Atuagagdliutit - 26.03.1993, Qupperneq 11

NIVIARSIAQ
11
Kvinder er stærke
■ også i politik
Af: Hans Pavia Rosing, medlem af folketinget.
Nu nærmer vi os endnu et
for os alle vigtigt valg - kom-
munalbestyrelsesvalget d. 6.
april. Os alle - det er vore
børn, vore unge, vore ældre
og gamle, og alle os andre,
mænd og kvinder.
Kvinderne - som altid i vo-
res kultur har stået med an-
svaret for familiens trivsel,
er nu i stærkere og stærkere
grad med til at sikre vort
samfunds trivsel.
Kvinden er uundværlig -
det kan ingen med rette
modsige. Som moder, som
hustru, som det tiygge bin-
deled i en familie. Som det
uundværlige bindeled mel-
lem de forskellige sam-
fundsgrupper i vort vidt-
strakte samfund er kvinden
gennem de senere år kom-
met mere og mere i fokus:
den politisk og samfundsbe-
vidste kvinde.
To stærke kvindeprofiler
har været med til at styre
Nuuk Kommune igennem
den sidste valgperiode.
Borgmester Laannguaq
Lynge og 1. viceborgmester
Agnethe Davidsen. Begge
har de vendt udviklingen i
landets hovedstad og største
kommune i den rigtige ret-
ning - og det har de gjort
med blid og håndfast vilje.
En vilje, som nok kun er den
grønlandske kvinde for-
undt, for foruden denne
stærke vilje var vort land -
både på lokalt plan og på
landsplan - ikke kommet så
langt i sin politiske udvik-
ling.
Laannguaq Lynge og Ag-
nethe Davidsen har arbejdet
tæt sammen med det ene
formål at gøre deres kom-
mune til et stærkt og slag-
kraftigt instrument for bor-
gerne. For dem som kvinder
er det menneskets - den en-
kelte borgers - tarv, der altid
er i højsædet. Ord som bure-
aukrati, fremmedgjorthed
og ansvarsløshed findes ikke
i deres ordforråd. Tværti-
mod er begreber som nær-
hed, hensyntagen og be-
slutsomhed, ligesom deres
ganske specielle kvindelige
intuition, væsentlige sider
af deres menneskelige og po-
litiske profil.
Som Laannguaq siger det,
-Vi kvinder er først nu ved at
komme rigtigt i gang med
vort arbejde, Vi vedstår vort
ansvar overfor vore med-
mennesker og ønsker at for-
valte kommunens opgaver
og borgernes ønsker på bed-
ste måde.
Eller som Agnethe ud-
trykker sig: - Vi kvinder er
fra barnsben af opdraget til
at tage et ansvar i vort hjem.
Vi er aldrig løbet fra dette
ansvar, og derfor kan vi ikke
i et større lys udvikle vort
samfund uden kvindernes
deltagelse.
Som i andre dele af verden
er spørgsmålet om ligestil-
ling mellem kønnene blevet
en del af den grønlandske
dagsorden. Nogen kan må-
ske i dag her i Nuuk spørge
sig selv, om det er ligestilling
for kvinderne - eller er det
måske mere mændene? Een
ting kan der dog ikke herske
tvivl om: SIUMUT står til-
bage som det parti, der reelt
tager den politiske ligestil-
ling alvorligt. Og igen - se på
disse to stærke kvinder, som
med fynd og klem har taget
fat på store og tunge ar-
bejdsopgaver, for vores alle-
sammens skyld. Og de er
begge helt parate til at fort-
sætte arbejdet.
Historien kan berette om
mange store kvindeprofiler -
dejlige og spændende men-
nesker, som begavet med
styrke og blidhed, med ro-
busthed og stoisk ro er para-
te til et vise os andre, hvil-
ken vej vi skal styre vort
samfund til gavn for os alle.
Vi har med os to af slagsen,
Laannguaq og Agnethe.
For at bruge deres egne
ord: - Vi kvinder har i kraft
af den arv, vi har modtaget
fra vore forfædre og vore fa-
milier et overblik og en sans
for retfærdighed, som er
helt nødvendig i det sam-
fund, som er under stadig
omforandring og udvikling.
Vi ønsker fra vælgerne en
mulighed for stadig at bruge
vore kræfter - både som
kvinder og som medborgere.
Aalisaraeq
All.: Naalakkersuisunut ilaasortaq, Hans Iversen
Aalisarnerup ineriartortin-
nissaa Siumup sumiiffiit
ilaannaanni ingerlanniann-
gilaa. Ineriartortitsineq
kommunnini tarnani inger-
lanneqartariaqarpoq, su-
miiffmni ataasiakkaani pi-
sussutitigut periarfissat
atorluarneqarnerisigut.
Aalisakkanik isumalluu-
tit sumiiffii qanorlu akiler-
sinnaasumik iluaqutiginiar-
neqarsinnaanerat kommu-
nip Aalisarnermut Pisorta-
qarfik kiisalu Aalisakkanik
Misissuisoqarfik suleqarti-
galugit paasiniassallugu pi-
sussaaffigisariaqarpaa. Aa-
lisakkat ilaasa piffissap ilaa-
ni tammakartarnerat najoq-
qutaralugu aalisarnikkut
inuutissarsiuteqarnerup
nalimmassartuarneqarnis-
saa pisariaqarpoq, pingaar-
tumik aamma kommunini
ataasiakkaani.
Aalisakkanik isumalluu-
tinik atuineq NUNGIKKI-
ARTUUTAANN GITSU -
MIK ingerlanneqar tariaqar-
poq, ilaatigut qassutit kivi-
sittakkat atorinnaarsikkiar-
tuaarnerisigut, aalisarfiit
mingutsaaliorneqarnissaat
aalisagaqassutsimut pin-
gaaruteqarluinnarmat, ta-
mannalu kommunalbesty-
relsit peqataaffigilluinnar-
tariaqarpaat.
Aalisariutikillisaanermi
aningaasarpassuit maanna-
mut inuiaqatigiit atorsima-
vaat. Aamma raajanutakile-
raarut 11%-imit 1%-iinann-
gortinneqarsimavoq. Raa-
jarniutit mikinerusut piso-
qalisullu ikilisarneqarne-
ranni piginnittuusut, nam-
minneq pinngitsaalineqara-
tik raajarniarunnaarnissa-
mik akuersisut, pitsaasu-
mik periarfissinneqarput,
soorlu makkuninnga:
- ESU-mi taarsigassarsiat
sinneruttut tamarmik
isumakkeerneqassapput
- Point-it pigisat, ataaseq
50.000 koruuninik aki-
lerlugu, Namminersor-
nerullutik Oqartussanut
Utertinneqas sappu t.
- Aningaasat point-it uter-
tinnerani pissarsiat
inuutissarsiummik nu-
taamik aallartitsinermi
atorneqassapput, utoq-
qalinersiuteqaraannilu
aningaasat tiguneqar-
sinnaapput.
- Angallat raajarniarun-
naartoq piginnittup pi-
giinnassavaa, tuneru-
sukkuniuk tunisinnaa-
vaa namminerlu ilua-
naarutit pillugit.
1. januar 1993 atuutilersu-
mik orsussap akia 40 øre-
mik appartinneqarpoq, ta-
mannalu aalisartunut an-
nertuumik oqilisaataavoq.