuussi-
vimmi præsidenti Klaus
Finkelnburg ataasinn-
gormat oqarpoq illersui-
sut qinnuteqaataat eq-
qartuussiviup akueriga-
luaruniulluunniit Ho-
neckerip iperagaanissaa
pillugu eqqartuussivik
nammineerluni naalak-
kiisinnaassuseqanngit-
soq. Taamatut naalak-
kiuteqarsinnaasutuaq
tassa landsretti. (RB-
DPA)
BOMBAY: Hinduit arla-
lissuakkuutaat ataasinn-
gormat Bombaymi mus-
limit nuiertarfii illuilu
ujaqqanik milloorlugillu
ikuallassaatinik syrinillu
sakkoqarlutik saassut-
tarsimavaat. Sakkutuut
eqqissisimatitsiniartus-
sat eqqissiviilliortunik
ulluni kingullerni arfini-
linni inunnik ikinner-
paamik 215-inik toqutaa-
sortaqarfiusimasunik
eqqissisaaniarsimagalu-
arput. Sakkutuut eqqis-
sisaaniartussat suli
amerlanerusut Bombayi-
mut nukingiinnaq aal-
lartinneqarsimapput. II-
loqarfik taanna 12 mil-
lionninik inoqarpoq, sak-
kutuullu taakku sakku-
lersorsimaqisut eqqissi-
viilliortut sakkortuner-
saannik eqqissiimisitsisi-
mapput. Muslimit siuler-
suisui franskit nutaarsi-
assaqartitsiviannut
AFP-mut oqarput inatsi-
sit atorunnaavissimasut,
pohtiillu pisortaat nui-
masoq erseqqissaalluni
oqarluni »pissutsit mas-
sakkut atuuttut Indiami
qanorluunnit pisoqarsin-
naanera kingunereriaan-
naagaat«. Ataasinngor-
mat Bombayimi inuit
ikinnerpaamik arfineq
pingasut toqutaapput, il-
loqarfimmilu kippasin-
nerusumiittumi Ahmed-
abadimi arfineq marluk
toqutaasimasut nalu-
naarutigineqarluni.
(RB-Reuter)
VERDEN KORT
BRUXELLES: EFs økono-
mi er i stadig tilbagegang,
og bunden er endnu ikke
nået. Det fremgår af en
rapport, som EF-kommis-
sionen offentliggjorde
mandag. Erhvervslivet og
forbrugerne er enige om,
at der er god grund til pes-
simisme. Industrien i EF
venter nedgang i produk-
tionen, efterspørgslen vil
falde, og detailhandelen
forudser en forværring af
omsætningen. Et opsving i
EFs eksport, som var ven-
tet allerede midt i 1992, er
ikke kommet, og der er in-
gen tegn på et omsving i
den økonomiske aktivitet.
Også forbrugerne er nega-
tive. Deres mørke syn på
den økonomiske er øget i
Danmark, Tyskland,
Frankrig, Holland og Por-
tugal i de seneste måneder.
(RB).
KØBENHAVN: Dan-
marks ambassadør i At-
hen, Jørngen Reimers,
stod mandag skoleret i det
græske udenrigsministeri-
um, efter at grækerne er
blevet fortørnet over udta-
lelser, som udenrigsmini-
ster Uffe Ellemann-Jen-
sen (V) kom med under sit
udenrigsministerium sag-
de, at mødet foregik »uden
dramatik« og, at »vi stadig
er gode venner«. Imidler-
tid skrev det tyske nyheds-
bureau DPA, at Græken-
lans udenrigsminister, Mi-
chalis Papakonstantinou,
havde været mere skarp i
munden end som så. Han
sagde til Reiners, at et
EF-formandsland ikke
skal overføre sin egen poli-
tik til EF. Udenrigsmini-
steren sagde, at samme
klage er sendt til Bruxel-
les. Grækenland er harm-
fuld over, at Ellemann-
Jensen presser på for en
anerkendelse af den tidli-
gere jugoslaviske republik
Makedonien. (RB).
NEW YORK: FNs sikker-
hedsråd fordømte sent
mandag i skarpe vendinger
Irak, efter at civile irakere
to dage i træk har over-
skredet grænset til Kuwait
og blandt andet taget vå-
ben og militært udstyr
med sig. Sikkerhedsrådet
forlanger, at Irak tilbage-
leverer våbnene. Men
overraskende nok vedtog
rådet ikke at gennemføre
yderligere sanktioner mod
Irak. De 15 medlemslande
enedes i stedet om en blød
formuleret advarsel om, at
det vil få »alvorlige konse-
kvenser«, hvis Irak for-
stætter med at trodse FNs
resolutioner. Mandagens
beslutningen udelukker
dog ikke, at især USA vil
gennemføre militære ak-
tioner mod Saddam Hus-
sein-styret. Amerikanske
talsmænd har i de seneste
dage fremsat flere truende
udtalelser om, at USA er
træt af Iraks »legen katten
og musen« med det inter-
nationale samfund. (RB).
KAIRO: FLO suspenderer
med øjeblikkelig virkning
de mellemøstlige fredsfor-
handlingerne med Israel.
Yasser Arafat, der meddel-
te beslutningen, sagde, at
forhandlingerne først gen-
optages, når Israel tillader,
at de godt 400 palæstinen-
sere, der blev udvist i de-
cember til et ingenmands-
land mellem Israel og Li-
banon, får lov at vénde
hjem. Beslutningen har
skabt ny usikkerhed om
fredsprocessen. I Kairo
sagde Syriens udenrigsmi-
nister, Farouq al-Shara, at
det er bedre at suspendere
de multinationale freds-
forhandlinger med Israel
end de bilaterale. al-Shara
mener, at et stop for de
multinationale forhand-
linger, hvor flere arabiske
stater deltager, og hvor der
drøftes problemer som
vandforsyning og handel,
vil ramme Israel hårdere
end de arabiske lande.
(RB-Reuter).
STOCKHOLM: Svensk
økonomi er fortsat i krise,
og der går mindst to år, før
svenkerne kan vente frem-
gang. Det fremgik man-
dag, da den svenske rege-
ringen fremlagde sit for-
slag til finanslov for 1993-
94. Trods store besparel-
ser regner regeringen med
et budgetunderskud på ca.
162 milharder kroner. Den
svenske finansminister,
Anne Wibble, var dog opti-
mistisk og erklærede, at
den svenske regering nu
begynder at kunne se en
udvikling, der går i den rig-
tige retning. Forslaget til
finansloven 1993-94 præ-
ges af fortsat stram finans-
politik og store besparelser
på de sociale områder. So-
cialdemokratiet, der er i
opposition kritiserede
budgetforslaget og sagde,
at den borgerlige regerin-
gen helt har mistet grebet
om økonomien. (RB).