Atuagagdliutit - 08.02.1993, Blaðsíða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 16 1993
ATUAGAGDIIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
Naqiterisitslsoq
..Udgiver______________________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Siulersuisut
Bestyrelse
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Allattoqarflk
Administration_____________
i llanngutassiortortaavut
Korrespondenter_______________
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniltsoq: Søren Møller,
Sislmiut: Wilhelm Olsen,
Markus Olsen,
Kangaatsiaq: Jensigne Jeremiassen
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Anda Poulsen,
Qaslgianngult Søren Lange,
llullssat: Kaja Mørup,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Uummannaq: Matheæs Fleischer,
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Nuuk:
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Svend Aage Svalberg
Fax: 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
København:
NISSIK, Grønlands reklame
c/o Politikens Serviceselskab A/S
Vestergade 24,1. 1456 Kbh. K.
Telefon 3313 22 30
Telefax 33 32 86 74
Annoncet ullunik qulinik sioqqut-
silluni tunninneqartassapput
Annonceindlevering
senest 10 dage før udgivelsen
Karsten Jensen (forretningsfører),
Vivi Lynge Petrussen
Jacobine Oster
Allaffup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqissulsuuneqarfik:
Chefredaktion:___________
Philip Lauritzen (akisuss./ansv.)
Aaqqlssulsoqartik
Redaktion________________
Kurt Kristensen (Red.sek.)
Laila Ramlau-Hansen
John Jakobsen
Jørgen Hansen (nuts./tolk)
Apollo Josenius (nuts.Aolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Atuagaasiivik
Eskimo Press_____________
Martha Labansen
Pisartagaqarncq
Abonnement________________
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Ane Bohmert (Ilioq./Typo.),
Kunuk Holm (Ilioq./Typo.),
Naqiterneqarlia
Kujataata naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Jette Brandt
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Eqqaaniut
All.: Bent Frederiksen Inatsiartunut
siulittaasoq
Erling Høegh 1924-mi inuu-
simasoq suli 70-iliinani to-
quvoq. Tamanna uatsinnut
politikkimik ingerlataqartu-
nut tupaallannaqaaq, massa
nalunngikkaluarlugu ukiu-
ni kingullerni sanngiilliar-
torsimasoq. Toquneratigut
nunarput emermik pofiti-
kkikkut sallersaat ilaannik
annaasaqarpoq.
Erling Høegh-ip nunat-
sinni politikkikkut sunniu-
teqarsimanera, pingaartu-
millu landsrådimi siulittaa-
sutut ilaasortaqatiminit qi-
nikkatut siullertut, tassaa-
voq ullumi politikkikkut an-
gusimasatta toqqammaviisa
ilaat politikkikkut alloriar-
nertut pingaaruteqarluin-
nartutut isigisariaqartoq.
Erlingi nammineerlunga
landsrådimi angumerinngi-
lara tusaamavarali naapit-
tarsimallugulu politikkeri-
tut eqiingasutut inuppa-
laartutullu.
Maanna politikkikkut in-
gerlataqartut inuusunneru-
sut Erlingimi takusinnaa-
vaat politikkikkut siumu-
karneq piniaraanni nikallu-
juissuseq pinngitsoorneqar-
sinnaanngitsoq anguniak-
kamullu aalajaassuseq poli-
tikkimik suliaqarnermi qi-
tiusoq. Erling-ip tamanna
pingaartumik 1967-imi an-
gusamigut ersersippaa nan-
gartarneqaraluaqaluni siu-
nertani aalajangiussimaga-
miuk.
Erlingi landsrådimut ilaa-
sortaasimavoq ukiuni 12-
ini, 1955-64, 1967-71 taak-
kunani ukiuni sisamani siu-
littaasuusimalluni. 1963-
imiillu 1967-imut inunngor-
fimmini as as amini qaqortu-
mi kommunalbestyrelsimut
siulittaasuusimavoq.
Suliat tamatigut oqitsuin-
naanngeqisut aqqusaartar-
simavai isornartorsiorne-
qartarsimaqalunilu pin-
gaartumik G-60 nammineq
siunnersuutigisimasani
Oaasortaaffigisimasanilu
pillugu.
Taamaakkaluartoq qasu-
suilluni nunani politikkik-
kut kusanaqisumik kiffar-
tuussimavaa.
Erling Høegh-ip eqqaane-
qamera ataqqiuassavarput.
Aqqalu Lars Olsen og Brian Søgaard er de to første, der
nogensinde er blevet udlært gennem STI i Grønlands Luft-
havnsvæsen i Kangerlussuaq Lufthavn. Aqqalu Lars Ol-
sen blev udlært som skibsmontør og Brian Søgaard belv
udlært som automekaniker. Begge kommer fra Sisimiut.
På billedet er det fra venstre praktikleder Fartato Olsen,
Aqqalu Lars Olsen, Brian Søgaard og Lufthavnschef Erik
Sørensen.
Mindeord
Af Landstingsformanden, Bent
Frederiksen
Erling Høegh, født 1924, dø-
de inden han fyldte 70 år.
Dette er for os en nedslåen-
de meddelelse, omend vi er
klar over, at han i de senere
havde et svagt helbred. Ved
hans død har vort land mis-
tet en af sine fornemste poli-
tikere.
Erling Høeghs fremtræ-
dende politiske virke i vort
land, ikke mindst som den
første valgte formand for
Grønlands Landsråd, frem-
træder som en af grundpil-
lerne i vores politiske udvik-
ling og kan karakteriseres
som meget betydningsfulde.
Jeg nåede ikke selv at op-
leve Erling i Landsrådet,
men har dog hørt om hans
virke her og har mødt ham
og lært ham at kende som en
vågen og folkelig politiker.
Yngre politikere kan i Erling
finde bekræftelse på, at
fremskridt i politisk arbejde
ikke kan nås uden gåpåmod
og trofasthed mod det politi-
ske fundament med hjertet i
det politiske arbejde. Dette
viste Erling i 1967, da han
stod frem som formand for
Landsrådet på trods af al-
vorlige advarsler.
Erling har været medlem
af landsrådet i 12 år, 1955-
1963 og 1967-1971, og var
formand for rådet i 4 år. Fra
1963 til 1967 var han kom-
munalbestyrelsesformand i
sin kære fødeby, Qaqortoq.
Han havde påtaget sig
tunge politiske opgaver og
havde været genstand for
stærk kritik, især på grund
af Grønlandsudvalget af
1960, til hvis oprettelse han
selv havde taget initiativet i
Landsrådet og som han selv
var medlem af.
Trods dette har han
utrættelig tjent sit land
smukt, politisk.
Vi vil altid mindes Erling
Høegh med ære.
Erling Høegh. (Arkivfoto)
Karl Møller A]oql/llinniartitsisoq sisamanngornermi 14.
januar 1993.80-nik ukloqalerpoq. Kaali 1930-kkut aallar-
tilaarneranni Nuummi Efterskolimi, Højskolimi ajoqissatul-
lu ilinniareerami 1930-kkut naajartulerneranni inerami Paa-
miuni sulilerpoq, taamanikkut pissutsit atuuttut malillugit
sinerissami inoqarfinnut assigiinngitsunut nuttartitaajuar-
simapput. Suli taqqavaniitilluni nuliaqalerpoq meeraqaler-
lutillu. Ilaatigut nunaqarfiit makku suliffigisimavai; Avigaat,
Kangillermiut (Qeqertarsuatsiaat eqqaani) Maniitsumut
uteqqissinnarluni avannaanut nuupput Upernaviup eq-
qaanut Tussaamut, taavanngaanniillu kujammut nuutta-
qattaarsimapput Kangaamiut, Itilleq Neriunaq (Nuup ka-
ngerluani) Avigaat. Avigaaniillu avannamut ingerlaqqissi-
mapput Napasumut tassanngaanniillu Maniitsumut nuna-
gisaminut unissimallutik, tassanilu utoqqalilluni soraar-
ninngornissi tikillugu sulilluni.
Kaalikkut sinerissami nuttartuarnerminni ilisarisimasar-
passuaqalersimapput nuannarinnitserpassuaqalerlutik.
Kaali inuugami uteriitsoq nakkaannarumasanngitsorlu ta-
manna nuttartitaanermi nalaani atorluartarsimavaa, inut-
taatalu oqaluppalaarigaangamiuk nuannersunngortittar-
paa, qungujunnartulerituujugamilu ilakkuminartuulluni.
Kaalikkut ernerat angajulleq Aqissiaq Møller kultureqar-
nermut ilinniartitaanermullu naalakkersuisoqarfimmi
maanna Direktøriuvoq, nukaalu Knud Møller Maniitsumi
Atuarfik Kilaaseeqqami ilinniartitsisuulluni.
Kaali maanna utoqqarsuanngorluni Maniitsup napparsi-
maviani Plejehjemmimi najugaqarpoq. Ulloq inuuissiorfia
Eqqorlugu pulaarakku peqqippoq nuannaarlunilu, ajoqitut
atorpoq saqqammiuumaarluni, ilaqutaasalu ulloq taanna
nalliuttorsiorpalaartumik najorpaat. Kaali suliffimmini aala-
jaalluni maligassiuilluarluni ukiorpassuarni sulisimavoq,
80-siliineranilu qamannga pisumik pilluaqqungaarparput.
Torsdag den 14. januar 1993 fyldte Kateket/Lærer Karl
Møller 80 år. Karl begyndte sin uddannelse som lærer i
Efterskolen og Højskolen, Nuuk, i slutningen af 1930-erne.
Da han var færdig med sin uddannelse i slutningen af
1930-erne, blev han sendt til Paamiut, fordi det dengang
var kotyme at flytte rundt med ansatte fra by til by, hvor der
var behov for dem. Han boede endnu i Paamiut, da han
giftede sig og fik børn. Han arbejdede blandt andet i
bygderne Avigaat og Kangillermiut (Qeqertarsuatsiat om-
egn). Han vendte tilbage til Maniitsoq, og flyttede derefter
til Tussaaq ved Upernavik, hvor han igen flyttede sydpå til
Kangaamiut, Itilleq, Neriunaq (Godthåbsfjorden) og Avi-
gaat. Fra Avigaat drog han igen nordpå til Napasoq, og
derefter stoppede han sin lange rejse i sin hjemby, Maniit-
soq, hvor han arbejdede, indtil han blev pensioneret i en
høj alder.
Karl og familien fik mange gode bekendte i deres flytten
frem og tilbage. Karl er meget stædig af natur, og den
egenskab udnyttede han så i sin lange rejse, og når han
fortæller historier om sin stædighed, vender han det hele
på en positiv og sjov måde, fordi han elsker sjov og er
meget folkelig.
Karls ældste søn, Aqissiaq Møller, er nu direktør i Direk-
toratet for Kultur og Uddannelse, og Aqissiaqs lillebror,
Knud Møller, er lærer i Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq.
Karl er kommet op i årene, og bor nu på plejehjemmet
i Maniitsoq. Da jeg besøgte ham på hans fødselsdag, var
han sund og glad, og han var beklædt som en kateket med
sine medaljer, og familien deltog i festlighederne. Karl har
udført sin arbejde stabilt og har været en god foregangs-
mand. Vi lykønsker ham hjerteligt med hans 80 års fød-
selsdag.
Qujassut sisimiormiunut
t
Abraham Lange-p toqunerani ikiuuttunut ilisaanera-
nilu naasorpassuarnut kiisalu aalisartunut qujan-
gaarpugut.
Aleqa ernutaalu sisimiuniit