Atuagagdliutit - 26.03.1993, Qupperneq 12

12
NIVIARSIAQ
Aningaasanik aqutsineq
All.: Johanne Olsen
Asasakka nunaqqatikka!
Kingumunaasiit kommu-
nalbetyrelsimut qinerseqqi-
lerpugut.
Tamannalu ilutigalugu
malunnarsiartuaarpoq inuit
kommunerisaminni aqutsi-
nermut soqutiginninnerat
alleqqissimasoq, tamannalu
pissusissamisoorsoraara.
Nunaqqatikka sinerissa-
mi sumiikkaluartut manna
aqqutigalugu kaammatto-
rusuppakka aprilip arferna-
ni kommunimut ilaasortaa-
tikkusutaminnik qinersiar-
toqqullugit. Tassami kom-
munalbestyrelsimi ilaasor-
tat aalajangertarpaat illo-
qarfiup nunaqarfiulluunniit
qanoq aqunneqarnissaat,
qanorlu piorsarneqarnis-
saat.
Ukiut makku aningaasa-
tigut amikkisaarfioqalutik
atuupput.
Aalisarneq inuuniarnit-
sinnut toqqammavioqisoq
unikaallassimasutut pissu-
seqarpoq. Aalisakkanik su-
liffissuit inupparsuarnik su-
liassaqartitsisaraluartut
maannakkorpiaq aalisagas-
saaleqipput. Tamatuma
kinguneraa inuit suliffissaa-
leqisut amerliartuinnarne-
rat, ilutigisaanillu akileraa-
rutitigut aningaasat kom-
munimut isertartut milliga-
luttuinnarnerat. Taamaat-
tumik ilungersorluta nu-
naqqataasugut tamatta im-
mitsinnut piumaffigineru-
sariaqarpugut.
Suna pilersinniarutsigu
nalilersuilluaqqaarluta
akissaqaruttalu aatsaat pi-
lersitsiniartassaagut.
Namminersornerullutik
Oqartussanit tapiissutit,
kommunillu akileraarutiti-
gut tigusartagaat tassaasar-
put kommunit aningaasati-
gut isertsinnerusartagaat.
Aningaasartuutillu ilaatigut
tassaasarlutik allaffissor-
nikkut ingerlatsinerit, sa-
naartornerit, inissaqartitsi-
niarnerit, inunnik isuma-
ginninnikkut aningaasar-
tuutit, atuartitsinermi an-
ingaasartuutit pilersuineril-
lu allat.
Taamaattumik isumaqar-
punga paasissallugu pin-
gaartuusoq aningaasat iser-
titat atukkaninngaaniit
amerlanerusariaqarnerat.
Ajoraluartumilli ullumik-
kut kommunit amerlanerit
tamanna angussallugu ar-
torsaatigisarpaat.
Qinersisartunut paasisit-
siniutigissallugu pingaar-
luinnartuuvoq aqutsinerup
qanoq pingaaruteqartigil-
luinnassusia.
Kommunalbestyrelsimi
ilaasortat eqeersimaarlutik
aningaasatigut aqutsigunik,
akissaqarfiginngisatillu
utaqqisilaartarunikkik,
kommunep aningaasatigut
siumut aallarnissaanik ta-
manna pinngitsoorani kin-
guneqartussaavoq.
Uagut Ilulissani aqutsi-
suusugut ukiuni kingullerni
aningaasaatilissuunngikka-
luarluta kommunitsinni mi-
kinngitsumik piorsaasima-
vugut. Tamanna pisinnaasi-
mavoq nutaarpassuarnik
sanaartortitsinngikkaluar-
luta pigeriikkavut nutarteq-
qillugit atuilluarniarnitsi-
gut.
Ulluni makkunani qineq-
qusaartut ilarpassuisa nipi-
gilersimavaat sorpassuit pi-
lersiortorneqarsinnaasut,
aanali taakkorpiaat puigor-
tagaat: Suut pilersissagaan-
ni aningaasassaqartariaqar-
toq! Meeqqerivinnik ami-
gaateqamerujussuaq kom-
munenit tamangajannit
ajornartorsiutaavoq. Maan-
nakkorpiaq sinerissami
kommunet sisamat meeqqe-
rivinni inissaatimik meeq-
qanik tigusisinnaanerat
10%-imik qaffappaat, taa-
maaliornerullu kinguneraa
meeqqat utaqqisut ikilisi-
manerat. Tamannalu periu-
seq ullutsinni atukkanut
tulluussoraara, tassa anin-
gaasarpassuit atunngikka-
luarlugit eqaatsumik pisa-
riillisaaneq. Soorluuna
taanna periuseq atorneru-
sariaqaleraluaripput.
Suliffissaaleqisut amerla-
qaat, aatsaallu iluamik pisa-
riaqalerpoq ilinniaqarsima-
nerup qanoq pingaaruteqat-
sigissusianik paasisitsiniaa-
nissaq. Taamatuttaaq atu-
artunik meeraateqaraanni
pingaaru teqarlu innarpoq
meeqqat atuarnerannik ma-
linnaalluarnissaq, pitsaasu-
mik siunissaqartikkusuk-
kaanni.
Ilulissani siornali sulifis-
saaleqisunik pikkorissaa-
sarneq aallartipparput.
HK-mik ilinniarsimasut su-
liflissaaleqisut siorna pikko-
rissartinneqartut tamanga-
jammik suliffeqarsimaler-
put. Maannakkorpiaq sulif-
fissaaleqisut 75-it maani
pikkorissartippavut. Anin-
gaasanik aqutsisinnaaneq,
pilersaarusiorneq, suliffin-
nik aqutsilluarneq, suliffis-
suarni tunisassioriaatsit il.
il. sammineqarput, ilaati-
gullu siunertaavoq aalisak-
kanik suliffissuarni sulisut
suliffimminnik ataaoinin-
nerulerlutillu paarsilluar-
nerulernissaat.
Isumaqarluinnarpunga
kommunet allat aamma na-
jugaqarfimminni suliffis-
saaleqineq aamma taamaa-
liornikkut ikiorserluarsin-
naagaat. Suliffissaaleqineq
akiorniarlugu maani er-
hvervsjuristimik atorfinit-
sitsivugut, taassumallu ilaa-
tigut misissuiffigai suliffiit
ataavartut suut ingerlatis-
sallugit piukkunnaateqar-
nerunersut, imminnullu
akilersinnaanerunersut.
Ilumullimi taamaattumik
atorfilimmik kommunet
aamma allat peqalernissaat
inassutiginaraluaqaaq, in-
gammik pineqartoq najuk-
kamik ilisimaarinnittuup-
pat.
Naggataagut: Uagut Siu-
mukkormiut maannakkut
kommunemut qinersinissa-
mut kingumut sassartita-
qaqqippugut misigisimallu-
ta ukiuni kingullerni sisa-
mani pitsaasunik naammas-
sisaqarsimalluta. Nunatta
ineriartornissaa sulissutigi-
simavarput, aamma siuar-
sagaaneq qaammarsagaa-
nerlu sulissutigeqqinniar-
pavut.
SIUMUT-p innuttaasunut
ammasumik periaaseqarlu-
ni ingerlatsineq pingaartit-
tuarpaa, aammalu siunissa-
mi taamaattuassalluni. Siu-
mukkormiuusugut nunaq-
qativut neqeroorfigeqqippa-
vut ukiuni tulliuttuni sisa-
mani patajaattumik nunat-
ta, kommunet eqqarsaatiga-
lugit, aqunneqarluarnissaa
kissaatigigunikku Siumuk-
kormiunik qinerseqqullu-
git.
Qinersiartorluarisi!
Johanne Olsen: Isumaqarpunga paasissallugu pingaartuusoq aningaasat isertitat atukka-
ninngaanniit amerlanerusariaqarnerat.
Johanne Olsen: Det er vigtigt at vide nødvendigheden i at have større indtægter end det
omvendte.
Kommunalbestyrelsimi ilaasortat eqeersimaarlutik aningaasatigut aqutsigunik, akissaqar-
tinngikkallakkatillu utaqqisilaaqqaartarunikkik, ilorraata tungaanut aallarsinnaapput!
En kommunalbestyrelse, der fornuftigt og vågent prioriterer sin økonomi, får sikkert en
bonus i den sidste ende. Derfor burde man ikke forhaste sigi at bruge pengene til noget,
som måske ikke er aktuelt endnu.
Styr på økonomien
Af: Johanne Olsen
Kære landsmænd!
Tiden er igen snart inde til
kommunevalget. Og dette
kan naturligvis mærkes på
folks større opmærksomhed
på kommunalbestyrelsens
daglige arbejde. Ved denne
lejlighed vil jeg opfordre
folk, hvor end de på landet
befinder sig, om at komme
og vælge de personer, de
fandt bedst tjent, at de kom
ind i kommunalbestyrelsen.
Oprigtigt talt, er det jo kom-
munalbestyrelsen, der af-
gør, hvordan din by eller
bygd, skal styres og opbyg-
ges.
De er nogle magre år, som
vi oplever i de seneste år. Og
denne triste tid er naturlig-
vis efterfulgt af voksende ar-
bejdsløshed, der igen bety-
der, at der kommer færre
skattepenge i komunekas-
sen. Derfor må vi stille stør-
re krav til os selv, for at for-
mindske dette alvorlige pro-
blem.
Hvergang der skal nyeta-
bleres, må vi tænke ekstra
en gang til, før vi træffer en
beslutning. Hovedvægten af
kommunens indtægter lig-
ger i Hjemmestyrets evt.til-
skud og skatteindtægter fra
borgerne. Kommunens ud-
gifter består hovedsageligt
af driftsudgifter, anlægs-
udg., boligbyggeri, sociale
anlæggender, kultur- og un-
dervisningsarbejdet o.a.
Derfor mener jeg, at det er
vigtigt at vide nødvendighe-
den at have større indtægter
end det omvendte. Men des-
værre er dette mål nærmest
været uopnåeligt for de fle-
ste kommuner heroppe. Jeg
må pointere igen vigtighe-
den i den styring, der skal til
for at opnå de bedste resul-
tater som muligt. Der opnås
først de tilfredstillende re-
sultater, såfremt en kom-
munalbestyrelse har virke-
lig styr på sin økonomi.
Vi, i Ilulissat kommunal-
bestyrelse, har i de seneste
årrække fremmet udviklin-
gen mere end rimeligt her i
byen, trods vores ringe øko-
nomiske midler. Og dette
har været muligt, idet vi
fremfor mange nyetablerin-
ger, har omstruktueret eller
restaureret de ting, vi har i
forvejen.
Mange af de kandidater til
den kommende kommune-
valg er begyndt at bruge or-
det nyoprettelse af det og
det, uden at tænke over,
hvormeget økonomi, der
står bagved.
Pladsmangelen i vuggestu-
er og børnehaver er dagens
problem for de fleste kom-
muner. I øjeblikket har fire
kommuner lavet den nødløs-
ning, at de har forøget plads-
kapaciteten med 10 % og
denne ordning har medført,
at ventelisten er blevet bety-
delig mindre. Denne form
for løsning finder jeg per-
sonligt helt i orden, idet
man, uden at bruge mange
økonomiske midler, kan om-
struktuere med en rimelig
udgang.
Arbejdsløsheden har ikke
været så stor før end i dag,
og derfor er oplysningen af
at erhverve sig en uddannel-
se blevet endnu vigtigere.
Sidste år har vi startet
kursusvirksomhed for de ar-
bejdsløse i byen. Næsten alle
de HK-elever, som mangle-
de et arbejde engang, fået et
ated at arbejde. I øjeblikket
går 75 arbejdsløse på kur-
sus. Kursuserne handler ho-
vedsageligt om de mest nød-
vendige videnskundskaber,
der skal til, for en ansat i f.
eks. i en fiskefabrik. Yder-
mere har vi fået ansat en er-
hvervsjurist, som bl.a. be-
skæftiger sig med at under-
søge, hvilke blivende eller
langtidsarbejdspladser, man
burde stræbe sig efter eller
hvilke nye, og ikke mindst
rentable, arbejdspladser,
der bedst kan etableres. Jeg
finder bestemt denne an-
sættelse anbefalingsværdigt
for andre kommuner.
Til sidst: Igen i år, appele-
rer vi Siumutter til valg af
kommunalbetyrelsen, efter
at have udrettet rimelige re-
sultater i de snart forløbne
fire år. Vi har kæmpet for at
forbedre landets udvikling,
og vi vil på ny arbejde for
videreudvikling og oplys-
ning.
SIUMUT har handlet
åbent over for borgerne og
vil fortsat gøre det. Og vi vil
igen opfordre folk om at
stemme en fra Siumut, så-
fremt de ønsker en håndfast
styring.
Godt valg!