Atuagagdliutit - 08.02.1993, Qupperneq 4

■ Jj', wéææ ~u _. v; j

KNI Detail skal give overskud
Af Karin Røjkjær, informationschef i KNI Detail A/S
Politikernes besked til KNI
Detail A/S er soleklar: virk-
somheden skal drives forret-
ningsmæssigt, konkurrere
på lige vilkår med private
handlende og præstere et
overskud.
Selv om nogen kan have
den opfattelse, at hjemme-
styreejede virksomheder ba-
re henter deres underskud
hjem via en tillægsbevilling
på Finansloven, så kommer
det ikke til at gøre sig gæl-
dende for KNI Detail A/S.
Der er ikke nogen mulig-
hed for at komme klynkende
og sige til Landstinget, at de
må hjælpe os. Både bestyrel-
se og direktion i selskabet
har forstået den lodrette or-
dre om at skabe et overskud.
PENGEdsPAPIR
5. februar 1993
AKTIE TOPUSTE FORLØBNE UGE
Nr Oms. Bore 0(1. kurs %-ændr.
1 Scanbox Danmark B 26181 1 190.0 35.7
2 Datalog F.P. 94 1 240.0 23.1
3 Ambu International B 8435 1 1200.0 20.0
4 Glunz & Jensen Int B 0 1 244.0 16.2
5 Amagerbanken 10873 1 120.0 132
6 Hatting Bageri B 74 1 600.0 13.2
7 Cederhokn & Voss NV 400 1 30.0 13.2
8 Syd Invest AU. 2 1001 1 109.5 9.5
9 Unidanmark A 221085 1 148.0 8.8
10 Aabotg Portland A 421 1 499.0 8.5
BemærkI Toptsten er kke ncxk/endigjs vor recommendation.
Udvalgte pengeinstitutter.
Noteret pr. 5. februar 1993:
Den Danske Bank 290-295
Unidanmark 141-143
Bkuben 200-204
Grønlandsbanken 122-125
OBLIGATIONER, TOP 10
Nr. Rente P^jir Kurs E40%
1 9.00 Nobel Industries 1993 96.00 17.85
2 0.00 Skatkammerbevis 1993 97.28 12.37
3 10.00 Dansk Statslån 93 97.90 12.23
4 9.00 Dansk Statsgældsbevis 93 98.25 12.05
5 0.00 Skatkammerbevis 1993 94.91 8.44
6 10.20 Krf. Danmark 92/04 Ansv 84.00 8.38
7 8.00 Dansk Statsgældsbevis 93 98.05 8.30
8 10.40 Var. rente Dansk stat 93 98.45 8.22
9 8.00 Danmarks Skbskredl 93 97.50 8.20
10 9.90 Var. rente Dansk stat 95 97.45 7.52
Udtrækningsriska/chance ør ikke indregnet I
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 05.02.93
Valuta Notering kontant Køb kontant Salg Rejsechecks Køb
USD 634.55 624.55 649.55 632.90
GBP 917.24 902.24 940.24 914.39
DEM 382.19 378.19 386.44 381.19
SEK 85.46 82.46 86.96 85.18
NOK 90.44 87.44 91.94 90.29
FRF 113.08 110.58 116.08 112.73
CHF 414.33 406.33 422.83 413.23
m. 0.4149 0.3849 0.4349 0.4119
ESB 5.3840 5.1840 5.5340 5.3140
CAD 503.01 488.01 528.01 500.81
JPY 5.0919 4.8919 5.2119 5.0789
Gebyr for køb/salg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Renle på konto 2001 kommende uge: 9.00% pa.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
Ganske vist kan og skal
KNI Detail ikke præstere et
overskud efter det første år,
men det ligger i forudsæt-
ningen for hele omdannel-
sen af KNI.
Årsagen er, at alle udgif-
ter i forbindelse med etable-
ringen af de to driftselska-
ber KNI Service og KNI De-
tail, ligger på detailselskabet
det første år. Men allerede i
år to efter omdannelsen skal
der være overskud i kassen.
Stor misforståelse
Det er derfor tale om en stor
misforståelse, når Jens
Lindhardt fra FANG i Aasi-
aat i mandagens udgave af
AG spørger, om KNI Detail
skal have tilskud til de un-
derskudsgivende forretnin-
ger.
En af pointerne med op-
splitningen var, at alle de
samfundsmæssige opgaver,
som i realiteten gav under-
skud, blev lagt hos et speci-
elt serviceselskab. Dermed
bliver det fremover tydeligt,
hvad de samfundsmæssige
opgaver koster, og hvor dyg-
tige købmænd ledelsen i
KNI Detail er.
Jens Lindhardt har ret så
langt, at KNI tidligere har
skaffet sig pæne overskud
på forhandling af eneretsva-
rer. Men med afskaffelsen
sidste sommer af denne ene-
ret til at forhandle visse va-
rer kom de private et skridt
nærmere en ligestilling med
KNI.
Næste skridt blev taget
med omdannelsen af KNI til
tre selvstændige selskaber,
og det var netop ejernes me-
ning, at det ene selskab,
KNI Detail A/S, frem over
skal konkurrere på lige vil-
kår med andre detailhand-
lende i Grønland.
På intet tidspunkt har der
været tale om at give KNI
Detail nogen form for for-
trinsstilling i denne konkur-
rence. Men det er samtidigt
klart og tydeligt blevet slået
fast, at fratagelsen af forde-
lene og omstruktureringen
også ville få mærkbare kon-
sekvenser for de private næ-
ringsdrivende.
Kom ikke som en tyv
om natten
For næsten et år siden blev
postordresalg nævnt som en
mulighed for billigere og an-
derledes varer til forbruger-
ne.
Kataloget, som nu er om-
delt til næsten alle husstan-
de i Grønland, er derfor ikke
kommet som en tyv om nat-
ten. Jeg er helt enig med
Jens Lindhardt, når han si-
ger, at han ikke mener, at
kataloget kommer til at tage
nævneværdige markedsan-
dele fra allerede eksisteren-
de butikker her. Det vil KNI

Detail heller ikke.
Postordresalg er et allere-
de velkendt fænomen i
Grønland, hvor adskelhge
udenlandske kataloger er
blevet slidt tynde rundt om-
kring i kontorer og private
hjem. For eksempel har det
danske Daells Varehus har
hvert år solgt for et tocifret
millionbeløb i Grønland.
Dertil kommer, hvad andre
postordrefirmaer har omsat
for.
Det er klart, at KNI Detail
først og fremmest kommer
til at tage andele fra de i for-
vejen eksisterende postor-
drefirmaer. Det første år
forventer KNI, at aftalen
med North West Company
giver en omsætning på mel-
lem 10 og 15 millioner kro-
ner. Men vi må også erken-
de, at KNI Detail kan kom-
me til at tage omsætning fra
sine egne butikker.
Ingen fortæller om
avancer
KNI Detail har ganske som
Jens Lindhardt skriver in-
gen pligt til at offentliggøre
sine samhandelsaftaler med
for eksempel North West
Company. Det vil vi heller
ikke.
KNI Detail befinder sig i
en helt ny markedssitua-
tion, hvor vi skal konkurre-
re på lige vilkår med private
handlende. Ingen private
næringsdrivende fortæller
offentligheden om deres for-
retningsaftaler, dæknings-
bidrag eller avancer. Det
skal de heller ikke.
Men i diskussionen om
KNI skal man passe på, at
man ikke forveksler ordet
»gennemsigtighed« med en
fuldstændig offentliggørelse
af alle aftaler og kalkulatio-
ner. Det ville ikke være ri-
meligt at forvente, at KNI
Detail smed alle disse oplys-
ninger på bordet.
Jens Lindhardts bereg-
ninger omkring økonomien i
postordresamarbejdet med
North West Company må
derfor stå for hans helt egen
regning. Men en ting står
fast.
KNI Detail har ikke begi-
vet sig ud i noget, som på
forhånd ligner en under-
skudsforretning. Selvfølge-
lig er KNI Detail gået ind i
samarbejdet, fordi vi tror på,
at samarbejdet kan blive til
glæde for forbrugerne og en
rimelig forretning for KNI.
Viser det sig, at postordre-
salget ikke bijtyer en succes,
stopper KNI selvfølgelig
samarbejdet. Der er på in-
gen måde tale om, at forbru-
gerne skal dække noget un-
derskud via skatten.
Bortset fra det første år
skal der være overskud, når
KNI Detail afleverer sit års-
regnskab.
Fragten på 50 kroner for
varer fra Canada er vores
indtil videre bedste skøn. Til
glæde for kunderne kan
KNI Detail nyde godt af de
fordelagtige fragtaftaler,
North West Company har.
Skulle det efter nogle må-
neder vise sig, at KNI Detail
har skønnet fragten for lavt,
så vil den naturligvis blive
sat op.
Under alle omstændighe-
der har vi valgt at fastsætte
n fast fragtpris. Ellers ville
vi drukne i administration,
som ville koste kunderne alt
for mange penge.
Mindre areal lig lavere
omkostninger
Arealtilpasning har været et
af nøgleordene i diskussio-
nerne om KNIs omstruktu-
rering. Det står ret klart, at
der er for mange og for store
butikker i forhold til antal-
let af kunder i Grønland.
Men de private nærings-
drivende har ikke ønsket at
bidrage til analysen af, hvor
der er for meget butiksareal,
og hvordan arealet kan ind-
skrænkes.
Derfor har KNI måttet si-
ge, at arealtilpasningen
kommer, når vi selv har tid
og kræfter til at løse opga-
ven. Men allerede nu forven-
ter KNI at lukke mellem 15
og 20 butikker i løbet af et
års tid.
Lukningen af disse butik-
ker kan blive en fordel for de
private næringsdrivende,
for de får bedre mulighed for
at markedsføre sig i de en-
kelte byer. Men mange
glemmer en meget vigtig de-
talje i diskussionen om are-
altilpasning.
Mindre butiksareal giver
også KNI Detail en klar for-
del. Mindre areal er lig med
færre omkostninger til hus-
leje, lys og varme. Dermed
bliver KNIs konkurrenceev-
ne forbedret.
På et felt har de private
næringsdrivende en helt
klar fordel frem for KNI De-
tail. Deres lønomkostninger
kan mindskes, hvis det er
nødvendigt. KNI Detail kan
ikke sige farvel til medarbej-
dere, mens beskæftigelses-
garantien gælder. Det bety-
der, at KNI Detail faktisk
kan have relativt højere løn-
omkostninger end de priva-
te handlende.
Men det betyder også, at
KNI Detail derfor vil finde
andre områder, hvor vi kan
bringe omkostningerne ned.
Konkurrencen er en gang
for alle åbnet, og på godt og
ondt betyder det, at den, der
har de laveste omkostninger
og kan drive forretningen
mest rationelt, »vinder«.
Nøgleordet I
konkurrencen
Lave omkostninger bliver
nøgleordet i konkurrencen.
Derfor er det en god id at se
nærmere på, hvordan man
køber ind. Jens Lindhardt
har fuldstændigt ret, når
han skriver, at mange priva-
te handlende i Grønland er
medlemmer af indkøbsfore-
ninger i Danmark, og at det
kan sikre fordelagtige pri-
ser.
Der er ingen alfaderlige
motiver, når direktør Ole
Møller anbefaler de private
at se nøje på deres indkøb af
varer. KNI anser langt fra
de private næringsdrivende
for at være uvidende.
KNI Details egne erfarin-
ger omkring indkøb er, at
ændrede indkøbsaftaler kan
sætte priserne væsentligt
ned. Der går ikke noget fra
KNI Detail ved at give et
godt råd videre.