Atuagagdliutit - 26.03.1993, Blaðsíða 5

NIVIARSIAQ
5
Siumup Kangaatsiami suliassai
All.: Amajut Lundblad
Kangaatsiap kommuneata -
isorliunerusut avinngarusi-
masut assigalugit - naak nu-
natta qeqqaniikkaluarluni -
Inatsisartunut ilaasortaati-
taqalernisaanik kommunal-
bestyrelsep aalajangiullugu
sulissuteqalernissaa pisari-
aqarsorilluinnarpara.
Qangali taamaaliortoqar-
simasariaqaraluarpoq,
mannali tikillugu kommu-
nalbestyrelse qanoq iliuuse-
qarsimanngivippoq.
Tassungalu tunngassute-
qartut makku taallatsiaq-
qaariarlugit ataani erseqqis-
saateqarfigissavakka:
Illoqarfivittut piorsaaneq
ingerlanngilaq. Sulimi nu-
naqarfittut ingerlatitaavu-
gut, soorlu makkunuunati-
gutNiuverneq (pilersuineq).
2. Politeeqarneq.
3. Aqqusineqarneq.
4. Inunnik angallassineq.
KNI allanngortiterneqara-
luarmat pissutsit allann-
guutaannik takussaasunik
su li malunnartoqanngilaq.
Uffa massa avannaa ataatsi-
mut isigalugu Kangaatsiaq
tassaagaluartoq umiarsuali-
veqarfissatut (niooraavissa-
tut) piukkunnarnerpaanut
ilaagaluarsoq. Kommunal-
bestyrelsep iUoqarfittut taa-
guut atorfissavianut suli
atorsimanngilaa. Kom.
best.-p pimoorullugu illo-
qarfik piorsarniarsimagalu-
arpagu ullumikkornit pit-
saanerujussuarmik angusa-
qartoqarsimassagaluarpoq.
Politeeqarneq qangatut
ingerlaannartariaaruppoq,
nammineq uagut kommu-
nitsinni politeeqarneq in-
gerlanneqartariaqarpoq;
aaqqissuussaaneq nunaqar-
fimmisulli suli ingerlasoq
amigarpoq. Aqqusineqarni-
arnerput suli torinngilaq.
Inuit angallannerannut,
minnerunngitsumillu ikual-
lattoqalersillugu allatul-
luunniit pinasuartumik pi-
soqalersillugu upalungaar-
simanissamut tulluukkun-
naavippoq.
Atuarfeqarneq. Kommu-
nalbestyrelsep atuarfeqar-
fitsinnik' aqutsinera naam-
maginanngitsumik inger-
lanneqarpoq »akissaqann-
ginneq« pisuutittuarlugu,
killinnguatigullu tulleriis-
saarinermi sanaartugassat
allat akuersissutigisanngu-
arlugit. Meeqqat inuusuttu-
aqqallu atuarlutik siunissa-
mi uagutsinnut ikiuuttus-
sat atugaqartitaanerat siul-
liullugit suliassanik tullerii-
aarinermi siulliit ilaattut pi-
moorutassatullu siunniut-
tariaqarput.
Ilanngullugillu eqqaalak-
ka pilersaarusiornerliorne-
rup akisoqutaasa ilaat:
Ukiuni kingullerni sisa-
maannannguani Kangaatsi-
ap inuusuttuaqqat allanut
illoqarfmnut atuariartortit-
tarnerinnaannut aningaa-
sat 15 milliuunit atorsima-
vai. Tamanna pinngitsoor-
neqarsinnaavoq eqqarsarlu-
arluni sukumiisumik illo-
qarfigisaq, taassumalu ilua-
ni atuartitaaneq, illoqarfip-
piatut pilersaarusiorneqar-
tartuuppat.
Inunnik angallassinertaaq
suli nunaqarfippalaarpal-
laartumik ingerlanneqartu-
arpoq, tamnna malungisin-
naajuarparput inuit innut-
taaqataasut massuajuarne-
risigut. Tamatumani eqqar-
saatigaara Kangaatsiap im-
makkut silaannakkullumi
tikinneqartarnerata suli
eqarpallaartumik ingerlan-
neqarnera.
Imaani inuutissarsiutillit
ingammik ukiuni kinguller-
ni artornartorsiortut sulis-
sunnerusariaqalerpavut,
taakkuuppummi nunami
suliassanik pilersuisugut.
Aalis'akkat assigiinngitsut
imaani pisaasartut ikiliar-
torput, tamannalu ilutigalu-
gu suliffissuit senerissamiit-
tut aamma suliarisinnaa-
saat ikiliartorput. Uagut il-
loqarfitsinni pitsaanerusu-
mik taassuma tungaatigut
ullumikkornit aaqqissuullu-
agaanerusumik pilersaaru-
siorsimasuugutta angusa-
rissaarnerujussuusimassa-
galuarpugut. Nalunngivip-
parpummi qanoq periarfis-
sagissaartigigaluarluta su-
liiTissuit Qeqwetarsuup tu-
nuaniittut unammillernis-
saannut. Taamatut oqar-
ninni annerusumik eqqar-
saatigaakka raajat.
Aammattaarli pingaarute-
qarsoraara raajat saniatigut
aalisakkat eqqatta imartaa-
niittut allat annertussusiat
sumiinnerallu annerusumik
sukumiinerusumillu misis-
suiffigineqarnissaat.
Taamaaliorsinnaaneq uun-
gaannaq isiginani siunissar-
li aamma ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu kommune
aningaasaleeqataalluni
ilungersortumik suliniute-
qartariaqarpoq. Tassami
Kangaatsiap eqqaata imar-
taa soqarnersoq annertune-
rusumik suli iluamik misis-
suiffigineqanngilaq. Asser-
suutigalugit taalakka im-
mat Qeqertarsuattaap eq-
qaaniittut, kiisalu Tunor-
suup eqqaa. Aalisakkanik
(ukiuunerani aalisarneqar-
sinnaasunik) kommune an-
ingaasalikkaminik misile-
raasitsisariaqarpoq, asuli
aningaasaliganngitsumik
pilersaar tuu saartarnerit
unitsilluinnai'lugit!
Tulattarfeqarneq, tassani
suut pineqaraluarpataluun-
niit, tassa aalisagaappata
tunisassat, uuliaappat nun-
nigussassaq, imaluunnit al-
laappata sissami aqqut ataa-
seq taamaallaat atorneqar-
poq suli.
Tamanna kusanannge-
qaaq, sooq inuit inuussutis-
saat oliap allalluunniit min-
gutsitsisinnaasut nunnigut-
tarfiisigut ingerlanneqartu-
assappat. Qangarsuarli
taassumap tungaa aaqqissa-
maagaq kingumunaasit qa-
tangiinnartinneqarsima-
voq.
Kangaatsiarmiut qinersi-
artorluai’nissaannik kis-
saappakka!
»Isorliunerullutik avinngarusimasut assigalugit Kangaatsi-
ap kommuneata Inatsisartunut ilaasortaatitaqalernissaa
kommunalbestyrelsip ilungersuullugu sulissutigisariaqa-
lerpaa«.
»I stil medyderdistrikteme burde kommunalbestyrelsen i
fremtiden tilstræbe sigat opstille en kandidat til Landstin-
get«.
Kommunini tamaniammeriviit piorsaaffigineqartariqarput. Assimi uani Aasianniammeri-
vik takuneqarsinnaavoq.
I Alle kommuner skindstuerne forbedres. På billidet er det skindstuen i Aasiaat.
Siumuts målsætninger
i Kangaatsiaq
Af: Amajut Lundblad
Jeg finder det nøvendigt, at
kom.best. i Kangaatsiaq
kommune, begynder at til-
stræbe sig efter at opstille
en kandidat til Landstinget,
trods byen ligger i Midt-
Grønland.
Den endelige byplanlæ-
ning har ikke fundet sted
her i bye og jeg finder det
meget beklageligt. Følgende
punkter vil jeg hermed
fremføre, hvor jeg senere vil
uddybe dem nærmere:
1. Handel (forsyning).
2. Politivæsenet.
3. Vejanlæg.
4. Rejsebefordring.
Efter KNI-omstrukturerin-
gen kan jeg dårligt se æn-
dringer i selve dagliggangen
her i Kangaatsiaq. Dette
kan være beviset for hvor
lidt kommunalbestyrelsen
involverer sig i denne nyud-
vikling.
Bestyrelsen burde tage
stilling til, at Kangaatsiaq er
blevet en by for sig selv, og
dermed ikke længere er
bygd under en anden.
Hvis dette har været til-
fældet, har vi nået længere
end i dag. Det er en nødven-
dighed, at vi i dag har vores
egen politistyrke i byen; vi
kan ikke længere køre som i
gamle dage, hvor vi altid
skal tilkalde politistyrke,
når det bliver nødvendigt.
Skolevæsenet burde plan-
lægges mere hensigtsmæs-
sigt. Eksempelvis sender vi
de unge til andre byer med
kostskoler, hvor vi brugte 15
mill.kr. til formålet. En me-
re fornuftig planlægning og
prioritering kunne have
undgået denne handling, ef-
ter min egen overbevisning.
Befordring af folk, både i
luften og tU havs, foregår
stadigvæk utilstrækkeligt.
Vi må arbejde mere for fi-
skererhververne, idet de er
dem, som skaffer arbejds-
pladser i byen. De fisk, som
kan fiskes i havet, bliver
færre og færre, og naturlig-
vis bliver der mindre arbejde
i evt. fiskefabrikker, der og-
så findes i andre byer. Jeg
synes, at vi må stræbe os ef-
ter at skabe bedre organise-
ring af fiskeproduktionen
her i Kangaatsiaq, hvor
kommunalbestyrelsen tager
mere del i planlægningen.
Byen ligger meget centralt
for fiskeriet, og derfor me-
ner jeg, at vi i fremtiden skal
benytte os af det.
Bedre undersøgelse af fi-
skebestanden ved havene
ved Kangaatsiaq finder jeg
meget nærliggende. Hermed
tænker jeg mere på andre
fisk end rejer. Havområder-
ne evt. ved Qeqertarsuatsi-
aat og farvandet ved Tunor-
suaq burde undersøges for
fiskebestand og - mængde.
Havneanlægget har i
mange år været utilstræk-
keligt. Her tænker jeg mest
på de anlæg, hvor både føde-
varer og olie blev ført i land,
thi det foregår ad samme
vej. Det er igen et forsømt
område, som man buurde
have rettet for lang tid si-
den.
Godt valg!