Atuagagdliutit - 26.03.1993, Blaðsíða 6

NIVIARSIAQ
Suliffissaarusimanerup
akiorniarneqarnera
All.: Naalakkersuisunut ilaasortaq Emil Abeisen
Naalakkersuisut 1993-imi
suliffissanik 74 mio. kr.-nik
nalilinnik, tassalu 450-it
miss. suliflissaqartitsiler-
sussanik, pilersitsiniarner-
tik aallartippaat. Suliffissa-
nik pilersitsiniarnerup Nu-
na-Tek-ip inissiaataasa al-
lanngortiterneqarnerannut
atatillugu 200-it miss. illus-
saqarnerulernissaq ilinniar-
tunullu inissaqarneruler-
nissaq kinguneriassavaa.
Suliffissanik pilersitsiniar-
nermi naalakkersuisut an-
ingaasaqarnikkut ingerlat-
seriaaseqarneranni qitiul-
luinnartumik periaaseqar-
toqalerpoq - tassalu anner-
tuvallaartumik suliffissaa-
rusimanerup ullumikkut
nunatsinni ajornartorsiuti-
nut annersanngorsimasup
akiorniarneqalerneranik.
Pilersaarummi piviusu-
mik iliuuseriniarneqartut
ukiup ingerlanerani suliffis-
saarusimanerup annikilli-
sinneqarnissaanik kingune-
qartussaapput, tamannalu-
mi nunatsinni kikkunnul-
luunniit ajunngitsorsiassar-
taqarpoq.
Suliffissanik pilersitsini-
arnermi pingaartinneqarto-
rujussuuvoq kommunit sa-
pinngisamik amerlanersaa-
sa suliffissaqartitsiniarluni
siuarsaanertigut piviusu-
mik iliuuseqarniarnerit ilor-
raap tungaanut kinguneriu-
maagaat iluaqutigilerumaa-
raat. Taamaattumik naalak-
kersuisut anguniarpaat su-
liffissaqartitsiniamerit sa-
pinngisamik siamasinner-
paamik iluarsartuusivigine-
qarsinnaanerat.
Oqaatigineqareersutut
suliffissaqartitsiniarnerit
sulliviit 450-it miss. piler-
sinneqarnerinik kingune-
qartussaapput aammalu im-
mikkoortuni marlunni nu-
natta aningaasaqarneranut
pingaaruteqarluinnartuni
aallartisaavigineqalersus-
saallutik.
Sanaartortitsinermi illu-
liortitsinerup, isumaginnin-
nerup ilinniartitaanerullu
iluini nutartigassatut, al-
lanngortitigassatut nutaa-
liorfissatullu pisariaqartit-
siviulersimasut aallussivigi-
niarneqalerput. Tamatu-
muunalu ulloq naallugu su-
liffissat nutaat 90-it miss.
pilersinneqartussaapput.
Suliffissuarni aalisakkeri-
viusuni ulloq naallugu sulif-
fissat nutaat 360-it pilersin-
neqartussaapput. Suliffis-
sat taakku pilersinneqarput
Namminersornerullutik
Oqartussat Royal Green-
landillu 40 mio. kr.-nik nali-
limmik sullissinissamut isu-
maqatigiissuteqarnerisigut,
taamaaliornikkummi ka-
laallit tunisassiaannik atui-
nerulernissaq saarullinnillu
nunanit allanit eqqussui-
nermik annikinnerulersitsi-
sussaq pilersinneqartus-
saammat.
Bekæmpelse af ledigheden
Af: Landsstyremedlem Emil Abeisen
Landsstyret har i 1993
iværksat en beskæftigel-
sesplan til 74 mio. kr., der
giver en beskæftigelsesef-
fekt på ca. 450 arbejds-
pladser. Derudover med-
fører beskæftigelsespla-
nen i sammenhæng med
omdannelsen af Nuna-
Teks indkvarteringslejre
en forøgelse af boligforsy-
ningen med ca. 200 boli-
ger og kollegieboliger. Be-
skæftigelsesplanen sætter
handling bag et centralt
element i landsstyrets
økonomiske politik - be-
kæmpelsen af den alt for
store ledighed, der idag
udgør det største problem
for det grønlandske sam-
fund.
De konkrete initiativer,
planen indeholder, vil i lø-
bet af året medføre en re-
duktion af ledigheden, der
kommer alle dele af Grøn-
land til gode.
I beskæftigelsesplanen
er der lagt stor vægt på, at
så mange kommuner som
muligt får gavn af de posi-
tive effekter af de konkre-
te beskæftigelsesfrem-
mende initiativer. Derfor
har landsstyret bestræbt
sig på at sprede beskæfti-
gelseseffekten så meget
som muligt.
Beskæftigelsesinitiati-
verne vil som sagt resulte-
re i ca. 450 arbejdsplader
og vil blive iværksat in-
denfor to sektorer af afgø-
rende betydning for Grøn-
lands økonomi.
I byggebranchen skal
der ske tiltrængte renove-
ringer, ombygninger og
nyopførelser på bolig-, so-
cial- og uddannelsesområ-
derne. Det vil give en mer-
beskæftigelse på ca. 90
fuldtids arbejdspladser.
I fiskeindustrien vil der
komme en merbeskæfti-
gelse på 360 fuldtids ar-
bejdspladser. Disse ar-
bejdspladser er et resultat
af en servicekontrakt mel-
lem hjemmestyret og
Royal Greenland til en
værdi af 40 mio. kr., der
muliggør en øget udnyt-
telse af grønlandske råva-
rer og en mindre import af
torsk.
Husleje og
boligsubsidier:
Af: Emil Abeisen
Betalingsniveauet for boli-
gerne hvori indgår offentlig
finansiering er fastsat kun-
stigt lavt blandt andet som
følge af de høje byggepriser.
Huslejen er i løbende leje-
mål fastholdt på det nuvæ-
rende niveau siden 1991, og
vil tidligst stige 1. oktober
1994. Huslejeberegningen
for renoverede boliger er fra
1. januar 1993 ændret, såle-
des at kun direkte forbed-
ringer og moderniseringer
indregnes i den nye leje.
Boligsikring ydes efter an-
søgning, og kan ydes når
husstandsindkomsten er
under 128.000 kroner. Den-
ne grænse øges med 4.000
kroner for hvert barn under
18 år der bor i husstanden.
Boligsikringsmodtageren
skal dog betale en egendel,
der er afhængig af indtæg-
ten i husstanden. Ordnin-
gen finansieres med 60% fra
kommunen og 40% fra
hjemmestyret.
Hjemmestyret arbejder
på at samordne de forskelli-
ge tilskudsformer indenfor
social- og boligområdet, for
at disse tilskud i højere grad
kan komme børnefamilierne
med de lavere indkomster til
gode. For rentemodtagere
kan i en række tilfælde ydes
kommunale tilskud til hus-
leje og varme udover bolig-
sikringsydelsen.
De eksisterende
boliger:
Der er udarbejdet en over-
ordnet renoveringsplan for
hjemmestyrets udlejnings-
boliger. Renoveringsrække-
følgen er primært trangsbe-
stemt. Renovering er gen-
nemført, eller igangsat i næ-
sten alle de større byer. Ef-
ter at den nye Landstings-
forordning om andelsboliger
blev godkendt i 1991 er det
nu muligt at omdanne eksi-
sterende offentlige udlej-
ningsboliger til andelsboli-
ger. En stiftet andelsboliger-
forening kan overtage et an-
tal af kommunens eller
hjemmestyrets udlejnings-
boliger og drive dem som en
andelsboligforening.
Hvis kommunen sammen
med en beboergruppe tager
initiativet, er hjemmestyret
indstillet på at medvirke ved
etablering og drift af et mil-
jøprojekt, med henblik på at
bedre de fysiske forhold i bo-
ligområdet hvor miljøpro-
jekt etableres.
Fremtidigt
boligselskab:
Muligheden for etablerin-
gen af et landsdækkende bo-
ligselskab er ved at blive un-
dersøgt. Hensigten med
etableringen at et boligsel-
skab er, at engagere beboer-
ne og synliggøre de økono-
miske sammenhænge i de
enkelte boligområder, der-
udover forventes ensartede
driftsprincipper og rationa-
lisering på området. Kom-
munalreformkommisionen
og Landsstyret har tilsluttet
sig at der arbejdes videre
med ideen.
Følgende spørgsmål
og problemstillinger
kan du undersøge
nærmere i din
kommune og danne
din mening om:
- Omfanget af 80/20 bygge-
ri der indgår i de kommu-
nale budgetter. Erdedr
sammenhæng mellem
dette og ventelisten? Er
befolkningstallet i kom-
munen stigende, faldende
eller stagnerende? Er byg-
derne tilgodeset? Er de
ældre? Er der handicap-
pede og er de selvhjulpne?
- Har kommunen efter din
opfattelse gjort tilstræk-
keligt for at medvirke til
etablering af andelsbolig-
foreninger?
- Restancerne på boligom-
rådet er alt for høje. har
den tidligere kommunal-
bestyrelse gjort nok ved
dette område? Ville du
gribe det anderledes an?
- Fungerer personaleboli-
gordningen godt?
- Mener du, at boligudval-
get varetager de rigtige
opgaver?
- Har kommunen planlagt
nybyggeriet i kommunen
fremover godt nok? Har
du forslag til billiggørelse
af byggeriet?
- Hvad anser du som det
største problem inden for
boligstøtteområdet?Har
du forslag til en løsning?
- Er du enig i ideen om ska-
belse af boligselskab?
Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Varetager kommunen
drift og vedligeholdelse af
sine kommunale boliger
godt nok?
- Er der tilfredshed med de
gennemførte renoverin-
ger af hjemmestyrets fler-
familiehuse?