Atuagagdliutit - 26.03.1993, Blaðsíða 3

NIVIARSIAQ
Maniitsup kommuniani
aningaasaqarniaraikkut
siuarsaaneq
All.: Borgmester Jakob Olsen
torsiuterpassuarnik siun-
niussimasaq nassataqarsin-
naagaluartoq taamaattoq
kommunalbestyrelsip ineri-
artortitsinerup pitsaasumik
ingerlattuarnissaa siuner-
tarlugu siunniussimasap al-
lanngortinneqannginnissaa
nalilerpaa.
Immikkorluinnaq aalisar-
nerup tungaajaornartorsiu-
taavoq, tassami isertitsiniu-
tigineqarsinnaasut annikil-
lerujussuarsimammata.
Kommunip iseritaqarfiinit
pingaarnerpaasimagaluar-
luni maannakkut akileraa-
rutitigut isertittakkat taa-
maallaat 7%-iannik isertit-,
sivigineqartalersimavoq.
Kommunip siunissaanut
pingaaruteqaannarani aam-
mali neriulersitsisuupput
KNI-p ingerlataasa kommu-
nimut inissinneqarsimane-
rat. Kommunalbestyrelsillu
nuannaartutigilluinnarpaa
kommunip pitsaasumik pi-
neqarnera. Pingaaruteqar-
luinnarporli attartortitsi-
nermi KNI Sullissivimmut
isumaqatigiissutip naam-
magirarluartup avataatigut
sunniutissai 1994-imiit ma-
lunniutissammata, ilaatigut
akileraarutitigut isertita-
qarnerit kingunerissallugit.
Ineriartorneq ataatsimut
isigalugu kommunalbestu-
relsip naliliinermini paasi-
vaa, akiitsut annertusiga-
luttuinnarnerat unitsinne-
qarsinnaasimasoq, neriu-
naateqartorlu ukiualuit in-
gerlaneranni akiitsutoqqat
nungutinneqarnissaat,
siunniussimasaq sakkor-
tuumik aqutsineq ingerlat-
tuaannarneqarpat.
Maniitsup kommuniata an-
ingaasaqarnikkut ajornar-
torsiuteqarnera arajutsisi-
maneqanngilaq, tusagas-
siuutitigut tamanna arlale-
riarlugu eqqartorneqartare-
ermat.
Borgmester Jakob Olsen,
Maniitsoq, sassaqqippoq.
Borgmester Jakob Olsen,
Maniitsoq, genopstiller.
Taamaattumik pissusis-
samisoortuutippara anin-
gaasaqarniarnikkut pissut-
sit alditsorpassuillu 1988-
imiit 1992-ip tungaanut pi-
leriartorsimasut nassuiaa-
teqarfigissallugit.
Akiitsoqalersim anermut
pissutaarpiartutut oqaatigi-
neqarsinnaapput 1988/89-
imi kommunip allaffissua-
nik sanaartorsimaneq. Sa-
naartornerup aallartinnera-
ni nunatsinni aningaasakil-
liuleriartorneq malunnarsi-
artulersimavoq, aningaasa-
killiulernerullu kingunerisi-
mallugu kommunip akile-
raarutitigut isertittagai 60
mio. kr.-nit sinnerlugit an-
nertussuseqartuniit maan-
nakkut amerlassusiinut ap-
pariartorsimanerat, naak
akileraartarnermi procenti
qaffakkiartuaartinneqarsi-
magaluartorluunniit maan-
nakkut akileraarutitigut
isertitassatut naatsorsuuti-
gineqarmata 48,5 mio. kr.-
nit missaat.
1993-imut missinger-
suummi kommunalbesty-
relsi suliniuteqarpoq siu-
nertaqartumik kommunip
aningaasaqarnerata pit-
sanngorteqqinnissaanik,
makku aqqutigalugit: Anin-
gaasaqarniarnerup sakkor-
tuumik aqunneqarnerati-
gut, suliffissaqartitsiniute-
qarnerup kommunimi nas-
saarineqarsinnaasut iluanni
periarfissanik siunertaqar-
luartunik atorluaaniarnik-
kut, aammalu kommunip
ingerlanneqarnerani atuk-
kat kommunip innuttaanut
allaffissornermullu tunn-
gassuteqartut annikilliler-
neqarnerisa ingerlateqqin-
nerisigut.
Taamatut iliuuseqarnis-
saq kommunip ingerlatili-
gaa ajornakusoornartoqara-
luartoq avaqqunneqarsin-
naanngilaq, Maniitsup kom-
muniata aningaasaqarniar-
nera pitsanngorteqqinniar-
neqassappat. Kommunalbe-
styrelsillu nuannaarutigaa
innuttaasut pissutsinut
paasinniluarnerat.
Maannakkut oqaatigine-
qarsinnaalereerpoq suLLniu-
tigisat maangaannarsi-
manngitsut.
Kommunip akiitsui amer-
lanerpaanermik nalaani 48
mio. kr.-nit missaaniissima-
sut oktober 1992-imi 34 mio.
kr.-nit missaannut appar-
tinneqarsimappu t, taamaa-
lu erniatigut akiligaqartar-
neq aamma oqilisaavigine-
qarsimalluni. Naak jornar-
Fortsat frem
for kommunerne
Af kombestmedlem i Uummannaq, Mikael Petersen
I den kommende valgpe-
riode må de nyvalgte kom-
munalbestyrelsesmed-
lemmer arbejde for fortsat
fremskridt for kommu-
nerne.
Når vi ser tilbage på de
foregående år har disse ik-
ke været nemme at kom-
me igennem, hvor rådvild-
hed flere gange har her-
sket, ikke mindst på bag-
grund af kommunernes
økonomiske situation.
Men man kan ikke komme
udenom at kommunerne
til stadighed har arbejdet
for at forbedre servicen
overfor befolkningen,
selvom dette måske ikke
er lige tydeligt i alle kom-
muner.
I de næste fire år må vi i
vores kommunalpolitiske
arbejde prioritere følgen-
de:
- Stabilisering af kom-
munernes økonomi, li-
gesom vi også må være
dygtigere til at få mere
ud af bevillingerne, og
samtidig arbejde for at
kommunernes mulig-
heder for indtægtsgi-
vende virksomhed
styrkes.
Forbedring af kommu-
nernes drift og service
overfor befolkningen,
ikke mindst gennem et
øget kontakt til befolk-
ningen. Befolkningen
må i højere grad end
hidtil deltage i den
økonomiske planlæg-
ning, anlægsplanlæg-
ningen, i den alminde-
lige debat vedr. sociale,
uddannelsesmæssige,
og kulturelle forhold,
på det tekniske områ-
der, som byplanlæg-
ning m.m., i udviklin-
gen af bygderne og ser-
viceringen af disse, og
på mange andre områ-
der, der direkte berø-
rer befolkningen. Man
kan ikke overlade alt
til de folkevalgte. Be-
folkningen må også fø-
le et medansvar. Kom-
munen må være de
sted hvor befolknin-
gen, foreningerne, ar-
bejderforeningerne, fi-
sker- og fangerfore-
ningerne, arbejdsgi-
verforeningerne og de
forskellige virksomhe-
der samarbejder for at
opnå det bedste for al-
le, for hvis dette ikke
er tilfældet vil der altid
være nogen der bliver
ladt i stikken.
Hvis kommunerne kører
efter disse principper i de
kommende år så kan vi gå
en tiyg fremtid i møde i
forståelse med hinanden.
Til allersidst skal jeg op-
fordre til, at der kommer
liere yngre erfarne folk i
komm unalbestyrelserne.
Udvikling i Maniitsoq
kommunes økonomi
Af: Borgmester Jakob Olsen
Maniitsoq kommunes pro-
blemer omkring økonomien
er blevet drøftet i medierne
flere gange, og er derfor ikke
fremmed for nogen længere.
Af den grund mener jeg,
at det er på sin plads at rede-
gøre om forholdene omkring
den økonomiske situation
og gældsposternes udvikling
fra 1988 til 1992.
Den største gældspost
blev skabt gennem byggeriet
af kommunens kontorkom-
pleks i 1988/89. Omkring
starten af byggeriet var den
økonomiske stagnation i
Grønland i gang. Stagnatio-
nen førte til fald i kommu-
nens skatteindtægter fra et
niveau på over 60 mio. kr. til
et forventet budgetteret
skatteindtægt på ca. 48,5
mio. kr. i dag. Indtægterne
er faldet støt trods stigende
skattetræk.
I budgettet for 1993 har
kommunalbestyrelsen sat
sig det mål at arbejde for at
genskabe en sund økonomi i
kommunen gennem følgen-
de tiltag: Ved stram økono-
misk styring, gennem mål-
rettet anvendelse aX jobska-
bende muligheder som kan
findes i kommunen, og en-
delig gennem reduktion af
midler til administration og
for høj servicering af borger-
ne.
Et sådant initiativ for at
genskabe en sund økonimi i
Maniitsup kommunia kan
man ikke komme uden om,
selv om det er besværligt.
Og kommunalbestyrelsen er
glad for, at borgerne har for-
ståelse for sådanne initiati-
ver.
Allerede nu kan vi be-
mærke, at disse initiativer
har været til nytte for kom-
munen.
Kommunens gæld var på
48 mio. kr., da den var hø-
jest, og er nedbragt til 34
mio. kr. i oktober 1992. End-
videre er der sket lettelser i
renteafdragene. Selv om
målet i sig selv kan indebæ-
re store vanskeligheder, har
kommunalbestyrelsen vur-
deret ikke at ville fravige
dette, for at udviklingen kan
have gavnlig virkning.
Der er ganske særlige pro-
blemer i fiskeriet, idet ind-
komstgrundlaget er for-
mindsket i betydelig grad.
Fiskeriet, der har været
kommunens vigtigste kilde
til skatteindtægter, giver
idag kun 7 % af kommunens
skatteindtægter.
Placeringen af en del af
KNI-s virksomheder i kom-
munen har ikke alene betyd-
ning for kommunens frem-
tid, men den giver også håb.
Kommunalbestyrelsen er
meget glad for denne positi-
ve behandling. Udover en
tilfredsstillende aftale med
KNI Service, er det vigtigt,
at virkningerne af denne
ordning kommer til at vise
sig allerede fra 1994, der
blandt andet medfører stør-
re skatteindtægter til kom-
munen.
Kommunalbestyrelsen
har efter vurdering konsta-
teret, at den fortløbende for-
øgelse af gælden kan stand-
ses og, at den gamle gæld bli-
ver betalt i løbet af nogle år,
såfremt man fortsætter med
den stramme styring.
Kommunit suli siumut
All: Mikael Petersen, Uummannami
kommunalbestyrelsimut ilaasortaq
Ukiuni tulliuttuni sisamani
kommunalbestyrelsit qini-
gaarlaat atuuffissaanni
kommunit suli SIUMU-
KAQQITTARIAQARPUT.
Ukiut kingulliit sisamat
kingumut qiviaraanni kom-
muninut imaannaasimann-
gillat, arlalitsigullu paatsi-
veerusimaarfiusarsimallu-
tik, minnerunngitsumik ta-
matumani kommunit anin-
gaasaqarniarnikkut atuga-
risaat aallaaviusarsimallu-
tik. Nalunanngilarli aamma
kommunerpassuit innut-
taasunik sullissinerup pit-
saanerulersinnissaa angu-
niarsaralugu suliniuteqar-
tuarsimasut, immaqaullu-
mimut suli sumiffiit ilaanni
annertunerusumik angusa-
qarfiunngitsumik, taamaat-
toqarsimasorli takussutis-
saqarpoq!
Ukiuni tulliuttuni sisamani
kommunit makku pingaar-
tittariaqarpaat:
- Kommunit aningaasa-
qarniarnerisa patajaalli-
sarnissaat, tamatu-
munngalu ilanngullugit
aningaasaliissutaasartu-
tigut ingerlatseriaatsi-
mut pikkorinnerulernis-
saq, kiisalu iluanaarnar-
nerusumik aningaasale-
eqataasalersinnaanissa-
mut aqqutissiuussinis-
saq.
— Kommunini ingerlatsi-
nerup innuttaasunillu
sullissinerup pitsaane-
rulernissaata sulissutigi-
neqarnera, minnerunn-
gitsumillu kommunit in-
nuttaasunut attaveqar-
nerisa nukittorsarnis-
saa. Aningaasartuutissa-
tigut pilersaarusiorner-
mi, sanaartugassat tun-
gaasigut oqallinnermi,
nalinginnaasumik isu-
maginninnikkut, ilinni-
artitaanikkut, kulturik-
kut, teknikkikkut, illo-
qarfiit pilersaarusiorne-
qarnerini, nunaqarfiit
ineriartortinneqarne-
ranni sullinneqarneran-
nilu, allarpassuartigullu
innuttaasut qanimut su-
leqatigineqarnerunis-
saat sukasartariaqar-
poq, qinikkammi kisimik
sulillutik ajornaqaaq.
Kommuni innuttaasu-
nik, peqatigiiffinnik, Su-
lisartut peqatigiifliinik,
aalisartut piniartullu pe-
qatigiiffiinik, sulisitsisut
peqatigiiffiinik, suliffe-
qarfinnimmi ingerlata-
qarfiusunik tamanik pit-
saasumik paaseqatigiif-
fiusumillu kommuni su-
leqatigiiffiusariaqarpoq,
taammaatoqanngippat
ineriartorneq annertuu-
tigut equngassuteqartu-
assooq.
Tamakkua pingaartillugit
ukiuni tulliuttuni kommu-
nit ingerlatsippata taava
siunissatsinni toqqissisi-
malluta paaseqatigiiflutalu
ingerlaqatigiissinnaassaga-
luarpugut.
Naggataatigut nukinnik n u-
taanik inuusuttunik misilit-
tagalinnik qinersilluarisi!
I