Atuagagdliutit - 26.03.1993, Side 14

Maanngaannaq eqqaasarneq pina veersaartariaqarpoq.
Vi må undgå at smide affald i naturen.
Samuel Hardtimut eqqaaniut
Ikinnguterput Samuel
Hard, sivisunngitsumik
napparsimareerluni
martsip 18-ni toquvoq.
Samuel Hard ukiorpas-
suarni peqatigiiffmnik
aallartitseqataasarlunilu
ingerlatseqataajuarsima-
voq toqussi tikillugu.
Anersaakkut ineriar-
tornissaq pingaartittuar-
simavaa. Siulimilu inoori-
aasiat ataqqisarilluinnar-
lugu inuugami, perorsar-
neqarnera qularnanngit-
sumik isumaanut inger-
latsiniarneranullu tunn-
gaviliisuulluinnarsima-
voq.
Saamualip ilisamaataa-
sa annerpaat ilagaat
isummanik erseqqissu-
mik anitsisarnera, naak
immaqa ilaatigut inuit
ilaannut ajuallaataasin-
naasaraluartunik allaat,
taamaattoq inuup kia-
luunniit naqisimaneqara-
ni oqalussinnaanerata
ataqqisaralugu atorluar-
niartarsimavaa, taman-
nalu tamatsinnut ilinniu-
tissaavoq.
Inuillu Saamualitut it-
tut atorfissaqartittuassa-
vagut, inuiaqatigiit inger-
lanneqarnerani immersu-
eqataallutik isummanik
tunioraasuummata. Su-
miluunniit oqalluseqataa-
sarnera maqaasiuassavar-
put.
Eqqaaneqarnera ataq-
qinartuuli!
Et samfund, der arbejder
for bevarelsen af miljøet
Miljøarbejdet overalt i ver-
den kommer stadig mere og
mere i fokus, hvilket bl.a.
også fremgår af partiets pro-
gram frem til år 2000, lige-
som det må forventes at det-
te arbejde vil blive forstær-
ket i de kommende år, hvor
der på alle områder vil blive
tænkt ud fra miljøhensyn.
Miljøarbejdet vil bidrage
til et større politiskbevidst-
hed blandt befolkningen, li-
gesom miljøarbejdet kan bli-
ve en skole i solidaritet.
Derfor er det nødvendigt
at vi i den kommende tid i de
enkelte kommuner afsætter
mere tid og midler til miljø-
arbejde. Vort land, Grøn-
land, har bl.a. via interna-
tionale aftaler forpligtet sig
til klare fremtidsmål for re-
duksioner i luftforurenin-
gen. Som et eksempel kan
nævnes at vi har forpligtet
os til stop for al brug af de
ozonnedbrydende freon- og
hallon-gasser inden 1995.
Lokale Brundlandkom-
missioner
Men disse mål kan ikke nås
af sig selv, hvorfor vi i de
enkelte kommuner må tage
os af målsætningerne, og se
på hvad vi kan gøre for at nå
dem. Disse overordnede mål
kan blive gode holdepunkter
for et fremtidsrettet lokalt
miljøarbejde.
Hvad gør kommunerne
nu for at følge op på det vi
har forpligtet os til? Var det
ikke en ide med af nedsætte
en lokal »Brundlandkom-
mission«, som skal fremme
konkrete tiltag overfor kom-
munalbestyrelserne?
Miljøpriser
Vi har i Grønland allerede et
fond til fordel for miljøet, og
som bl.a. sidste år gav priser
til dels Nuuk Kommune og
Brandvæsenet i Qaqortoq til
opmuntring for deres arbej-
de til fordel for miljøet.
Hvorfor ikke lokale miljø-
priser? Ikke alene fordi det
vil være en god reklame for
en virksomhed at blive om-
talt som miljøvenlig, men
også fordi vi kan stimulere
til konkurrence på dette om-
råde ved at indstifte et miljø-
pris. Den kan deles ud hvert
år af en fælleskomite be-
stående af repræsentanter
for kommunen og medarbej-
derne på de enkelte arbejds-
pladser, og som vurderer bå-
de det ydre og indre miljø,
således at vi derigennem og-
så for samlet nyt viden om
de enkelte virksomheders
miljø-standard.
Involvering af
befolkningen
En af hjørnestenene i en-
hver form for miljøarbejde
er involvering og aktivering
af befolkningen.
Som eksempel er der
mange hjem og mindre virk-
somheder som ikke ved hvad
de skal gøre med f.eks.
ubrugt medicin, opløsnings-
midler, spildolie og kviksølv-
holdigt affald som lysstofrør
m.m., som alt for let havner
i den almindelige affaldspo-
se sammen med almindeligt
affald. Her må kommunerne
tage initiativ til for sammen
med befolkningen at ind-
samle sådant affald, selvføl-
gelig i forhold til problemets
omfang.
Oprydningsdage
I slutningen af 70-erne og
begyndelsen af 80-erne be-
gyndte den lokale partifore-
ning i Nuuk ellers engang
årligt at bruge en bestemt
dag hvor alle medlemmer og
interesserede lydte op be-
stemte steder i byen. Sådan-
ne initiativer må vi have
igang igen, ikke mindst med
hensyn til steder i nærmil-
jøet som behøver en ansigts-
løftning, det være sig tu-
rområder omkring byerne,
legepladser, vejkanter og
steder hvor mange folk mø-
des.
Kommunerne må også
være mere aktive for at ren-
holde elvområder, fangst-
pladser m.m.
Snak alene er ikke nok
Ovennævnte miljøinitiati-
ver er kun en lille del af hvad
der kan igangsættes af akti-
viteter, men som vil være et
egnet startskud for et øget
kommunalt miljøarbejde i
det kommende år.
Det er vores opgave at ud-
vikle de enkelte lokalsam-
fund gennem konkret og
praktisk indsats, fordi en-
hver håndfast forbedring i
nærmiljøet er guld for, både
for den enkelte, for samfun-
det og for vore fremtidsvi-
sioner i Siumut.
Vi må huske på at vi også
til stadighed må opildne bør-
nenes og de unges bevidst-
hed omkring miljø og sund-
hed gennem børnehaver,
skoler, uddannelsesinstitu-
tioner m.m., for kun deri-
gennem kan vi bekæmpe de
laster vi har.