Atuagagdliutit - 08.02.1993, Síða 15

NR. 16 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Inatsisartut
inatsisaattut?
Kujataamiut ilaat inatsisar-
tut inatsisiminnik maliti-
tsinnginnerat pillugu ima-
tut 2 58 50-kut oqaaseqar-
put:
25. januar inatsisartunut
ilaasortat kujataaninngaa-
neersut tallimat tamanut
ammasumik katersortar-
fimmi ataatsimiititsipput.
Ilaatigut apeqqutigine-
qarpoq sulisussarsiornermi
inatsisip iluamik atortinne-
qannginneranut suna pissu-
taanersoq aammalu sooq
nunaqavissut atorfinnik
qullasilaartunik atorfinit-
sinneqarneq ajornersut.
Akissutitullu oqaatigine-
qarpoq taamaattoqartarne-
ra kanngunaannartoq aam-
malu ajoraluartumik eqqor-
tinneq ajornavissoq akissa-
qannginneq kiisalu inuttas-
saqannginneq pisuulluni in-
atsit eqqortumik atortinne-
qarsinnaanngitsoq.
Ilumut inatsiseqarsin-
naava atorsinnaanngitsu-
mik akissaqarfiginagulu?
Inatsisini unioqqutitsiu-
artut tassaapput Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat sulliviutaat angisuut, so-
orlu KNI.
Kikkut akisussaappat su-
lisitsisut imaluunniit suli-
sut qulliusut taakkuuppum-
mi sulisussarsiortartut inat-
simmullu pineqartumut
unioqqutitsiuartut.
Tupinnarpoq unioqqutit-
siuartut ilaasortat inatsisi-
nik suusupagisaqarmata
imaluunniit kanngunarpoq
inatsisiliatik atortissin-
naanngimmatigit. Sooru-
naana inatsisaatsut amerli-
galuttuinnarput tupinnann-
gitsumik.
Inatsisip atortinnissaa-
nut qanoq iliuuseqartaria-
qalerput. Inatsisartut ima-
tut taaneqasanngikkunik
inatsisaattut.
Nipilersuinnartar-
tut
Kalaallisut »Meerartatsin-
nut« nipilersuinnalermata
ingasappallaaraluarpoq.
Kiisa meeqqat radio qamiin-
nartalerpaat meerartatsin-
noorniartaraluarlutik, qal-
lunaatoorlu tusarnaarlugu.
Tassaana radiukkut naa-
laartartunut meeqqat pine-
rullugit, kalaallit. Kalaalli-
sut »Meerartatsinnut« nipi-
lersuinnarpallaaqimmata,
iluamillu kalaallisut oqaasi-
limmik oqaluttoqarani.
Oqaatsinik asuli kalaallisut
oqaluppiarsinnaanngitsulik
qatsutiivikkatsigu »Meerar-
tatsinnuumik« qaqugu ilua-
mik radiukkut tusarnaar-
sinnaanissarput ujartoralu-
arparput. Arlaliulluta. Pin-
gaartumik meeqqat »Mee-
rartatsinnut« appikkaangat
nuannarinnginnamikku qa-
mittalerpaat.
Akileraartartunik
ikkatilliineq
Inuusuttuuvunga, tassa
akileraartartuullunga maa-
ni Nuup kommuniani.
Landskassimullu. Naalak-
kersuisut siulittaasuat ape-
riniarpara uanga akileraar-
tartuusunga akuerisinnaas-
saneripput landstingip siu-
littaasua, Bendt Frederikse-
nip biilersinnaanngitsup
akileraartatut akiligaannik
biileqqartitaanera. Biilit
taakkua Bendt Frederikse-
nip meeraasa pinnguaraat.
Kialluunniit inuusuttup
pingaartumik unnukkut an-
eertartup takusinnaasarpaa
aqqusinermi pinnguaataa-
sut. Allaallu aalisakkanik
suliffissuup sanianiittarput
ullukkut suliartuutaallutik.
Bendt Frederiksen allaat
akeqanngitsumik najuga-
qartitaagunarpoq, ukiumut
millionip qeqqi angullugit
aningaasarsialik nammine-
erluni biilinik meeqqaminut
pinnguassarsiniarli. Inuu-
suttut akuerisinnaanngilar-
put akileraarutitigut akile-
raartartunik taamatut ikka-
tilliineq.
Nuummiut ilaat
Hån mod
skatteborgerne
Jer er ung og betaler skat til
Nuup Kommunia. Jeg vil
gerne spørge landsstyrefor-
manden ojn det er i orden, at
landstingsformanden Bent
Frederiksen, der end ikke
har kørekort, skal have en
bil på skatteborgernes reg-
ning. Bilen er efterhånden
blevet børnenes (landstings-
formandens børn) legetøj.
Enhver, der er ude at gå en
tur om aftenen, kan se, at
bilen bliver brugt som lege-
tøj. Den bliver sågar brugt,
når de skal på arbejde på fi-
skefabrikken, og holder
parkeret ved siden af. Det er
vel også sådan, at Bent Fre-
deriksen har fri bolig. Når
han tjener op til 1/2 million
kroner om året, har han vel
også råd til købe en bil til
sine børn, der kan bruge den
som legetøj. Vi unge kan ik-
ke acceptere sådan en hån
mod skatteborgerne.
En af Nuuk-borgere.
Suliat assigiit -
akissarsiat
assigiit
Ilumuuvinnerluni - ukioq
1993 - nunaqavissut tikisi-
tallu akissarsiaasa assi-
giinngissuteqaannarnerat
naammagisimaaginnassa-
gatsigu?
Lars Emil Johansenip
ataasiarluni erseqqeqisu-
mik ilumoorsaaqalunilu ne-
riorsuutigaa 1991-imi janua-
rimiit akissarsiat assigiilis-
sasut. Ukiut m ar luk qaan-
giupput, sulilu sulianik assi-
giinnik suliaqarluta qaam-
mammut akissarsiatsinnit
tikisitat tusinterpaalunnik
amerlanerusunik akissarsi-
sarput, taamaakkaluartorli
tikisitat kalaallisut oqalus-
sinnaanngillat, naak mas-
sakkut suliffeqarfinni amer-
lanemi t amanna pisariaqar-
nerulersimagaluartoq. Suli-
sut kalaallisut oqaasillit
oqalutsitut atorneqartar-
put, taakkulu qaammam-
mut suliartik 200 kroniin-
narnik aningaasarsissutigi-
sarpaat.
Tikisitat amerlasuut
aamma tamanna tupigisar-
paat, akuerisinnaanagulu
assigiinngitsunik akissarsi-
aqartitsisoqarmat.
Assersuutitut taaneqar-
sinnaavoq nunaqavissoq
niuernermik ilinniarsima-
soq ukiuni tallimani sulere-
ersimaguni qaammammut
8.000 kronit missaannik
akissarsisarmat, tikisitarli
taamatut ilinniarsimasoq
siornatigut sulisimanngik-
kaluarluni qaammammut
10.000 kronit missaannik
akissarsisarpoq - tamanna
eqqortuusorinanngilluin-
narpoq.
Akissarsiat tusinterpaa-
lunnik assigiinngissuteqa-
raluartut aningaasartuutis-
sat assigiinngissuteqanngil-
lat, naamerluinnaq, ineqar-
nermut, kiassamermut, in-
naallagissamut paaqqinnif-
finnut, nerisassanut atisa-
nullu akiligassagut assigiip-
put, tikisitarlu suli qaam-
mammut aningaasassaqar-
nerusarpoq - tamannalu il-
laruaatissaannaavoq.
»Qangaanerusoq« tikisi-
tat ilaquttaminnik ikinngu-
timinnillu najuukkunnaar-
tussaaneri utoqqatsitsissu-
tigineqartarsimagaluarpoq,
taamaalillutillu sullikkiar-
torluta tamaannarnermin-
nut akilerneqartarlutik. Ul-
lutsinnili kajumissutsimin-
nik tamaannartarsimassap-
put, tassa pisariaqartinne-
qavinngikkaluarlutik.
Akikitsut
pitsassuillu
Angut imminut naalaartar-
tut ilaattut taalluni imatut
2 58 50-mut oqaaseqarpoq:
- Radio TV-lu tusamaar-
lugit niuertarfiit namminer-
sortut maalaarutaat KNI-
mi akinik appartitsineq ajo-
rigaat. Uanga isumaqarpun-
ga tamanna ajoriffissaqann-
gitsoq. Ukiuni makkunani
kalaallit nunarput ima ajor-
nartorsiortigaaq, allaat kili-
saaterpassuit, nunami sulif-
fissuarnik pilersuisinnaaga-
luit uniinnartarlutik. Tuni-
sassiat akikippallaarnersui,
nunanut allanut, peqqutaal-
lutik.
- Taakkuali nassatarisar-
pai aningaasarsiorfissara-
passuit inuiaqatigiit iluini
kaaviiaartitsisussaagaluit.
Makku taalaarsinnavakka:
Kilisaammut ataatsimut
inuttat paarlakaakkunik
inuit 40-t ikinnerpaamik
tassani pineqartarput. Su-
liffissuarni sulisut, orser-
suisartut, taquassarsiniar-
tarfiit, qaluleriffiit taakku-
nanilu tamani suliffissuit.
Sulisut pinngitsooratik illo-
qarfimmi atisassarsiniar-
Imaanngikkaluarpoq tiki-
sitanut akerliugatta - kisi-
annili illaruaatissaannann-
gunnginnerluni ukioq 1993
akissarsiatigut assigiinngi-
sitsinerup aaqqiissutissaa-
nik suli nassaarsimanngin-
natta.??
Nunaqavissut naamma-
gittarunnaartut.
Samme arbejde -
samme løn
Kan det virkelig være rig-
tigt, at vi - i året 1993 - end-
nu skal finde os i, at der sta-
dig er forskel på aflønning af
hjemmehørende og tilkaldt
arbejdskraft?
Lars Emil Johansen love-
de engang højt og helligt, at
fra januar 1991 ville der bli-
tarlutik. Niuertarfinnilu al-
lani pisiniartuartarlutik,
aningaasanik kaaviiaartit-
sillutik.
- Taamaattumik kukku-
neruvoq tamakku aalisariu-
tit akiliisinnaajunnaarlutik
uniinnartartut isigiuanngu-
arlugit niuertarfiit inunnik
tallimaniit qulit tikillugit
sulisullit sulilu Kalaallit
Nunatsinni sulisitaminnik
ersersitsinngitsut immin-
neq kaasarfitik suli aningaa-
sanik immerluarniaannaan-
narlugit nilliasut taperser-
sussallugit. KNI ajunngit-
sumik Uiorpoq. Uagummi
kalaallit akissaqanngilagut
akisuunik atisaqassalluta,
akikitsunik aamma pitsas-
suarnik peqartillugu.
- Qaa atuisunaa isummasi
aninniarsigit.
Gode og billige
En mandlig læser, som kal-
der sig for en lytter siger til
2 58 50:
- Vi hører gennem radio
og TV, at de private næ-
ringsdrivende ikke er så til-
fredse med prisfaldet i KNI.
Jeg mener personligt, at der
ikke er noget i vejen med
det. I disse tider har vort
ve ligeløn. Nu er der gået to
år, og endnu får de tilkaldte
flere tusinde kroner mere i
løn end os om måneden for
det helt samme arbejde - og
dog, de tilkaldte kan ikke ta-
le grønlandsk, hvilket jo ef-
terhånden er en nødvendig-
hed på de fleste arbejdsplad-
ser. De bruger så de grøn-
landsk-sprogede ansatte
som tolke, og disse bliver be-
lønnet med sølle kr. 200,- pr.
måned.
Mange af de tilkaldte an-
satte finder det også mærke-
ligt og ganske uacceptabelt,
at der er forskei på lønnen.
Som eksempler kan næv-
nes, at en hjemmehørende,
der er uddannet inden for
faget »Kontor og Handel« og
har fem års anciennitet, kun
land så store problemer, at
mange trawlere må ligge ved
kaj, selvom de kan skabe ar-
bejdspladser til lands. Grun-
den er de alt for billige eks-
portvarer.
- Disse trawlere kunne
skabe en stor omsætning i
samfundet. Jeg kan f.eks.
nævne, at et skiftehold på en
trawler omfatter mindst 40
personer. Der er tale om an-
satte i fabrikkerne, olieser-
vice, skibsforsyninger, vod-
binderier og andre relevante
virksomheder. Det er de an-
satte, som køber tøj og andre
fornødne ting i byerne. Alt-
så, dem der skaber omsæt-
ning.
- Derfor er det en fejl, at
trawlere ikke kan sejle på
grund af manglende midler.
Det er også en fejl, at man,
uden at foretage noget, bare
ser på og støtter forret-
ningsdrivende, der har 5-10
ansatte i butikkerne, som
blot har hænderne i lommen
og råber op bare for at rage
til sig. KNI har gjort det
godt. Grønlændere har jo ik-
ke råd til at gå med dyrt tøj,
når der er mulighed for at
skaffe noget billigt og godt.
- Kom nu forbrugere, kom
med jeres mening.
får udbetalt omkring kr.
8.000,- om måneden, mens
en tilkaldt, der iøvrigt lige er
blevet uddannet inden for
samme fag, altså ingen anci-
ennitet har, får udbetalt om-
kring kr. 10.000,- om måne-
den - det er da vanvittigt.
Indkomstforskellen på
flere tusinde kroner gør ik-
ke, at udgifterne er forskelli-
ge, nej-nej vi betaler det
samme i husleje, varme, el
daginstitutioner, mad og tøj,
og derved har de tilkaldte
stadig flere tusinde kroner
om måneden - det er altså
for latterligt.
I »gamle dage« brugtes
den undskyldning, at de ud-
sendte jo måtte undvære fa-
milie og venner, og derfor
skulle belønnes for at tage
helt herop og arbejde for os.
1 vore dage er det nok mere
af lyst, at de tager herop, og
ikke som en nødvendighed.
Det har intet med modvil-
je mod de tilkaldte at gøre -
men er det ikke ret latter-
ligt, at vi i året 1993 endnu
ikke har fundet en løsning
på dette lønforskels-pro-
blem??
Nogle utålmodige hjem-
mehørende.
Allatsitivissat
Jens Petersen Canadaminn-
gaanniit allatsitsiviit nutaat
pillugit 2 58 50-imut sianer-
luni ima oqaaseqarpoq:
- Nunatsinni pisimasut al-
latsitsivissat Canadaminn-
gaanniit uparuartorneqar-
put aasiit pitsaanerpaarpaa-
riarmata. Uanga isumaqar-
punga allatsitsiviit Canada-
minngaanneersut inger-
laannassasut. Taakkoqann-
gippammi issittumi naak
atortussagut? Pitsaaner-
paarpaariarmata aasiit
aammalu Canadaminn-
gaanneeriarmata aasiit qal-
lunaat uparuartuilerput.
- Allatsitsiviit Europa-
minngaanneersut ataqqine-
qaqaat, tassa Europa-minn-
gaanneeeriarmata. Canada-
minngaanniit allatsitisvis-
sat issitormiunut naleqqut-
tut killormuanik uparuar-
torneqarlutik. Uffa ajunn-
gitsutut taaneqartussøaga-
luit.
- Pitsaaneq uparuartorne-
qartarpoq ajornerli pitsaa-
nertut taagorneqartarluni.
Sunaluunniit nunarsuarmi
taamaappoq.
- Qujanaq. Canadaminn-
gaanniit allatsitsivissat
atorluassavagut. Ingerlaan-
nai'lik!
Kataloget
Jens Petersen har ringet til
2 58 50 for at fortælle om sin
mening om det nye katalog
fra Canada.
- Det nye katalog fra Ca-
nada bliver kritiseret alene
fordi det er godt. Jeg mener
vi skal beholde kataloget fra
Canada. Hvis vi ikke har del
katalog, hvorfra skal vi så
kunne købe ting, som passer
til vores arktiske klima? Det
er udelukkende fordi det er
et godt katalog, al dansker-
ne nu protesterer mod det.
- Kataloger fra Europa
bliver højt værdsat, og det er
udelukkende, fordi de er fra
Euorpa. Det er helt bag-
vendt at kritisere kataloget
fra Canada, når nu de har
ting, som passer til vores
arktiske klima. Det burde
kun roses.
- Det bliver kritiseret, for-
di det er det bedste. Sådan er
det med alt i verden.
- Tak. Vi vil med glæde
bruge kataloget fra Canada.
Lad det fortsætte!
Radio TV-lu tusarnaarlugit niuertarfiit namminersortut maalaarutaat KNI-mik akinik
appartitsineq ajorigaat. Uanga isumaqarpunga tamanna ajorifTissaqanngitsoq, atuartartut
ilaat 2 58 50-imut oqarpoq. (Ass.: Knud Josefsen)
Vi hører gennem radio og TV, at de private næringsdrivende ikke er så tilfredse med
prisfaldet i KNI. Jeg mener, at det er i orden, siger en læser gennem 2 58 50. (Foto: Knud
Josefsen)